Bodil Tranberg spørger i indlægger http://www.forebygstress.dk/blog/sp%c3%b8rg-om-stress#comment-146:
“Kære Bjarne Toftegård.
Jeg kender dine bøger og er glad for dem. Meget brugbare. Tak. Jeg skriver for at få dit syn og svar på hukommelsesproblem og koncentrationsbesvær. Jeg har for ca 2-3 år siden været igennem en voldsom stressperiode og stressreaktion med udtalt hukommelses- og koncentrationsbesvær, søvnbesvær, lydoverfølsomhe m.m. Efter længere og kronisk sygdomstilstand blev jeg fyret som lærer, da jeg kun kunne klare få timers job. Jeg har nu et par år efter fået fleksjob, og fået et dejligt arbejde på biblioteket efter eget ønske. Jeg er visiteret til 15 timer. Dette timetal er sikkert for meget Jeg bliver utroligt træt, hovedpine – forrest i panden, søvnløshed og på det sidste forhøjet blodtryk. Dette har jeg dog fået ned igen på grund af motion -sikkert. Nogle dage sover jeg ligeså lang tid efter jeg er kommet hjem, som den tid jeg har været på arbejde. Det er ikke holdbar i længden.
Jeg har iøvrigt i min almindelige livsførelse svært ved at se TV for længe, ej læse mere end 1 time ca. PC ca. 1 til 1½ time, bilkørsel ca. 2 timer osv. Så jeg kender godt min begrænsninger og mærker dem straks fysisk og klart også i hovedet i form af træthed, smerter i hovedet og grå tåge eller tung i hovedet. Mærkelig fornemmelse.
Mit arbejde ( på biblioteket) er at hente bestillinger indkommet fra nettet, direkte hente bogen eller filmen frem og sende den videre til evt. KBH Bibliotek eller sættes på hylden til kunden. 15 min ud af 1 time er ca. PC arbejde. Det skulle være et let arbejde, men den koncentration jeg yder besværer mig, som ovenfor beskrevet. Er det en tilstand jeg skal vente forbedres eller er det en kronisk tilstand jeg må leve med?
Hvad kan jeg gøre for at komme af med hovedpinen?
Jeg har de kommende uger fået lov til at gå ned i tid til 3 timer pr. dag, det er efter eget ønske. Jeg laver vejrtræningsøvelser og 1-2 pauser på 4 timer. Jeg laver yoga en gang om ugen, motion 3-4 gange i form af kondicenter eller cykelturer.
Jeg vil lige pointere, at jeg ikke føler mig stresset eller deprimeret pt. Stressperioden ligger flere år tilbage. I den mellemliggende tid har jeg været sygemeldt. Det har været en svær periode og har arbejdet en del med mig selv og har også fået professionel hjælp til at få det bedre. Er glad for livet, min mand, vores familie og vores venner. Et godt liv på alle områder ellers.
Det var en masse oplysninger og få spørgsmål, men væsentlige for at komme videre. Tak for dine svar til alle andre spørgere.
Venlig hilsen Bodil Tranberg”
Kære Bodil
Tak for dine “masser af oplysninger og få spørgsmål”, som du skriver. Dine spørgsmål er relevante for både dig og mange andre mennesker.
1) Du spørger, om du skal forvente, at din tilstand forbedres eller om den er kronisk. Du kan sikkert forvente, at din tilstand forbedres. Det er et spørgsmål om den rette hjælp/indsats til dig. Men om du kommer helt ud af det, er svært at sige på forhånd. Der er uenighed blandt forskere, om man kan tage varig skade af langvarig stress. Det er næsten altid sådan, at kroppen kommer sig hurtigst, og hjernen kommer sig langsomst. Og ved meget alvorlig stress, kan det tage flere år, før hjernen fungere nogenlunde normalt igen. I mellemtiden, bør man undgå stress, motionere dagligt, lære mental afslapning (f.eks. meditation), som man også bruger dagligt, få rigeligt med søvn og få en god og sund kost.
2) Du spørger også om, hvad du kan gøre for at komme af med din hovedpine. Netdoktor har en rigtig god artikel om hovedpine. Se: http://www.netdoktor.dk/sunderaad/fakta/hovedpine.htm. Et af rådene er at lave en dagbog over dine hovedpiner, så du får et billede af, hvad det er, der udløser hovedpinen, eller hvornår den kommer. Det svarer lidt til den stressdagbog, som jeg anbefaler, man laver, blot med fokus på hovedpinen. Når du finder en årsag eller et mønster, skal du tage fat på at gøre noget ved den.
Det er dejligt at høre, at du er glad for livet. Det er vigtigere end alt andet, at du beholder denne glæde.
—
Hvis du kender til hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær eller hovedpine, så læg gerne en kommentar.
Hej Bodil.
Det rammer mig meget det du skriver, fordi der er så mange ligheder imellem vores historier. Det er dog ‘kun’ 1½ år siden jeg havde et sammenbrud pga stress. Men jeg har stadig både koncentrationsproblemer og virkeligt store problemer med korttidshukommelsen. Og som du tænker jeg meget over om det mon nogensinde bliver godt igen.
Jeg har heller ingen depression og føler mig ikke syg af stressen. Men det er alligevel et stort handicap når det slet ikke fungerer i hovedet i arbejdssituationer/møder/vigtige samtaler osv.
Jeg gruer for fremtiden i forhold til job. Der er ikke lavet nogle forholdsregler i forhold til job, så jeg forventes pt at skulle starte i et helt almindeligt job efter endt sygemelding. Det har jeg meget svært ved at forestille mig. Men jeg ved ikke hvordan forløbet ellers kan se ud. Om det er min læge, der skal snakke om nedsat tid eller lign. hvis det bliver nødvendigt.
Selv de letteste og mest skånende job/opgver er jo umulige/overvældende hvis man ikke kan huske fra næse til mund. Jeg har lært at alt skal skrives ned her og nu, men når det ofte ikke før det er væk. Sidder jeg ved computeren, så kan jeg tænke ‘det må jeg lige tjekke’ og så åbne en internetbrowser for så at erkende at jeg har glemt det vigtige jeg lige skulle tjekke….
Håber der er bedring på vej til os begge to og andre i samme situationer!
Hej Lone. Tak for dit bidrag til debatten. Jeg kan oplyse efter egen erfaring, at det ikke nytter at gå for hårdt til arbejdet i starten. Hvis du har det som du fortæller, kan du ikke forvente at du skal kunne klare det samme arbejde som tidligere. Derfor må både din arbejdsgiver og dig selv indse, at du må have mindre tid i begyndelsen for at mærke hvad du kan klare. Det er selvfølgelig vigtigt at have et godt samarbejde med din læge, da denne skal give dig lægeerklæring på, at du ikke er rask og derved må have mindre arbejdstid når du starter igen.
Det er jo så op til din arbejdsgiver om de vil acceptere din mindre indsats fremover eller fyre dig. Selv måtte jeg opleve, (at min kommune valgte at sige mig op efter en lang delvis sygdomsperiode med få timers arbejde om ugen) at jeg måtte igennem en arbejdsprøvning. Ved arbejdsprøvningen fik jeg tildelt flexjob. Det var en sej kamp.
Men som sagt samarbejd med din læge, for jeg kan godt forstå din angst for, ikke at kunne klare en fuld arbejdsdag. I begyndelsen må du være varsom med at byde din krop og hoved mere end den kan klare. Det er vigtigt at mærke efter hvor din grænse er, ellers kan det give tilbagefald igen.
Held og lykke med din fremtid.
Hilsen Bodil
Hejsa..! jeg er en ældre pige på 55, og jeg har været ”nede” med stress de seneste 2-3 mdr. Først en kort sygemelding på et par uger, og så et forsøg på at gå i gang igen – derefter 5 ugers sygemelding, og er nu startet på ½ tid igen.
Min stress er kommet snigende over de seneste par år med flere og flere arbejdsopgaver, og en rigtig travl hverdag. Pludselig flød ”dråberne” over, og jeg kunne ikke længere holde tungen lige i munden – kunne ikke bevare overblikket og lavede for mange fejl, som jeg bebrejdede mig selv for. Jeg vendte det hele indad og påtog mig skyld for alting.
Fysisk havde/har jeg mange symptomer, men da jeg samtidig har for højt stofskifte, tænkte jeg, at det nok var årsagen, og slog det hen – indtil ”dråberne” flød over..!
Jeg synes det sværeste i at være sygemeldt, var den konstant dårlige samvittighed – følelsen af at ”pjække” og ikke passe mit job.
Jeg går til psykolog-samtaler hver anden uge og taler jævnligt med min læge, men det mildner ikke samvittigheden, så derfor var det mit eget valg at starte op igen på ½ tid – min psykolog synes, det var en dårlig idé.
Og her kommer grunden til mine spørgsmål så… Psykologen forklarede mig, at langtids-stress, som jeg har haft, påvirker nogle centre i hjernen, bl.a. hukommelse og følelser, og han siger, at den skade der allerede er sket, ikke kan bedres, hvorimod risikoen for forværring er stor, hvis jeg igen lader mig stresse på jobbet – bl.a. ved at starte for hurtigt op igen. Jeg må jo så også indrømme, at det ikke er så nemt at starte igen, som jeg selv troede – jeg arbejder meget langsomt, har glemt mange ting, som jeg er nødt til at spørge om, selvom det tidligere var rutine for mig o.s.v. Der sidder en afløser på min plads lige pt, så jeg er nærmest kun hjælper til mit eget job, men det bekymrer mig, at det alligevel er så svært at komme i gang igen, og jeg tænker meget på, om jeg mon nogensinde bliver i stand til at passe jobbet igen for alvor.
Bjarne Toftegård, kan du forklare nærmere om denne påvirkning af hjernen, som min psykolog taler om, og om mulighederne for evt. forbedring af hukommelse, følelser og koncentration, og ligeledes om risikoen for forværring ? Hvad er det egentlig, der sker i hjernen, når man er stresset ?
På forhånd mange tak
Venlige hilsner
Karen Margrethe
Pingback: Svar til Karen Margrethe
hvor er det træls når først stressen raser og ødelægger mennesker og de gode intentioner om at gøre det godt.
Jeg kender stress, panikangst og fobier, og jeg kender til ‘langtids virkningerne’ i egen krop og hjerne. Jeg havde panikangst efter bla. for meget arbejde, men også en ophobning af livs problemer. fik det omkring de 30 og slap først så nogenlunde fri af med det efter 10 år.
Det jeg har lært og læst fortæller at forskning viser at det der hedder neurogenesen fortsætter, og hvis ellers vi stopper med at stresse af sted, kommer hjernen sig 100%. Min oplevelse er det er svært, hvis muligt at få den plads i vores kultur. For der går årevis er min oplevelse. Personligt er jeg blevet langt mere følsom over for press og krav.
Noget af det jeg selv syntes har været svært er det med at genvinde fuld selvtillid igen efter stress, der er ligsom en rest af tvivl på om jeg kan klare det jeg sætter mig for, sådan havde jeg det ikke før stress. Der gik jeg bare igang med lidt sommerfugle i maven.
Jeg ønsker det lykkedes dig at komme 100% ud af det, du er jo kommet ud af det hurtigt, så jeg tror at du kommer dig hvis du passer på dig selv, dyrker afspændingsøvelser, kikker lidt på kosten osv i en periode. og måske ændre lidt på kravende til hvor meget og hvor godt du skal gøre tingende.
de bedste hilsner 😉