Heidi skriver under Spørg om stress:
“Hej.
Jeg er en pige på 26 år. Jeg har 4 små børn, i alderen 2-7 år. Jeg har det sidste halve år, haft det rigtig dårligt. Det startede med at jeg fik en slags “anfald”, hvor jeg mistede synet på mit ene øje, og førligheden i armen på samme side. Jeg talte sort i 5 min…. Jeg kontaktede derefter min læge, og har været der mange gange nu. Har også været hos en neurolog. Hun siger jeg er overbelastet og har migræne og stress…. Jeg har en del symptomer, såsom svimmelhed, snurren i arme og ben, kan ikke fokusere, eller koncentrere mig, og har det dårligt og ubehageligt, men det er ret svært at forklare helt hvordan. Jeg orker ingenting i min hverdag. Jeg står op og aflevere mine børn, og derefter laver jeg ingenting. Jeg kan simpelthen ikke tage mig sammen. Jeg har ingen energi, er træt hele tiden. Bliver såret over ingenting, og tager alting meget personligt….. Jeg aner simpelthen ikke hvad jeg skal gøre… Jeg føler mig ikke i stand til at arbejde, idet at jeg har det varmt hele tiden, kan ikke fokusere, og kan ikke stå op ret lang tid ad gangen…. Jeg kan heller ikke se tv for længe, eller sidde foran skærmen. Så ser jeg streger for mine øjne…. Jeg forstår bare ikke hvorfor jeg har det sådan. Jeg elsker mit liv. Mine børn og min familie. Og jeg vil gerne have det bedre. Og jeg synes ikke at jeg kan finde en forklaring på hvorfor jeg har det sådan her…. Kunne forstå hvis det var fordi jeg var træt af det hele. Men det eneste jeg er træt af er at have det sådan her…. Og hvordan forklarer man det til andre? Nogle gange har jeg det okay, og andre gange er jeg bare helt færdig…. Nogle gange tror jeg sku selv at jeg opdigter det hele, eller måske selv fremkalder det… Svært at forklarer. Men hvad tænker andre så? Det ene øjeblik kan man det hele, det andet kan man intet….. Og jeg aner heller ikke hvordan jeg skal forsørge mine børn…. Jeg får boligsikring, og børnepenge, men min su er blevet stoppet fordi jeg ikke er aktiv mere…. Men jeg kan simpelthen ikke…. Ordene i mine bøger flyder sammen, og jeg fatter ingenting af det jeg læser….. Og stress er jo ikke en sygdom, så jeg kan ikke få økonomisk støtte… Aner simpelthen ikke hvad jeg skal gøre…. Jeg kan ikke engang finde rundt i det jeg har skrevet her….. Det er vist lidt forvirrende… Men tror i bund og grund at mit spørgsmål er: Kan jeg få økonomisk støtte? Eller skal jeg bare tage mig sammen, og finde et arbejde? Mvh Heidi.”
Hej Heidi
Når man har det, som du har det, så er det ikke et spørgsmål om at tage sig sammen, men om at finde den rette hjælp. Jeg kan godt forstå, at du tænker på økonomien, men det er også vigtigt, at du på en eller anden måde selv får det godt igen, således at du kan holde sammen på det hele, og kan klare et arbejde.
Det kan være svært at få andre til at forstå, hvordan man har det. Men du må gøre dit bedste. Du kan også bede dem om blot at acceptere, at du har det på den måde, selv om de ikke kan forstå det.
Om du kan få økonomisk støtte, kan jeg desværre ikke svare på. Hvis du er med i en fagforening, kan de måske hjælpe dig med at finde nogle muligheder. Ellers er det en sagsbehandler hos kommunen, der kan hjælpe dig.
Det er korrekt, at stress ikke er en sygdom, men ud fra det, du beskriver, så lyder det som, der mere end blot stress inde i billedet. Ved stress taler man normalt ikke om “anfald”, og alene det gør, at der er noget andet. Symptomerne kan tyde på en angstreaktion. Måske kan du få det afklaret hos din læge, og evt. blive henvist til en psykolog eller psykiater. Jeg håber, du vil få den hjælp, du behøver.
Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård
————————————–
Hvis du har spørgsmål, kommentarer eller egne erfaringer til dette, så er du meget velkommen til at skrive om det nedenfor til hjælp for Heidi og andre.
