Hanne skriver i indlægget Spørg om stress :
“Hej
Jer tror jeg har stress. jeg har prøvet en test og jeg kunne svare ja til de fleste af spørsmålene. Den lå helt oppe i det røde felt. De sidste 2 år har været strenge. Min far fik konstateret en demenssygdom. Det var et meget hårdt forløb, som endte med at han døde i februar sidste år. Jeg troede vi så kunne få lidt ro i familien. Men så dagen før jeg skulle på ferie, blev min datter indlagt på hospitalet, hun var da 29 år. Det var januar 08. Jeg kan ikke rigtig nyde ferie når hun er syg. Hun var stadig indlagt da jeg kom hjem. Hun har været indlagt i gennemsnit 1 gang om ugen lige siden, nu i et år. Mit barnebarn har også været indlagt og opereret 2 gange (brok).Jeg kan ikke rigtig klare mere sygdom. Det er jo ikke noget jeg kan gøre noget ved, så hvad skal jeg gøre
Venlig hilsen Hanne”
Hej Hanne
Jeg kan godt forstå, at det er blevet for meget for dig. Det er klart, at både det med din far og din datters og barnebarns sygdom tærer på dig. Nære pårørendes sygdom er faktisk ofte en meget stor stressfaktor.
Du skriver jo ganske rigtig, at du ikke kan gøre noget ved det, og spørger, hvad du så skal gøre. Ja, det lyder umiddelbart, som om der ikke er nogen løsning, men det er der. Selv om det kan være svært, så ligger løsningen i at rumme det, du oplever. Du kan lære at rumme, at din datter er syg, og være noget for hende, uden at det får lov til at gå ud over dit eget helbred. En god måde at få hjælp på vil være at tale med en psykolog eller terapeut om det.
Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård
——————
Kender du til situationen, at andres sygdom stresser dig? Hvordan klarer du det? Læg gerne en kommentar nedenfor.
Hej Bjarne.
Tak for dine mail, dem er jeg meget glade for at modtage. Efter at have været sygemeldt i 7 uger og har modtaget psykologhjælp 6 timer via min arbejdsgiver, har jeg fået det nogenlunde. Jeg har fået diagnosen post traumatisk stress, efter vi mistede en datter i 1984. Jeg er overrasket over at det har fået mig helt ned sidste år. Jeg har i de mellemliggende år, haft symptomer på blodprop, svimmelhed, tinnitus og meget svingende humør, uden at være klar over at det var symptomer på stress.
Kan du råde mig, hvordan jeg kan komme helt på toppen igen, jeg mærker stadig noget der ulmer.
Venlig hilsen Lone
Til Hanne
Hvis jeg vil trække mig tilbage en dag for at være sammen med Kristus, Gud, hvad gør jeg så rent praktisk?
Det første, jeg må gøre, er at lægge fra mig alle ambitioner om at nå noget og alle forventninger om, at der skal ske noget specielt. Jeg må være klar over, at det er en unyttig og ineffektiv tid- efter almindelig målestok. Denne dag bliver ødslet bort ligesom den dyre balsam, som en kvinde salvede Jesus med en ganske almindelig dag, så omgivelserne protesterede: Hvilken ødselhed! For al den salve havde man jo kunne få penge at give til de fattige.
Men på samme måde som Jesus forsvarede hedes ødselhed og satte pris på hendes gavmildhed, tager han også med glæde imod vore bortødslede timer og dage.
Når man lægger sine ambitioner fra sig og skruer forventningerne ned på nul, kommer de mest påtrængende behov op til overfladen og tiltrækker opmærksomheden. Hvis trætheden melder sig, så lad den bare komme! Det er godt at have adgang til en seng sådan en dag. Og selv om du skulle gå hen og sove hele den dag, du havde afsat til bøn, så er der ingen skade sket. Det er godt at sove med hjertet vendt mod Gud og at vågne op til hans smil, og vide, at han ved bedre end vi selv, hvad vi trænger til.. og vil give os det.
God vind
Venlig hilsen
Elisabeth
Livets brød
Herre, du er livets brød.
Det brød,
som jeg må indtage hver eneste dag.
Tak, at dit brød skaber liv og lys,
fred, hvile, varme og harmoni.
Herre, giv mig altid det brød
og giv mig lyst og mod
til at give det videre,
når lejlighed byder sig.
Herre, lad mig følge opfordringen til
at kaste mit brød på vandet.
For der står jo skrevet,
at jeg vil få det at se igen,
om der så går lang tid.
Mind mig altid om at dele dit brød med andre,
mundtligt som skriftligt,
jeg ved jo, at velsignelsen følger med.
Så velsign hvert eneste ord,
du gav mig for at bringe det videre.
Lad det vokse og bære frugt,
dig til ære og pris.
Amen.
Kærlig hilsen – og Guds fred
Pingback: Svar til Lone Rytter