Ulla-Britt skriver under Spørg om stress
“Hej Bjarne..
Jeg har lidt af post traumatisk stress i 10 år, efter min datters lange sygdomsforløb og død i 99.
Troede det blev langsom bedre med årene, men nej.
Det værste er at jeg stadig ikke kan overskue selv meget små opgaver i hverdagen og at jeg ikke kan mærke nogen føleser i min krop, kun tomhed.
Jeg har ingen drømme eller planer for mit liv mere, så der er svært at motivere sig selv til at stå op om morgen til atter en lang dag.
Så har det svært ved at tage mig samme til at gøre noget, når jeg er så træt og følesen af at det hele er ligegyldigt .Jeg går dog en lang tur hver dag.
Så har du et råd til hvor jeg kan starte i det små for at komme videre ?
Har været til lægen mangen gange og flere psykologer igemme årene, men det får jeg det ikke bedre af.
Prøvede stresstesten igen, den siger 166.
Er 56 og får førtidspension nu.
Hilsen ulla-britt”
Hej Ulla-Britt
Posttraumatisk stress (PTSD) kan være meget svært at komme over. Og, som du oplever det, kan det etablerede sundhedsvæsen ikke altid hjælpe. Det kan også være svært at holde humøret oppe i en sådan situation, men det vil måske hjælpe dig at satse på to ting samtidig: Både at få en god hverdag, som du har det nu, og at få det bedre. Eller med andre ord: Både at acceptere din situation og samtidig at prøve at få det bedre.
Det er godt, at du har prøvet mange muligheder med læger og psykologer. Jeg vil også altid anbefale, at man prøvet det etablerede sundhedssystem først. Men det har åbenbart ikke været nok, eller det rigtige, for dig. Måske kan du overveje andre løsninger, som er mere alternative. Det er meget forskelligt, hvad der hjælper forskellige mennesker, og om det hjælper. Derfor kan jeg ikke anbefale noget specifikt. Der findes flere behandlingsformer, som går målrettet ind og arbejder med traumer og posttraumatisk stress. Mange af disse har noget kropsterapi indover, som f.eks. SE terapi og TFT. De personer, der bruger disse metoder er (bør være) uddannede som terapeuter. Desuden findes er mange alternative metoder, som måske hjælper nogen.
Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård
—————————————-
Har du erfaring med posttraumatisk stress? Hvordan blev det behandlet, og virkede det? Du kan hjælpe andre ved at skrive om det nedenfor.
Hej Ulla-Britt
Det er længe siden, du har skrevet. Og du har fået et fint svar fra Bjarne Toftegård. Men jeg vil alligevel kommentere.
Du skriver om tomhed. Prøv at læse “Den Uendelige Historie” af Michael Ende. Der kæmper en lille dreng mod Intetheden (tomheden), der breder sig i landet Fantasien. Det er ikke et Colombus æg, der løser alle livets gåder, men kan være et input til dine tanker om tomhed.
Og så er en eller anden form for kultur, eller fantasi berigelse, noget, der er rigtig godt mod tomhed. Spil musik, mal, fotografér, lav keramik … et eller andet, der tiltaler dig. Prøv noget forskelligt – det er ikke sikkert, du synes om det i starten. Prøv at reducere passiv underholdning som TV og musik, der kører bevidstløst. Skær en lille smule ned – så lidt, at det næsten er latterligt – og når det føles godt, så skær en lille smule ned igen. Og igen. Indtil du har det godt med som det er – rigtig godt.
Kære Ulla Britt
Vi er fuldstændigt på samme båd,jeg har bare haft sådan nu i 15. år efter jeg mistede mit eneste barn.
Jeg gik i ALT mulige behandling i 8 år,hvor jeg blivet givet op af lægerne og også af mig selv til at kunne komme videre.
mange varme tanke og kram
Angela
Kære Ulla-Brit.
Jeg har selv haft PTSD efter 14 års samliv med en psykopatisk mand og 5 års kamp for at slippe ud. Begge mine børn har ligeledes haft PTSD.
Som Bjarne skriver er der ikke meget hjælp at hente i det etablerede system. Vi kunne end ikke få psykologhjælp. Jeg tog i stedet et kursus i EFT, en efterkommer til TFT, som Bjarne nævner. Dette har jeg brugt tilat behandle min lille søn, som efter blot to behandlinger stoppede med at have mareridt. Vi har gentaget behandlingen en sjælden gang, når hans angst dukker oo. Derudover har jeg taget en to-årig coachuddannelse på ID Academy og brugt den til at samtale med mine drenge. Vi er på den måde kommet os, uden anden form for behandling og lever en næsten normal tilværelse i dag.
Vil anbefale dig at prøve med EFT. Jeg selv var meget skeptisk, men har set det hjælpe på dem jeg har behandlet for mange forskellige ting. Det er da forsøget værd!
Held og lykke!
Tina
Hej Bjarne
Jeg fik konstateret ptsd 1994 efter jeg i 93 mistede mine 2 børn ved en brand. Jeg lever endnu og har 2 børn. Der blev i sin tid forsøgt med sorgterapi men det måtte opgives, da jeg blev meget dårlig. Gik i lang tid efter dette til samtale hos en psykolog med henblik at lægge låg på. Idag har jeg dage hvor jeg stadig væk bare vil væk. glemme alt, starte på en frisk uden at huske, men det kan jo ikke lade sig gøre. Nogle gange bare overleve i naturen, for mig selv. uden viden. Det kan heller ikke lade sig gøre. Jeg er forandret og min mand mangler noget inderlighed fra min side. Er det sådan det skal være. I 2000 begyndte jeg på en uddannelse og den er gennemført. Jeg husker lige før eksamen begyndte jeg i fuld dagslys at se en kolosal stenmur. Hvor den kom fra ved jeg ikke. Det var ligesom om det var en stopklods som ikke kunne forseres. Har ikke set den siden. men idag er der altså dage hvor jeg vil væk. Dage hvor jeg puf kunne forsvinde. Men jeg gør det ikke. Er det normalt?? Vil helst ikke starte på behandling igen. Kan jeg selv gøre noget??