Hvor farligt er stress?

Jill Steenfeldt skriver under Spørg om stress:

“hej

jeg er sygmeldt med stresse og udbrændthed og jeg er kun 35 år. jeg vil høre hvor farlig er stress hvis man ik tager det alvorlig. hva kan der ske med mig.  
fra jill”

Hej Jill

Lidt stress en gang imellem er på ingen måde farligt, men hvis man oplever for meget stress i for lang tid, kan det få alvorlige konsekvenser. Du oplever selv én af dem, og det er udbrændthed. Andre oplever for eksempel depression, angst, hukommelsesbesvær, fysiske smerter, forværring af kroniske sygdomme samt sociale konsekvenser som f.eks. skilsmisse og tab af venner.

Men den alvorligste konsekvens af langvarig (kronisk) stress hører man ikke så meget om, og det er hjerte-kar-problemer. Man regner med at 20% af de hjerte-kar-problemer man oplever, hænger sammen med stress. Faktisk er det noget, man kan dø af. Statens Institut for Folkesundhed vurderede i 2006, at der hvert år dør 1.400 danskere alene som følge af arbejdsrelateret stress.

Så langvarig stress skal absolut tages alvorligt. Den gode nyhed er, at man kan gøre noget ved det! Og jo tidligere man gør noget, jo lettere og hurtigere er det at komme ud af en stress igen, og undgå (yderligere) følgevirkninger. Se mere under: Alvorligt stresset – Hvad gør du så? Det er et spørgsmål om at finde den rette hjælp!!

Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård

————————————————

Til andre læsere: Bekymrer stress dig? Har ud oplevet alvorlige følgevirkninger? Skriv gerne om det nedenfor til hjælp for andre i lignende situationer.

You must be logged in to post a comment.