Højt stressniveau øger risikoen for, at ellers raske erhvervsaktive må melde sig syge i mere end 15 sammenhængende dage inden for det efterfølgende år. … skriver bl.a. dr.dk.
Der er sådan set ikke noget nyt i det, men det interessante er, at det nu er vist med en videnskabelig undersøgelse. Center for Folkesundhed i Region Midtjylland har nemlig fundet ud af, at 15 ud af 100 erhvervsaktive med et højt stressniveau har sygeperioder på mere end 15 dage i træk. Normalt har kun 9 ud af 100 erhvervsaktive så lang tids sammenhængende sygefravær.
Dette viser, at højt stressniveau giver en højere sandsynlighed for længer sygeperioder. At, der nu er tal på, betyder, at man bedre kan regne på omkostningerne ved stress, og altså også besparelsen ved at forebygge stress.
Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård
Hej Bjarne. Jeg har været sygemeldt i 3 mdr pga udbrændthed, den klassiske historie. Efter samtale med min leder startede jeg op igen, et andet sted med mindre stress, 3 timer 4 dage om ugen. Jeg syntes det var rigtig hårdt at starte et nyt sted. Fandt hurtigt ud af at der var god plads til mig og min stres og at der var andre kollegaer med ligende sygehistorie ansat netop der, hvilket gjorde at de har en stor forståelse for min situiation.Efter nu 3 mdr der på en delvis raskmelding, arbejder jeg nu 17 timer om ugen og jeg er så heldig selv at bestemme hvor meget jeg magter. Er en gang gået for hurtig frem og måtte tage en sygedag og lidt ned i tid igen. Mit spørgsmål er, bliver det nogen sinde helt godt igen? er det muligt at jeg med min nye viden om mig selv og min stress vil kunne magter de samme ting som før? Jeg føler ofte at der stadig ikke skal ret meget til før jeg får stress eller symtomer på det ( sveder ,uro i kroppen og kvælingsfornemmelser) Jeg bruger med stor hjælp Bachs rescue blomster spray som altid lige kan tage toppen af mine stressymtomer, jeg går til yoga som virkelig kan få mig til at slappe af men jeg vil jo gerne helt være fri for at blive stresset.Er mit stressniveau for altid bare noget laverer nu og står det ikke til at ændre? Jeg fortæller mig selv at kroppen nu er blevet god til at fortælle mig at noget er galt tidligere end før og at det er godt for mig men jeg ville gerne at jeg kunne være mere “mig” Jeg har stadig svært ved at handle især når der er mange mennesker, svært ved at gå på biblioteket. Så snart mine øjne får for mange indtryk siger kroppen fra og jeg bliver “dårlig” Hvad kan jeg mere gøre for at få det bedre eller er jeg bare for utålmodig? Min situiation på arbejde er afklaret og jeg har indtil 1 maj til at komme op på min 28½ time pr uge og det hatr jeg det fint med. Alt i alt har jeg bestemt fået det meget bedre men er alligevel ikke helt tilfreds.Håber på nogle gode tips fra dig. venlig hilsen Lene
Pingback: Svar til Lene Jørgensen
Kære ‘Forebyg stress’
Jeg er stresset på grund af ledighed, og da jeg har været uden fast arbejde og arbejdet flere år som tilkaldevikar, som kun øger min stress, har jeg altså været stresset i alle de år, nemlig siden 2000!
Jeg har lige oplevet et nyt og forværrende stressanfald/psykisk sammenbrud i forb. med virksomhedspraktik og er blevet sygemeldt igen 28. sept 2011. Men jeg har også lige fået afslag fra borgerservice, jeg kan godt arbejde og kan ikke modtage sygedagpenge… Selv om min læge også er med på min sygemelding.
Jeg er nu der hvor jeg allerhøjst kan klare 15 timer fleksjob og nogle dage tror mest på førtidspension, men jeg kan ikke en gang modtage sygedagpenge. Hvad søren stiller jeg op?
Mvh Anna Sørensen (54 år, pædagog, tidl. lærer)
Kære Anna
Det er ikke en let situation, du er i. Det lyder ikke, som du får hjælp til at komme ovenpå igen, men snarere bliver presset for meget. Hvis du er medlem af en fagforening, så bør de kunne hjælpe dig. Måske skal du tænke i helt andre baner med, hvordan du kommer videre her i liget. Måske ville noget psykologhjælp være godt for dig.
Mvh. Bjarne Toftegård
lige blvet stress ramt, har det virkelig dårlig, efter 43 år indefor samme abejds felt og leder gennem over 30 år, pludselig ramt fra dag til dag. det har jo stået på i over et år, men først nu pludselig sagde min krop stop. jeg er en moden pige , men var slet ikke klar til at stoppe, nu ser jeg mit arbejdsliv pludselig som slut, og jeg er sat ud af spillet, føler jeg har gjort noget forkert, føler alt hvad jeg har arbejdet med intet var vær bare spildt, er virkelig ked at det og ved jeg aldrig vender tilbage på arbejde igen. hvad gør jeg nu venter på næste lægebesøg og fagforening tager over
Kære Lillian
Du må ikke tabe modet. Det er ikke slut, men det ser ofte sådan ud, når man lige er gået ned med stress. Din krop har bare forlagt en pause, da du ikke kan fortsætte, som du har gjort. Når du kommer ovenpå igen, så skal der enten ske noget med din arbejdsituation, eller også skal du lære at arbejde på en anden måde. Det vigtigste lige nu, er at du får hjælp. Det er fint med lægen. Du skal nok også prøve at få enten psykologhjælp eller stresscoaching.
Mvh. Bjarne Toftegård
jeg har læst nogle af indlæggene på din side og vil gerne fortælle hvordan min stress er begyndt og har udviklet sig og aldrig forsvundet igen. Igennem hele mit liv har jeg arbejdet meget først i min barndom som den ældste af en søskende flok på 4 og blev derefter gift med en meget arbejdsom mand, har selv haft fuldtids udearbejde samt 2 børn og hus, sommerhus og have. I 1997 blev vi skilt og jeg måtte sælge vores hjem og flytte med mine børn det var en hård tid hvor også min familie meddelte mig at jeg ikke længere var en del af familien pga. min skilsmisse. Nu stod jeg så som Palle alene i verden og måtte foruden mit fuldtids job skaffe mig et weekend arbejde for at få det til at løbe rundt økonomisk her fik jeg så den første nedtur men kæmpede mig alene ovenpå igen men har med mellemrum fået nedture og sidste gang var i december 2011 og har ikke været i arbejde siden, for det er helt umuligt for mig men det er der ingen som forstår. Jeg kan ikke længere få sygedagpenge og heller ikke kontanthjælp pga. at jeg har værdier for over 10.000 kr. jeg har jo så min understøttelse, men den kan man ikke få når man er syg, hvilket jeg har en rapport fra en psykiater som siger jeg stadig er. Bare lige en historie som også viser at vi er nogle som falder udenfor normen.
Jeg har ledt efter andre som har historier ell. Bare nogle oplysninger om eftervirkningerne af stressforløb. Min historie starter, når jeg ser tilbage i 2001, hvor jeg var sygemeldt i 3 uger. Jeg fik nyt arbejde, men inden for samme fag, jeg faldt nærmest sammen i 2003 hvor jeg igen var sygemeldt i 2 mdr. Jeg skiftede arbejdsplads igen og det gik rigtig godt i 2 år indtil min arbejdsplads skiftede arbejdsgiver ( institution) og jeg ikke ønskede at fortsætte under de nye præmisser, som også efter få mdr. Viste sig at være rigtig dårlige. jeg fik arb. I en ny institution, som viste sig at have mange problemer og en lang historie med belastet personale. jeg blev syg 3 gange og var sygemeldt måske ialt 5 mdr. jeg søgte og fik heldigvis et nyt job, som jeg er meget glad for. Men alligevel blev jeg igen igen sygemeldt, denne gang 1/2 år, var på et smaaddergodt stresskursus der varede 6 uger og vendte tilbage til mit arb. På nedsat tid og har de sidste 2 1/2 år arbejdet nogenlunde stabilt, med et par sygedage om måneden, hvor jeg har været helt flad, altså bare ligget på sofaen bims i låget og med en krop der gjorde ondt bare jeg stod op. Jeg fandt ud af at jeg mellem 9/11-12 og ind til for 14 dage siden ikke har haft en sygedag hvilket jeg blev rigtig glad for. Så jeg startede til roning, hvilket jeg altid har kunne tænke mig at prøve. Så gik det da lige galt! Og hvorfor? Hvorfor er det stadig en belastning at være sammen med mange mennesker, hvorfor mister jeg stadig fuldstændig mine kræfter når jeg fysisk anstrenger mig bare lidt ud over det jeg foretager mig i hverdagen (jeg har et fysisk aktivt arbejde)?? Jeg tror ikke på at jeg nogensinde får mine gamle kræfter tilbage, selvom alle behandlere har sagt det modsatte. Og det er vanvittigt irriterende at mit liv skal bestå af arbejde og at være hjemme, jeg kan ikke gå til noget idet der ikke går mange dage før det bliver en både fysisk og psykisk belastning. Mit spørgsmål er har jeg ret i at det ikke bliver meget bedre eller tager det bare mange år ??
Kære Mai-Britt
Jeg kan godt forstå din tvivl. Jeg kan også forstå dine behandleres optimisme. Dels får langt de fleste det godt, eller i hvert fald bedre, igen. Dels er troen på, at få det bedre, i sig selv vigtig. Men nogle mennesker har været så hårdet belastede, at de ikke bliver den, de var. Det er dog vigtigt, ikke at opgive. Og løsningen er ofte, først at acceptere, at tingene er, som de er. Og ud fra det udgangpunkt arbejde på stille og roligt at få det bedre. Det kan tage tid. Det kan også være, at man kun når et stykke ad vejen. Men man kan glæde sig over de fremskridt, man gør.
Mvh Bjarne Toftegård
Hej Bjarne;
Jeg blev indlagt akut på Hospitalet lørdag formiddag, pga kraftig venstresidig hovedpine, hukommelsestab, ikke i stand til at læse/sammensætte ord, blodtryk 182/109 etc. CT-scanning viste heldigvis ingen blodprop i hjernen, og hjertemåleren viste heller ingen ‘problemer’. Søndag eftermiddag blev jeg udskrevet med info om, at det var en voldsom stressreaktion – og henstilling til, at jeg af egen læge skulle henvises til stress coach/psykolog. Jeg har været sygemeldt fra jobbet siden mandag, og modtog henvisningen fra lægen i går. Jeg vil kontakte ‘sundhedsforsikringen’/PFA, så de kan betale konsultationerne, men kan jeg være sikker på, at PFA henviser til en ‘kvalificeret’ stress coach/psykolog? Jeg har d.d. bestilt og modtaget e-kurset “Bliv fri for stress”, og håber selvfølgelig, at det ‘hjælper’, jeg kan bare mærke, at jeg pt er så hårdt ramt, at jeg er nødt til, at benytte lægens henvisning også.
Mvh Karin
Hej Karin
Det er godt, at du er bliver så grundigt undersøgt, for at udelukke andre muligheder end stress. Jeg synes absolut du skal tage imod tilbuddet om hjælp. E-kurset er fint, men der skal nok mere til i dit tilfælde. Jeg ved ikke, hvem PFA henviser til, men det bør også være i deres interesse, at det er kvalificerede behandlere, de samarbejder med. Normalt er det psykologer, de henviser til. Hvis man vil have stresscoaching, er det ofte efter aftale med arbejdsgiveren eller for egen regning, men måske går de med til det.
Mvh. Bjarne Toftegård.