At leve i nuet, at være fokuseret og at være nærværende er tre sider af samme sag. Det er nemlig et spørgsmål om, hvor dine tanker er henne. Og at få styr på sine tanker, kan læres.
En af fordelene ved at leve i nuet er, at det ændrer ens tidsopfattelse. En dag bliver som en uge. En uge som et par måneder. En måned som et helt år. Livet bliver meget længere, når man lever i nuet.
Halvdelen af alle mennesker oplevet, at deres tanker ofte ryger tilbage til fortiden. Det kan være gode ting man tænker på, eller det kan være dårlige ting. Den anden halvdel oplever, at deres tanker ofte ryger ud i fremtiden. Det kan være med forventning, eller det kan være med bange anelser. Men når man lever i nuet, så ryger tankerne kun lejlighedsvis tilbage til fortiden, eller lejlighedsvis frem i fremtiden, med mindre vi vælger at tænke på fortiden eller fremtiden. Og vi har et valg. Vi kan nemlig tænke på to niveauer. Vi har de mere eller mindre automatiske tanker, tanker som bare er der og kommer og går. Og så har vi et højere niveau af tanker, hvor vi kan tænke over, hvad vi tænker på. På det høje niveau, kan vi fange os selv i at tænke på fortiden eller fremtiden, og derefter vælge at tænke på nuet. Det er et spørgsmål om træning.
I min bog “Lev i nuet” sammenligner jeg tiden med en flod, hvor vi står på en ø midt i floden – nuets ø. Vandet symboliserer tiden. Hvis vi kikker på ad floden, ser vi det vand, der strømmer ned imod os. Det svare til at se ind i fremtiden. Hvis vi kigger ned at floden, ser vi det vand, der strømmer væk fra os. Det svarer til at se vores fortid – minder, lyde m.v. der flyder ned at floden. Kigger du ofte op ad floden? Eller ned ad floden? Eller kigger du på nuets ø? Hvis du ofte kigger op eller end ad floden, så vælg at flytte blikket til nuets ø. Det svare til at du vælger at lade dine tanker, være der, hvor du er, i den tid du er.
Et andet hjælpemiddel er at tænke anderledes om tiden. De fleste mennesker opfatter tiden som noget der går – og endda meget hurtigt, eller ligefrem iler af sted. Tiden bliver på den måde en begrænset ressource. Hvis man i stedet tænker om tiden, som noget, der kommer, så ændres hele tidsopfattelsen. Hver gang, der er kommet en time, kommer der uvilkårligt en time til. Når den er kommet, kommer der uvilkårligt en til. Osv. Efter et døgn kommer der uvilkårligt et døgn til. Og det bliver ved på den måde, lige så længe vi lever. Det kommer oceaner af tid til os. Tid er noget af det eneste, vi har masser af. Det er kun et spørgsmål om, hvordan vi bruger den tid, der kommer til os. Om du tænker på tiden som noget, der går, eller noget, der kommer, gør en stor forskel.
Det kan være svært at styre eller ændre sine tanker til at begynde med. Men øvelse gør mester. Vi kan træne vores tanker, fuldstændig som vi kan træne vores krop. Det kræver ihærdighed og tålmodighed. Til gengæld er gevinsten enorm. God fornøjelse!
Læs eventuelt mere om min bog “Lev i nuet”.
Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård
Stressekspert, forfatter og foredragsholder
Ja hvis man kunne kan vi vel alle regne ud det ville hjælpe, men er man ikke netop stresset fordi man ikke kan nøjes med at fokusere på nuet?
Jeg KAN ikke, jeg planlægger hele tiden for at nå alt jeg skal, jeg forsøger altid at presse så meget ind i minutterne som muligt, for jo mere jeg når desto mere slap af tid,har jeg vel…eller!!
Jeg har helt sikkert et problem med tid, jeg ved det, men hvad gør man ved det. Det er torsdag og jeg har haft ferie hele denne uge, da jeg følte jeg var tæt på at knække sammen…begyndte at hyle på arbejde…hallo hvad sker der.
Det er torsdag “nat” og jeg tænker bare på at nu er ferien slut og jeg har ikke stresset af!! Jeg VED hvad jeg bør tænke og det fortæller jeg mig selv “tænk på du ikke skal på arbejde i morgen…”, “tænk på det som nu starter en dejlig weekend, istedet for nu slutter ferien”…men det er bare “kolde” tanker, de har ingen rødder og hjælper intet for bagved siger en stemme….”du har ventet på den ferie, nu er den slut, hvad fik du ud af det, bare du kunne spole tilbage osv osv”…..
Jeg ville ønske jeg kunne se tiden som noget jeg fik og ikke noget der konstant flyver forbi og minder mig om hvad jeg skal nå!!
Hej Anja.
Jeg kan godt nikke til det du siger.Jeg hænger mig også i tiden og når ALDRIG det jeg gern vil + jeg ser meget bag ud ,det er meget fustaret.
Jeg har virklig meget sværet ved at slappe af og give slip.
Jeg vil gern være i nuet og kunne slappe af !!
Kære Anja og Birgitte
Søg hjælp! Livet skal leves, ikke udholdes. Det gør helt ondt inden i mig, når jeg læser om din ferie Anja. Eller rettere sagt, dine tanker om din ferie. Tal med omgangskredsen, en psykolog, en stresscoach eller tag selv affære.
Start i det små.
En gåtur, hvor du ikke tænker på andet end at indsnuse så meget kold luft som muligt.
3 min. meditation. Gå ind på ITunes og søg på ‘meditation’, så vil du hurtigt finde (gratis) downloads. Læg dem over på iPoden, læg dig på sofaen, og lyt til de beroligende stemmer.
5 min. reglen. Dine overgangssituationer fra den ene ‘aktivitet’ til den anden, kræver at du står stille i 5 min. Du skal bare stå helt stille. Tvinge sig selv til at fokusere på vejrtrækningen.
Smil til en fremmed. Hvis du smiler til flere ‘fremmede’ i løbet af en dag, så bliver du selv mere positiv.
(Det virker! – jeg gør det tit)
Og selvfølgelig – motion og kost!
Det var lige nogle hurtige råd fra mig. Søg hjælp piger. Det er simpelthen nødvendigt.
Mange hilsner fra Katrine
Hej Anja
Du siger, at ”du KAN ikke”. Desværre kan det betyder, at du har ret. Hvis du siger, at ”du KAN”, så får du også ret. At leve i nuet er et spørgsmål om tanketræning, som jeg skriver meget mere om i min bog ”Lev i nuet”.
At leve nu nuet har meget med vores tanker at gøre. Du skriver for eksempel, at du forsøger at presse så meget ind i minutterne som muligt, for jo mere du når, desto mere slap af tid har du. Hvad nu, hvis det ikke passer? Hvad nu, hvis det faktisk betyder, at du netop derfor ingen slap af tid har?
Du ønsker at se tiden, som noget du fik, og ikke noget, der flyver forbi. Det kan du komme til, hvis du virkelig vil. I min bog beskriver jeg, hvordan man kan opfatte tiden, som noget, der KOMMER, i stedet for noget, der går. Hver gang der er kommet én time, kommer der uvilkårligt én time til. Og efter den, kommer der én time til. Og så videre. Sig højt for dig selv at ”TIDEN KOMMER” 50 gang hver dag, indtil det bliver banket fast i hjernen. Det virker i løbet af nogle uger, men bliv ved i mindst en måned. Det skal mere til, men det er en begyndelse.
At leve i nuet kan læres. Det kræver mental træning, som kan være lige så hårdt som fysisk træning.
Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård
Hej Birgitte
Når man skal leve i nuet, så skal man nogle gange vende tankerne om. Du skriver, at ”du ALDRIG når det, du gerne vil” … Hvis du i stedet tænker, at ”du VIL for meget i forhold til den tid, du har”, så ser det helt anderledes ud.
Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård
Jeg har også det problem med at det føles som om at der ikke er nok tid i døgnet til alle de ting jeg skal nå, og så er jeg endda arbejdsløs, jeg fatter ikke at det er blevet sådan.
Nu vil jeg prøve at fokusere på at leve i nuet, eller kun tænke på det jeg har gang i, og så se om jeg kan hjælpe mig selv.
Tak for en inspirerende artikel. Jeg har altid døjet med mange stress symptomer, men efter jeg begyndte at meditere og leve mere i nuet er jeg kommet over det. Jeg vender helt sikkert tilbage for at læse flere interesante artikler her.
Jeg har været sygmeldt med stress siden 7/1 og energi niveauet svinger utrolig meget.hvornår ved jeg jeg kan klare at starte arbejde igen?