Jeg kender selv til stress. Jeg har ikke bare været alvorligt stresset men alvorligt udbrændt. Jeg har været derude, hvor man ikke kommer ovenpå igen bare på ét år. Det tog faktisk flere år, før jeg helt var mig selv igen. Det var i år 2000, hvor jeg arbejde som projektchef på Øresundsbroen og var alenefar til to dejlige piger på dengang 4 og 10 år, efter at jeg havde mistet min kone på grund af leukæmi et par år forinden.
Jeg kom længere og længere ud, og til sidst gik jeg ned med alvorlig stress, uden at jeg var klar over over, at jeg var stresset. Det var først efterfølgende, jeg fandt ud af, hvad der egentligt skete. Desværre noget, jeg jævnligt oplever, sker for andre.
Mit nedbrud ændrede mit liv. Jeg havde efterfølgende en stilling i et par år og startede så som selvstændig. Jeg ville gerne lære andre at undgå det, jeg havde været igennem. For hvis jeg dengang havde vidst det, jeg ved nu, så var jeg aldrig kommet derud. Hvis min leder og mine kollegaer dengang vidste, det jeg lærer andre nu, så havde de kunnet stoppe mig i tide.
Jeg har altid haft foredragsvirksomhed som bibeskæftigelse. Foredragene kom efterfølgende mere og mere til at dreje sig om stress. Samtidig lærte jeg at leve i nuet, og begyndt også at undervise i det.
Jeg har lært meget af mine egne erfaringer, men jeg har lært endnu mere af at hjælpe andre mennesker, både med individuel stresscoaching, som kursusleder og til workshops ude i virksomheder, samt af at gennemføre bachelordelen af sidefagsstudiet i psykologi på Københavns Universitet.
Jeg har i forløbet lært rigtig meget om mig selv og om personlig udvikling. Jeg har lært at kombinere et liv i nuet med en god karriere. Og jeg brænder for at hjælpe andre med at lære kunsten at leve et godt liv i vores moderne samfund og for at hjælpe virksomheder til at skabe rammer til at være en god og samtidig effektiv arbejdsplads.
Mange hilsner
Bjarne Toftegård
Hvor er det godt at mærke en buisnessman, der virkelig er drevet af en personlig passion for at gøre en forskel og som tør spille sig selv på banen som her!
Venlig hilsen
Peter
(som fik kigget over skulderen på konens mail fra dig)
Tak for din åbenhed – der er ikke noget som ‘andres historier’ der kan få en til at stoppe op, lære og komme videre (måske ad en lidt anden vej).
Jeg ved at der er mange ‘derude’ der har brug for modige udmeldinger som denne – respekt !
Morten Hougaard
PrettyGoodStressCoaching
Jeg selv anvender en del af Bjarnes små vejledninger som jeg modtager løbende. Jeg bruger de dele af dem som passer til min hverdag for at gøre den nemmere. Min egen historie er ikke så voldsom som Bjarnes, men jeg fik nogle vink af en vognstang som gør at jeg skal arbejde meget forebyggende.
Første gang jeg blev ramt af stes, besvimede jeg på arbejde, kom hurtigt til lægen og fik konstateret for højt blodtryk. Jeg gik hjemme en uge og var meget grådlabil, men da jeg er alene om mit arbejdet kunne jeg ikke overskue at være mere væk. Året efter om foråret var jeg helt sikker på at jeg var ramt af en Alzheimer. Jeg kunne ikke engang huske mine kollegers navne. Jeg forbandt det ikke med stress, men gik og var meget nervøs for hvad der skete med mig. Jeg var faktisk helt lettet, da jeg kom til lægen og fik at vide at det var stress. Jeg var igen sygemeldt en uge. Mere kan jeg ikke godt være væk før arbejdet hober sig for meget op. Heldigvis er min arbejdsplads meget forstående og jeg fik i en efterfølgende periode personlig supervision af en erhverspsykolog og jeg arbejder personligt med et sundhedsprogram omkring stress. Men jeg véd nu at jeg skal passe meget på mig selv og bruger dertil de små råd som jeg modtager fra Bjarne.
Hej Bjarne
Det er godt med åbenhed om egne erfaringer, det kan andre lære noget af.
Også hvis det parres med konkrete gode råd om hvad der kan gøres for at komme ind i sig selv igen – og få ny energi.
Og det gør du jo på dine kurser.
Det at give sig god tid og mærke efter inde i sig selv, er rigtig godt – og at stille små krav til sig selv – og rose sig selv for de skridt der er gået godt hver dag. Det har jeg erfaring for i mit arbejde som stress coach.
Bedste hilsner
Bente B Lindstrøm
UdviklingSvej
Hej Bjarne,
Det er på én gang både skræmmende og rørende at læse din historie, og erfare dét som du har været igennem. Jeg syntes det er rigtigt flot, at du er tilbage, og bruger din tid på, at uddanne og informere andre, således at de kan undgå at gøre de ting, som var med til at bringe dig derud, hvor det er rigtigt svært at komme tilbage fra.
Jeg er overbevist om, at der er rigtig mange, private mennesker og virksomheder, der kan drage stor nytte af den viden, som du tilbyder.
Kenth Langwagen
Hej Bjarne
Det er godt at høre, at man kan komme ovenpå igen, selv om man har været helt nede og vende med stress. Jeg synes også det er godt at høre din konkrete historie, fordi den viser hvor lurende og farlig stress er.
Jeg har undervist i flere år og har derfor en rimelig stor indsigt i både psykologi og pædagogik. Jeg er uddannet i systemudvikling og forandringsprocesser, med fokus på det psykiske arbejdsmiljø – jeg har været med til at undervise på lederkurser i stress mm.
Alligevel kom det som et chok, da jeg tilfældigt kom i kontakt med en erhvervspsykolog og hun gjorde mig opmærksom på, at der var noget helt galt.
Jeg sagde mit job op, fuldstændig overbevidst om, at det var alle de andre på arbejdet som der var noget galt med. Men da jeg så startede på en ny skole, var jeg ikke i stand til at huske en kode på fire cifre. Jeg kunne ikke lære mine elevers navn og jeg kunne ikke finde rundt på den nye skole. Efter tre uger måtte jeg melde mig syg med influenza for første gang. Efter seks uger, blev vi enige om at afbryde samarbejdet.
Så gik det op for mig, at det var mig, der var noget galt med. Igennem det sidste år havde jeg jævnligt haft influenzalignende symptomer. Jeg fik ofte blodnæse midt i undervisningstiden. Gejsten og lysten til mit arbejde var fuldstændig forsvundet, men jeg slæbte mig alligevel af sted hver morgen.
Det der udløste min stress var nedskæringer og fyringsrunder på arbejdet, som fik medarbejdere til at arbejde efter reglerne osv. Samtidig var jeg blevet skilt, min tidligere svigermor døde efter lang tids sygdom – Og mit ældste barn er født med en alvorlig hjertefejl og måtte opereres.
Selv om barnet har det godt i dag, så kæmper jeg stadig med minder om at se hende blive genoplivet og det har fuldstændig slået min selvtillid som mor i stykker, at jeg ikke kunne passe hende ordentligt den første måned, indtil vi fandt ud af, at hun var syg.
Set i bakspejlet, er det da indlysende at intet menneske kan blive ved med at tåle sådan en belast-ning, men jeg var altså heller ikke i stand til at erkende det og jeg manglede også mennesker i mine omgivelser som kunne…
Så jeg tænker også på, hvordan jeg kan være med til at formidle budskabet om stress på en forebyggende måde – Altså når jeg er blevet rask, eller så god som jeg bliver….
De kærligste tanker
Jeanette Quaade
Det er så imponerende, hvad du har nået og sat i gang. Jeg har brugt dine eksempler og råd meget, da jeg har haft et parallel forløb til dit.
Min søn forsvandt i et halvt år (“Forsvundne Danskere” hang ulideligt efter mig for at få mig til at deltage i en undersøgelse) og i den periode måtte jeg ophøre med at være skoleleder. Jeg sov ikke. Jeg vaklede rundt og var svimmel og kunne intet huske og var bare mere end lykkelig over at stoppe med det krævende arbejde. Samtidig døde min far, som jeg havde hjulpet meget og boet sammen med, idet plejeafd. ikke havde lyst til at hjælpe ret meget.
Min søn dukkede heldigvis op
Midt i dette skyndte jeg mig at få et nyt arbejde. Min søn dukkede op, men det næste arbejde gav igen nogle meget store og krævende udfordringer. Jeg var flere gange nede, uden at jeg tog konsekvensen af det. Jeg arbejdede med nogle meget vanskelige unge mennesker, hvor der ikke var lavet et psykologisk beredskab. Men jeg tror nu, at min leder kunne se, hvor det bar hen og fik mig til at stoppe. Jeg har været ude af arbejdsmarkedet nu i et år, og det vil tage uendelig lang tid at komme videre. Bare at skrive dette får det til at stemme voldsomt for brystet.
Jeg tror, at det lettere giver stress, når man er følelsesmæssigt ude i tovene samtidig med det hårde arbejdspress??
Åbenhed kan ændre meget!
Jeg er glad for at få kendskab til din baggrund. Ikke at jeg vil læse dine dejlige og nyttige mails anderledes… Men det gør en forskel at ærligheden og sårbarheden får plads… Det tror jeg der er mange der kan lære noget af. Vi er alle sårbare når vi åbner op og lader andre komme tæt på vores “svage” punkter. Jeg oplever ihvertfald at stress er tabubelagt og betragtes som et nederlag… Derfor er succeshistorier så vigtige. Det er vigtigt at man ikke fortier det, når man er kommet videre.
Tak for din historie!
Mange hilsener
Bettina
Kære Bjarne
Tak for dit hurtige svar. Jeg har lige været på to dages kursus i, stresshåndtering og personlig power. Det var et meget interressant kursus.
Jeg fandt ud af, at jeg på et tidspunkt, har været meget stresset, at det gik ud over min fysiske tilstand.
Jeg var på det tidspunk politisk aktiv, både i Landstinget i Grønland og kommunalbestyrelsen i Nuuk.
Nu laver jeg det, jeg er uddannet til, nemlig sygeplejerske, hvor jeg er souschef på et plejehjem.
Det er dejligt, men der er også meget stressende, da jeg konstant er i personalemangel situation.
Jeg har på de to dage fået nogle redskaber til, at håndtere noget af den stress, der vil opstå hos mig, men også noget om, hvordan jeg kan mindske stressen hos mine personaler.
Denne del vil jeg meget gerne lære mere om. Kan du råde mig om, hvad for nogle bøger jeg kan læse?
Til sidst, jeg synes du har været rigtig sej. Godt klaret. Hvor må dine børn og familie være stolt af dig. Hils dem.
mvh.
Olga P. Berthelsen
Tak for jeres kommentarer. Jeg var spændt på hvordan det, at skrive min historie på nettet ville blive modtaget. Jeg mener selv, det er vigtigt med åbenhed omkring stress, så derfor skrev jeg lidt mere om mig selv. Jeg synes også det er vigtigt at vise, at der er ”et liv” selv efter en alvorlig udbrændthed, selv om jeg ikke ønsker nogen at komme derud.
Ib, du beskriver rigtig godt, hvordan man kan blive alvorligt stresset, uden at vide det. Man kan endda tro at man har Alzheimers. Det var også noget af det jeg selv oplevede. Det er derfor vi skal have udbredt kendskabet til stress. Det er dejligt at høre, at din arbejdsplads kunne hjælpe dig til at komme ovenpå igen.
Jeanette, tak for din historie. Det, at du skriver den, er i sig selv med til at formidle budskabet om stress på en forebyggende måde. Vi skal alle lære at passe både på os selv og hinanden. Så du gør allerede noget nu, og kan sikkert gøre endnu mere, når du bliver rask. Tak.
Dorte, hold modet oppe. Det du har været igennem slider på en. Jeg føler glæde ved at du fik din søn tilbage igen, da det at miste – eller uvisheden om det – må være fantastisk hårdt. Der er ingen tvivl om at man er mere sårbar, når man er ”følelsesmæssigt ude i tovene”.
Olga, tak for din historie. Du spørger til nogle bøger. Jeg har selv skrevet et hæfte om hvordan man som leder kan mindske stress hos medarbejderne ”stress og ledelse”: Der kan du få noget inspiration. Ellers er det en god ide, at finde noget om det psykiske arbejdsmiljø, da der er en en-til-en sammenhæng mellem hårdt psykisk arbejdsmiljø og stress.
Tak til alle sammen – og yderligere kommentarer er velkomne 🙂
Kære Bjarne.
Stress.- det er noget de andre får..
Troede jeg.
Jeg, Carsten, tidligere barsk projektleder i entreprnørbrancen med opsøgende salg og mange forskellige sager i hele DK, samt ca. 15- 20 mand i egenproduktion
Indtil filmen knækkede og min kone hjalp/gennemtvangl en akut indlæggelse på Køge Sygehus 7. december 2007.
Symptomer: Puls oppe i det røde felt, trods piller åndedrætsbesvær, kunne ikke gå 20 meter, måtte transporteres til indlæggelse i kørestol, hukommelsesbesvær,
1. diagnose. Mistanke om blodprop i enten hjerte eller lunger.
Lå i ilttelt i 6 timer
Årsag. Massivt arbejdspres igennem flere år, kunne ikke sige nej til opgaver.
var “på” hele tiden, mobilen altid åben, 40-50 cigaretter hver dag, men stoppede primo 2007 på en dag (heldigvis).
Kombination af en del nætter på Bro;tunneleftersyn, hjem og sove nogle timer og så på den igen hele dagen.
Jeg havde meldt tilbage i firmaet, at jeg var sikker på at filmen nu var knækket for alvor.
Min kone der i mange år har læst Psykologi, har en uddannelse i HNLP havde længe advaret mig om tempoet, men man hører jo ikke efter-vel.
Stress- det har vi folk til !
Min kone Ilse fik Bjarne koblet til vort firma, der øjeblikkeligt traf aftale om, at han havde frie hænder.
Næste aften stod Bjarne på Sygehuset ved min seng og fi kfik en rigtig god snak- og jeg mener,- en rigtig god snak.
Bjarne fik mig overbevist om, at jeg var 100 % ude af spillet nu og skulle forvente en rehabilitering på ca. 3 måneder.
Jeg blev samtidig tjekket i alle ender og kanter på Sygehuset og blodprop, cancer etc. blev udelukket.
Så det var altså stressmanden der fik mig.
Bjarne og jeg har i perioden 8 december og frem til min spæde start i firmaet igen, haft en snak hver uge, jeg har gennemgået hans antistressprogram og er nu på fuld tid igen.
Mit firma—, ja, de stod 100 % bag mig, satte resourcer ind på at færdiggøre de ting jeg var igang med da jeg røg ind, så mit bord var ryddet ved min tilbagekomst.
Og hvad laver den “barske” projekleder/sælger så idag.
Jo. Firmaet har udnævnt mig til at forestå salg, hvilket betyder, at jeg er helt løftet fri af egenproduktion og kan koncentrere mig om dette og derved i vid udstrækning tilrettelægge min arbejdsdag.
Og det letter rigtigt meget.
Hvad gør jeg så selv.
Efter aftale med Bjarne har jeg på papir nedfældet Carstens lov på 10 punkter.
Det betyder bl.a.
Ikke 60 timer om ugen, skille arbejde fra privatliv., uddelegere alt hvad uddelegeres kan.Sluk mobilen når jeg har fri.
Lange ture med hunden.
Og isæt de 3 bogstaver P-Y-T
Og en ting er sikkert-helt sikkert.
Jeg vil aldrig, aldrig derud hvor jeg har været-igen.
Jeg skylder Bjarne megen tak
Kære Bjarne.
Stress.- det er noget de andre får..
Troede jeg.
Jeg, Carsten, tidligere barsk projektleder i entreprnørbrancen med opsøgende salg og mange forskellige sager i hele DK, samt ca. 15- 20 mand i egenproduktion
Indtil filmen knækkede og min kone hjalp/gennemtvangl en akut indlæggelse på Køge Sygehus 7. december 2007.
Symptomer: Puls oppe i det røde felt, trods piller åndedrætsbesvær, kunne ikke gå 20 meter, måtte transporteres til indlæggelse i kørestol, hukommelsesbesvær,
1. diagnose. Mistanke om blodprop i enten hjerte eller lunger.
Lå i ilttelt i 6 timer
Årsag. Massivt arbejdspres igennem flere år, kunne ikke sige nej til opgaver.
var “på” hele tiden, mobilen altid åben, 40-50 cigaretter hver dag, men stoppede primo 2007 på en dag (heldigvis).
Kombination af en del nætter på Bro;tunneleftersyn, hjem og sove nogle timer og så på den igen hele dagen.
Jeg havde meldt tilbage i firmaet, at jeg var sikker på at filmen nu var knækket for alvor.
Min kone der i mange år har læst Psykologi, har en uddannelse i NLP havde længe advaret mig om tempoet, men man hører jo ikke efter-vel.
Stress- det har vi folk til !
Min kone Ilse fik Bjarne koblet til vort firma, der øjeblikkeligt traf aftale om, at han havde frie hænder.
Næste aften stod Bjarne på Sygehuset ved min seng og fi kfik en rigtig god snak- og jeg mener,- en rigtig god snak.
Bjarne fik mig overbevist om, at jeg var 100 % ude af spillet nu og skulle forvente en rehabilitering på ca. 3 måneder.
Jeg blev samtidig tjekket i alle ender og kanter på Sygehuset og blodprop, cancer etc. blev udelukket.
Så det var altså stressmanden der fik mig.
Bjarne og jeg har i perioden 8 december og frem til min spæde start i firmaet igen, haft en snak hver uge, jeg har gennemgået hans antistressprogram og er nu på fuld tid igen.
Mit firma—, ja, de stod 100 % bag mig, satte resourcer ind på at færdiggøre de ting jeg var igang med da jeg røg ind, så mit bord var ryddet ved min tilbagekomst.
Og hvad laver den “barske” projekleder/sælger så idag.
Jo. Firmaet har udnævnt mig til at forestå salg, hvilket betyder, at jeg er helt løftet fri af egenproduktion og kan koncentrere mig om dette og derved i vid udstrækning tilrettelægge min arbejdsdag.
Og det letter rigtigt meget.
Hvad gør jeg så selv.
Efter aftale med Bjarne har jeg på papir nedfældet Carstens lov på 10 punkter.
Det betyder bl.a.
Ikke 60 timer om ugen, skille arbejde fra privatliv., uddelegere alt hvad uddelegeres kan.Sluk mobilen når jeg har fri.
Lange ture med hunden.
Og isæt de 3 bogstaver P-Y-T
Og en ting er sikkert-helt sikkert.
Jeg vil aldrig, aldrig derud hvor jeg har været-igen.
Jeg skylder Bjarne megen tak
Hej Bjarne. Først en stor tak, for dine mails.. bruger dem som jeg nu kan i hverdagen.. Synes at det er utroligt svært at kontrolere min stress, bare det at skulle skrive dette og sætte ord på mine føelser giver mig meget uro… Synes ellers at jeg er en stærk ,velfungerendde kvinde med kærste gog 3 børn.. Efter endt forhold med faderen til mine to store børn, hvor tiden ikke altid var lige nemt… har jeg det nu som blommen i et æg. men skallen brister stadig en gang imellem.. synd for min nuværende kæreste som er far til mit mindste barn.. jeg prøver så vidt muligt ikk at belemmer ham med alle de symtomer og tanker som kører rundt i hovedet på mig.. Men det kan være rigtig svært når angsten sætter ind.. Har været alt dette igennem for 9 år siden, og kom da også tilbage til livet igen.. Det kræver bare så vildt meget selvkontrol.. Specielt når man synes at det hele går så godt, og man så en morgen vågner og har den dårlige mave fornemmelse, som man ikke har haft i mange år,den udpiner mig totalt, hvorefter alle de symtomerne som ondt i armen , skulder, brystet,prikken i finger og ansigt, hovedepine, svimmel, hylene toner for ørene, kan ikke tænke klart, er i en tilstand som føles som et sted imellem drøm og virkelighed. Hmm, det var jo egentlig rart at skrive dette. tak igen..
Tak for din historie Karsten. Det er dejligt, at du ville lægge den ind her, da den kan hjælpe mange. Den viser jo, at stress kan ramme hvem som helst. Den viser også, at man kan komme ovenpå igen, selv om stressen resulterer i en akut indlæggelse.
Også tak til dig Betina. Jeg håber at du finder din vej ud af stressen, så du kan komme ovenpå igen.
Jeg syntes det er flot at du fortæller din egen historie. men jeg er desvære i et firma hvor stres er et nedlag som der bliver set ned på. Jeg er civil ansat chef i forsvaret.
Men jeg er desvære også bange for at min egen stres gør mig mindre egnet til at lede, da jeg har en føelse af at de beslutninger jeg tage, og den måde jeg formidler et budskab på, er blevet forrået.
Så måske giver stressede chef deres stres vider til medarbejderne gennem en anden adfærd.
Så de udsagn der på det sidste er fremsat af nogle chefer, at det er medarbejdernes egen skyld at de har stres, er jeg ikke enig i, jeg helder mere til den antagelse at det er dårlig ledelse som har skylden
Hej Bjarne!
Jeg har en søn som der har været udsendt som soldat
i Irak, han er kommet hjem for to år siden, jeg blev
meget bange i fredags, da han fortalte hvad han har
oplevet, en dag hvor han lå og kørte bagved en fra det Britigeste militær, hvor den kørte over en vejsidebombe, men min søn kom heldigvis ikke noget
til.
Han fortalte også at når de var ude at køre når der var
optøjer i gaderne og hvis de ikke ville flytte sig så skulle de bare køre dem ned, uanset om det var kvinder eller børn, han har selv påkørt nogle da de ikke ville flytte sig, sådan nogle ting har han gået med i to år,
det er frygteligt for ham at han ikke sagt det noget før men han har jo tavshedpligt så længe han er ved militæret, så har jeg tænkt på så er det derfor at han er så syg nu
med alt det han har oplevet, han har fået hjælp nu,
af psykologisk hjælp nu, en der har været hjemme hos ham i sidste uge.
Hvad kan vi pårørendene gøre for ham.
Mange hilsner, Hanne
Hej Hanna
Det er nogle forfærdelige ting, din søn har været igennem, og det glæder mig at læse, at han får psykologisk hjælp. Som pårørende kan det være svært, da I jo ikke kan ændre på det skete, eller ændre på de lidelser, det har påført din søn. Men det I kan gøre, er at være der for ham. Dvs. lad hans behov styre jeres indsats. Nogle gange har han brug for at være alene, andre gange har han brug for selskab. Nogle gange har han brug for at snakke, andre gange har han brug for bare at have nogen i nærheden. Nogle gange har han brug for praktisk hjælp, andre gange vil han heller selv. Hvis I er i tvivl, så spørg ham direkte, hvordan I bedst kan hjælpe ham?
Jeg synes også, at I skal kontakte hans psykolog for at høre, hvordan I bedste muligt kan være der for ham.
Havde delejerskab i virksomhed i 5 år og solgte min del i november 07. forlod det pga stadig stigende frustrationer over meget små ting, begyndende stress. kunne hver gang sove det væk (2 sygedage og 20 timers søvn 4-5 gange årligt gør underværker) og komme op igen. fik nyt job i en større virskomhed som ekspert i nyt forretningsområde i januar og har nu delvis trukket stikket ud, sygemeldt mig selv i foreløbig en uge fordi det for alvor har sat sig i kroppen. Har været til lægen pga snurren i kroppen, udmattethed, hjertebanken, spændinger i brystet og får pludselige tudeanfald. Lægen checker nu det fysiske med blodtryk, hjertekardiogram, blodprøver og så tager vi en samtale på fredag på baggrund tallene.
Havde tækt mig en samtale med min chef på mandag om vort firma har en stresspolitik…men jeg er meget usikker overfor jeg skal håndtere det.
men stressen kommer ikke af arbejde alene må jeg sande. Med til historien hører også, at vi købte et dødsbo for 5 år, som jeg løbende sætter i stand og har en delvis retaderet pige og…og…og…andre mindre børn.
Iøvrigt rigtig hjemmeside. Man er ikke i tvivl om at du ved hvad du skriver om!
jeg er åbenbart så stresset at jeg har glemt en 4-5 ord i ovenstående, men jeg håber meningen er klar.:-)
Hej F
Tak for dit indlæg og de pæne ord om hjemmesiden. Det er godt at du har været hos din læge. Det er også godt at du skal have en snak med din chef. Det kan være en god ide, at snakke om lige præcis din situation i første omgang, og så på et senere tidspunkt tage emnet stresspolitik op.
Hilsen Bjarne
Hej Bjarne.
Jeg har haft megen glæde af at læse om det du har gjort for både dig selv og andre. jeg har været meget stresset, og er det endnu, men er alligevel kommen i gang med at læse og det er for mig en rigtig god oplevelse, at kunne igen.jeg er stadig meget bange og tilbageholdende, men har alligevel fået mere mod på at komme længere. Tak for din hjælp, som har hjulpet mig meget
hej…som så mange har jeg stress. Eller det vil sige det tror jeg og min læge i hvert fald. Jeg har været tjekket af adskillige læger, også indlagt to nætter på hospital, fordi jeg og min praktiserende læge skulle være helt sikre på at det ikke var noget galt med hjertet eller noget andet alvorligt.
jeg har nemlig haft meget ondt i brystet, også i armen, prikken i armen og fingrene, været svimmel, hjertet har slået dobbelslag og jeg har været meget forpustet. På et tidspunkt kunne jeg ikke gå på toilettet i min lejlighed (4 meter) uden at blive forpustet og måtte smide mig på sengen igen.
jeg har siden okt 2007 haft disse symptomer med kulmination i dec/jan. blev sygemeldt fra arbejdet og senere i april opsagt grundet for meget sygedom. uretfærdigt synes jeg da jeg er helt overbevist om at det er arbejdsrelateret stress. Fyringen gjorde at jeg fik alle symptomer igen, så nu prøver jeg atter at “bygge mig selv” op med positive tanker, fysterapi den rigtige kost osv.
jeg er så træt af det!!!! selv at tage opvasken kan give mig stress i kroppen. jeg starter stille og roligt men lige pludseligt er jeg helt spændt op og trækker ikke vejret ordentligt.
Jeg har lige været på et stresskursus og der blev jeg lidt bange for om det alligevel ikke er stress. de andre på kursuset havde ikke rigtigt oplevet de fysiske symptomer jeg har beskrevet. I går og idag er min arm endnu mere kold end den plejer og det prikker igen en del i den. Bliver lidt urolig- for tænk hvis det alligevel er noget andet galt med mig? Men jeg synes det begynder at blive pinligt at gå til lægen med de samme symptomer…håber det snart bliver bedre.
Er der nogen der ved om dette er almindelige stress symptomer?
mvh lisa
nu skal jeg ind og kigge lidt rundt på hjemmesiden- 🙂
Nåja: alle resultat af undersøgninger på hospital og hos læger har været normale.
Pingback: Svar til Lisa
Tak – Bjarne for at du deler din historie og for de ugentlige mails. Dem har jeg været glade for at læse, da jeg endelig tog mig rigtig tid til det 😉 Og det gjorde jeg først EFTER, jeg havde været sygemeldt i tre mdr. på grund af stress..
Jeg har vejledt om stress, jeg har undervist i psykisk arbejdsmiljø og stressricisi, og altid haft travlt… men jeg ku jo li’ det…
Jeg havde også taget stresstesten et par gange, men altid haft mine egne indre dialoger om, hvorfor den var i det røde felt..
Men med proffessionel hjælp, blev det klart, at også jeg VAR ramt efter mange mange års arbejde uden højeste arbejdstid og to år i en organisation i voldsom forandring, og flere opsigelsesrunder undervejs..
Stresstesten er stadig i det røde felt (168), efter ca. en måned tilbage på jobbet på kun 16 timer om ugen, efter jævnlige samtaler hos en skøn psykolog og kursus i “Mindfulness” (et redskab som varmt kan anbefales)
Er det OK???
Og uden at have læst alt, hvad du har skrevet om, vil jeg opfordre til, at der sættes fokus på andres reaktioner til sygemeldte og stressramte…
Har selv den erfaring, at det er nødvendigt hele tiden at fastholde sine egne grænser (i en tid, hvor man stadig er sårbar og synes det er næsten grænseoverskridemde at skulle blive ved med at bede om at blive respekteret…)-og oplevelsen af at omgivelserne har svært ved at forstå det langsomme tempo, som min tilbagevenden til fuld tid foregår i…
Hilsen Joan
Pingback: Svar til Joan
hey, en ting jeg har tænkt på er hvordan du finder modet til at starte for dig selv efter stress. Jeg har selv oplevet stress psykisk to gange og nu en gang pga fysisk skade. Det tar så lang tid at komme sig hver gang.
Er det ikke ‘stressende’ at skulle finde pengene hver måned? ‘opsøge’ arbejdsopgaver osv? eller opvejes det af at have kontrollen over møde tid og arbejdstid på dage hvor man er på toppen?
mvh michael
til joan: kender godt det med at sætte grænserne i starten, men man bliver bedre til det når man kander virkningen af at lave være. Det sværeste syntes jeg er at undgå den dårlige samvittighed indimellem.
Mht. mindfullnes, det har virket super godt for mig
mvh 😉
Kære Michael
Tak for dine kommentarer. Du spørger ” hvordan du finder modet til at starte for dig selv efter stress”. Det er faktisk netop på grund af min stress, jeg har fundet modet til at starte min virksomhed. De nedture vi oplevet her i livet er ofte springbrættet til at komme endnu højere op. Vi skal lære af dem og vi er nødt til at kigge indad. For kun ved at vi udvikler os som mennesker, kommer vi videre. Ja, det tager tid, og ofte har vi brug for hjælp til det.
At have en virksomhed er ikke mere stressende end at være ansat. Nu kender jeg jo til begge dele, og det er i begge tilfælde et spørgsmål om at forebygge stress. Jeg bruger selv alle de redskaber, som jeg underviser i.
Mvh Bjarne Toftegård
tak, det ‘gik lige ind’ i min eftertænksomhed. Tankevækkende at man på en måde føler sig mere usikker på hvad man kan klare psy/fys, og at det netop er den ‘usikkerhed/angst’ der egentligt er drivet videre og ‘opad’. Hmm, tankevækkende mvh
Hej Lisa!
Håber du har fået det bedre nu!!
Når man bliver forpustet, har svært ved at trække vejret normalt, får prikken i huden er det absolut på tide at “stå af toget” en god tid, for det skyldes længerevarende stress – og bliver kun værre, når man bliver nervøs, spekulerer og frygter blodprop eller lignende.
Prikken i huden skyldes at man spænder for meget, så man lukker af for ilten til kroppen. Bliver man bange, kan det køre i ring, da hjernen ikke sorterer reelle farer fra de farer man blot tror der er. Og så sætter det hele kroppen i alarmberedskab, en rigtig ond cirkel, der kan være svær at komme ud af!
Tro mig, jeg har prøvet det – det er bare så ubehageligt og skræmmende.
Ikke alle har samme symptomer i.f.m. stress, dels er vi forskellige individer, dels er der stor forskel på hvor meget stress man har været udsat for – og hvor længe.
Men de symptomer du har, har jeg selv haft + en masse andre.
Det er vigtigt, at du passer rigtig godt på dig selv, så du ikke forværrer din tilstand.
Jeg passede ikke godt nok på, har mistet 2/3 af min erhvervsevne og fået varige stress-skader.
Se højt på, om andre forstår/accepterer hvordan du har
det. Det er din krop, og dig, der føler det.
Pøj, pøj!
Venlig hilsen
Live
Stress var et tabu for mig, og derfor sidder jeg i den dårlige situation jeg gør nu.
Jeg er en ung pige på 24 år, der studerer og holder rigtig meget af det. Jeg startede på drømmestudiet sommer en 07, og er nu gået i gang med mit 2. år. I marts 08 fik jeg pludselig en meget kraftig hjerte banken som blev ved i flere nætter. Jeg var hunderæd for at der var noget galt, og gik derfor til lægen kort efter. Hun sagde at det var stress, og at jeg skulle lære at slappe mere af. Det har jeg så ikke formået, og er satdig i den situation i dag, bare værre. Jeg er bange for at besvime fordi jeg føler mig svimmel, og omtåget. Jeg kan ikke koncentrere mig mere, og det går ud over min indsats ved studiet, og gør mig dermed meget fustreret. Jeg har nu bestilt en tid hos en stress coach, og skal i hypnose i morgen formiddag.
det går mig meget på at jeg i så ung en alder skal side i denne situation, og frugten for at skulle sygemelde mig gør mig bare mere fustreret. Jeg er klart kommet i en ond cirkel med min tanker, og kan ikke rigtig komme ud af det igen.
Jeg tror at det ville ha hjulpet mig at min læge måske havde rådgivet mig lidt mere end bare at slappe af, det er bedst at få det bearbejdet hurtigts muligt inden det blir alt for alvorligt. Jeg frygter selvfølgelig at jeg skal leve med mine tanker som min værste fjende i meget lang tid, men håber selvfølgelig det kan hjælpe mig at få en stress coach.
Stress er ikke et tabu, snak om det åbent, og helst inden det er for sent.
Hej Ida
Tak for din historie, og hvor har du ret i at:
”Stress er ikke et tabu, snak om det åbent, og helst inden det er for sent.”
Det kan ikke gentages for mange gange.
Det glæder mig at høre, at du skal i gang med noget stresscoaching.
Mvh Bjarne Toftegård
Kære Bjarne
kan man få disse psymptomer af langvarig stress ?
mega balanceproblemer…
stive muskler i nakke og skuldre og stift bindevæv…
mega støjfølsomhed (jeg kan høre græsset gro !!!
altid svimmel og vejrtrækningsproblemer og bankende hjerte…
Jeg er blevet tjekket op til flere gange på hospitalet og alt er ok… jeg er blevet scannet og fået taget EEG og
Ekg, blodtryk normalt osv…
Bor i en lejlighed hvor der er meget støjende naboer og altid skrigende unger uden for mine vinduer…
mvh Kirsten
Hej Kirsten
Symptomerne kan godt være stress. Jeg har selv haft dem du nævner. Den der stadig kan tricke min krop er støjfølsomheden. Lyde kan få min krop til at gå fuldstændig agurk.
Prøv massage, det har hjulpet mig rigtig meget.
Mvh Susanne
Hej Kirsten
Ja, stress kan give de symptomer du nævner. Når stressen sætter sig i kroppen på den måde, så er det ofte godt at sætte ind på to områder:
1) forebyggende, ved at lære at tackle/undgå det, der stresser.
2) kropsligt, f.eks. massage, som Susanne foreslår, eller yoga, kropsterapi, osv.
Mvh Bjarne
Hej
Jeg er en pige på 22, som har været plaget af stress og angst i lang tid efterhånden, men får hjælp.
Jeg vil egentlig bare lige høre om, der er nogle, der oplever at tabe jer uden nogen grund pga. stress? Jeg spiser og spiser, men jeg kan bare ikke komme op i kilo igen. Synes ikke det er så sjovt, og med min helbredsangst kan jeg ikke lade være med at tænke på om, der nu kunne være et eller andet.
Jeg har en rigtig god appetit og er heller ikke utilpas på andre områder..
Kan det bare skyldes stress??
Mvh.
Charlotte
Hej charlotte
jeg kender godt det at man taber sig selv om man spiser ordentlig – angst og stress gjorde at jeg tabte
14 kg på en måned selv om jeg spiste !!!
har taget dem alle på igen men det tog lidt tid.
Jeg tror ikke du fejler noget andet men stress og angst gør at kroppen forbrænder hurtigere…
take care og gør noget ved angsten…
Der er 3 ting der hænger ulasteligt sammen.:
Stress, Angst og depression og den sidste er svær og komme ud af… knus kirsten
Hej Charlotte
Jeg håber at du har læst Kirstens svar overfor. Når der er ubalance i psyken, så kommer der ofte også ubalance rent fysisk. Nogle taber sig, mens andre tager på. Det fysiske kan nok komme i orden, når du for det bedre psykisk.
Mvh. Bjarne Toftegård
Hej Kirsten
Tak for dit svar..
Det er rart at høre andre har oplevet det samme, så jeg kan få sat en bremser for de evindelige bekymringer..
14 kg på en måned er godt nok også meget. Jeg håber du har det godt igen!
Og du har helt ret i at det er rigtig svært at komme ud af igen. Kan godt mærke det tager tid det her. Det er godt nok noget af en sej kamp at komme ud af..
Knus Charlotte
Hej Bjarne.
Rigtig god hjemmeside du har lavet med mange gode råd og værktøjer.
Jeg blev sygemeldt med stress i april 2008 pga en chef der var psykopat, har desuden 2 små børn og en meget arbejdsom mand.
Jeg har været sygemeldt i 1 år og kom på revalidering maj 2009. Arbejder nu 3×4 timer om ugen i en praktikvirksomhed og det er gået godt de første måneder. Efter sommerferien skulle jeg øge op til 17 timer ugentligt og følte at det var en god ide men efter kun en uge gik jeg ned med stress igen, fik alle symptomerne fra dengang, scorer her 1½ uge senere 144 i stresstesten! Det er jo ikke godt!
Tænker nu om jeg nogensinde bliver normal igen?!? Synes det er så hårdt at det tager så lang tid. Har meldt mig syg fra praktikstedet og er ved at komme til den konklusion at det sted nok ikke er det rigtige for mig, jeg vil meget gerne bruge min erfaring med stress til at hjælpe andre så de ikke ender i samme situation, eller til at få dem igennem det på en bedre måde end jeg har, altså med bedre og mere hjælp undervejs.
Jeg skal selvfølgelig klædes på til det evt med en stresscoach uddannelse, el. lign, men jeg kan jo godt se at det ikke bliver foreløbig når jeg har det skidt igen, håber at jobkonsulenten kan se ideen og formålet med min plan og vil hjælpe mig igang.
Hvad er din erfaring med at opnå den fulde arbejdsevne når et stressforløb har taget så lang tid? Selv kan jeg slet ikke se mig selv arbejde 37 timer igen, men sådan er arbejdsmarkedet indretett og det gør det jo ikke nemmere at vende tilbage til det – desværre.
Mvh Malene.
Pingback: Svar til Malene
Hej bjarne,først vil jeg takk dem,mange mange gange,og tager hatten af for deres stærke vilje,som vi ku lære meget af,at komme videre,
desværre er jeg stadig i en ond cirkel, og har brug for konstant hjælp,og skub,da jeg går istå,tit,
mit problem er,at jeg ikke kan acceptere,alt hvad der er sket ufrivilligt,i mit liv,
alt gik istykker,
som 16år,fik jeg smerter, og en barsk dom sygedommen ledegigt,som jeg nu har,haft i 23år,jeg fik aldrig læst færdig,aldrig arbejde,men pensionist i en meget tidlig alder,som jeg aldrig acceptered,
mit øgteskab fungered aldrig,jeg levede og kæmpede alene,med 3børn,og væmmelig smertefuld sygedom,jeg har aldrig sovet godt,i de sidste år,har jeg sovet 3/4timer og bliver forstyret af de mindste myre,og søvnen forsvinder,jeg har meget stress,kronisk dagligt hovedpine,låst albue,som ødlægger alt,kortsagt gigten har ødlagt mig total,min børn har lidet meget med mig,og lider selv af meeeget stress,jeg har haft depression,jeg mener ikke lægerne,har givet mig profesionel hjælp,jeg søger selv hjælp,når jeg prøver at se livet lidt lyst,men falder igen,når jeg ser,hvormeget deformered mine,led er blevet,jeg går kun til kontrol hver 3måned i reumatologisk afd,jeg tar methotrexate,folinsyre,og enbrel injection,jeg føler mig indvendig som 80årig,slidt psykisk og fysisk,jeg vil gerne be om hjælp,det kan være,jeg ser anderledes på livet,men er smerte og sorgplaget,jeg har valgt at skilles ,for at få lidt fred i mine resterende år,hviken råd kan i give mig?på forhånd tak
Dejligt at kunne læse om andre der er eller har haft stress. Jeg er selv sygemeldt med stress og går også hos en stresscoach og har lært at skulle leve i nuet. Men jeg synes det er svært. Jeg har fået hømopatisk medicin for at komme ovenpå psykisk. det kan jeg anbefale. Men det er stadig svært at komme videre, for der er så mange gamle handlemåder og handlemønstre i ryksækken som skal ændres.
Tak for de ovennævnte historier.
Hilsen Jette
Pingback: Svar til Cherine
Hej Bjarne
Jeg sidder her og forsøger at finde frem til en løsning på mit problem, da jeg hverken kan finde hoved eller hale på mit eget liv, faktisk ville jeg nok hellere stå af og lade uroen i mit indre få fred, jeg orker ikke mere og jeg kan ikke finde nogen der kan hjælpe mig. Jeg har et arbejde, men kan slet ikke få styr på min dagligdag der og jeg har været ved chefen for at fortælle at jeg havde brug for en pause, hvilket kan kommenterede med, at jeg måske skulle overveje om det var et job for mig. På hjemmefronten har jeg forsøgt at forklare min kone hvilke problemer jeg tumler med, men hun er meget uforstående og afviser mig nærmest og siger at hun ikke har brug for en svag mand og slet ikke en som ikke har planer for fremtiden og ønsker om materielle goder – det er bare lige for tiden ikke det jeg tænker mest på, jeg ønsker hver dag at jeg kunne stå op til en god og glad dag, men det gør jeg bare ikke. Jeg har været ved lægen og fortalt ham om mine problemer – han udstikker bare nogle piller og sygemelder mig – jeg ville have ønsket at han måske havde undersøgt mig for at se om det kunne være andet, jeg har ikke taget disse piller endnu, jeg tør næsten ikke hente dem på apateket da min kone siger at hun ikke gider høre på en der er på lykkepiller??? eller en som snakker med en psykolog eller sådan noget, for det er lige til at brække sig over mener hun. Jeg aner ikke hvem eller hvor jeg kan snakke med en som ikke vil se ned på mig fordi jeg har det skidt. Jeg har taget den stresstest på siden og den ligger på 184 – jeg har også prøvet andre og alle siger alarm – problemet er bare at hverken arbejdsgiver, læge eller kone gider høre på det eller tage det alvorligt og jeg får det med mig selv bare værre og værre og tænker kun på at kunne stikke af fra det hele, men heller ikke dette kan jeg overskue. Hvor kan jeg henvende mig uden det giver problemer for mig?
Hilsen fra et ulykkeligt menneske
kære Claus
du har jo slet ingen forståelse fra dine omgivelser og det føjer jo mere stress og depression til…
Du skal sygemelde dig og få en henvisning til psykolog
og så smid den recept på lykkepiller ud… Jeg har selv prøvet og få piller fra min læge for nogle år siden og det ændrede intet tværtimod.. (det er og bliver gift)
Jeg er ikke spor i tvivl om at du har en depression og den kan behandles på andre måder inden du også kommer til at lide af angst.. Stress, angst og depression hænger nemlig ulasteligt sammen…. du skal have fat i en terapeut med kognitivterapi som speciale… Man kan ikke flytte årsagerne til stress og depression med piller og vis det er fordi du mangler serotenin p.g.a årstiden så er en lyslampe til formålet langt bedre og mere effektiv end medicin. (jeg har selv en som jeg bruger hver vinter,)
Du skal i hvertfald tale med nogen der har forståelse for din svære situation og kan hjælpe dig ud af den.
Og så fatter jeg slet ikke din kone – undskyld mig , men det hedder altså i medgang og modgang ! og du har alt for meget modgang nu og har brug for alt den hjælp du kan få og har krav på…
Take care ven ! kh kirsten
Hej Claus
Jeg håber, at du har set Kirstens svar ovenfor. Vedr. piller, så er det et personligt valg og der er meget delte meninger om dette.
Det er en meget svær situation, når man ingen støtte får. Men løsningen er aldrig, ikke at gøre noget. Ved ikke at gøre noget risikerer du, at din situation bliver endnu værre. Du må gøre noget på trods af din kone og din chef. Jeg vil anbefale, at du løber den risiko, at din kone ikke bryder sig om det / dig, og så følge lægens råd med en sygemelding og desuden opsøge noget professionel hjælp. Jeg tror ikke, at du egenhændigt kan bringe dig ud af situationen, når du mangler støtte på hjemmefronten. Se mere her: Hvis stresset – hvad så?.
Som du skriver det, så har din kone givetvis også brug for en eller anden form for hjælp, men det er ikke sikkert, at hun kan indse det. Men det skal ikke afholde dig fra et få hjælp. Faktisk vil du kunne oplevet af få større respekt, ved at tage beslutningen om at få hjælp, da du så netop viser styrke til at gøre noget!
Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård