Gitte Klausen skriver i indlægget Arbejdsafhængige er en dårlig forretning
“Hvad stiller jeg op med en mand, der er helt og fuldt optaget af sit arbejde. Han er kort for hovedet, har ikke tid til at ses, arbejder dag og nat. Udfordrer sit kompetencerum hele tiden, men kun indenfor arbejdet. Jeg er vild med ham og vi har det fantastisk sammen i de få øjeblikke jeg kan få ham væk fra arbejdet. Jeg tror han flygter fra at tage stilling til sit liv, men jeg kan jo ikke tvinge ham. Men jeg er bange for hans helbred, kan se det på vægtforøgelse, poser under øjnene, han løber heller ikke mere……..skal jeg bare opgive ham ? Jeg gider ikke skælde ud eller presse ham. Jeg ved han elsker mig……Hvad gør en klog ? Jeg plejer at bruge humor, men det er jo ikke sjovt længere….. Hilsen Gitte”
Kære Gitte
Det er ikke sjovt at bo sammen med en alvorligt stresset mand. Stress er faktisk skyld i rigtig mange skilsmisser / brudte forhold. Men du er glad for ham, så du må ikke opgive ham endnu.
Vi kan ikke lave om på andre mennesker, men vi kan hjælpe dem til at lave om på sig selv. Det første skridt er, at han erkender stressen. Hvis du ikke allerede har snakket med ham om det, så sig det direkte til ham. Men ofte lytter vi ikke så meget til de nærmeste, så nogle gange må man allierer sig med andre (familie, venner, bekendte eller hans arbejdsplads), der også siger til ham, at han virker stresset. En anden mulighed er at få ham til at tage stresstesten. Måske må du også gøre det klart for ham, at du ikke kan klare det i længden, hvis han ikke gør noget ved situationen.
Når han selv erkender stressen, så er det næste skridt at finde en løsning for ham. Når vi taler om arbejdsafhængighed, som det tyder på, at din man lider af, så kan man normalt ikke selv komme ud af det, selv ikke selv om man gerne vil. Man vil normalt skulle have hjælp af en dygtig stresscoach, terapeut eller psykolog. Du kan læse lidt mere om mulighederne under Alvorligt stresset – Hvad gør du så?
Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård
—————————
Kender du til at en ægtefælle/partner arbejder for meget? Hvad gør/gjorde I? Hvordan går/gik det? Læg gerne en kommentar nedenfor.