Stress, angst og lykkepiller?

Grethe K. Olesen skriver in indlægger Spørg om stress:

“Min hud begyndte for ca et halvt år siden at prikke, stikke ja nærmest at brænde. Det er blot blevet værre og jeg er nu sygemeldt. Tror selv det skyldes stress, da alle mulige blodprøver ikke har vist noget unormalt. Jeg arbejder som rådgiver i et pengeinstitut. Jeg har det næsten bedst ,når jeg er konstant i gang, hvilket så også gør, at kroppen har svært ved at finde ro. Har nærmest udviklet angst,  så min læge har ordineret mig nogle piller Akarin, som giver mig store søvnproblemer. Jeg kan faktisk kun sove 5 timer i døgnet og kun i brudstykker,, hvilket gør, jeg føler kroppen er endnu mere stresset. Min læge har nu nævnt præparatet Remeron. Men når alt kommer til alt føler jeg mig ikke deprimeret overhovedet, men kun at jeg har brug for at få skabt ro i kroppen. Derfor er jeg usikker på, om lykkepillen er min løsning. Den brændende fornemmelse i kroppen er som nævnt bare blevet endnu værre. Jeg kan mærke, at jeg får kuldegysninger flere gange dagligt, når jeg bliver følelelsesmæssigt påvirket. Kan også fornemme, at jeg ofte ikke trække vejret ned i maven, hvilket vel også kan øge stresshomonerne i kroppen. Gode råd udbedes.”

Kære Grethe

Jeg kan desværre ikke rådgive med hensyn til medicin. Men, når du har det, som du har det nu, så skal der et eller andet til. Du udviser en række stresssymptomer, men det lyder også, som der er en del angst med i billedet. De såkaldte lykkepiller bliver faktisk også brugt mod angst (og altså ikke kun depression), så er det måske en løsning, du kan overveje. Hvis du ikke allerede gør det, så vil jeg foreslå, at du får noget terapeutisk behandling, så du bedre kan få styr på dine (angst-)tanker. Hvis du søger psykologhjælp, så bør det være med en, der giver kognitiv terapi og har speciale i stress og angst.

Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård

——————–

Hvis du har erfaringer med stress, angst og medicin, så læg gerne en kommentar nedenfor

You must be logged in to post a comment.