Stressens biologi

Stress er noget, der er helt naturligt for både mennesker og dyr.

Mennesker og dyr

Der har eksisteret stress længe før, der eksisterede mennesker. Faktisk, så har vi stress tilfælles med alle pattedyr. Der er ikke noget væsentlig forskel på vores og deres stress. Det er de samme hormoner, der frigives, og det er den samme inderste primitive dele af hjernen, som styrer stressen. Dette inderste niveau af hjernen har vi tilfælles med alle pattedyr. At vi mennesker har en væsentlig mere udviklet ydre del af hjernen, hjælper os ikke altid, hvad stress angår, men kan faktisk være med til at give stress.

Stress er en "tilstand"

Stress er noget, der påvirker hele vores krop. Ved stress, udløses der stresshormoner, som gør, at vi både fysisk og psykisk fungerer anderledes. Man kan sige, lige som ved andre hormonelle påvirkninger, at vi kommer i en anden ”tilstand”. Vi er i denne tilstand, indtil stresshormonerne er ude af kroppen igen. Dette tager minutter til en time at komme ud af en her og nu stress. Det tager dage eller en uge at komme ud af en almindelig stress. Og det tager uger til måneder at komme ud af en alvorlig stress.

HverdagsStress kan måles

Det er muligt at måle, hvor stresset man er i hverdagen. Man kan måle niveauet af stresshormoner i en blodprøve, en spytprøve eller en urinprøve. Man kan også måle stressniveauet ved at måle hjerneaktiviteten ved hjælp af EEG og så efterfølgende behandle målingerne elektronisk. Man kan også måle på nervesystemet udfra pulsmålinger.

Dette siger dog ikke noget om, hvor alvorligt stresset man er.

LangtidsStress kan ikke måles

Når stressen udvikler sig, så kommer vi mere og mere ud af balance. Vi går fra at være belastede til at være overbelastede.

Denne ubalance kan normalt ikke måles. Det er dog heller ikke nødvendigt, da man kan diagnosticere stress ud fra fysiske og psykiske symptomer.

Hormoner

Der er primært to hormoner, som optræder ind i forbindelse med stress. Det er adrenalin, som bliver udløst, lige så snart vi oplever en stressende situation. Umiddelbart efter frigives hormonet kortisol, som er med til at mobilisere vores ressourcer.

Du kan mærke frigivelsen af stresshormonet adrenalin ved f.eks. hjertebanke, sveden i håndfladerne, sommerfugle i maven, tissetrang, spændte muskler, ændret åndedræt, tankerne bliver mere fokuserede.

Udover adrenalin, så frigives hormonet kortisol. Kortisol er med til at mobilisere kroppen og hjernen til at kunne yde det optimale. Men det er også kortisol, som ved langvarig forhøjet niveau er med til at give alvorlige stresssymptomer.

Hjernen

Stress starter i hjernen. Det sker ved at vores primitive dele af hjernen vurderer, at der muligvis er fare på færd, og udløser stresshormoner. Dette sker langt udenfor vores bevidsthed, hvilket betyder, at vi er muligvis slet ikke klar over det.

Foruden at påvirke kroppen, så påvirker stresshormonerne faktisk også den måde, hjernen fungerer på. Vi bliver mere fokuserede, vores sanser skærpes, der bliver flere hurtige tanker i hovedet, hjernen kører mere over på automatik, vores angst bliver påvirket (kan gå begge veje).

Men ved langvarig stress, så begynder hjernen at skrue ned for sig selv. Vi begynder at miste overblikket, vi glemmer ting, vi får svært ved at huske, hvad vi læser, osv. Ved endnu længere påvirkning, risikerer vi at få en depression. Stress, enten voldsom eller ofte gentagende, kan desuden lede til angst.

Immunsystemet

Her og nu stress vil faktisk styrke immunsystemet et kort stykke tid. Dette er en del af den naturlige "kamp eller flugt" reaktion, hvor der er risiko for skader.

Mange oplever, at de bliver syge, lige efter de har fået ferie efter en længere stressende periode. Overgangen fra at være meget aktiv til at slappe af sænker immunsystemet midlertidigt.

Langvarig stress til svækker immunsystemet mere og mere. Dette sker gradvis, og ved alvorlig stress bliver man letter smittet med sygdomme. Kronisk stress gør således, at man lettere bliver syg.