Gitte jensen skriver I indlægget Ud af alvorlig stress uden sygemelding?:
(er forkortet nedenfor, se hele indlægget her: http://www.forebygstress.dk/blog/ud-af-alvorlig-stress-uden-sygemelding#comment-1238)
“Hej. Hvor god er den stress test man kan ta herinde? Er den godkendt på nogen måde? Jeg spørger fordi jeg absolut kunne svare Ja til alt. og fik 226 point. Jeg tvivler ikke på den er rigtig og jeg ved godt den er meget gal med mig. Jeg har haft alvorlig stress flere gange i mit liv.
I 2004 faldte jeg om uden at besvime og blev flere gange undersøgt på ålborg sygehus, hvorefter de sagde det var stress. Og jeg blev sygemeldt i 2 måneder.
I 2006 fik jeg udslæt over i ansigt og på ryggen og halsen som jeg af en hudlæge også fik at vide var stress.
I november 2006 gik det helt galt. Jeg havde i 6 år fået medicin mod panikangst og havde det umiddelbart godt og stoppede med det efter snak med læge. 2 uger efter får den den første reaktion hvor jeg blir hasteindlagt på sygehuset med vand i hele kroppen. Min hud brænder og sviger over alt. Jeg ryster over det hele og min temp falder drastisk og stiger på skift med kort interval. Jeg tar 12 kg på i væske i løbet af et døgn og kan hverken trække vejret eller noget. De tror jeg har fået en allergisk reaktion og foretager allergi tests på mig. ……… Intet hjælper. Jeg er altså allergisk overfor migselv! Min krop går i forsvar mod sigselv og den eneste grund de har at ku give mig er stress! Jeg får at vide jeg skal fortsætte med allergipillerne efter behov og stresse ned. I april 2007 er det sidste jeg oplever et udbrud af nældefeber og derefter er jeg “rask”. ikke flere symptomer. Har ikke været sygemeldt fra mit arbejde andet end de 3 uger jeg var indlagt.
……… Min læge mener jeg skal snakke med en psykolog og jeg får en henvisning. Men jeg har det jo godt?? så jeg bruger ikke henvisningnen og mener jeg kan klare det hele selv! jeg tar overarbejde og farer rundt som en skoldet skid hver dag for ikke at sidde stille og tænke. Jeg taber mig 8 kg i løbet af 3 uger. I slutnningen af august mener min chef at den er gal med mig og at jeg skal ta ferie. jeg tar 3 ugers ferie i september. I min ferie begynder det så at gå stærkt ned af bakke. ……… Den er stadig gal. og så her for 1 måned siden ca væltede det hele. Jeg glemmer alt hvad jeg siger i løbet af kort tid. Arbejder per automatik og min motorik er helt gal. ……… Jeg var ved lægen for 2 uger siden og han sagde at jeg skulle ha en ny henvisning fordi den gamle er udløbet. Oveni stressen mener han også jeg nu er mild deprimeret. Jeg vil ikke sygemeldes fra arbejde da det ik hjælper mig at gå alene hjemme….med alle tankerne. Derfor er jeg sygemeldt på deltid nu og skal ha min første snak med en psykolog d 1 dec.
Men ja jeg er stresset..MEGET…jeg ved det godt. Det ærger mig bare det først viser sig nu hvor jeg lige troede jeg havde klaret det hele selv! ………Så derfor vil jeg vide hvor godkendt den (testen) er? Om jeg skal ta det alvorligt at den var på 226 point? er det noget jeg kan sige til min læge så han ved lidt mere om hvor slemt det er? (må nok indrømme jeg har forsøgt at skjule lidt overfor ham hvor slemt jeg havde det).
hvad skal jeg gøre…og nej jeg vil ik sygemeldes på fuld tid…er der andet jeg kan gøre?
hilsen gitte”
Kære Gitte
Du spørger, hvor god stresstesten er. Alle tests er altid kun vejledende og skal følges op af en snak med en læge, hvis den viser, at man er alvorligt stresset. Du spørger også om den er godkendt, men der er ikke nogen, der godkender stresstests. Resultatet af testen afspejler alene de svar, du har givet til spørgsmålene. Det, der kan være vanskelig, er at bedømme om et symptomer skyldes stress eller noget andet. Men når man ligger i det højrøde, så bør man gøre noget, uanset om symptomerne skyldes stress eller ej, da det viser, at du er meget ude af balance.
Du har været rigtig meget igennem, med din sygdom. Det lyder også, som dit velvære er meget afhængigt af dit stressniveau. Dette er et kendt fænomen for mange kroniske sygdomme, som f.eks. psoriasis, astma, allergi. Så, uanset hvad det er du fejler, er det ikke så mærkeligt, at din krop reagerer på stress.
Du skriver, at du “skjuler lidt overfor ham (lægen) hvor slemt du havde det”. Det er faktisk dig selv, du snyder på den måde. Lægen er kun interesseret i at hjælpe dig, og det kan han kun, hvis du er ærlig overfor ham. Jeg vil anbefale dig at fortælle ham alt!
Din udfordring er at blive ekspert i ikke at blive stresset! På den måde kan du holde din sygdom nede. Det er godt, at du endelig tager en snak med en psykolog.
Tag imod al den hjælp du kan få, og opsøg gerne yderligere hjælp. Det gælder både din stress men også de symptomer du oplever. Måske finder du pludselig en, der har den rette behandling for dig. Jo hurtigere du kommer af din ide, med at “klare det hele selv”, jo hurtigere får du det.
Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård
———————
Hvis du har oplevet sammenhæng mellem sygdomme og stress, så læg gerne en kommentar nedenfor.
Jeg har igennem hele mit liv haft perioder med nældefeber. Altid med årsagen autoimmun.
Nogen gange kører den op over en uges tid og skal behandles med prednisolon for at kunne slåes ned (ellers telfast 180 mg.
Jeg var inde i en perioden, hvor jeg holdt det nede med telfast – ca 8 dage.
Så fik jeg en chokerende besked om, at min svigerinde helt uforståeligt pludselig var død, 69 år gammel. En udposning ved hjertes hovedpulsåre var bristet og hun stod ikke til at redde. Alle i familien var i dybt chock.
I løbet af en times tid blev min nældefeber helt ustyrlig. Jeg tog dobbelt dosis telfast og gik til læge næste morgen. Fik prednisolon 15 mg i dage.
Det hjalp overhovedet ikke. Får nu 25 mg plus telfast 180mg 3-4 gange i døgnet. Der er gået 6 dage nu og det er stadig lige slemt. Skal til bisættelse i morgen. Gad vist, om det hele er udløst af chokket og så evt falder til ro igen, når vi får bearbejdet den ulykkelige hændelse?
Det er mindst 20 år siden, jeg har været så hårdt angrebet (er 67 år)
Kære Karen
En stresssituation man meget vel forværre en nældefeber. Og den sørgelige situation, du beskriver med din svigerinde, er også en stresssituation. Normalt blive ens lidelse, om det så er nældefeber eller andet, som den var før, når der kommer ro på kroppen og det mentale igen.
Hilsen
Bjarne Toftegård