Anette spørger i indlægget Stress eller allergi:
“Kan stress godt udløse hårtab – altså at man fælder meget mere end man plejer ?”
Kære Anette
Ja, det er velkendt, at stress kan give diffust hårtab, hvor man netop “fælder mere end man plejer”. Det gælder både for mænd og kvinder. Hårtab kan dog også hænge sammen med andre ting, så hvis det er meget udpræget, så kan det være en dog ide, at få en læge til at se på det.
Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård
————————
Kender du til stress og hårtab? Så læg gerne en kommentar nedenfor.
Hej Bjarne
Ja jeg har tabt det halve af min hårpragt, så jeg måtte lade lokkerne falde. Jeg kan nu mærke skægstubbe i hårbunden. Jeg var ikke klar over at det hang sammen med stress. Har været hos min læge med det, men det blev slået hen med,” vi fælder jo alle” Da ens hår er prikken over iet, var jeg naturligvis ulykkelig og var sikker på at jeg fejlede noget andet, men min læge sagde at mit hår nok skulle komme igen. Jeg havde ellers mange spørgsmål, men nej= det var ikke noget problem syntes han. Jeg er meget chokeret over hvad stress kan gøre ved en og man har svært ved og stille noget op, man lider bare i det stille. Jeg havde samtidig en masse kløende knopper i hovedbunden, det er ikke så slemt mere, men det klør stadig. Jeg læste også at stress kan give sting i brystet og ud i armen, det har jeg også og samtidig har jeg kraft nedsættelse i venstre side. Jeg tror at jeg vil printe min næste stresstest ud og tage den med ud til min psykriater, jeg tror at han kan bruge den til noget, mon ikke det ville være klogt?
Med venlig hilsen
Lone Pedersen
Min email adr. var ude af systemet en kort tid, men her er den igen.
M.V.H Lone Pedersen
Hej Lone
Det er en rigtig god ide, at printe stresstesten ud og tage den med til læge / psykiater.
Mvh. Bjarne Toftegård
Hej Bjarne.
Jeg skriver da i længere tid nu har gået med stress symptomer og dårligsamvittighed og alt det andet til følge.
Jeg har fordøjelsesbesvær samt jeg er meget anspændt og har nu erfaret at der er blod på papiret efter afføring og kan ikke rigtigt komme af med maveindholdet. Har været ved egen læge samt psykiater og alt muligt andet gøgl og skal nu starte på et forløb for folk med angst. Jeg kunne ikke trænge igennem til min gamle læge så har nu skiftet, men kunne ikke få en tid før i næste uge, og er virkelig bange for at det kan være andet end ovennævnte, altså kræft. Hvor kan man henvende sig hvis det virkelig er akut? Det har stået på alt for længe.
Med venlig hilsen
en bekymret
Hej ”bekymret”
Det er godt, at du har skiftet læge, når du ikke kunne komme igennem til din forrige læge. Det er nogle gange et nødvendigt skridt.
Jeg kan forstå på dig, at du har det både fysisk og psykisk dårligt. Du er desuden bekymret/har angst for dit helbred, f.eks. om du har kræft.
Som udgangspunkt skal du henvende dig til din egen læge. Hvis du oplever en akut forværring i din situation, så kan du henvende dig til en vagtlæge. Måske hænger din bekymring sammen med en angst, og så er det angsten, der skal behandles.
Mvh. Bjarne Toftegård
Hej Bjarne.. Jeg er en kvinde i min beste alder 42 år,har de sidste 2 år tabt mit hår– en del hår– Har næsten prøvet alt, blodprøver, prøver af hovdebund, hudlæge , og meget mer.. Mit spørsmål er. vil en normal binyreblodprøve vise et mangel på noget??? hilsen Charlotte
Hej igen,glemte at spørge,kan alvorlig stess angst sorg,udvikle sig til svær leddegigt?? en ting ved jeg at mine smerter forværres når jeg er,vred,ked af det sorget,strak kan jeg mærke flere smerter,har meget svært at acceptere mig selv
men somsagt vil jeg ha en forklaring,hvorfor fik jeg gigt???og det vil jeg heletiden tænke over.mvh cherine
Hej Charlotte
Har du prøvet stresstesten? Hvis du er stresset, så vil det muligvis kunne hjælpe på dit hårtab, at du kommer af med din stress. Hvis det ikke er stress, men at du ”mangler noget”, så kan jeg desværre ikke hjælpe dig.
Mvh. Bjarne Toftegård
Kære Bjarne
Jeg er netop fyldt 44 år, og har siden 2010, hvor jeg blev skilt, haft en turbulent periode; været i en belastende relation med en mand, været under uddannelse, opstartet nyt arbejde mm. Jeg har i denne periode oplevet symptomer, som tydeligt var stress-relateret -natlig hjertebanken (angst?), tics omkring mundet, lungebetændelse samt 14-dages influenza med usædvanlig kort interval (plejer aldrig at være syg).
Jeg har som sådan fået rigtig godt styr på mit liv sammen med mine to børn på hhv. 10 og 14 år. Er i øvrigt i en nu næsten tre år varende god/sund relation med en dejlig mang.
Sidste år får jeg dog et chok, da min datter fortæller, at hun har gået med en hemmelighed i næsten to år -den mand, som jeg var i en dårlig/usund relation med, har begået en krænkelse af seksuel karaktér mod hende.
Vi gennemgår herefter et længere forløb involverende skole, politi, retten, børnepsyk. mm. Dette forløb afsluttes først december i år, hvor vi afslutningsvist skal i retten.
I den mellemligg. periode (for 2 1/2 mdr. siden) er vi imidlertid også flyttet, min søn har skiftet skole ovs.
Som du nok kan høre, er der sket mange ret store ting i mit/vores liv gennem efterhånden ganske lang tid.
Nu, hvor man kan sige, “burde” der nu være en slags ro på, og her sker der så det, at jeg her på sidste er vågnet op med hjertehamren, og som flg. heraf, sammensnøring af luftvejene -som ved et astmaanfald! Ligeledes har jeg oplevet, at min naturligt meget kraftige hårpragt over en periode på ca. 1 1/2 år er minimeret -har måske tabt, hvad der svarer til 1/4 af mit hår….
Hvad sker der….? Hvorfor reagerer min krop, som det gør nu…?
Er der fornuft i mine symptomer…?
Jeg oplever, at jeg generelt er blevet mere følsom/sart -har et større behov for at få min søvn, større behov for ro og stilhed.
Er alt normalt i relation til ovenstående beskrivelse…?
Er i øvrigt et optimistisk menneske, men har dog også lært nye sider af mig selv, hvilket jeg godt kan se som positivt; trist, nervøs, tendens til kortvarig at se sort på givne situationer ovs.
Bedste hilsner, og på forhånd tak
Kristina
Kære Kristina
Det lyder som du har oplevet rigtig meget stress, med alt det du skriver om, så det er ikke så mærkeligt, at din krop reagere, som den gør. Det har ikke noget med fornuft at gøre, men med at kroppen ikke kan holde til det i længden. Det er helt almindeligt, det du oplevet. Det er dog altid en god ide at tale med sin læge om det, om ikke andet for at udelukke andre årsager. For at komme videre, så skal du ikke have så meget fokus på symptomerne, men mere på årsagerne, og så forsøget at gøre så meget ved dem, som du kan.
Hilsen
Bjarne Toftegård