Hvis man ikke har det godt, så har det kun en begrænset effekt, at gøre noget med symptomerne. Det gælder, uanset om vi taler om stress eller noget andet. Det er nærliggende at gøre noget ved søvnproblemet, hovedpinen, smerten, humøret osv. Og ofte kan vi gøre meget ved symptomerne, men det trækker bare pinen ud. Det hjælper ikke i længden. Vi dulmer blot problemet og risikerer, at det bliver for alvorligt med tiden. Det er ikke, fordi vi ikke skal gøre noget ved symptomerne, det er bare ikke nok, og det er ingen løsning.
Gå efter årsagen! Ikke symptomer. Det første skridt er ofte at finde de egentlige årsager til stressen. Og det er ikke altid ligetil, da vi ofte ikke er bevidste om dem. Vi kender til nogle af årsagerne, men sjældent alle, da stress sker ubevidst. Når årsagerne er fundet, så må man finde en måde at undgå, at de stresser. Det er som regel en god ide, at gå efter én årsag ad gangen. Og der findes som regel to måder at gøre noget ved stressen. Den ene er at gøre noget ved årsagen, hvis det er muligt. Den anden er at lære at tackle årsagen anderledes, så den ikke får lov til at stresse en.
At finde stressårsagerne er et detektivarbejde. Man kan kun finde nogle af stressårsagerne ved at snakke om dem, men aldrig alle. Ofte er det de skjulte årsager, som, når vi finder dem, er dem, vi først gør noget ved i en stresscoaching, da de ofte er mere ligetil og lette at gøre noget ved. På den måde kan man fjerne noget af stressen, og på den måde få mere overskud til at arbejde med nogle af de mere alvorlige årsager. Hvordan finder man så de egentlige stressårsager? Det kan man gøre med en “stressdagbog”, som er et af de centrale værktøjer, der også er beskrevet i min bog “Stress eller ikke stress”.
En stressdagbog er ganske simpelt opbygget. Det er et skema med fire kolonner. Den første kolonne indeholder tidspunktet, dvs. dato og klokkeslæt. Den anden kolonne indeholder stresssymptomet, både alvorlige og milde stresssymptomer. Den tredje kolonne indeholder årsagen til stress, hvor årsagen enten kan være en ydre ting, eller ens egne tanker. Den fjerde kolonne indeholder eventuelle ideer til, hvordan man næste gang kunne tænke sig at reagere i en lignede situation. Hver gang man mærker et stresssymptom, hvad enten det er fysisk, så som hjertebanken, knugen i maven, søvnproblemer, eller mentalt, så som nervøsitet, irritation, vrede eller frustration, så skriver man en linje i stressdagbogen. Der kan let komme over 10 linjer i løbet af en dag. Man skal skrive i stressdagbogen løbende, da man ikke kan huske stressreaktionerne blot få timer efter, de har været det. Det er specielt vigtigt at få alle de svage stressreaktioner med.
Når man har skrevet i stressdagbogen blot nogle få dage, tegner der sig næsten altid mønstre i stressen. Og det er de mønstre, man skal gøre noget ved. Stressforebyggelse består i vid udstrækning i at undgå at blive stresset af sine hverdagsaktiviteter.
Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård
Stressekspert, forfatter og foredragsholder
