Lone Pedersen skriver under Fuld arbejdsevne igen efter alvorlig stress?
“Hej Bjarne.
evt. andre læsere.
For nogle år siden begyndte min gamle lærerinde og besøge mig, hvad jeg syntes var dejligt. Vi har altid haft noget sammen også dengang, jeg passede hendes børn osv i skoletiden. Forleden dag fik jeg igen besøg af hende,hvad jeg holder meget af, selv om hun er 75 år, så har vi mange fælles interesser. Hun har dog svært ved at forstå at jeg er kronisk syg!! for hun siger altid til mig at jeg skal skynde mig og blive rask så jeg kan komme ud og se hendes flotte have. Jeg har ikke,på grund af sygdom, været i stand til at køre ud til hende i år. Jeg sagde til hende at en efterårs have dog kunne være lige så smuk som en sommer have, så siger hun at hun syntes at hun kun var omgivet syge mennesker i år og rejser sig og siger til mig at de næste tre uger er hun optaget med div. så vi kunne ikke beslutte noget nu og går træt ud til min hoved dør. Jeg har taget det lidt nært, men sagt til mig selv, pyt når hun ikke kan forstå mit helbred. Jeg har på min måde forklaret hende hvordan det står til med mig. Men hun er en dame der aldrig selv har været syg. Jeg har nu skrevet en hilsen til hende og ønsket hendes lille kat alt vel(den er syg) +det som hun skal fejre i fremtiden og skrev så “engang når du IKKE føler dig omklamret af bare syge mennesker har du måske hjerterum for en gammel elev. Jeg ved så ikke om det er forkert, men jeg syntes at jeg har lov til at reagerer på en sådan udtalelse, så kan hun jo selv afgører hvornår hun har lyst til at se mig. Jeg bliver ikke sur over den slags udmeldinger, men vil på en måde give igen. Er det forkert? Sådan er jeg blevet med årene fordi jeg har altid makret ret når nogen dikterede, det vil jeg ikke mere og hvis så går jeg i stykker igen og bliver den pige der gør alt for ikke at blive underkendt af andre.(ja sådan har jeg vokset op og derfor er jeg syg i dag) uanset mit helbred har jeg altid pareret ordre når nogen kaldte.) det kapitel er SLUT jeg vil ikke mere, fordi andre osv.
Med venlig hilsen
Lone Pedersen.”
Hej Lone
Jeg kan 100 % støtte dig i, at du passer godt på dig selv og siger fra overfor andre! Jeg synes, at det er flot, at du fik sagt fra, specielt da du er blevet opdraget til at “makke ret”. Hvis man glemmer sig selv, og altid skal prioritere / behage / opfylde andres forventninger, så holder man ikke til det i længden.
Til mine foredrag fortæller jeg ofte om sikkerhedsinstrukserne i flyvemaskinerne: “Hvis kabinetrykket falder, falder der iltmasker ned fra panelet foran en …” Hvis man rejser sammen med børn, hvem skal man så første give masken på? … Svaret er: “Sig selv”. Hvis man ikke hjælper sig selv, så kan man ikke hjælpe andre. Mit budskab er, at man ved at passe rigtig godt på sig selv, for at kunne være noget for andre. Du kommer i første række.
Så tillykke med, at du har afsluttet det kapitel i dit liv med altid at gøre, som andre ønsker. Nogle mennesker i din omgangskreds vil under sig over det, og andre vil rose dig for det. Sådan er det. Man kan aldrig gøre alle tilfreds.
Fortsæt endelig den gode udvikling, du er i !!
Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård
————————–
Kender du til det at sige fra? Og at det kan være svært at huske sig selv? Skriv gerne om det nedenfor.
