John Petersen skriver under Hvordan du finder de egentlige stressårsager:
“Hej.
Er det muligt at blive stresset pga. et dyr i huset?
Det er sådan, at jeg ALTID har ligget i den grønne del af testen, men nu, da jeg tog den i dag, så lå jeg pludselig helt oppe i det røde felt.
Det skal siges, at jeg for 1½ siden, cirka, fik en hundehvalp i huset – og jeg er alene. For mig har det altid været en drøm at få en hund, men lige nu føler jeg, at det måske er ham som gør udfaldet.
Det er sådan, at jeg glæder mig ENORMT meget til at komme tilbage på arbejdet i næste uge, så jeg kan komme væk hjemmefra. Det synes jeg da ikke tyder godt? Jeg ved virkelig ikke om det er ham, men siden jeg har fået ham, så er alt ligesom bare blevet for meget. Skal ikke sige om det er pga. ham, men det er først efter han er kommet, at jeg har fået det sådan.
Jeg frygter virkelig at skulle af med ham, men et eller andet sted, så føler jeg ham måske som en klods om benet – jeg tør næsten ikke tage nogen steder og får en mega dårlig følelse når jeg forlader ham, altså føler jeg svigter ham, selvom jeg godt ved, at det ikke er tilfældet.
Lige nu må jeg indrømme, at jeg føler min drøm er ved at blive til et mareridt i stedet. Hvordan kan det være? Det var egentlig tilfældigt, at jeg kom på stress symptomer som grund for det her, da der var en der spurgte om det kunne være det.
Men jeg har bare aldrig tidligere haft det sådan – og som sagt, så glæder jeg mig usigeligt meget til at komme på arbejde på mandag!
Mvh
John”
Hej John
Jeg kan godt forstå, at du havde glædet dig til at få en hundehvalp. At du så har fået det skidt, er ikke så godt. Når man ligger i det råde område i stresstesten, så er der noget galt. Det behøver ikke at være stress, men uanset om det er stress eller ej, skal man gøre noget ved det. Du skriver, at det kan være hundehvalpen, og det er da absolut muligt. Du har haft dårlige følelser, når du har forladt den, og følt den som en klods om benet. I stedet for at få mere glæde, så har du fået et mindre tilfredsstillende liv. Og det giver stress. Vi kan blive stressede alene af vores tanker og følelser. Hvis det er hyppigt eller næsten hele tiden, så kan stressen udvikle sig til en mere alvorlig stress. Når du nu glæder dig til at komme hjemmefra, så er det ikke godt mere. Hjemmet skulle gerne være et rart sted, hvor man hellere end gerne vil opholde sig.
Du må på en eller anden måde komme ud af din situation. Det er et spørgsmål, om at du “lærere” at have hund, så den bliver en glæde og støtte frem for en klods om benet og besvær. Du er ikke den første hundeejer, der har det sådan. Snak med andre hundeejere om det, f.eks. til hundtræning. Måske kan du også snakke med en terapeut eller en coach om, hvordan du er knyttet til hunden nu, og hvordan du ellers kan gøre det. Hvis du ikke kan “lære” det, så må du nok overveje, om du fortsat skal have hunden, eller om både du og den er bedst tjent med, at den flytter et andet sted hen.
Med venlig hilser
Bjarne Toftegård
————————————–
Hvis du har spørgsmål, kommentarer eller egne erfaringer til dette, så er du meget velkommen til at skrive om det nedenfor til hjælp for John og andre.
At få en lille ny hund er en stor gave, så kære John, hold ud! Din lille hvalp er betroet dig og det er nu din store opgave, en meget kærlig og livgivende gave, der vil give dig stor livskvalitet.
HUSK at mirakler og gaver ikke kun er noget godt hele tiden. Der følger ansvar og opgaver med, de skal plejes og have omsorg. Jeg har selv ‘hundebarsel’ lige nu og synes det er en meget stor opgave at passe en lille ny hund. Men det er mig (og dig) der skal slappe af, nyde samværet med den lille ny og rumme bekymringen. Det er også hårdt at leve ind i mellem 😉
Kan godt følge dig, har haft hund hele mit liv, måtte sælge min bedste hund ever, da jeg blev kronisk syg og knap kunne gå. Måtte så kigge efter racer der før sagde mig intet, da det skulle hænge sammen med hvad vi kunne give i familien, fik den mest enestående chihuahua som på alle måder passer ind. Hun er 8 år nu og ja jeg kan gå igen, bare ikke for meget. Men for 2 år siden købte datter og svigersøn en chihuahua som bor her, da datter bor hjemme, den havde angst for alt og alle!, jeg har lagt meget arbejde i hende, men helt angstfri bliver hun aldrig, så hun er krævende, at gå med, og hjemme også en udfordring, jeg bliver stresset for alt jeg gør og opgaver til hundene at løse, hun vil havde mere og mere, og jeg har knap resurser til de daglige gøremål. Hun vækker mig om natten ved at pive og gøren om morgenen ved naboen går ud af sin dør og andre ting. Jeg bliver mere syg af alt det som hun kræver, jeg ikke kan give, vil nu prøve at få hjælp til luftning et par gange om ugen, og rengøringshjælp hjemme. Selv dyrlægen og adfærdsbehandler, siger jeg gør alt det rigtige, og jeg er også altid god ved hende, hun er vokset i trivsel imens hun har været her, ja hun har helt sikkert ting med i bagagen. Det bedste hun ved er leg, med et bestemt legetøj, der bliver hun heller ikke tilfreds. Jeg bliver stresset over at hun ligger og stirre på legetøjet, når jeg forsøger at få lidt ordnet herhjemme. Hun vil egne sig til alligity tror jeg men hun er ekstrem angst for andre hunde, kun vores gamle kan hun med. Og banen ligger langt fra mig. De to ejer af hende, betaler alt for hende men pasning og pleje og opdragelse har været mig ..da jeg går hjemme ved dem jo. Hvor meget skal man vride vrangen ud på sig selv, blive syg, for en hund ? Der må være grænser tænker jeg, trods de er engle i forklædning
Kære Bella
Det lyder som du gør rigtig meget for hundene. Hunde har også en personlighed, lige som os mennesker, og nogle er mere ængsteligt anlagt end andre. Selvfølgelig kan man træne dem, men personligheden bliver ikke anderledes.
For at svare på dit spørgsmål, så skal du ikke “vride vrangen ud på dig selv” for en hund. Det er der ingen, der er tjent med. Du må tage det op med din datter. Du må melde ud, at du ikke kan klare det mere, og de må så finde en løsning. Det kunne være, at den kunne flytte over til din svigersøn, hvis de vil beholde den.
Mvh Bjarne Toftegård