Kit skriver i indlægget http://www.forebygstress.dk/blog/sp%c3%b8rg-om-stress#comment-181:
“Hej.
Jeg blev syg pga. af stress på mit arbejde, anmeldte det som en arbejdsskade/erhvervsskade.
Jeg gik hjemme 2 måneder og begyndte så igen med kun få vagter om ugen (er pædagog på en døgninstituation).
Efter 4 måneder hvor det gik, ikke super, men ok, begyndte mine stress symptomer at komme igen, blev svimmel, kvalme, hylen for ørene, anspændt og indre uro, koncentrations problemer og jeg går nu sygemeldt igen.
Jeg har haft og har stadig stor glæde af at gå hos en psykoterapeut.
Jeg tror på at min stress kom pga. stort ydre press, voldsomme beboer, megen larm, stor sygdom blandt kollegaer osv. og er vigtigt for mig at få det anerkendt.
Arbejdsskadestyrelsen har bedt om en speciallægeerklæring, fra en speciallæge i psykiatri, da de ikke på grundlag af mine oplysninger kan vurdere om min sygdom skyldes en arbejdsskade.
Hvordan forholder jeg mig til den undersøgelse?, Er der noget jeg skal være opmærksom på?. nogle der har prøvet en sådanne undersøgelse?.
Venligst
Kit.”
Hej Kit
Der er ingen tvivl om at stort ydre pres, voldsomme beboer, megen larm, stor sygdom blandt kollegaer osv. kan give stress. Og det lader også til, at det er stress du har. Arbejdsskadestyrelsen har bl.a. til opgave at sikre, at “skaden” skyldes dit arbejde. Med andre ord, at den ikke (også) skyldes forhold i dit privatliv. Det vil bl.a. være det, speciallægen vil undersøge.
Jeg bringer dit spørgsmål her, netop i håb om, at andre, der har været i en lignende situation eller kender nogen, der har, kan komme med deres erfaringer.
Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård
—-
Hvis du har nogle erfaringer med arbejdsskade og stress, så læg endelig en kommentar ved at udfylde felterne nedenfor. På den måde kan du hjælpe både Kit og andre i samme situation.
Hej. Jeg er også pædagog og har været sygemeldt siden okt 2007 pga. stress der skyldes mit arbejde. Jeg har fået stor hjælp af psykolog. Min læge har også anmeldt min sygdom til arbejdsskadestyrelsen og jeg har været på arbejdsmedicinsk Klinik. Der henviste min læge mig til. Arbejdsmedisinsk Klinek har vurderet at min sygdom er arbejdsrelateret og sender rapporten videre til arbejdsskadestyrelsen.
Held og lykke fremover!
Hilsen Annie
Hej Anni.
Tak for din hilsen, jeg var lige ved at tro ingen havde prøvet at skulle til arbejdsmedicinsk klinik og til speciallæge.
Har du nogle gode råd til mig?, inden samtalerne og hvordan oplevede du undersøgelsen?.
Har du sagt op eller blev du fyret?. Får du sygedagpenge?
Mit hjerte siger jeg ikke skal tilbage, men min hjerne siger det er pjat. Er bange for at tage springet. Skal tale med min arbejdsgiver i næste uge.
Jeg er meget anspændt i min krop og er bestemt ikke klar til at skulle arbejde igen.
Venligst kitty.
Hej Bjarne, Anni, alle!.
Jeg har nu været til “undersøgelse” på arbejdsmedicinsk klinik. Det var nu en samtale. Jeg var nervøs fordi jeg ikke vidste hvad det gik ud på og så bliver jeg i det hele taget hurtgt nervøs, utilpas. MEN jeg har det MEGET bedre, lange cykelture og dejlig sex har givet mig et stort puf i den rigtigee retning. Og som tiden går bliver jeg jo også klogere og klogere på mig selv, mine stress symptomer osv..
Jeg er glad, bobler indvendigt, har dog stadig dage hvor det hele er pokkers svært!. To skridt frem og et tilbage.
Har været glad for at kunne “kikke” fordi på Bjarne Toftegårds hjemmeside, for så har jeg ikke følt mig helt alene og har fået gode ideer.
Tak til alle.
Kære Kit
Tak for din tilbagemelding. Det er dejligt at høre, at du har det bedre! Og tak for de pæne ord om hjemmesiden.
Mvh Bjarne Toftegård
Hej!
Jeg har nu været sygemeldt fra mit arbejde som pædagog i godt to måneder. Jeg har meldt det som en arbejdsskade, i samråd med min læge. Idag har de dog afvist min sag. Hvordan forholder jeg mig, da jeg bestemt mener at mit arbejde, en kollega, lederen og det psykiske arbejdsmiljø er årsagen til min sygemelding. Hvilket min læge jo har sygemeldt mig på. Desuden har jeg fået timer hos en psykolog bevilliget af min arbejdsgiver kommune.
Arbejdsskadestyrelsen vil ikke anerkende stress som en arbejdsskade, så skulle det have været en depression, skriver de.
Hilsen KMS
Hej KMS
Jeg har selv siddet med arbejdsskadesager. Det der er karakteristisk for en arbejdsskade er, at det er en pludseligt påstået skade. Det kan man ikke dokumentere, at stress er. Jeg vil tro, at det er derfor, at arbejdsskadestyrelsen har afvist din sag.
Jeg synes, at du i stedet skal forsøge at anmelde som en arbejdsbetinget lidelse (AES – Arbejdsmarkedes erhvervssygdomssikring). Det skal også anmeldes til Arbejdssskadestyrelsen, som tager stilling til, om der er tale om en arbejdsbetinget lidelse.
Det karakteristiske ved disse er, at det er noget, der er frem”avlet” over en længere periode, hvilket stressen formentlig er. Det er helt klart et forsøg værd synes jeg.
Husk, at hvis du vil anke den første afgørelse fra arbejdsskadestyrelsen omkring en reel arbejdsskade, skal det ske inden 4 uger fra afgørelsen.
Håber, du kan bruge mine ord. Alt det bedste til dig.
Mvh Susanne
Hej KMS
Håber du har set Susannes rigtig gode svar. Jeg vil desuden anbefale, at du får din fagforening på banen, da de ofte kender til reglerne.
Mvh Bjarne Toftegård
Jeg er en kvinde på 41 år. Jeg har fulgt lidt med her omkring arbejdsskade og stress da jeg selv røg ned med stress/angst i sommers. Kort fortalt har jeg de sidste 8 år fået tabt arbejdsfortjeneste på 2 af vores 4 børn. Først 4 år på alvorlig syg datter så dernæst 4 år på søn med ADHD,GUA,OCD og angst. Det er især de sidste 4 år der har tæret på mine ressourcer. Jeg fik selv diagnosen ADHD for 2 år siden og mine symptomer er blevet værre og værre itakt med a tmit stressniveau er gået op. Jeg overvejer at lægge sag an mod min kommune som jo er min arbejdsgiver på tabt arbejdsfortjeneste. Jeg mener at den manglende støtte og målrettet hjælp til både min søn i form af aflastning, til min mand og jeg i form af special pædagogisk supervision samt støtte til håndtering af konflikter og lign i forhold til søskende er skyld i at jeg nu ikke kan vende tilbage til arbejdsmarkedet (jeg er fleksjobvisiteret). Min læge vil sygemelde mig da jeg simpelthen ikke vil kunne klare at vende tilbge til arbejdsmarkedet idet vi stadig er så belastet i hjemmet. Hvordan gør man?
Mvh
PSJ