Lotte Aagaard spørger i indlægget Sagsbehandler ved ingenting:
“Jeg finder det faktisk bekymrende at så mange mennesker går rundt med stress og har tænkt over, at vi laver for meget i vores fritid, den tid hvor vi skulle slappe af, fylder vi med aktiviteter i stedet for hygge og nærvær. Det gør og endnu mere stresset og det går så ud over vores arbejde, for det er det sted vi TROR det er galt.. Jeg tror, at hvis vi arbejder de 7 timer i døgnet og hviler os i resten, så ville meget være bedre for os der bliver stressede.”
Kære Lotte
Jeg tror, du har en meget vigtig pointe. Laver vi for meget i vores fritid? Tænk, hvis vi bruget den på at slappe af, at have det rart med andre mennesker og ellers blot på at nyde livet.
Vi har store ambitioner og planlægger en masse. Vi har ikke meget nærvære og tager ikke tingene, som de kommer. Dette er i høj grad med til at give stress. Ikke at dette er det eneste, da arbejdet også ofte er en stressfaktor, men hvis vi er helt afstressede derhjemme, så kan vi klare meget stress på arbejdet.
Det er ikke så almindeligt mere, at have en hobby eller fritidsbeskæftigelse. Vi “har ikke tid” til det, selv om det er det, vi allermest trænger til.
Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård
——————————-
Hvad mener du? Laver du for meget i din fritid? Hvad laver du? Hvad ville du gerne lave? Læg meget gerne en kommentar nedenfor.
Jeg synes det er en meget vigtig og rigtig pointe det I begge skriver.
Jeg selv har været nede med stress siden årsskiftet og har tænkt meget over det her med at have en fritidsbeskæftigelse for MIN skyld, som kan gøre MIG glad. For inden jeg gik ned, havde jeg heller ikke “tid”, men når jeg ser tilbage nu, ved jeg ikke, hvad jeg har lavet efter arbejde/skole!!
Derfor prioriterer jeg min tid nu, så jeg fylder den med ting, der er afslappende, men også aktiviteter for min skyld, som jeg hygger mig med.
Hvis man er stresset synes jeg, det er et rigtig godt sted at starte.
Mvh Susanne
Jeg er sikker på at vores fritid afspejler hvem vi er, og tages disse fra os, så går det først helt galt! Jeg har selv prøvet det på min krop og er ikke helt ovre det. Jeg har altid haft mange jern i ilden og ingen har kunnet forstå hvordan jeg kunne overkomme det, men jeg elskede alle de mærkelige påfund hvad enten det var en lille ridetur eller en jordomrejse, det var ting jeg levede for i sammen hæng med min familie. Da jeg så fik en datter, fortalte min mand mig hele tiden at alt hvad jeg lavede var i forkert priortering efter hans mening.Mine piger oplevede ingen mangler, men stadig var jeg ikke god nok og han forsøgte at styre mig det lykkedes ikke i 1.omgang men stille og rolig fralage jeg forskellige ting som jeg egentlig nød på ensådan måde at jeg blev genopladet. Det stod på i 3-4 år før det blev så slemt at det endte med stress og depresion. Jeg har ikke været nem at leve sammen med i den periode, det indrømmer jeg men manden røg ud da han ikke ville hjælpe mig tilbage, tror mere det var fordi han ikke kunne, For da min samtale terapeaut ville snakke med ham sagde han at det var ikke ham der var syg og han havde ikke behov for hjælp, men det var jo for at der var ting hun bedre forstod om mig. Jeg vil aldrig glemme mig selv mere for det kræver meget arbeje at komme tilbage i samme spor, en aktiv kvinde der har tabt pusten og dt er svært at komme op i gear igen, men jeg er på vej.