Fra “tager sig sammen” til “bryder sammen”

Karina Petersen skriver under Spørg om stress:

“Jeg har lige taget stress-testen og min ligger på 142. Gennem længere tid og flere stressforhold: mobning, eksamen, flytning, dårlig økonomi: salg af bil og nødt til at flytte mv., har jeg udviklet stress eller udbrændthed – måske depressionstegn.
Jeg sover dårligt om natten og derfor ofte længe næste dag. Jeg er mere nedstemt end jeg plejer, har ofte svært ved at trække vejret, har angstsymptomer (kvalme og opkastningsfornemmelser), når jeg skal noget som fx. til møde i min A-kasse (er ledig og jobsøgende efter endt uddannelse). Jeg har større lyst til mad og stimulanser. Jeg bliver ofte irritabel og vred, har let til gråd og tårer. Sværere ved at tage mig sammen   og har på det sidste udviklet problemer ved sex med min partner, hvor jeg (selv om jeg selv har taget initiativ) føler pludselig, at min mand lige så godt kunne være en fremmed, som lå og stønnede oven på mig, hvilket selvfølgelig gør ham ked af det. Dette har jeg aldrig oplevet før, selv om jeg tidligere har haft en depression. Da var jeg dog i et andet forhold.
Jeg har haft uforklarlige rysten på hænderne. Da jeg tog ekamen færdig tabte jeg halvdelen af mit hår og fik forskellige kropslige symptomer, som dog er aftaget nu.
Jeg har bestilt tid til lægen for at høre hans vurdering af min situation. Jeg er bange for, at jeg bryder sammen, hvis jeg får arbejde, da jeg er inden for en stresset branche. Men tænker også, at jeg sikkert bare er stresset over økonomien og bliver glad, når jeg får et job. Det er jo modstridende udsagn/tanker. Jeg kunne godt tænke mig, at høre, hvad andre tænker om det jeg skriver og hvordan jeg har det.
Det skal tilføjes, at jeg ikke er “opdraget” til at “klage”, men til at tage mig sammen.”

Kære Karina

Med de symptomer du har, er det godt, at du har en tid hos lægen. Du er både fysisk og psykisk ude af balance, hvad enten det skyldes stress eller andet. Det er vigtigt at få gjort noget, så du får det godt igen! Med de årsager og de symptomer du nævner, så kan det sagtens være stress, men lad lige lægen afgøre det.

Når man er stresset, er løsningen sjældent at “tage sig sammen”, ligesom man ikke kan “arbejde sig ud af” en alvorlig stress. Derved bruger man blot de mønstre, der har ført til, at man blev stresset, og så er man havnet i en ond cirkel. Nej, man skal netop ikke gøre, som man plejer.

Det er helt fint med ikke at “klage” … når der ikke er noget at klage over. Men hvis man har det skidt, hvad enten det er fysisk eller psykisk, så bør man klage sin nød. Vi bør ikke have det skidt på nogen som helst måde, uden at gøre noget ved det, om ikke andet at få undersøgt årsagerne til det. Hvis man ikke gør noget, så vænner man sig ofte til at have det dårligt, og så er der stor risiko for at det går rigtig galt på et tidspunkt.

Når du taler med din læge, er det utroligt vigtigt, at du er helt ærlig omkring dine symptomer. Lægen vil kunne hjælpe dig med hvilken hjælp, der er bedste for dig.

Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård

——————————-

Kender du til det, ikke at klage, men bare at tage sig sammen? Hvordan virker det for dig? Skriv om det nedenfor.