Dårlig samvittighed og konflikter

Rie skriver under Spørg om stress:“Hej Bjarne.
Jeg går og er bekymret for om jeg har stress for tiden og tænker på at kontakte min læge. Jeg tog jeres stress-test og fik 154, det chokerede mig at den var så høj.
Jeg er en kvinde sidst i 20′erne. Jeg studerer på universitetet og laver min bacheloropgave pt. Jeg behøver kun tage ud på studiet 2 gange om ugen, så jeg burde have masser af tid. Men jeg har utrolig svært ved at overskue opgaven og de krav der stilles virker diffuse. Jeg får det ofte utrolig dårligt blot ved at tænke på   at jeg skal til at i gang med at lave noget på den opgave, og har meget svært ved at tage mig sammen til det med det resultat at jeg får det endnu mere dårligt og bliver sur på mig selv over at jeg ikke kan tage mig sammen. Det skal lige siges at jeg ved siden af arbejder 2-3 dage om ugen samt har en krævende hobby som jeg tjener lidt penge på også. Begge dele er jeg dog ved at skære ned på fordi jeg har svært ved at overskue det.
De seneste 2 måneder har jeg generelt haft det værre og værre. Jeg har svært ved at håndtere konflikter og sige fra på en ordentlig måde når andre behandler mig skidt eller stiller urimelige krav til mig. Den hobby/fritidsarbejde jeg har ved siden af mit studie og mit andet arbejde, er en branche hvor jeg ofte må håndtere nogle meget besværlige mennesker som kan være direkte ubehagelige overfor mig (ikke fysisk, men de er ofte konfliktsøgende og egocentrerede) og jeg må hele tiden være den der glatter ud. Sådan er det også i andre sammenhænge. Ofte hvis jeg siger fra, får jeg dårlig samvittighed bagefter og er bange for om det vil påvirke andres syn på mig osv. De sidste par måneder har jeg haft det sværere og sværere ved at håndtere krav fra omverdenen og fra mig selv. Alt føles uoverskueligt og det føles som om så snart et krav er overstået, så kommer der 3 nye. Især kravene fra mit studie, som er svære at gennemskue. Jeg føler ikke jeg har tid nok, men alligevel kan jeg bruge dage på bare at forsøge at tage mig sammen, dage hvor jeg spekulerer og sidder i mine egne tanker og har en knugende følelse i maven og hele kroppen, som gør at jeg har svært ved noget som helst. Jeg kan godt grine af en vittighed eller ind imellem have det sjovt, men generelt er jeg bare ikke glad. Jeg har svært ved at se en mening med at stå op om morgenen.
Jeg sover meget dårligt, er hele tiden træt, og falder ofte først i søvn hen på morgene, med det resultat at en del af dagen går med at sove. Jeg oplever ind imellem at jeg ryster, fryser, sveder, får kvalme og hovedpine. Den sidste tid skal der ingenting til før jeg begynder at græde, det kan være bare det at mit tog er forsinket, at jeg glemmer at købe noget bestemt, at jeg taber noget på gulvet eller lignende. Bægeret flyder over ved ingenting, og sådan plejer jeg ikke at have det. Jeg er blevet mere klodset og glemsom, og kan pludselig vågne i panik om natten fordi jeg har glemt at betale en regning eller aflevere en bog på biblioteket. Min krop virker anspændt og urolig og jeg “spænder i maven” nærmest hele tiden.
Det eneste tidspunkt jeg har det godt på, er når jeg endelig falder i søvn, eller når det lykkes mig at flygte lidt fra virkeligheden, fx ved at se film eller lignende.
Jeg har svært ved at se hvorfor jeg er så ked af det. Jeg er jo i bund og grund glad for mit studie, mit arbejde og min hobby/andet fritidsarbejde. Jeg har familie, venner og en sød kæreste. Hvorfor har jeg så svært ved tingene? Min kæreste kan ikke forstå hvordan jeg kan tro at jeg kan være stresset, for som han siger, hvad er jeg stresset over? Han synes jeg har masser af tid, og han overkom selv at tage en universitetsuddannelse hvor han skulle møde hver dag, uden at blive stresset. Han mener jeg bare skal tage mig sammen. Men jeg kan jo ikke gøre for hvordan jeg har det.

Kan det virkelig passe at jeg er stresset? Selvom andre sagtens har kunnet klare de samme krav? Og hvordan skal jeg håndtere det – kan lægen gøre noget som helst? Jeg overvejer at se en psykolog, også fordi der er nogle ting fra min barndom som har spøgt meget på det seneste (ikke overgreb eller noget i den retning, men bare svære perioder og at jeg allerede dengang havde svært ved at sige fra).

Undskyld det blev så langt men jeg håber der er nogen som har et godt råd.

Hilsen Rie.”

Og Rie fortsætter i et senere indlæg:

“Hej igen.

Ja, nu har du ikke nået at svare på min historie endnu, men jeg vil gerne tilføje noget da jeg har tænkt meget over tingene på det sidste. Jeg tror, at det som især stresser mig, er forsøget på at vide på forhånd hvordan andre mennesker reagerer, og at det nærmest forventes af mig at jeg kan forudsige den slags problemer. Det er som et skakspil hvor jeg hele tiden skal tænke 3 træk forud og skal passe sådan på med hvad jeg gør og siger for ikke at komme til at støde nogen eller for at gøre det rigtige.

Dette gælder i det fritidsjob/hobby hvor dem jeg samarbejder med som sagt er utroligt vanskelige, og meget nemme at træde over tæerne. Det gælder også på mit andet fritidsjob, hvor jeg står for noget internt kommunikation og hvor den ene gruppe af medarbejdere åbenbart har set sig sur på mig og virker til blot at vente på at jeg laver en fejl. Og endelig gælder det også i mit studie, hvor kravene som sagt er diffuse og jeg derfor ofte skal gætte mig til hvad jeg burde havde gjort/skrevet/undersøgt/taget højde for.

Giver ovenstående mening? Og – Kan det passe at det til dels er der problemet ligger?

Jeg vil også tilføje at jeg på det seneste har haft mareridt og er vågnet op rystende/skrigende.

Til gengæld har jeg fået forklaret min kæreste det hele bedre, og det virker som om han endelig forstår det nu. Han er der for mig som en god støtte.

Jeg ved ikke om du kan bruge denne tilføjelse til noget – men syntes den var relevant. Jeg ved dog stadig ikke hvad jeg kan gøre i min situation, så jeg håber meget på et svar fra dig snart.

Hilsen Rie.”

Hej Rie

Du spørger, om det kan passe, at du er stresset? Ja, der kan godt passe. Du nævner både flere symptomer og årsager. Dårlig samvittighed og konflikter er rigeligt til at blive stresset. Man behøver på ingen måde at have travlt.

Jeg synes, du skulle tale med din læge om dine symptomer, om ikke andet for at udelukke andre årsager end stress. Lægen kan dog ikke gøre noget ved dine stressårsager, og det er årsagerne man skal gå efter, for at blive mindre stresset.

Det glæder mig, at din kæreste nu forstår dig. Når man er stresset, kan man ikke “bare tage sig sammen”!

Jeg tror, du har fat i noget væsentligt i dit andet indlæg. Bl.a. alt det, du “skal”, og at der “forventes” (i passiv form) noget af dig … hvilket er to sider af samme sag. Se også indlægget: Hvordan man ændre sine tanker.

Det er fint med et fritidsjob / hobby, men ikke hvis det gør en syg. Hvis du vil være noget for andre, så er du nødt til først at være noget for dig selv!

Du nævner selv at se en psykolog. Det synes jeg lyder som en rigtig god ide. Det skal helst være en psykolog, der giver kognitiv terapi. En psykolog eller en stresscoach vil kunne hjælpe dig.

Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård

——————————————-

Kender du til dårlig samvittighed og konflikter? Du kan hjælpe Rie og andre ved at skrive om det nedenfor.