Helle har i indlægget http://www.forebygstress.dk/blog/sp%c3%b8rg-om-stress spurgt om følgende:
“Hvad kan jeg gøre for at være mindre stresset, når jeg ikke kan gøre noget ved det der stresser mig ? Jeg har været meget stresset siden 2002, og det der stresser mig kan jeg umuligt gøre noget ved. Jeg tog stresstesten der kom på 189. Jeg prøver at gå ture, men tror ikke det er nok. Hvad mere kan jeg gøre ?”
Hej Helle
Tak for dit spørgsmål. Først vil jeg sige, at det er rigtig godt, at du går ture. Men det er tilsyneladende ikke nok til at holde din stress nede. Men fortsæt med det alligevel. Med 189 i stresstesten vil jeg absolut opfordre dig til at gå til din læge. Uanset om symptomerne skyldes stress eller andet, så bør du få det undersøgt.
Det lyder umiddelbart som en umulig situation, når du skriver: “Hvad kan jeg gøre …, når jeg ikke kan gøre noget …”. Men når vi taler om stress, så er der altid to muligheder. Man kan ændre noget ved situationen, eller man kan ændre den måde, man tackler situationen på. Du skriver, at du ikke kan ændre det, der stresser, dvs. du har kun den sidste mulighed tilbage, nemlig at ændre den måde, du tackler stressårsagerne på.
Der er flere måder at tackle en stressårsag, som du ikke kan gøre noget ved. Grundlæggende indebærer de alle, at du lærer at undgå, at stressårsagen “går dig på”. Det vil sige, at du lærer at acceptere den, som den er – på godt og ondt. Faktisk, så er accept ofte redskabet til at komme videre her i livet.
Der er tre ord, som måske kan hjælpe dig. Det er NEJ, HJÆLP og PYT. Hvis du ikke kan gøre andet, heller ikke sige NEJ eller HJÆLP, så skal du øve dig i at sige PYT. … Det er måske svært til at begynde med, men øvelse gør mester. Brug de næste par uger på at sige PYT til alt, hvad der stresser dig.
Måske vil det være godt for dig at få hjælp til at lære at tackle stressen. Det kan f.eks. være en stress coach, en terapeut eller en psykolog. Mange arbejdspladser har nogle aftaler, man kan gøre brug af. Mange fagforeninger har også tilknyttet personer, som kan hjælpe.
Og så skal du have lidt tålmodighed. Du har været stresset i lang tid, og det tager tid at få stressen ud af kroppen igen og at få overskud og overblik igen.
Det, du “umuligt kan gøre noget ved”, skal du lære at acceptere.
——-
Kommentarer og erfaringen vedr. dette indlæg er meget velkomne og kan skrives i kommentarfedtet nedenfor.
Spørgsmål og andre emner kan du skrive som kommentar til indlægget “Spørgsmål om stress” på linket: http://www.forebygstress.dk/blog/sp%c3%b8rg-om-stress
Hej jeg scorede 141 og synes at jeg nu er så stresset at min krop ikke kan mere. Da jeg har fået kronisk mavekatar som bryder ud hver gang jeg bliver stresset og det gør mit liv til et helvede. jeg går til en stress cocach men syntes bare det stresser mere. Skal videre til psykolog men syntes at kun ro og absolut kun ro virker. Men mit liv skulle ikke være slut nu da jeg kun er 41 år
Hej Laila
Det er rigtigt godt, at du gør noget. Det er blot et spørgsmål om at finde ud af hvad der er bedst for dig. Jeg går du fra, at du har kontakt med din læge, ellers bør du kontakte denne. Jeg ved ikke om du er sygemeldt, men det lyder som det kunne være en løsning for dig.
Når du trænger til ro, og det kun er det, der hjælper, så har du nok ret i det. Du trænger til en pause fra det hele. Du skal tænke på, at du skal to ting, dels komme af med den stress du har i kroppen, og dels blive bedre til at forebygge stress. I første omgang skal du nok fokusere på at komme af med stressen og i balance igen.
Det kan være en rigtig god ide, hvis du kan finde noget af roen ude i naturen. Gå lange ture i skoven eller ved havet.
Du kan komme over din stress, og få et godt liv igen. Du skal bare lige finde vejen derhen.
Mvh Bjarne Toftegård
Hvis man er psykisk syge og udover det bliver udsat for udsædvanlig meget voldsom stress i over et halvt år, hvad vil symptomerne være (rysten på hænderne, uconcentration, ufokuseret, ked af det, menneskesky, til tider meget træt og til tider meget aktiv – disse symptomer har vedkommende og jeg mener det er stress da han er rask på medicin) Hvor lang tid vil det tage for symptomerne at fortage sig. Der er faldet ro over hans situation. Hvad kan han gør for at slippe af med symptomerne.
På forhånd tak og tak for din mange e-mail om stress.
Med venlig hilsen
Mary
Hej Mary
Hvis man er udsat for meget voldsom stress i over et halvt år, så bliver hvem som helst alvorligt stresset, uanset om man har en anden sygdom eller ej. Og de symptomer, du beskriver, kan sagtens hænge sammen med stress.
Men, når man har en anden sygdom, psykisk eller fysisk, og/eller man er på medicin, så bør enhver indsats ske i samråd med en læge/psykiater. Jeg kan ikke gå ind og give et konkret råd i disse tilfælde, men alene sige noget generelt om, hvordan man kommer i balance igen ovenpå en langvarig stress.
I det tilfælde du beskriver, så er selve stressårsagen ophørt. Men selv da, så tager det ofte 2-6 måneder, før man er i balance igen. Hvor lang tid det tager, afhænger af, hvor stresset man var, hvilken hjælpe man får, og hvilken indsats man selv yder.
Noget af det man selv kan gøre er f.eks.:
1) Daglig motion på gerne ½ time (moderat motion og ikke hård motion)
2) Mental afslapning. Lån/køb f.eks. en cd med guidet afslapning
3) Nok søvn
4) Sund mad
5) Få noget sjovt / sang ind i hverdagen
6) Få noget fysisk velvære ind i hverdagen
Mvh Bjarne
Jeg er offentligt ansat og er sygemeldt nu på 3. uge pga. stress konstateret hos min egen læge. Min stress er i det allerhøjeste røde felt efter stress test. Jeg får sovepiller for at kunne sove, får motion, spiser sundt, forsøger at slappe af så meget som muligt. Jeg ville meget gerne til stresscoach, men jeg har ikke råd til det, da det sted min læge har anbefalet koster 8000 kr, og det sted min fagforening anbefaler 6000 kr – med den løn jeg får er det ikke en mulighed og der er ingen økonomisk hjælp af hente hverken hos fagforening, arbejde eller andre steder. Hvad gør jeg???
Kære Lise
Det er godt, at du har talt med din læge, og at du gør en noget ved din stress. Det er rigtig godt, at du gør noget for at sove, får motion, spiser sundt, forsøger at slappe. Det er nogle af de rigtige ting du gør.
Dit problem er, at hjælp koster penge. Du skriver, at der ingen hjælp er at hente hverken hos fagforening, arbejde eller andre steder. Du er således overladt til dig selv. Når du ikke selv har råd til hjælpen, så kan du læse mit indlæg http://www.forebygstress.dk/blog/hj%c3%a6lp-har-ikke-rad-til-psykolog (Hjælpe – jeg har ikke råd til psykolog), hvor du kan læse om det e-kursus, jeg har lavet. Måske kan det hjælpe dig.
Hej Bjarne.
Der bliver altid talt om at stress opstår “fordi vi har for travlt”. Men er stress ikke i virkeligheden “tab af kontrol”?? Når en arbejdsløs, som ikke har noget at stå op til kan blive stresset, er det vel fordi vedkommende føler at man har mistet kontrollen over sit liv?? Lige såvel som den altid arbejdende direktør, som skal til alt for mange møder, mister kontrollen over sit liv?? Det har jo egentlig ikke noget at gøre med at det går for stærkt. Man kan bare ikke selv håndtere de ting man tumler med i sit liv, fordi andre (kommunen, kunder, ansatte, chefer, partnere) bestemmer hvad, og i hvilken rækkefølge man skal gøre tingene. I det øjeblik man selv får lov at sige til og fra, altså genvinder kontrollen, så mindskes stressen vel?? Det synes jeg, at der skal meget større fokus på.
Jeg har selv gået med symptomer i flere år, men da mit stress er forårsaget af et dårligt fungerende parforhold, som er nærmest umuligt at komme ud af, så er der gået lang tid før det gik op for mig at det stress jeg har. Og det er jo ikke fordi jeg har travlt – det er jo fordi jeg har mistet kontrollen med mit liv, fordi min partner umærkeligt over en årrrække, har taget kontrollen (dominerende, kontrollerende adfærd). Den slags stress står der heller ikke meget om nogen steder. Selv lægen siger til mig “du må bare se at få det forhold afsluttet” – hvilket er nemmere sagt end gjort. Jeg har konsulteret diverse psykologer m.m. men ser bare mere og mere kaos – som jo betyder mere stress – og mindre overskud til at få gjort noget. Det kaos et brud vil medføre, kan jeg slet ikke overskue. Jeg er ellers en normalt, tænkende, handlende og socialt anlagt kvinde, men dette “stress” har taget magten(kontrollen) fra mig. Håber du har nogle konstruktive kommentarer til mit lille indlæg.