Charlotte skriver i indlægger Spørg om stress:
“Jeg har være sygemeld fuldtid i 2 måneder pga stress. Efterfølgende har jeg været på nedsat tid, med meget få opgaver i ca. 3 måneder.
Nu er jeg i gang på fuld tid og med en travl hverdag.
Den seneste måned, har jeg dagligt mærket den ene eller anden form for stress symptomer (ikke alvorligt). … Det giver mig lidt bekymringer, om jeg er for hård ved mig selv, og gør mig i tvivl om hvornår – eller mon – man kommer sig helt over en stress-sygemelding…
Får man et normalt liv uden symptomer igen efter stress?? Eller vil de komme i tide og utide, afhængig af hvor god man er til at passe på sig selv?
– jeg er bekymret for om det går ud over mine karriere-ambitioner.
Hilsen Charlotte”
Kære Charlotte
Du spørger, om du får “et normalt liv uden symptomer igen efter stress”. Jeg vil gerne omformulere dette til, at: “Du får en normalt liv MED symptomer”.
Det er helt naturligt med stresssymptomer. Du har helt sikket også haft dem tidligere i dit liv, blot uden at lægge mærke til dem på samme måde. Nu er du så blot mere opmærksom på dem, og det er godt.
Stresssymptomer er ikke alvorlige i sig selv. Kun hvis stressen står på i længere tid, og du får de alvorlige symptomer, skal du bremse op. Brug evt. vores stresstest eller hent “trafiklyset”.
Symptomerne hjælper dig til at finde dine egentlige stressårsager, så du kan gøre noget ved årsagerne (og ikke symptomerne). Symptomerne fortæller dig også, hvor dine grænser går. Lav evt. en stressdagbog.
At du gør noget ved stressårsagerne og lærer dine egne grænser at kende, vil i længden styrke dine karriere-ambitioner. Du skulle jo nødigt gå ned med stress igen.
Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård
——————-
Hvis du kender til at lægge mærke til stresssymptomer, så læg gerne en kommentar nedenfor.
jeg har været sygemeldt pga stress for et halvt år siden. Efterfølgende har jeg skiftet job, hvilket er det bedste jeg har gjort længe. jeg har de sidste par måneder begyndt at mærke symptomer på stress og har netop nu taget stress testen. Blev meget ulykkelig da jeg så at min “score” var 152 og jeg ligger i det røde felt. Jeg kan undre mig over det er jeg gør forkert. Jeg dyrker for lidt motion, det ved jeg, men derudover forsøger jeg virkelig at lytte til mig selv… Jeg er meget taknemmelig hvis du kan give nogle råd… Venlig hilsen Rina
Kære Rina
Det er godt, at du mærker dine stresssymptomer, for det er den første forudsætning for at gøre noget ved stressen. Vedr. din score på 152, så skal du være opmærksom på, om nogle af symptomerne kan skyldes andet en stress. Under alle omstændigheder bør du gøre noget for at få det bedre. Måske skulle du få dig et lægecheck.
Det er årsagerne, du skal gå efter. At motionere m.v. er rigtig godt, men det ændrer ikke årsagerne. Det nytter heller ikke noget at gå efter symptomerne, da det heller ikke ændrer årsagerne.
Det mest effektive redskab for at finde årsagerne, som du dermed kan angribe, er en stressdagbog. Du kan læse mere om det under: Hvordan du finder de egentlige stressårsager.
Når du på denne måde har fundet nogle af årsagerne, så er du velkommen til at skrive tilbage.
Mvh. Bjarne Toftegård
Social og sundhedshjælperen.
Efter strees.
Jeg har lige været på en gevaldig rutschetur psykisk og er på vej på igen.
Ja, jeg har efterhånden prøvet det mange gange, det er lidt forskelig, hvor lang tid det vare, et par dage, et par timer. Dennegang var det et par dage. Bagefter er jeg meget træt.
Dennegang var det vidst nok Rådighedssamtale der gjore det. Fordi det aldrig er godt nok og at jeg godt kunne have gjort det bedre.
Det er radselsfuld mens det stå på, selvom jeg jo efterhånden ved at det gå over. Der er jo stadig mange ting i, hverdage man skal kunne klar,selvom jeg er arbejdsløs, jeg har også min datter på 12 år, og min søn, der bor hod deres Far.
Symtomer på Depression blev jeg først opmærksom på efter jeg, at jeg ikke havde noget arbejde, jeg har ikke vist hvad det var, hviste bare jeg var stresset. Følger stadig stress, specialt når jeg står i kø i Supermarket eller hvis der er meget jeg skal.
Får antidepresiv medicin, går til Gymnastik, gå i træningscenter ca. en gang om ugen. Er glad for musik, det reder mig tit, samt gå turer.
Fra Perfekttionisten/som aldrig har været Perfekt.
Helle
Jeg har brugt hele livet på at være god nok. I første klasse stod jeg altid sidst når der skulle vælges hold i Idræt, forbi jeg var for langsom og ikke kunne grib Boldten.
I teenagter årene, blev råbt af mig på gangene, at jeg var fed og ulækker.
I 10 klasse, blev der grinet, når jeg skulle læse højt forbi jeg var dårlig til at læse.
Jeg har været på flere arbejdspladser, hvor jeg har fået at vide at jeg er for langsom.
Jeg føler at jeg ofte bliver er misforstået og sat i bås for de jeg ikke siger så meget, det betyder at jeg ofte heller ikke bliver sprurgt om noget og når det endelig sker bliver jeg nervøs og har svært ved at svare. Det gælder også privat, i familie sammenhæng. Er ikke så god til joges og vittigheder.
Er blevet fyret flere gange, forbi jeg ikke lever op til arbejdspladsens forventninger, og bliver ofter fyret pga. nogle dumme ting.
Jeg knokler for at gør det godt nok.
Jeg er 48 år, er træt af ikke at være god nok. Går til Dansk, har taget trin 2 og 3 prøve og forbereder mig iøjeblikket på trin 4. Afligevel er A-kassen ikke til freds når jeg kommer med 12 job ansøgninger på 3 mdr.
Fra Perfekttionisten
Helle
Jeg har det bedst når jeg ligger i min seng. Har sådan set heller ikke problemer med at sove. I perioder skal jeg op og tisse, sommetiden flere gange. Er også rimelig til freds når jeg går i seng. Hvad enden væggeuret ringet eller jeg kan sove til jeg vågner, er det svært at skulle op. Men jeg kommer jo op og få klaret de ting jeg skal, i løbet af dagen.
Min datter skal jo op og passe sin skole, der skal vaskes tøj og gøres lidt rent. Det er vigtig for mig, at hun er pæn i tøjet og ikke lugter og har et hjem hun kan være bekendt, at vise fra for sine kammerater.
Der skal handles, og der skal skrives ansøninger.
Det er værst, hvis jeg skal noget til en bestemt tid.
Jeg skal til gymnastik om Mandagen, Cecillie skal til dans om Tirsdagen, om Onsdagen skal jeg til dansk.
Jeg skal også helst når at komme ned at træne i Træningscenteret, jeg er jo også lidt for tyk. Vejer 72 kg, er 163 høj. Er holdt op med at ryge, for 1½ år siden.
Jeg prøver at leve sundt, men der er alt for mange frestelser og nu er julesliket allerede kommet fram og jeg elsker blød nougat og vores Brugs har lige fået en bager afdeling, med de lagreste studenterbrød.
Perfekt/ikke pertekt
Hej Helle
Husker du at anerkende dig selv for alle de gode ting, du gør for dig selv og din datter.
Med venlig hilsen
Lene S.
Helle
Perfektionisten der aldrig har været perfekt.
Er lider af en masse symtomer på Depression.
Har altid haft det svært i selskab med andre, nervøs for hvad de siger og tænker om mig, bange for at dumme mig og for at sige noget dumt.
Jeg har altid været den stille Pige, der ikke siger så meget, og det gør ofte at, der heller ikke er nogen der snakker med mig eller taler til mig, især i selskab med der kender mig. Jeg føler mig ensom.
Jeg har et lavt selværd, er altid bange for ikke at være god nok. Er 48 år og blev fyret fra mig sidste job PGA. jeg ikke var hurtig nok og have for mage personlige problemer, og samtaler i A-kassen, bliver man også skældt ud, når jeg ikke har søgt nok jobs eller skrevet ansøgningerne godt. Er trat af at blive rattet på hele tiden og blive skældt ud. Det blev jeg en gang over for en masse kolegaer, af en sygeplejske, blev fyret fordi de mente at jeg ikke var til at stole på og igen for langsom Jeg tror jeg er det ærligste menneske på jorden. Er blevet mere ensom efter seperation, elle har travlt med deres liv. Jeg gør en masse for at blive gladere ikke minst for mine børns skyld, men juleglæden har jeg ikke rigtig fået endnu.
Helle
Helle. Jeg sidder har aflene og har været aflene siden Lillejuleaften. Jeg har holdt min Jul, med Ungerne, hos min gamle Far, på snart 90 år, og skal også holde Nytår, sammen med min Far og Ungerne. Jeg vejer nu 74 kg. Har snakket et par gange med min Far og min Søn. Har skrivet med et par venner på Facebook, som boer længere væk, en Kusine og en gammel Veninde, jeg ikke har set siden vi var børn. Jeg har Radioen tændt, for uden musik, ville det slet ikke være til at holde ud. Helle
Hej Helle
Jeg håber, at du er kommet godt gennem julen. Hvis du ikke allerede har været det, synes jeg du skal tage en tur, forbi din egen læge. Der er hjælp at hente hvis, du har en depression, som du skriver, at du har flere symptomer på. Vi kan ikke være perfekte hele livet, nogen gange bliver vi nødt til at bede om hjælp.
Pas godt på dig selv.
Mvh Lene S.
Helle.
Hej Lene S.
Tak for at dine kommentar. Det rat der er nogen der læser, hvad jeg skriver og det er jo fordi jeg ikke vad, hvor jeg ellers kan få hjælp.
Jeg har været hos min Læge, som jeg ellers har stor tiltro til, men jeg blev bare sat op i Antideperassionsmedecin.
Og nu er der måske problemer med min Datter, hvor hun siger hun er dårlig om morgenen. Det har stået på et stykke tid. Jeg vil selvfølgelig gerne tro på hende. Nu er hun jo også 12 år og Puberteten ved vi jo der kan være visse gener,
Jeg kender også til at være dårlig fordi jeg var ked af at gå i skole. Det har været en svær tid efer skilsmisse og fyring, hvor jeg er blevet meget aflene. Nu gå jeg i skole igen VUC i Historie og Naturvidenskab, så det er jo ikke fordi jeg ikke gør noget for ,at komme vidre. Min eks- mand har hentet Cecillie fra skole fordi hun var dårlig. Det har jeg det sandelig ikke godt med.
Helle L
Hej alle
Med hensyn til stress er det jo normalt. Jeg kender til at være for stresset, begyndende med højt aktivitetsniveau på grund af arbejde m.v., derefter bekymringer, søvnbesvær og måske, måske ikke depression. Det hjælper mig med fysisk aktivitet, nemlig en rask cykeltur til nærmeste by og tilbage (ca. 22 km) engang imellem f.eks. et par gange om ugen og derudover variation i opgaverne på job og hjemme, hvis det er muligt, dog husk pauser. Med hensyn til læger og medicin er de jo kun mennesker og gør deres bedste, så man skal selv vurdere, om det er rigtigt at optrappe medicinen, en mindre dosis kan ofte hjælpe – og derefter skal man have tålmodighed, for det varer et stykke tid, før det går fremad, først langsomt og derefter hurtigt,og hvis man ser positivt på tilværelsen og får støtte fra ven, veninde eller ægtefælle. Og glem alt om “flinkeskolen” – tag kun det bedste fra flinkeskolen med. Jeg kender stress fra mig selv, det har tit været svært, men jeg er blevet bedre til det.
Ove M.
Hej Helle
Det er meget normalt, at børn reagerer på den måde, hvis de ikke synes det er sjovt at gå i skole. Har selv en søn der er glad for at gå i skole, men han siger også han har det dårligt, i håb om, at få lov til at blive hjemme. Det kan også være en reaktion på, at du har det dårligt. Du skal prøve, at lade være med at bekymre dig. Det er lettere sagt end gjort, for når man er stresset, ser man flere farer og bekymringer end, hvis man ikke er stresset. Prøv at skrive ned, hver gang du har en bekymring, og lad det ligge nogle dage, tag sedlen frem igen, og skriv så ned, hvad det værste der kan ske er. Du vil sandsynligvis finde ud af, at der er løsninger på det meste. Du har været meget igennem, så pas på dig selv og forhåbentligt, går det snart fremad for dig. Pas godt på dig selv.
Mvh Lene S.
Helle
Det er nemmere sagt end gjort, at man bare skal dyrke motion. Det siger de alle sammen. I går var jeg til Gymnastik og i dag har jeg været nede og træne i Træningscenteret. Det har nærmest gjort det værere.Jeg har sedler ved Computeren, hvor der stå, hvad jeg må spise, for at få det bedre og tabe mig.
Jeg kom ikke i skole i dag, da min Bil gik i skykker i går aftes og havde ikke penge på mit rejse kort, til at tage Toget, selvom at jeg bor lige ved siden af Stationen. Såden en situation er nok til at jeg ikke kan overskue havde jeg skal og hvordan. Somme tider nå jeg stå over for nogle valg, det kan være hvad jeg skal købe i Supermarket eller hvad jeg skal vaske når jeg stå og sårterer vasketøj.
Det lykkes endelig at få lov til at gå på VUC, for A-kassen og Jobcenter. Det er lidt svært noget af det, sp det kan være lidt svært at følge med. Jeg er ked af at der ikke er nogen jeg kan snakke med. Der er kun unge på holdene. Så jeg er der bare. Men det er jo såden som det tit er når jeg er sammen med andre. På arbejdspladser. Sidste Weekend blev min Far’s 90 års fødselsdag holdt hos min bror. Udover min Far og mine Børn, var der jo næsten ikke nogen der snakkede med mig eller spurgte mig om noget. Jeg syntes jeg gør flere ting få at komme, videre og op, der er lang vej op.
Helle. L
Helle
Nu sidder jeg her og har ondt af mig selv igen og min situration.
Det er sådan jeg føler at det opfattes, af andre, ivertfald endel. Du skal bare, ud at løbe, ud at gå, ud at have noget socialt samvær. Ænder alligevel med at have det skidt.
Jeg har ingen Deprassion siger min Læge, men hvad er det så? Jeg er på 1½ antidepression om dagen.
Jeg stiller mig selv tit det spørgsmål, hvem er jeg endelig.
Jeg gemmer mig bag en fasade som stille Pige, der igennem flere år er blevet misforstået eller ikke forstået. Jeg har levet som med Alkeholiger i mange år. Dernæst ofrede jeg alt på at være en god Mor. Passe Hus, arbejde, Børn med en Mand der drak.
Alt skulle jo helst virke perfekt ud ad til, som den perfektionist jeg nu er.
Vi havde brugt 5 år på at blive gravid, det kostede mit arbejde, den gang. Min Gravidligtet er en af mine lykkeligste periode i mit liv og ikke mindst efter de var Født. Da jeg bestemte mig for at flytte fra Lars, var det ogso for Børnenes skyld.
De ser ud til at have fundet sig til rette med den ny tilværelse og det har Lars også. Men han mistede jo heller ikke sit ardejde. Jeg fortryder ikke, men er skuffet over, men eks. Familie og den drejening det tog på arbejdet. Man har knoglet og knoglet og så får man sparket fordi men ikke kan løbe stærkere og har for mange personlige problemer. Og så kan man ikke få noget hjælp.
Helle