Karen skriver under Spørg om stress:
“Hej Bjarne !
Efter at have taget en stresstest og så at tallet var oppe at ringe i det røde felt,blev jeg bange,men følte også en afmægtighed,da jeg ser mit problem som uløseligt.jeg bor i et lille rækkehus.min nabo har i foråret ladet bygge en udendørs volier med kanariefugle kun 5 meter fra hvor jeg skal opholde mig.støjen fra fuglene genere i alle døgnets lyse timer ,eksempelvis starter de deres fuglelyde kl. 4 om morgenen.jeg har klaget til kommunen som intet kan/vil gøre.selv når jeg sidder i min stue med lukkede døre trænger larmen fra fuglende igennem.jeg har stille og roligt fået værre og værre stress symptomer hen over sommeren,bevæger mig nødig ud i min have.kan fuglenes evindelige skræppen være årsag til stress,selv kan jeg ikke se andre grunde. m.v.h. kn”
Hej Karen
Jeg kan forstå på dig, at du er blevet mere og mere stresset, og at det sandsynligvis hænger sammen med din nabos kanariefugle. Det kan sagtens hænge sammen på den måde, da jeg kan forstå, at du føler dig meget generet af fuglene.
Du mener, at det er et uløseligt problem, men der er jeg ikke helt enig. Der er ikke mange problemer, der er uløselige. Det er mere et spørgsmål om at finde den rette løsning, som nogle gange er den “mindst dårlige” løsning.
Jeg formoder, du har talt med din nabo om problemet, og at din nabo ikke agter at gøre noget ved det. Jeg kan også forstå, at kommunen ikke agter at gøre noget. Jeg går derfor ud fra, at din nabo har ret til at holde fuglene, og at vi må tage fuglenes eksistens for givet.
Som du har det, så er det nødvendigt at finde en løsning. Hvis fuglene ikke kan fjernes, så må man finde en anden måde, hvorpå de ikke stresser dig. Det kunne selvfølgelig være en løsning at flytte, selv om den nok ville være en meget drastisk løsning, specielt når det kan gøres lettere. Når fuglene stresser dig, så hænger det sammen med det, du tænker om fuglene. Jeg kan læse i dit indlæg, at du føler dig generet. Hvis du nu kunne lære at tænke positive tanker om fuglene, så ville de ikke stresse dig mere. Løsningen på et stressproblem er nemlig nogle gange at ændre den måde, vi tænker på tingene på. Og alle tanker KAN ændres, selv om man ofte skal have hjælp til det. Hvis du ikke finder andre udveje, så vil jeg anbefale, at du snakker med en kognitiv psykolog, terapeut eller en hypnotisør om dit problem. Det kan virke urimeligt, at du skal ændre på dig selv på grund af din nabo, men det er måske den “mindst dårlige” løsning.
Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård
————————–
Kende du til problemer med ydre ting, der generer dig? Hvordan tackler/tacklede du problemer?
hej karen
jeg føler virkeligt med dig for jeg har også enormt store
problemer med mine naboer (ovenboer)
Min ovenbo har en stor hund i sin lejlighed og det er ikke engang hendes egen, men sønnens… det er en rottweiler og den hopper rundt på gulvet i timevis og gør
fordi den er alene hjemmme og også om natten…
Uover det så har hun hele tiden barnebarnet på besøg og så løber både hun og barn runt i timevis ( barnet er en dreng på 5-6 år. det er ofte til kl. 23 om aftenen og
fortsætter så næste morgen ved 7 tiden…. jeg er hjemme
hele dagen og ligger for det meste i min seng på grund af stress, jeg er kronisk svimmel og kan ikke holde balancen… Jeg ligger så og ryster over hele kroppen og med en hjertebanken der giver mig svært ved at trække vejret…. sådan har det været i nu 5 år !!!
jeg har ikke råd til at flytte hvor gerne jeg end vil og hun har fået op til flere breve fra vores beboerformand men hun er fuldstndig ligeglad… boligselskabet vil ikke gå ind i det så jeg er prisgivet og forventer at jeg snart får et “stroke”… så jeg fortår dig virkelig, det er psykisk terror i stor stil…. de bedste hilsner kirsten
Hejsa, jeg føler både med karen og kirsten. Da jeg for 1,5 år siden blev gift og flyttet ind til vores nye hjem med mind, bleve alle vores drømme om en dejlig fremtid i et nyt hjem fuldstændig smadret pga vores underboer. Under os bor en somaliansk familie med 6 børn, og denne familie kender hverken til overholdelse af husorden, eller noget andet. De larmer til langtud om natten, deres børn smadrer med hårde ting i gulvet, og hårde ting på radiatorer så det larmer hele tiden i vores lejlighed. Ikke nok med at slå på tingene, tæsker de hinanden, så mens de gør det kan jeg altså høre med. og noget helt andet er at de har barn på 5 år som græder uafbrudt jeg har respekt for børne familier kan larme, men at deres børn græder HELE TIDEN, og at moderen ikke griber ind gør mig sindsyg, jeg er så træt af at høre på barnet græder, i forvejen har jeg en depression, så jeg kan sætte mig ned og tude i timevis fordi jeg ikke kan holde det ud. Jeg har sendt flere breve til hovedkontoret og kommunen men intet hjælper. Det ender nok med jeg for et kæmpe anfald endag og ender på hospitalet. dbh seyma