Sidsel skriver i Spørg om stress!:
“Opfattes stress normalt som mangel på psykiske ressourcer ved personen.
Hvis ikke, I hvilken sammenhæng vurderer evt. en psykolog, at det skyldes psykiske ressourcer hos personen.”
Kære Sidsel
Stress kan resultere i “mangel på psykiske ressourcer”, men stress er mere end det, og det er ikke alle stressede, som oplever “mangel på psykiske ressourcer”.
“Mangel på psykiske ressourcer” kan også være en medvirkende årsag til stress, da det kan gøre det sværere at få en hverdag til at hænge samme.
Man kan ikke sætte lighedstegn mellem de to. Vi er meget forskellige som mennesker, og det er forskelligt, hvor mange “psykiske ressourcer” vi har. Vores psykiske ressourcer afhænger også af en række andre forhold.
En psykolog vil vurdere, hvad baggrunden for stress er. Hvis psykologen skønner, at de psykiske ressourcer før stressen var lave, så kan man målrettet gå ind og arbejde med at styrke dem. Hvis de psykiske ressourcer før stressen var ok, så vil man ofte arbejde med at håndtere de ydre årsager og at få overskud.
Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård
——————————————-
Kender du til mangel på psykiske ressourcer? Skriv gerne en kommentar nedenfor.
Vil det der sige at hvis man fx. har haft det hårdt psykisk i en periode kan det resultere i at man er mere modtagelig for stress eller det kan være selve årsagen til stress??
Pingback: Svar til Lise