Christina Henriksen skriver under Spørg om stress
“Hej.
Jeg har det simpelthen så skidt og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.
I mit arbejde oplever jeg dagligt symptomer som skræmmer mig helt enormt. Mine hænder og fødder er iskolde, men samtidig STOR sveder jeg, mit hjerte hamrer afsted, jeg koger op i ansigtet og jeg føler en trykken i brystet, samt smerter. Nogle gange kan jeg ligefrem både høre og mærke min puls i mit hovede og jeg føler mig både ør i hovedet, distræt og glemsom.
Når jeg kommer hjem er jeg så ødelagt at jeg intet magter. Det er som om alt min energi er opbrugt på at holde mig gående i løbet af dagen. Min lunte er ekstremt kort, min menstruation kommer pludslig ikke som den burde, jeg går bare rundt med en klump i halsen og har lyst til at sætte mig ned og tude over tanken om at skulle igennem den næste dag. Min søvn er afbrudt og næsten hver nat drømmer jeg at jeg er på arbejde. Så når jeg vågner om morgenen, føler jeg stort set ikke at jeg har haft fri. Det er simpelthen frygteligt.
Det alt sammen startede for alvor efter juleferien, hvor mit arbejde pludseligt blev ekstra krævende. Men jeg tror dog at det har været undervejs længere end det. Det virker mest af alt bare som om det var det der fik mig ud over kanten. Jeg føler på ingen måde at jeg kan leve op til de forventninger der er til mig.
Alt det fik mig til at søge på nettet og nu fandt og tog jeg testen på denne side. Den siger 186!
Første tanke er at jeg burde søge læge og enten stoppe eller sygemeldes. MEN det har jeg meget svært ved at få mig selv til. De har ikke andre end mig og jeg ville lade dem fuldstændig i stikken hvis jeg gjorde det. Derfor sidder jeg nu i et dilemma. Jobbet stresser mig enormt, men det gør tanken om at lade dem i stikken også. De stolede fuldt og fast på at jeg var stabil og kom hver dag, da de ansatte mig. Hvordan skal jeg kunne finde styrken til at sætte mig selv først, med den viden i baghovedet?
Jeg har “kun” lidt over 4 måneder tilbage hos dem. Men bare 1 eneste dag mere virker uoverskuelig.
Jeg bliver bare ved med at sige til mig selv at jeg godt kan, jeg skal bare tage mig sammen. Så lang tid er det jo ikke. Kom nu…! Men nej, min krop kæmper imod.
En anden ting er. Jeg har svært ved at finde ud af om det mon virkelig er stress, eller om det mon mere er angst eller depression. Hvad siger du, når du ser på mine symptomer?
Mvh. Christina.”
Hej Christina
Det er helt klart, at du ikke har det godt. Det lyder, som du er meget stresset, og dine symptomer kan tyde på, at der også er angst indover. Angst og stress hænger ofte sammen. Om der også kan være depression indover er noget din læge kan afgøre. Du bør absolut tale med din læge, som vil kunne afgøre hvilken behandling, der er bedst for dig, eller om en sygemelding er nødvendig. Muligvis kan du få noget medicin, der reducerer angsten, således at du kan undgå en sygemeldes. Desuden vil det helt sikkert hjælpe dig at få psykologhjælp eller stresscoaching, så du også ad den vej kan blive bedre til at tackle din situation. Endelig bør du også tale med din leder om dine arbejdsvilkår. Det er ikke dit ansvar at gøre det umulige, det er din leder, der har ansvaret for din arbejdsbyrde. Du må ikke fortsætte, som du gør nu, da du risikerer yderligere konsekvenser for dit helbred.
Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård
——————————–
Til andre læsere: Kender du til at din arbejdsplads ikke kan undvære dig, og at du samtidig har svært ved at klare dit arbejde? Skriv gerne om det nedenfor til hjælp for Christina og andre i en lignende situationer.
Hej Christina og Bjarne.
Da jeg læste dette indlæg, var det som at læse om mig selv! Jeg har nogenlunde samme symptomer som Christina og har efter en god påske ferie besluttet at få en tid ved lægen for at tale om det. Men det har været en meget svær beslutning! Jeg er bekymret for min arbejdsplads og hvordan reaktionen vil være her. Hvis jeg ender med en sygemelding eller andet, vil det kraftigt påvirke hele virksomheden. Jeg er uundværlig og det stresser faktisk… Jeg kan ikke “tillade” mig at være syg – sådan føler jeg det. Mine venner og kæreste siger, at det skal jeg ikke bekymre mig om, men det er faktisk min største bekymring i alt det her. Vil de ikke se skævt på mig? Hvad vil der sker når jeg er frisk igen? Vil de kunne stole på mig i fremtiden? Min største frygt er, at de vil se det som et svaghedstegn og ikke kan se mig som en del af virksomheden i fremtiden. At have disse symptomer er et nederlag for mig…
Bjarne; jeg ved hvad du vil sige; Jeg selv og min krop/psyke er vigtigere end noget andet. Og du har ret – men min stolthed vil knække..
Hvordan skal jeg tackle dette?
Mvh Anna
Hej Bjarne
Har siden september 2010 været sygemeldt fra mit arbejde pga. stress – angst og depression, startede dog op november 2010 på halv tid og arbejder stadig ikke mere end 18 timer om ugen, (4 1/2 time 4 dage om ugen, med en ugentlig fridag)hver dag er stadig en kamp for mig, når jeg står op om morgenen har jeg faktiskt allermest lyst til at gå i seng igen da jeg har svært ved at overskue dagen, og føler mig umådeligt træt.
Blev idag ringet op af min sagsbehandler fra jobcenteret, de ville lige høre hvordan det gik, jeg fortalte at jeg arbejdede 18 timer om ugen og havde det fint med det ,og at jeg stadig gik til psykolog,, damen fra jobcenteret sagde at hun så ville tage kontakt til psykologen for at se om jeg opfylder kriterierne for en sygemelding, og så måtte vi jo se på om jeg ikke snart kunne komme lidt op i tid……….for jeg havde jo været sygemeldt i laaang tid nu.
Mit spørgsmål til dig og andre er så hvor lang tid tager det ca. at komme sig over langtidsstress og har jeg da virkelig været sygemeldt så længe? altså i forhold til andre med samme diagnose. Jeg føler mig slet ikke klar til at arbejde på fuld tid endnu, og hvornår ved man at man er klar?
Følte engentligt nok lidt at damen fra jobcenteret i helt troede på min “historie”
Hvad gør jeg så?