Maria skriver under Spørg om stress
“Hej!
Jeg har et spørgsmål vedr. stress. Ifølge stresstesten ligger jeg på 144, men det undrer mig nu ikke, min situation taget i betragtning. Dog ved jeg ikke om det skyldes stress?
Hvordan ved man om psykiske faktorer i privatlivet gør en udbrændt eller stresset eller noget helt andet. Min kæreste er gået ned med flaget efter en svækkelse af nerver i halsen/ den bløde gane og har indtil nu ikke været i stand til at gøre andet end at tænke på sig selv, sin sygdom og ikke have overskud til hans 2 skønne drenge og mig. Det har betydet at jeg samtidig med mine bekymringer for ham og hans af til meget destruktive tanker i form af selvmord, har jeg måtte passe vores drenge og passe mit job indtil for 3 uger siden, hvor jeg måtte kaste håndklædet i ringen og bede om ferie, som jeg fik og desværre efterflg. melde mig syg i foreløbigt 2 uger.
Min kæreste har været syg siden aug. 09, og sygdomsperioden har derfor stået på i ½ år. Det har været en lang sej periode, hvor mange frustrationer har været oppe og vende. Jeg har været vred på ham, følt mig overset og samtidig følt for og med min kæreste, da jeg har kunnet mærke, hvor meget det har gået / går ham på. Hans selvmordstanker har nok været dem, der har fyldt allermest hos mig, da jeg ikke forstår hvordan man ønsker at forlade sin familie, selvom han er syg og formentlig kun er det i en periode (måske 1 års tid, det vides ikke hvor længe). Det skal siges at hans diagnose er blevet lidt bedre, men følelsen i halsen er ikke synderligt forandret ifølge kæresten, men selvmordstankerne er aftaget. I så fald de er der, har jeg frabedt mig at høre om dem. Kunne ikke fungere, når jeg også skulle forhold mig til det. Jeg går selv til psykolog grundet ovenstående og det hjælper mig rigtig meget.
Jeg føler mig udmattet, initiativløs, stadig træt men mindre træt efter de 14 dages sygemelding jeg har haft indtil d.d. Jeg synes desværre ikke jeg magter drengenes konflikter med samme gejst som før. Jeg kører hurtigt træt og bliver nemt opgivende/ har kort lunte, hvor jeg førhen altid var glad og grinede med mine drenge. Jeg føler mine følelser sidder udenpå tøjet og er meget skrøbelig.
Jeg vil så gerne komme ovenpå igen, være mere glad sammen med drengene, også selvom min bedre halvdel ikke magter så meget i hverdagen. Hvor finder jeg styrken og jeg er meget i tvivl om jeg skal tilbage på arbejdet lige med det samme eller om jeg skal se tiden an lidt endnu og bruge min (manglende) “energi” på drengene og så måske komme tilbage som deltidssygemeldt/ deltidsraskmelding efter lidt tid?
Håber du kan hjælpe?”
Hej Maria
Det er ikke nogen let situation, du er i. Både du og din kærest har det ikke godt og har ikke det overskud, der helst skal til, for at være en velfungerende familie.
Men det er vigtigt at få delt tingene op.
Din kæreste har det rigtig skidt, og har åbenbart ikke kunnet forlig sig med tanket om sin sygdom. Ud fra det, du beskriver, kan man ikke udelukke, at han kan have fået en depression. Hvis han ikke allerede har talt med sin læge om det, bør han gøre det for at få det afklaret, om ikke andet for din og børnenes skyld. En depression kan behandles
Du har svært ved at tackle din kærestes situation. Jeg håber at dette er noget, du taler med din psykolog om.
Endelig er du psykisk kommet ud af balance, sikkert som følge af flere ting, inklusiv din kæreste, at skulle få familien til at hænge sammen og i det hele taget at skulle stå for hverdagen med arbejde, familieliv, alt det praktisk og så også at skulle tage dig af dig selv. Det er vigtigt, at du husker på dig selv og gør en stor indsats for selv at få overskud. Det kan være at tage noget tid til dig selv, hvor du f.eks. får noget motion, kommer ud med andre voksne, har det sjovt, har det rart, sov.
Normalt er det bedst med en sygemelding på hel tid i forbindelse med stress. Men når det er hjemmefronten, der stresser, kan en deltidssygemelding være en god løsning. Fuldtidsarbejde og stress på hjemmefronten uden overskud er nok ikke den bedste løsning for dig pt. 14 dages sygemelding er nok ikke nok til at komme ovenpå igen. Der skal en længere og mere målrettet indsats til.
Du spørger om, hvordan man afgør om den psykiske belastning gør dig stresset, udbrændt eller noget helt andet. Det kan være svært at skelne, da symptomerne i mange tilfælde er de samme. Det er din læge, der kan stille en diagnose. Ofte kan man kun afgøre det ved at se på effekten af en målrettet stressafhjælpende indsats. Hvis den ikke har den ønskede effekt, så er det ikke stress.
—————————————–
Til andre læsere: Kender du til at din partner har det dårligt, og at du ikke kan få tingene til at hænge sammen? Skriv gerne om det nedenfor til hjælp for Maria og andre i en lignende situation.
Hej Maria
Jeg kan godt følge dig. Jeg har en mand, der blev ramt af lungesygdommen Kol og en arbejdsskade i venstre skulder i sommeren 2009. Vi har været forfulgt meget af sygdom, jeg selv blev ramt af brystkræft i 2008, dette er heldigvis et overstået kapitel. For tiden går jeg på et jobsøgningskursus, som jeg er glad for. Min mand er stadigvæk sygemeldt. De råd, som Bjarne kom med, er gode. Det er vigtigt også at tænke på sig selv, forhåbentligt har du et godt netværk. Gør noget, som gør dig glad, gåture i naturen, høre musik i høretelefoner, se sjove film. Tá en pause fra arbejdet og gå tilbage på deltid et stykke tid. Det kræver virkelig ressourcer på hjemmefronten og det tager sin tid at komme ovenpå. Husk at tænke positivt, selv om det er en balancegang.
De kærligste hilsner
Bitten
Hej Maria
Det er helt naturligt at du føler dig udbrændt og drænet for energi – du står i en svær situation som Bjarne skriver.
Her kan du læse min historie, som måske kan illustrere at du ikke er alene:
Min mand fik konstateret sclerose for 1½ år siden. Derudover har han dårlig ryg, som betyder at han det sidste lange stykke tid ikke har kunnet deltage særlig meget på hjemmefronten. Udover det fysiske i sygdommen er der mange bekymringer af forskellig art forbundet med sådan en sygdom; økonomiske, boligmæssige, børnenes psykiske helbred, ens egen og ægtefællens livskvalitet, osv. osv. osv….
Vi har tre børn mellem 3 og 13 år, vi bor i et gammelt hus, som vi gik i gang med at renovere for ½ år siden. Renoveringen af køkkenet er gået i stå på 3. måned p.g.a. uenigheder med håndværkerne…så nu bor vi i et halvfærdigt hus uden helt at kunne overskue hvordan vi får råd til at blive færdige..
Jeg har et særdeles krævende fuldtidslederjob, min mand underviser i den anden ende af landet og ellers rundt omkring, hvilket betyder at der aldrig er en fast plan for hvornår han er hjemme. Jeg hænger meget af tiden selv på 3 børn, husholdning o.s.v., og har selv en del rejseaktivitet ifm. mit job.
Jeg har dagligt hjertekramper og kæmper med søvnløshed, dårlige spisevaner, for lidt motion og generelt dårligt humør…..- og det synes jeg ikke er så mærkeligt når jeg kigger på mit liv, men jeg kan samtidig ikke overskue at få så meget rettet op på een gang.. Nå ja, jeg glemte lige at nævne at jeg også er ved at tage en masteruddannelse oveni alt det andet, som jeg forsømmer groft og har dårlig samvittighed over…
I mit liv er der ikke plads til at jeg har en off-dag nogensinde, og jeg spekulerer dagligt på hvad der sker hvis det pludselig er mig der går ned med stress, for hvem skal så tage over?
Hej Chanette
Jeg vil råde dig til at tage Herbalife, det gør jeg hver morgen ellers lever jeg som vegetar på grund af min kræftsygdom. Det er vigtigt, at du spiser ordentligt. Det betyder meget for dit helbred. Søvnen betyder også meget, men jeg ved fra mig selv, at nogle gange gange kan jeg ikke sove, fordi tankerne kværner rundt i hovedet. Jeg har fået anbefalet af Bjarne, at hver aften skrive de tre vigtigste ting ned på et stykke papir, der skal laves næste dag og så lave dem næste dag, en ad gangen. Det vil tømme dit hoved for spekulationer. Måske du skulle finde dig et job med nul rejseaktivitet. Ang. med økonomien kan du snakke med din bankrådgiver og få lavet et budget. Há det godt.
De kærligste hilsner
Bitten
Kære Chanette og i andre
Det du er i Chanette minder meget om mig selv – for tre måneder siden. Master, lederjob, børn og mand med udfordringer økonomisk og psykisk. Og værst af alt tankerne om – Jeg MÅ ikke gå ned! Noget af en stressfaktor i sig selv 😉
Men det gjorde jeg. Har ikke sovet ordentligt i tre måneder, følelses og tankemylder, uro i kroppen – og så.. det store wakeupcall for tre uger siden: regulære hukommelsesblackouts. Havde fx telefonsamtale med vejleder en aften og kunne ikke huske et ord af det næste dag! Så nu er jeg deltidssygemeldt – elsker jo mit arbejde – men har uddelegeret de fleste opgaver til en af mine redaktører, der er sørget for at han er konstitueret så han kan varetage fx de kommende MUS samtaler – har sygeframeldt en eksamensopgave der skulle have været afleveret, og er begyndt hos god psykog. DET lettede! Og er nu i gang med: svømme hver dag, lave god langsom mad og andre gode ting jeg kan lide. Har endnu ikke helt knækket søvnen – men er optimistisk. Så hermed en opfordring til jer alle! gør noget ved det nu…. man kan faktisk godt give lidt slip på noget ansvar uden at alt ramler!
Bedste hilsner Kerstin
hvor får man hjælp hvis man pludselig står med fire ekstra børn på grund af eksens sygdom er der muglig hed for hjælp til kost- eller børnepenge da de jo bor hos mig nu. mens deres mor er indlagt
Hej Birthe
Jeg kan desværre ikke hjælpe dig med et svar, da jeg ikke er specialist på det område. Måske kan du tale med en socialrådgiver om det.
Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård