Elisabeth Grove skriver i indlægger Spørg om stress:
“Hej Bjarne
Jeg er stresset, jeg har lige skrevet en hel masse,
Jeg er hidsig. Jeg har psoriasis og det klør kun om aftenen. Jeg har haft det siden 1988 og har hørt på negative sætninger, kritik hele livet til jeg flyttede hjemmefra i 1997. Der var osse positive ting i det negative . Jeg har bare psoriasis stadigvæk.
For mdr. siden i år, da havde jeg kun lidt psoriasis så jeg var vildt glad. Jeg har fået meget af det tilbage.
Jeg prøver afslapning og meditere det går dårligt.
Jeg kan ikke finde ud af at meditere.
Elisabeth”
Kære Elisabeth
Vores velvære og vores kroniske sygdomme er ofte meget afhængig af hvor stressede vi er. Jo mindre stress, jo bedre har vi det. Med psoriasis er det ofte meget tydeligt, hvor stressede vi er.
Du prøver en rigtig godt ting, nemlig afslapning og meditation. Men jeg kan forstå, at det ikke er så let. Det er noget man skal øve sig på, og det kræver nogle gange en del viljestyrke … lige som nogle har det med motion. Når man er stresset, så er det dog ekstra svært at slappe af mentalt.
Nu er der rigtig mange måder at slappe af på og at meditere. Det er ikke afgørende, hvordan man gør det, så længe man formår at slippe tankerne. Når en metode ikke virker, så kan man prøve en anden.
Noget som jeg har erfaring for hjælper rigtig mange mennesker er en guidet afslapning. I min stresscoaching bruger jeg ofte en cd af Pete Andersen, som er rigtig god. Foruden at være god til at hjælpe en til at slappe af, så lærer man også en mental afslapningsteknink, som man kan bruge, selv når man ikke hører cd’en. Se mere om cd’er her: http://www.personligpower.dk/product.asp?product=23
Mental afslapning på den ene eller anden form er rigtig godt, men du bør også finde ud af, hvad der egentligt stresser dig, og så gøre noget ved årsagerne.
Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård
————————————-
Kender du til afslapning eller meditation? Læg gerne en kommentar nedenfor.
Når man har sporet sig ind på årsagen til stress problemet og finder ud af at det ikke er noget man kan lave om på. hvilke muligheder har man så.
Pingback: Svar til Ana
Svar til Elisabeth ang. meditation. Jeg har gode erfaringer med følgende bog og cd : Svend Trier “meditation – en rejse tilbage til dig selv”. God bog og cd med vejledning lige til at bruge. Held og lykke fra en ligesindet med gode meditationserfaringer . BT
Hej Ana,
Den nemmeste form for meditation som alle mennesker oplever på et eller andet tidspunkt er dagdrømmeri.
Det der sker når vi dagdrømmer kan genskabes med meditation. Når vi bliver gode, kan vi endda genskabe den tilstand uden at meditere, men..
Det hele stater med erkendelsen af at du også kan meditere – det gør vi alle med mellemrum.
En anden metode du kan bruge er STOP meditation. På et foruddefineret tidpunk stopper du op (bruge evt en alarm) og lægger mærke til hvad du foretager dig. Du skal fokusere på så mange detaljer du kan forestille dig. For eksempel hvis du er ved at vaske op, så stop og læg mærke til tallerkner, kopper, knive, vandets farve, temperatur, duft osv. Det er en måde at træne sin evne til at meditere.
Hvis du en dag ønsker at gøre det “rigtigt” så skal du bare sidde stille og trække vejret, mens du tæller til ti. Når du har nået ti, starter du forfra. Hver gang din tanker vandrer, er det i orden. Når du bliver klar over at du ikke tæller længere, starter du bare igen.
Det er meget enkelt at starte, og snart vil du blive mere interesseret i andre metoder.
Jeg har rigtigt gode erfaringer med afspændings-Cd’en “the moment”. Se den her og køb den evt :
http://shop.duft-natur.dk/foenix_musik_div_cd/the_moment/cd_the_moment_afspaending_1893_da.html
Den gennemgår hver del af hele kroppen på en meget god måde, der holder sig til kroppen. Jeg har prøvet mange andre afspændings Cd’er De har ofte været for flyvske, svævende og new agtige i deres tankeeksperimenter for mig. Det gode ved den her, at den holder sig kroppen og får den til at slappe af.