Tamilgirl skriver i indlægget Spørg om stress:
“kan man dø af strees?
Og kan man godt gøre det godt igen?”
Kære Tamilgirl
Ja, man kan dø af stress … eller rettere, som følge af stress. Faktisk regner Statens Institut for Folkesundhed med, at der dør 1.400 danskere hvert år som følge af arbejdsrelateret stress. Som regel er det som følge af de hjerte-kar-problemer, langvarig stress fører med sig.
Om man kan gøre det godt igen afhænger af, hvor tidligt man stopper stressen og hvilken hjælp man får. Statens Institut for Folkesundhed regner med, at 2.800 danskere hvert år kommer på fortidspension som følge af arbejdsrelateret stress. Desuden er der en ukendt gruppe som er kronisk påvirket af stress, men som stadigvæk fungerer i samfundet. Her på bloggen kan du se flere indlæg fra folk, der har varige men af stressen.
Jo tidligere man stopper stressen, og jo bedre hjælp man får, jo større chancer er der for at komme ud af stressen uden varige men (af betydning). Og det der heldigvis langt de fleste, der gør!
Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård
Hvis man har rigtig meget hovedpine tit, betyder det så at man lider af stress ?