Susanne skriver runder 9. råd mod stress: Pas godt på dig selv:
“Dette råd er virkelig virkelig godt, men også et af de sværeste mål at nå!
Jeg har nu været nede siden årsskifte 2008/2009. Dog forstærket i december 2009 og februar 2010, da min far dør uventet og derefter min farmor. Det har været et tilbageslag og sat “behandlingen” af min stress tilbage.
Det sværeste er, at “passe på sig selv”. Hvordan gør man lige det?
Jeg prøver gang på gang at lave om på mine vaner. Men jeg oplever tilbageslag hver og hver anden måned, og må “starte forfra”. Jeg oplever, at de indgroede vaner fra før stressen hele tiden overmander de nye vaner, som er til for at passe på mig.
Jeg ved ikke, om min situation er værre end andres, men jeg tror problemerne med vaneændringer hænger sammen med, at der er så mange områder i mit liv der skal ændres. Alt fra venner, omgang med familie, arbejde, herunder arbejdsrutiner, motion, fritidsaktiviteter, dagligdagen med min kæreste og min kost er områder der skal ændres for at blive optimale, så jeg kan passe på mig selv.
Puh ha, det er noget af en mundfuld at lære at passe på sig selv, når man ikke tidligere har haft den prioritet i sit liv!”
Hej Susanne
Tak for dit indlæg. Du skriver, at der mange områder af dit liv, der skal ændres. Når man skal ændre vaner, så er det vigtigt at tage lidt ad gangen. Hvis man satser på at ændre for meget ad gangen, så er der risiko for, at intet bliver til noget. Så det første, du skal gøre, er at bestemme dig til, hvor du vil begynde, og så fokuserer på det, indtil det er ændret. De små skridt fører ofte længst. Det med at passe godt på sig selv er ofte et rigtig godt sted at begynde.
Grundlæggende er det faktisk meningen, at vi skal have en række vaner og leve efter dem. Vi får dem tillært både i løbet af vores barndom og senere i livet. Vanerne gør, at vi kan fungere i vores liv, uden hele tiden at skulle tænke os til, hvad vi nu skal gøre. Det gør også, at andre bedre kan regne med os, da de kan forudse, hvordan vi reagerer. Nu er det sådan, at nogle vaner er hensigtsmæssige og andre er uhensigtsmæssige. Måske var de uhensigtsmæssige vaner gode nok engang, men er det ikke mere. Men vi sidder fast i vanerne.
For at bryde en vane skal vi først og fremmest være klar over, at vi har den. Vi skal også gøre os klart, hvad vi vil gøre i stedet for. Men det er ikke nok. Vores underbevidsthed gør hvad den kan, for at holde os fast i vanen, uanset om det er en vane, vi kan lide eller ej.
Der er flere måder at ændre vaner på. Dels kan vi, ved at ændre adfærd længe nok, faktisk ændre vanen. Men det er ikke altid nok. Ofte hænger vanen sammen med vores tanker, overbevisninger eller livsholdninger (de leveregler og historier vi fortæller til og os selv). Så for at ændre vanen er vi ofte nødt til at ændre vores inderste livsholdninger og vores syn på og selv. Hvis man f.eks. ikke kan se sig selv som værende en, der passer godt på sig selv, og hav det godt med det, så bliver man heller ikke en, der gør det. Hvis man til gengæld kan ændre synet på sig selv, så kommer det helt af sig selv. At ændre en egne inderste holdning er absolut muligt. Der findes en simpel måde til dette, der virker i langt de fleste tilfælde. Det er for omfattende at beskrive det i bloggen, men du kan læse om det i begge mine bøger “Stress eller ikke stress” og “Lev i nuet”. Og det er ikke sværere end at du sagtens kan gøre det, blot du har lidt tålmodighed
————————————–
Hvis du har spørgsmål, kommentarer eller egne erfaringer til dette, så er du meget velkommen til at skrive om det nedenfor til hjælp for Susanne og andre.
Hej Bjarne
Tak for dine ord. Det hjælper at høre, at man skal tage det stille og roligt (selv om jeg godt er bevidst om det, men bare til tider er utålmodig). Jeg har med glæde læst begge de bøger du nævner, for ca. 1½ år siden. Og de var med til startskuddet til mine ændringer. Heldigvis har jeg haft en god psykolog (kognitiv), så mit selvværd er meget bedre og jeg har ændret mine værdier på rigtig mange områder. Som du skriver, så tager jeg nok munden for fuld. Så jeg må nok igang med en prioritering :o)