Når du bliver sygemeldt på grund af stress, så er du syg. Og når du er syg, så er din vigtigste opgave at blive rask igen. Og det er det, du skal have fokus på, at blive rask.
Til lægen
Hvis du ikke allerede har været til din læge, så bør du gøre det. Lægen vil undersøge andre muligheder for de symptomer, du oplevet. Diagnosen stress stilles ofte ved at udelukke andre årsager.
Det er meget forskelligt, hvor lang tid en læge sygemelder en stressramt. Nogle læger giver kun en sygemelding på 14 dage. Det betyder ikke, at man nødvendigvis er rask efter 14 dage, men kun, at lægen vil se en igen til den tid for at tage stilling til en forlængelse.
Lægen har kun begrænset mulighed for at hjælpe dig, uanset hvor gerne han/hun vil. Men spørg altid efter, om du kan blive henvist til nogen. Se også under afsnittet “Søg hjælp” længere nede på siden.
Angst og depression
Mange af stresssymptomerne er sammenfaldende med symptomer på angst og depression. Hvis du har den mindste smule mistanke om at stressen har udviklet sig til, eller er kombineret med, angst eller depression, så tal med din læge om det. Det er vigtigt af hensyn til den behandling, du skal have.
Dårlig samvittighed?
Mange oplever en dårlig samvittighed, når de bliver sygemeldte. De føler, at de svigter. Det kan være arbejdet, kollegaerne, familien, kunderne, osv. Og den dårlige samvittighed stresser, så man kan blive fanget i en ond cirkel.
Betragt sygemeldingen som en slags restitution, rekreation eller en kort orlov, som du har fortjent. Sig til dig selv: “Jeg fortjener at være sygemeldt”, uanset om du mener det eller ej. Snak med andre om det. Få hjælp til det. Jo hurtigere du kommer af med den dårlige samvittighed, jo hurtigere bliver du rask igen.
Nederlag?
En anden følelse, nogle får, er følelsen af nederlag, at de ikke var gode nok, osv. Men stress hænger ikke sammen med, om man er god nok. Alle kan blive alvorligt stressede, hvis omstændighederne er til det. Faktisk så rammer stress ofte dem, der er bedst, dem, der yder mest, dem, der vil det så godt, dem, der vil gøre tingen rigtigt, osv.
En sygemelding er ikke et nederlag, men et tegn på en for langvarig overbelastning, som man ikke kunne holde til i længden. Fortæl dig selv, at du er god nok.
Træthed?
Nogle oplever en enorm træthed, når de bliver sygemeldt, eller kort tid efter, når de tillader sig selv at slappe af. Det er helt normalt. Nogle sover det meste af tiden den første uges tid. Det er fordi deres krop har brug for det.
Trætheden er et tegn på, at kroppen og psyken er ude af balance. Og de genopbygges bedste under søvn. Så sov så meget, du har lyst til.
“Hiv stikket ud”
Når du er sygemeldt, så er den hurtigste måde at blive raks på, at “hive stikket ud”. Dvs. fjern dig fra alt det, der har stresset dig. Jo mere du fjerner dig fra alle stressårsagerne, store som små, jo hurtigere kommer du tilbage på arbejdet igen.
Lad være med at se på arbejds-e-mails. Sluk for arbejdsmobilen. Din arbejdsplads må tage hånd om alle henvendelser. Prøv så vidt muligt at undgå eller reducere det, der måtte stresse dig på hjemmefronten.
Andet, du kan gøre
Du kan gøre en del selv. Noget af det, der er godt for dig er:
- Gå nogle lange ture, helst mindste en halv time hver dag. Gå raskt til eller lunt af sted.
- Lav noget, hvor du tænker på noget helt andet. Hør musik, læs en bog, lav noget i haven, gå i biografen, …
- Få rigeligt med søvn. Gå tidligt i seng og tage gerne en formiddagslur eller eftermiddagslur, hvis du trænger til det.
- Lad være med at skulle noget. Lad være med at tænke, at når du nu er sygemeldt, så skal du gøre noget at det, du eller ikke har fået gjort. Lav så vidt muligt kun noget, du har LYST til at lave.
- Snak åbent om din stress med dem, du møder
- Søg hjælp (se nedenfor)
Søg hjælp
Når man er stresset, har man som regel hverken overblik eller overskud til at hjælpe sig selv. Man har måske heller ikke de redskaber, der skal til. Hvis du hurtigt vil blive rask igen, så søg hjælp. Statistikken viser, at man bliver dobbelt så hurtig rast med professionel hjælp, i forhold til, hvis man ikke får hjælp.
Se mere om muligheder for hjælp under: “Alvorligt stresset – Hvad gør du så?”
Varighed
Det tager i gennemsnit mellem to og fire måneder at blive rask, afhængig af hvilken hjælp man får. Men det er gennemsnit, og nogle bliver hurtigere raske og andre har brug for længere tid.
Hvornår rask?
Det er svært at give helt generelle retningslinier for, hvornår du er rask, men i de fleste tilfælde er det, når du trænger/har lyst til at komme tilbage på arbejdet. På det tidspunkt er både kroppen og psyken kommet i balance igen, og de fysiske og mentale symptomer er væk, og du føler, at du er “blevet dig selv” igen.
——————————————–
Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til det med sygemelding, så skrive dem gerne nedenfor.
Jeg har nu værer sygemeldt i 4 uger med stress, planen er, at jeg skal begynde på arbejde efter jul. Det er nok i orden, men jeg må mærke godt efter om det er ok, og så skal jeg virkelig tage mine faresignaler alvorligt.
Årsagen til min stress er rent arbejdsbetinget, så selv om jeg har et spændende job, som jeg indtil for et års tid siden har været super glad for, så må jeg nu erkende, at jeg ikke skal bruge slet så mange ressourcer på det. Jeg skal i højere grad “bare” være en god arbejdskraft og lade være med at involvere mit alt for store engagement i jobbet, som jeg har gjort i alle de år, jeg har været i jobbet, men det har kostet – ser jeg for alvor nu.
Kære Vibeke
Tak for din historie. Det er dejligt, når man kan lide sit arbejde, men ikke hvis/når det går ud over ens helbred. Det er godt at vælge (og vælge fra), hvad man involverer sig i, så man hele tiden har overskud.
Mvh Bjarne Toftegård
Jeg har netop været ved lægen idag, fordi jeg var bekymret for alle de symptomer jeg har haft de sidste 2-3 måneder. Jeg har været ubeskrivelig træt, haft enorme humørsvingninger, måtte skrive alt ned, for jeg kunne ikke huske særlig godt, havde svært ved at sove, mavekramper, ondt i hovedet, min allergi forværredes utrolig meget m.m.
Stressen skyldes det enorme pres der har været ude i den praktik jeg har været i som pædagogstuderende.
Jeg startede i praktikken med masser af energi og tænkte: Nu vil jeg tage dette som en chance til at lære en masse og ændre nogle ting ved institutionen.
Men det har taget alt for meget af mine kræfter og arbejdet har fyldt alt alt for meget.
Jeg har ikke været god nok til at sige fra og da jeg endelig bad om opbakning og hjælp, var det for sent.
Planen var at jeg ville lade op i juleferien, men efter bare 2 arbejdsdage var al den energi og oberskud jeg endelig havde fået samlet, væk igen.
Og så fik jeg for meget, så jeg tog en hurtig beslutning og søgte hjælp ved lægen.
Jeg havde planlagt alt hvad jeg ville sige og jeg var virkelig nervøs.
Jeg havde lovet mig selv at være ærlig, og fjerne lidt af min stolthed, så jeg ikke kom til at underdrev.
Jeg nåede da også kun lige at sige hej til lægen, og så brød jeg sammen.
Det var dejligt at få snakket ud og føle man ikke er alene eller mærkelig.
Jeg har lært på den hårde måde, at man bliver nødt til at lytte til sin psykke, ellers kommer de fysiske konsekvenser efter en.
Og det gør ondt.
Hej Karina 🙂
Jeg er lige kommet ud i første praktik, og efter 1 mdr. er jeg helt opbrugt, ked af det, stresset og har det forfærdeligt i hele min krop. Jeg har også overvejet at opsøge læge, da jeg ikke vil have det ødelægger mig eller bliver værre for den sags skyld. Hvad gjorde din læge? sygemeldes? og hvad så med ens løn?
Knus herfra, og håber du er i bedring.. 🙂
Hej Karina
Tak for din historie. Det var godt, du kom til lægen og fik snakket med vedkommende. Nogle gange skal det gå galt, før vi lærere at passe på os selv. Pas rigtig godt på dig selv fremover!
Mvh Bjarne
Hej Bjarne
Rigtig god hjemmeside, jeg har først fundet den nu, min historie er at jeg nu har været hjemme i en mdr. med streds ja jeg fik høj poing score på din test men selv efter nu en mdr og psy hjælp har jeg ikke rykket mig noget som helst, jeg er meget præget af angst jeg var ellers glad for mit arbejde men det virker næsten umuligt at vende tilbage kommer alle mennesker sig??
hilsen lykke
Hej Lykke
Du skal nok blive klar igen. Jeg har selv været sygemeldt lidt over 3 mdr, og i staten var jeg også meget i tvivl om jeg nogensinde blev klar til at starte igen. Nu kan jeg mærke at jeg indimellem, har lysten og er ikke i tvivl om at jeg nok skal komme tilbage, men det tager lang tid. Jeg er stadig meget følsom, men indimellem føler jeg ,at mit tidligere jeg er tilbage, og det er dejligt.
Mit forløb startede også med angst, der senere satte sig til angst for aldrig at blive klar eller mig selv igen. Helt den saamme bliver du ikke, men klogere på dig selv og dine resurcer. Det vigtigste er at du giver dig tiden til at komme dig. For mig hjalp det at løbe en tur, eller skrive ned, hvad jeg tænkte på, for at få tankerne ud af hovedet. Der er kommet mange fustrationer ned på papiret.
God bedring til dig.
Med venlig hilsen
Lene S.
Hej Lykke
Jeg håber, at du har læst Lenes svar, for hun beskriver rigtig godt, hvordan det kan være, og hvordan man kommer videre. Det tager tid, og det går altid langsomst i begyndelsen. Du skal nok blive klar, du skal blot have mere tålmodighed. Det er godt, at du går hos en psykolog. Hvis du ikke allerede gør det, så er det også godt med løbe/gå ture og at tømme hovedet, som Lene skrive.
Mvh. Bjarne Toftegård
Jeg er sygemeldt på 3. uge p.g.a. psykisk stress på arbejdet. Jeg cykler lange ture hver dag, får psykologhjælp og har “trukket stikket ud”, hvad angår arbejdspladsen, som er årsag til min sygdom. Det er altsammen noget der gavner, sammen med daglig hvile og at gøre de ting man kun har lyst til.
Men jeg tror også det er vigtigt at leve “normalt”, derfor passer jeg min ugentlige sport og har også lyst til et kursus, for at åbne for andre muligheder rent arbejdsmæssigt, men må man tage på kursus som sygemeldt ?
Da jeg er tjenestemand får jeg fuld løn under sygdom og er ikke underlagt kommunens dagpengeregler eller lign., men jeg er usikker på om jeg må gå på kursus ?
Håber nogen kan svar mig på dette
Venlig hilsen
Jeppe
Hej Jeppe
Hvis jeg var dig, ville ringe til min fagforening for at høre om det er okay at tage på kursus!
Med venlig hilsen
Lene S.
Hej
Hvis man arbejder på to arbejdspladser indefor samme erhverv, har man så mulighed for at sygemelde sig fra det ene sted?
Jeg har psykisk stress og bliver behandlet meget dårligt på den ene arbejdslads.
Vh
Rima
Hej Rima
Man har mulighed for en deltidssygemelding, men om man kan sygemelde sig hos en arbejdsgiver og ikke en anden, ved jeg ikke. Jeg vil foreslå, at du spørger din fagforening, da de er eksperter i den slags spørgsmål. Måske kan du også snakke med dem om din stressende arbejdsplads, og hvad du kan gøre fremover.
Mvh Bjarne Toftegård
Hej
Jeg har været sygemeldt i nu 6 uger med en dep. + udbrændthed. Jeg kæmper meget med min dårlige samvittighed over at jeg ikke kan passe mit arbejde. Når det er værst prøver jeg at læse eller se tv. Jeg er meget træt og mister hurtigt koncentrationen. Er der nogle der har erfaring med hvor længe man er sygemeldt. Som jeg har det i øjeblikket ved jeg godt at jeg ikke kan begynde at arbejde. Jeg græder hver gang jeg bare tænker på det. Hvornår ved man at man er klar til at begynde igen? Når jeg skal begynde igen er det aftalt at jeg i begyndelsen ikke skal arbejde fuld tid.
Mor42
Hej Mor 42
Der er ikke noget at sige til, at du ikke føler dig klar til at starte endnu, det tager ofte meget længere tid. Jeg har selv været sygemeldt i 5 måneder, før jeg var klar til at starte. Jeg startede op første gang efter 3 mdr. men mærkeder hurtigt, at det var for tideligt, og sygemeldte mig igen, allerede efter 1½ uge, da jeg ikke kunne finde ro. Men jeg kan love dig, at når du er klar kan du mærke det, for da jeg havde gået hjemme 2 mdr ekstra, begyndte jeg at kede mig, og manglede noget at skulle stå op til. Så husk, mærk efter, det skal nok komme, selv om du ligenu sikkert er i tvivl, om du nogensinde bliver klar igen. Det er meget almindeligt at det tager ½-1 år, at komme ovenpå igen, så lad den dårlige samvittighed ligge, og pas på dig selv.
Med venlig hilsen
Lene S.
Hej Mor42
Jeg vil blot supplere Lenes svar. Som du kan forstå på Lene, så tager det tid at komme ovenpå igen. Når man har depression og udbrændthed, så tager det længere tid end, hvis man ”kun” har stress.
Hvor lang tid det tager, afhænger også af hvilken hjælp du får. Når du er deprimeret, så vi det ofte være en god ide med psykolog- eller psykiaterhjælp. En psykolog/psykiater kan desuden hjælpe dig med at komme af med den dårlige samvittighed. For jo hurtigere du kommer af med den dårlige samvittighed, jo hurtigere bliver du rask igen.
Mvh Bjarne Toftegård
Hej Mor42
For snart et år tid faldt “hammeren” for mit vedkommende og jeg gik ned med stress. Mine symptomer var meget som dine. Jeg tænkte også sygemelding med det samme, men min arbejdsgiver foreslog at jeg kunne arbejde i den udstrækning som jeg kunne overskue. Dvs. var det 2 timer en dag, jamen så var det bedre end ingen ting. Dette gav mig også muligheden for at få indrettet mit arbejde så der var de opgaver jeg kunne overskue og få videregivet dem jeg ikke kunne. Så skulle jeg ikke også kæmpe med den dårlige samvittighed over at der lå nogle opgaver som ikke blev løst. Jeg har også gået til pyykolog og coach, og kan sige her efter et år at jeg er nået rigtigt langt, men den samme bliver jeg aldrig…. det skal jeg heller ikke for det var hende der fik stress!! Den nye skal sige fra så hun ikke får stress igen !
Jeg kunne skrive 10 sider eller mere om mine erfaringer, men det går vist ikke. Husk at lytte til dig selv, ikke det som du tror andre forventer….. men det du allerhelst selv gerne vil og dårlig samvittighed det er et fy-ord. Du skal fejre hvert fremskridt,… ja for “søren” sig til dig selv… det var godt at jeg gået den tur !
MVH
Rikke
Hej
Jeg har været sygemeldt i en lille uges tid og har af min læge fået konstateret en depression.
Jeg er ikke i tvivl om, at det er mit arbejde, der har fået mig ned med nakken.
Mit problem er ikke stress på den sædvanlige måde, der jo ofte skyldes et for stort arbejdspres eller forventninger udefra.
Jeg er simpelthen blevet stresset af for mange forandringer og for lidt at lave!
Jeg har en meget skrap chef, som gør mig meget nervøs og angst og som jeg føler ikke anerkender det, jeg kan. Samtidig er jeg meget pligtopfyldende og lægger et stort pres på mig selv. Jeg flyttede afdeling for 3 måneder siden og virksomheden jeg arbejder for gennemgår nogle meget store forandringer i øjeblikket. Jeg føler mig tabt på gulvet og kan ikke finde hoved eller hale i tingene.
Det startede med søvnproblemer for ½ år siden og har siden udviklet sig til koncentrationsbesvær, træthed og en ubeskrivelig tristhed. Min motivation kan også ligge på et meget lille sted.
Nu hvor jeg er kommet lidt væk fra det hele, kan jeg mærke hvor meget jeg har presset mig selv og har sat en facade på for at virke professionel og det skuespil jeg har spillet for at se ud som om jeg har travlt med noget vigtigt.
Jeg har læst at man ligesom “burnout” (udbrændthed) kan få “boreout” (stress af kedsomhed og manglende anerkendelse).
Men hvor udbredt er det?
Og er det en “ok” grund til at sygemelde sig?
Er det bare mig, der er svag og har dårligt selvværd – eller fungerer mennesker generelt sådan, at hvis de ikke får udfordringer og anerkendelse, så visner de og kan få en depression??
Hvad kan jeg gøre for at komme ud af den onde cirkel og få en større jobglæde?
Mvh Sanne
Pingback: Svar til Sanne
Hej
Jeg skal til lægen i morgen, da jeg føler at jeg er helt ved siden af mig selv. Jeg har haft knugen i brysten, svimmelhed, trykken i hovedet, ja jeg kunne blive ved med hvad smerter jeg har haft i den seneste tid. Nu sidder jeg med en uro/rysten i kroppen som bare er ubehagelig. Jeg har siden dec. haft mange ændringer på arbejdet. Ny kollega og ændring i opgaver. Efter sommerferien fik jeg igen ny kollega og jeg har derfor følt at jeg var den eneste der vidste alle tingene. Det var derfor også mig der skulle klare mange af opgaverne og samtidig være “på” overfor klienterne.
I fredags kunne min krop bare ikke mere og jeg føler mig så træt og opbrugt. Kan slet ikke forholde mig til at skulle på arbejde i morgen.
Samtidig kommer angsten for om jeg fejler noget alvorligt. Jeg håber at lægen kan berolige mig i morgen.
Hvad skal jeg gøre hvis lægen bare siger at jeg skal vente og se tiden an i nogle uger?
Jeg kan simpelthen ikke lige overskue det!
Mvh
Charlotte
Hej Charlotte
Jeg håber, at det gik godt hos lægen! Hvis man er alvorlig stresset, så skal der nogle gange mere til end bare at se tiden an. Lægerne giver nogle gange kortere sygemeldinger, men det er blot for at de vil se en igen, for så at tage stilling til om sygemeldingen skal forlænges. Hvis du har nogle spørgsmål, så skriv endelig igen.
Mvh Bjarne Toftegård
Jeg har igennem lang tid været stresset pga arbejde, og har prøvet ved egen hjælp at komme ovenpå igen.. Det er lykkes en stor del hen af vejen, men så sker der igen forandringer og nye arbejdsopgaver, og jeg er ved at gå helt ned med flaget igen. Jeg har bestilt tid hos min læge, og regner stærkt med at sygemelde mig i en endnu uvist periode..
Mit spørgsmål er nu, om det er ’tilladt’ at holde ferie mens man er sygemeldt pga. stress? Jeg har planlagt en 2-ugers ferie (men endnu ikke bedt om fri). Jeg tænker både på det retslige og etiske plan… Jeg ville jo synes det er ok, pga. at ferie er rekreation, men jeg er stadig i tvivl… Det skal siges at jeg arbejder et sted hvor mine kollegaer ikke ville kunne undgå at finde ud af at jeg rejser…
På forhånd tak
Mvh P
Hej Pigen
Jeg har været sygemeldt siden februar 2009. Man må som udgangspunkt ikke holde ferie når man er syg. Når du er sygemeldt, og hvis du får fuld løn under din sygsom, får din arbejdsgiver udbetalt ref. fra kommunen efter nogle uger. Man skal søge om dispensation ved kommunen hvis man holder ferie eller snakke med din arbejdsgiver. Jeg har været på ferie 2 gange under min sygemelding og begge gange fået dispensation fordi som du skriver er det en form for rekreation. Hvis du har en god arbejdsgiver får du den nok også.
God bedring
Mor 42
Et eller andet sted her på hjemmesiden har jeg set et link til nogle billed/musik-dvd’er, men nu kan jeg bare ikke finde det igen. Håber du kan hjælpe mig.
Mvh
Jette
Hej Pigen
Mor 42 har givet et rigtig godt svar på dit spørgsmål. Du kan evt. også kontakte din fagforening for at være helt sikker på reglerne. Hvad det etiske angår, så vil en rekreation eller restitution jo netop gøre dig hurtigere rask!
Mvh. Bjarne Toftegård
Hej Jette
Hvis det er noget du skal bruge til afstræsning, så vil jeg anbefale en cd af Pete Andersen, der hedder “Slap af”. Du kan se mere om den her: http://www.personligpower.dk/product.asp?product=23
Mvh. Bjarne Toftegård
Hej Bjarne
Den ser rigtig god ud. Den jeg har set – mener det var her men er ikke sikker – var stemningsbilled-serier med lyd – fx regnvejr i en skov, solopgang mm.
Med venlig hilsen
Jette
Hej Jette
Jeg ved ikke hvilken cd det kan være. Håber du finder den på anden måde.
Mvh Bjarne
Kære Bjarne,
Jeg er lige blevet sygemeldt pga. stress. Det skyldes mobning fra min chef – der også er ejer. Nu skal jeg møde op i firmaet på fredag og tale med hende og den anden medejer vedr. mulighedserklæring – det kan jeg slet ikke overskue. Jeg føler det som et overgreb, at jeg skal møde op inde på mit arbejde som jeg lige er blevet sygemeldt fra og tale med hende om at det er hendes adfærd der er årsag til min stress og så skal vi sammen udfylde en blanket. Hvordan kan jeg gøre det uden at det udvikler sig til en diskussion af hvorfor man har det sådan og uden at blive udsat for flere nedladende bemærkninger.
Mange hilsner
Katharina
Hej Katarina
Har læst dit indlæg og kan ikke lade være med at skrive til dig.
Har du informeret/inddraget din tillidsrepræsentant eller/og din fagforening? Hvis ikke så er det en rigtig god ide.
Det er nemlig sådan at hvis man ikke selv har mulighed for at møde – af fysiske eller psykiske årsager – så har man ret til at lade tillidsrepræsentanten repræsentere een. Vedkommende skal naturligvis være velinformeret om din situation, og så må du eller denne aftale nærmere med din leder omkring udfyldelse af mulighedserklæringen.
En anden mulighed er at møde sammen med en bisidder. Sådan een har man nemlig ret til at tage med til diverse møder. Det kunne være din tillidsrepræsentant eller een fra din fagforening eller din arbejdsmiljørepræsentant hvis I har sådan een, men det kan også være en veninde eller et familiemedlem. Det er naturligvis stadig dit møde, men vedkommende er der for at støtte op om dig og være et ekstra øre. I dit tilfælde ville det være fordelagtigt at medbringe din tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant eller een fra din fagforening, da de ikke er følelsesmæssigt involveret i sagen, og ikke lader tingene gå til yderligheder.
Mange hilsner
Jette
Kære Bjarne,
Jeg har lige taget en stresstest, (166)
Siden Juni, har jeg været ansat i en Inst som pædagogmedhj, og har mange års erfaring indenfor faget, og i juni blev jeg tilbudt denne stilling med hovedansvar for at være med til at få denne klub til at komme op at køre..Desværre er det min svigermor der er Inst leder..(Hun har været ikke uddannet Inst leder siden marts i år)
Fra dag 1 skulle jeg bevise overfor mine kollegaer at jeg ikke var i lommen på lederen, og at de kunne stole på at hvad de sagde – ikke kom videre.
Vores arb miljø har været meget dårligt i den tid hun har været leder – hun spiller os ud mod hinanden, lyver, laver vores arbejds skemaer om i sidste øjeblik, så det ikke altid man ved ens arbejdstider – fyrer folk ( har fyret 4 gode kollegaer siden Juni) truer langtidssyg kollega til at komme på arb. råber af os foran børnene – har sat mig ned i tid, uden at fortælle mig det, holder sig ikke til de regler der er for Inst. (kører børn på skadestue uden at kontakte forældre – tager sine hunde med på arb, selvom at vi har børn der er multi allergier osv – vores Souschef har sagt op grundet hende, og sygemeldte sig efterfølgende – Hun fortæller min kollega der tiltrådte stillingen som souschef løgne om mig – gør livet surt for mig, da jeg har taget kontakt til fagforeningen omkring arb tiden – Har d.d ingen indflydelse på mit eget arb, bliver sat i gang med arbejdsopgaver og evt forslag jeg har for hvordan man kan dygtiggøre – effektuere – div arbejdsopgaver bliver negligeret når det er mig der fremfører dem, men bliver rost når andre tager mine idéer op – skal hele tiden kontrollere at mine timer passer – bliver sat som syg eller som barn syg uden at have været det.. Vores interne pædagogiske konsulent har været hos os flere gange og der er nogle særlig udvalgte fra personalegruppen der i al stilhed har fået tilbudt at tale med en ekstern konsulent, men intet er der kommet ud af det..
Jeg har sygmeldt mig, er hjemme på 3.dag.
Hvordan står jeg nu – hvad skal jeg nu gøre, for jeg vil helst ikke tilbage til arbejdet.
Kan simpelthen ikke overskue at skulle tilbage.. Havde tænkt at jeg ville bruge min syge periode på selvfølgelig at komme ovenpå igen – og finde andet arbejde.
Nete
Hej Bjarne,
jeg er sygemeldt pga. stress og har været det i lidt over en måned nu. Jeg synes jeg gør mange af de ting, som anbefales for, at man får det godt igen. Fx. motionerer jeg hver dag, løber, går en lang tur, eller svømmer om morgenen, samt laver afspændingsøvelser. Jeg får også hjælp af en terapeut, og har tilmeldt mig dit e-kursus – Jeg er alene hjemme indtil om eftermiddagen hvor kæresten kommer hjem. – Jeg kan mærke at jeg er utålmodig med mig selv, og vil gerne snart have det bedre. Desuden synes jeg, at jeg er begyndt at kede mig, fordi jeg er alene det meste af dagen. – Det er som om der er et eller andet der skal til, men jeg ved ikke hvad. – Jeg har stadig mange tegn på at jeg er stresset, så det er ikke fordi jeg er klar til at kunne arbejde endnu. -og jeg magter stadig ikke så meget i løbet af en dag.
Har du en idé til hvad jeg måske kan foretage mig i løbet af dagen ?
Venligst en utålmodig stresset ;o)
Hej Bjarne
Jeg har i de seneste 2 år, lidt af en forfærdelig udmattelse, lige så snart jeg møder på min arbejdsplads. Jeg arbejder i udlandet, dvs med turnus.
Nu er det kommet så vidt, at jeg direkte hader hver dag på arbejde, og energien er svundet ind til ingenting. Det føles helt forfærdeligt, både pinligt og nedtrykkende. Jeg har ikke søgt læge, da jeg ikke rigtigt kan få mig til det, at stå der og sige at man er så træt så træt.
Lyder dette som stress, eller måske depression?
Hvad kan du anbefale, at jeg tar mig til?
Hilsen den trætte
Hej Bjarne.
Jeg har en kæreste der lige er blevet sygemeldt pga stress..
Han er lige flyttet ind til mig og mine 3 børn som jeg har hele tiden..
Jeg har været inde at læse om stress på din side og er blevet meget klogere omkring der, men har lige et spørgsmål..
Hvad kan jeg gøre for at hjælpe ham mest muligt???
Med venlig hilsen Nicole
Hej,
jeg har brug for hjælp.
Jeg er startet på nyt arbejde 1. jan efter en meget kaotisk periode på 3-4 år. Jeg har brug for ro og stabilitet. Der har været mange problemer med samarbejde og kommunikation, og jeg er flere gange brudt sammen derude. Jeg har nu endelig taget konsekvensen af det og gjort noget ved det. Jeg er startet i et forløb hos en psykolog, som skal hjælpe mig med at håndtere min stress.
Nu ved jeg ikke hvad jeg skal stille op med mit arbejde. Jeg har allerede kørt det alt for langt ud, inddraget læge, chef, tillidsmand, og næste skridt er nu en sygemelding – men min læge kan/ vil ikke hjælpe mig med mere end en kortvarig. Hvad gør jeg? Er den eneste mulighed at sige op? Jeg er økonomisk afhængig af et job, men er seriøst stresset, er også begyndt at få fysiske symptomer som kvalme, hjertebanken.
Kh Louise 31
Hej Louise 31,
jeg kan ikke sige til dig hvad du skal gøre, men udfra hvad jeg selv har oplevet har det været helt nødvendigt at sygemelde mig, for det er svært at gøre noget ordentligt ved tingene når man samtidig er i gang og det hele kører afsted med én, så kan man ikke rigtig stoppe op og få mærket efter hvad der foregår.
Jeg har klaret mig på sygedagpenge, men selvfølgelig er der ikke meget at gøre med, men det har kunnet løbe rundt. Måske kan starte med at sygemelde dig for en kortere periode, og så evt. løbende tage det op med lægen, det ved jeg nogle har gjort. -Jeg tog e-kurset du kan finde her på websitet, og da jeg var sygemeldt var det en god måde at arbejde med de ting som stressede mig. -ikke overraskende i høj var det mit eget pres, og ikke altid omgivelserne(selvom det også har handlet om andre ydre omstændigheder).
Jeg har også igennem jobcenter,da jeg var sygemeldt haft glæde af en coach, i noget der hedder Springbræt, en form for aktiveringstilbud man kan tage imod når man er sygemeldt. Det hjalp mig meget.
Hvad jeg prøver på at sige, er at der er mulighed for hjælp hvis du rækker ud og tager imod ;o)
Håber det på en eller anden måde har kunnet hjælpe dig, selvom jeg kan se på det du skriver at du har det svært.
Held&lykke
Venligst Janne
Hej Louise
Jeg undrer mig primært over hvad det er for en læge du har… Du kan evt overveje lægeskift – det koster men er måske det værd – måske du kender en der kan anbefale en med både hjerne OG hjerte. Men lad nu være med at springe ud og gøre det – det er ikke sikkert det blir nødvendigt (se senere i mit svar).
Når det er sagt så har du forhåbentligt skaffet dig en ordentlig psykolog – det kan være en vigtig faktor i dit forløb både for dig selv og i forhold til jobcenteret. Når jeg siger forløb så tænker jeg at du sikkert burde sygemelde dig efter som du nu reageret både fysisk og psykisk. Firkantet sagt “vil du have et liv der gør dig godt, eller et job/liv der gør dig skidt”!
Det er sådan at jobcenteret rekvirerer lægelige udtalelser og (læge/psykolog)-erklæringer, og her vejer en erklæring/udtalelse fra din psykolog rimelig tungt, eftersom det er der du går til samtale og ham/hende du har tæt kontakt til. Det er ganskevist lægen du sygemelder dig hos – og naturligvis er det vigtigt at han/hun er med på en sygemelding, men hvis du kommer og fortæller, at du går hos en psykolog og at han/hun mener at du skal være sygemeldt i en vis periode fordi…., så burde din læge acceptere det.
Nu skriver du at du er afhængig af din indkomst – jeg ved jo ikke hvad du laver eller hvor du er ansat, men når man har været ansat så længe som du har, er der altid det man kalder en arbejdsgiverperiode, dvs en periode hvor arbejdsgiver stadig skal betale dig løn. I den periode får du altså løn, og arbejdsgiver får de dagpenge som du skulle have haft. Din chef/tíllidsmand/faglige organisation kan fortælle dig hvor længe det er, så du også kan få taget toppen af det pres.
Stress er som regel noget man opbygger over tid, og det tager tid at komme oven på igen så lad være med at sætte tid på din sygemelding – måske dit mål holder, måske det ikke gør, og der er ingen grund til at tage et nederlag på forhånd…. Det er ikke nu du skal sætte dig mål – nu skal du restituerer og der med skaffe dig al mulig ro til at få styr på tingene. På den måde kan du bedre få et realistisk og konstruktivt billede af hvordan dit liv skal se ud og forme sig fremover – og få nogle gode værktøjer til at håndtere det du har været igennem/står i osv . OG lad nu være med at forcere noget – jeg er ved at komme mig oven på at have været nede 3. gang fordi jeg så gerne ville både det ene og det andet – ja så jeg kender rumlen – og jeg skal lige hilse og sige at det IKKE blir nemmere (men man blir klogere!) .
Din økonomi vil jeg ikke blande mig i – men spørgsmålet er om du har menneskeligt råd til at fortsætte i det job du har og evt leve sådan som du lever…. Vi har kun et liv (ad gangen) og der er ingen grund til at nøjes med at håbe at det næst blir bedre…
Når du får lidt luft, så læs nogle bøger om stress – der findes mange gode – Bjarne Toftegaard har bla skrevet et par stykker og har det e-kursus som Janne ovenfor henviser til. Derforuden kan du måske få noget ud af at surfe rundt her eller på stresstaldk.dk som i øvrigt har en god stress-test. Her kan du også skrive til mig – jeg har en profil der hedder “svanen”
Ellers håber jeg du er blevet lidt klogere og kan få ro på et par områder.
Mange hilsner
Jette
Hej,
Jeg er deltidssygemeldt pga stress og depression og har været det siden juni. Jeg er igang med at øge mine timer på arb ved at være der i længere og længere tid. Er oppe på omkr 22 timer ud af 32.
Mit arb står foran nedskæringer, ved i hvordan jeg står i den forbindelse? Vil det være mig der står først for tur pga sygemeldingen? Eller er man fredet?
Mvh Sofie
Hej Sofie
Det er egentligt spørgsmål, du skal snakke med din fagforening om, men man er ikke fredet, fordi man er sygemeldt eller deltidssygemeldt. En sygemelding i sig selv er ikke fyringsgrund, så hvis de vil beholde dig, så gør de det, uanset om du er sygemeldt eller ej.
Mvh. Bjarne Toftegård
Hej Louise
Jeg er sygemeldt med stress for anden gang. Da jeg første gang gik ned, gik jeg helt ned! Jeg kunne ingenting. Og min læge ville ikke sygemelde mig i mere end en uge ad gangen. Det stressede mig bare endnu mere at skulle tænke på, at jeg skulle være klar igen om en uge.
Jeg skiftede læge, og der har ikke været nogen problemer siden. Jeg blev sygemeldt på ubestemt tid og skulle derfor heller ikke tænke på at kontakte min arbejdsplads hele tiden.
Hilsen Vibeke
Hej Bjarne
Jeg er pt sygemeldt med stress – foreløbigt i to uger. Jeg har tidligere været syg med stress i tre måneder.
Nu er jeg så ved at genlæse din bog “Stress eller ikke stress”. Der står der bl.a., at motion er yderst vigtig for at nedbryde stressen, der allerede er i kroppen.
For tre uger siden gennemførte jeg mit andet marathon. Det første i maj. Jeg har derfor løbet næsten hver dag med få undtagelser siden marts i år. Jeg har i mange år gået utrolig meget op i at motionere, spise sundt og holde mig slank. Det skal lige tilføjes, at jeg tre dage inden det sidste marathon havde så kraftige stressreaktioner, at jeg ikke sov i tre dage og var helt rundt på gulvet. Man skal være nervøs til et marathon, men ikke så lang tid i forvejen. Jeg tvang min krop til at yde maksimalt alligevel. Kan det have givet bagslag?
Efter at jeg er blevet sygemeldt, har jeg ingen energi haft. Jeg kan højst løbe en kort tur, og det føles på ingen måde rart. Men skal jeg blive ved? Eller er det et tegn på, at min krop trænger til hvile? Hvad gør jeg bedst for at blive klar igen? Skal jeg tvinge mig ud og løbe?
Da jeg sidst var sygemeldt med stress, gik jeg hos en psykolog, som sagde, at jeg først og fremmest skulle gøre fuldstændig, som jeg havde lyst til det første stykke tid. Jeg sov en hel uge i træk…næsten non stop. Derefter sagde hun, at jeg allerhøjest måtte dyrke motion tre gange om ugen. Nok fordi, hun mente, at det, hvis det er en besættelse, også kan blive en stressfaktor at skulle motionere hele tiden. Jeg tror, hun har ret..
Jeg vil hjertens gerne løbe – jeg elsker det. Også selvom jeg er svimmel af træthed, og det giver en smule kvalme. Det bliver jo også lidt en flugt fra at skulle tvinge sig selv til at ligge stille og prøve at hvile i sig selv…(som jeg hader), hvilket jo også er nødvendigt for at komme videre.
Men for lige at summe op. Kan motion have en negativ effekt på, at jeg kommer videre, eller skal jeg bare tvinge mig selv afsted? Og kan de strenge løbeprogrammer have noget at sige, mht. at jeg er endt her igen?
På forhånd tak for hjælpen!
Bedste hilsner
Vibeke
Hej Vibeke
jeg synes absolut, du skal få al den ro og søvn, du har behov for. Det er under søvn, vores krop kommer sig.
Hvad maraton angår, så er det meget stressende for kroppen, så det vil aldrig hjælpe dig. Så, ja, motion kan have en negativ effekt. Jeg prøvet at undgå ordet “motion” og snarer bruge ordene “fysisk aktivitet”, netop for at undgå, at man presser kroppen.
Du skal ideelt set dyrke en form for fysisk aktivitet, hvor der ikke kommer adrenalin i kroppen. Dvs. rask gang, let løb e.l. Så jeg vil anbefale dig at få en daglig gåtur.
Mvh.
Bjarne Toftegård
Hej Bjarne!
Så er det galt igen! Jeg har lige været til læge… hun mener at jeg har en depression… og vil sygemelde mig i 1 mdr. samt starte mig op i medicin!
Jeg har det skidt, men kan ikke finde ud af om jeg reelt er stresset igen eller om det er en depression.. Bare tanken om at skulle snakke med min chef er vildt skræmmende og jeg føler at det er en fallit erklæring. Arb. i forvejen kun 30 timer og er selvtilrettelæggende – en handling (skiftet arbejdsplads og er rigtig glad for dette sted modsat sidst) fra sidste nedtur, men det kan jeg heller ikke klare – åbenbart!
Jeg har anderledes symptomer end sidst (2006). stresstesten siger 148! samme som sidst!. jeg leder efter en god terapeut der kan guide mig igennem dette her rod… min kiropraktor siger en chock og traumeterapeut, da jeg har meget siddende i min krop! hvordan skiller jeg depression fra stress??
marianne
hvad går læge arbejdet ud på og hvad laver man på arbejdet
Hej Marianne
Jeg er nede med stress for anden gang. Første gang ledte stressen til en depression. Jeg vil sige, at der ikke behøver at være langt i mellem, og at der er mange af de samme symptomer. Jeg kan kun anbefale, at du finder en god psykolog. De kan hjælpe med begge dele og dermed og skelne mellem de to lidelser. Så er du sikker på at komme videre, uanset hvad du fejler 🙂
Hej Bjarne.
Det er første gang jeg er inde på din sidde, har taget stress testen og den viser 172, jeg er fyret og kan ikke overskue noget. tit sidder jeg bare og kan overhoved ikke overskue noget, er stadig på arbejde, er fyrret pga besparrelser. Jeg sover dårligt vågner ca. 3 gange pr. nat. har hovedpine hver dag meget hyppiger end før. når jeg er på arbejde skal jeg tage mig i ikke og sætte mig ned og græde den sidder i halsen hele tiden. min sex lyst er helt forsvundet. jeg har ellers altid været glad for min arbejdeplads og kollegaer, er utrolig ked af og skal forlade min arbejdsplads. er det stress, har aldrig haft det sådan før.
Hej
Jeg har lige sygemeldt mig med stress igen, og har fået en tid hos min læge i morgen. Jeg var sidst sygemeldt i 3 mdr (2008), hvor jeg endte med at begynde et nyt sted. Har i mellemtiden fået en pige og har nu været igang igen i ca. 8 mdr.
Jeg har svært ved at koncentrere mig, skal ofte stoppe op midt i noget og tænke inden jeg kan komme videre. Har lige haft en svær forkølelse, som jeg har meget svært ved at komme over igen. Føler den begynder at sætte sig til bihulebetændelse, som jeg også havde sidst jeg var stresset.
Jeg mener helt sikkert, at det igen er arbejdet, som stresser mig. Har længe været uden leder og da vi endelig fik en leder handler alt om besparelser og nedskæringer. Der er to kollegaer, hvor den ene er blevet forflyttet til et andet sted og den anden er blevet fyrret, og der er flere afskedigelser på vej. Flere af mine kollegaer har også svært ved at overskue hverdagen og vi har en del sygemeldinger for tiden, som vi selv skal dække. Jeg føler ikke at der er tid til at udføre arbejdet tilfredsstillende og det går ud over de forkerte. Stemningen er også meget negativ for tiden og det er meget længe siden vi har fået ros for vores arbejde. Har ligeledes svært ved at nå mit arbejde og ender ofte med overarbejde, som vi har fået at vide at vi ikke må have, da der ikke er penge til det.
Jeg har nu sygemeldt mig, da jeg flere gange endte med at græde på mit arbejde, fik hjertebanken, svedeturer og ondt i maven. Var også hele tiden bange for at lave fejl. Nu har jeg dårlig samvittighed over at mine kollegaer nu skal rende endnu hurtigere, fordi jeg nu heller ikke er der, og alligevel har jeg det sådan, at det ikke er mit problem, men jeg holder jo af mine kollegaer. Er glad for mit nye arbejde, og har ikke lyst til at skulle derfra, men kan heller ikke lige se, hvordan jeg undgår at bliver stresset der.
Har snakket lidt med min leder omkring det, og hun har henvist mig til nogle afklarende samtaler med nogle, som ikke direkte har tilknytning til arbejdspladsen. Ellers mener hun ikke at det kan være meget anderledes, og at jeg må lære at leve med det psykiske arbejdsmiljø, som er på stedet.
Er frustreret over igen at være blevet sygemeldt, og vil bare gerne snart kunne klare et arbejde uden at blive stresset.
Mvh Mulle.
Hej Marianne
Det er ikke altid let at skille alvorlig stress og depression ad. Dels giver de de samme symptomer, og dels kan man have begge dele. En måde at finde ud af om man faktisk har en depression er at sætte effektivt ind overfor stressen. Hvis man stadigvæk har symptomer på depression efter nogle uger, så er der nok tale om en depression. Du skriver ikke så meget om årsagerne til din eventuelle stress, for det afgør om du er bedst tjent med en terapeut eller en stresscoach. Se også Vibekes svar ovenfor.
Mvh.
Bjarne Toftegård
Hej Charlotte
Du har det helt klart ikke godt. Det, du oplever, kan enten være stress eller en krise. Hvis det er kommet i forbindelse med, at du er blevet fyret, så vil man kalde det en krise, og det skal behandles af en terapeut. Hvis du har haft det sådan før, og det måske blot er blevet værre, efter at du er blevet fyret, så er det nok stress. Så, hvilken hjælp, du har brug for, afhænger af, hvor længe du har haft det sådan. Mange arbejdspladser tilbyder psykologhjælp, så måske kan du undersøge, om det er en mulighed for dig. Se evt. mere under: http://www.forebygstress.dk/individ_stress_roed.htm
Mvh.
Bjarne Toftegård
Pingback: Svar til Mulle
Hej Bjarne
Jeg var hos lægen sidste mandag og har af arbejdspladsen fået 4 x hos en psykolog. Har været hos psykologen 1 gang nu og skal igen på mandag samt en tid hos lægen lige efter. Har nu gået hjemme i lige over 1 uge og det hele blev rippet op hos psykologen. Jeg har ikke haft det sådan før det er iforbindelse med min fyring,. Syntes det er utroligt svært og takle, at ens krop reagere som den gør, prøver virklig og lytte til den og lade det tage den tid det tager. Mit mål er og komme tilbage på arbejde og tage afsked .
hej Bjarne
jeg har også stress og angst men jeg tøre ikke at sygmelde mig. er bange for at miste jobbet. er der nogen der kan hjælpe mig?
Jeg flyttede hjemmefra for godt 1,5 år siden. Jeg fik at vide på mit første arbejde efter jeg var flyttet, at jeg var meget negativ. Jeg tænkte ikke nærmere over det. Men så havde jeg et turmult år med kontanthjælp, læreruddannelsen og HHX fagpakke. Da jeg så fik mit nuværende deltidsjob og kom ind på drømmestudiet, så tænkte jeg. Nu kører det. Men det kørte åbenbart kun af sporet. Jeg har dumpet måske 3 eksamer på 1 semester, og har fået konstateret svær stress hos lægen idag. Men chef vil ikke sygemelde mig. Jeg kan vælge imellem at sige op, eller fortsætte med at arbejde. Jeg kan overhovedet ikke forholde mig til at være ked af det, ikke kan føle mine ben når der er mange mennesker og at mit hoved er helt tomt for tanker. Samtidig med at min hverdag bliver fejet væk under mig. Jeg var dybt chokeret over at det var så slemt. Det er en mærkelig følelse jeg sidder med. Jeg tænker kun på, at jeg skal igennem 1990 i den tyske historie.
Jeg aner overhovedet ikke om jeg kun kan få min SU, eller om jeg kan få tillæg eller hvad.. Puha det er mange ting på en gang. Samtidig med en vagt 11-17 på lørdag, som ingen kan tage.
Hejsa
Jeg gik ned med stress på den helt store måde i august 2010, jeg havde hjertebanken åndedrætsbesvær. ect. ect bla havde jeg også en frygtelig masse adrenalin det er nu 6 mdr siden det skete og alle symptomer med undtagelse af adrenalinen, er væk (dog er det ikke så kraftigt mere men stadig meget.) Hvor længe er det normalt at kunne mærke adrenalinen, hvor længe må jeg forvente der går før det er væk… Det mærkes lidt som om det kører i sinus kurver.. 2-3 dage med kun lidt adrenalin og så 2-3 dage med et virkelig kick adrenalin, jeg motioner hver dag minmum 30 min, og er stadig sygemeldt på grund af det.. jeg er ved at blive vanvittig af det, for det hæmmer mig og jeg vil gerne tilbage til mit arbejde snart.
Jeg håber du kan hjælpe mig.
Hej,
Jeg har det på sammen måde … Fik du et svar på om hvor langt tid den adrelin må forsætte i kroppen ? Tak – C
Hej Camilla
Vi har et forhøjet niveau af adrenalin, når vi oplever en stressårsag eller angst. Det er vigtigt at flytte fokus fra symptomerne til årsagerne, da det er dem, man skal gøre noget ved. Adrenalinen er i sig selv ikke problemet,men vi bør komme ned på normalniveauet (vi har altid lidt adrenalin i kroppen) dagligt.
Mvh Bjarne Toftegård
DER ER HÅB FORUDE
Hej 🙂 jeg er sygemeldt med depression. Mange samme symptomer som stress. Mine erfaringer, hvor noget hjælper, er at være ude hver dag, flere gange har jeg gået ture. Psykolog hjælp. Har fundet en kristen psykolog igennem Agape.dk. Det har været rigtig godt at få fortalt om nogle ting og så får jeg nogle små opgaver imellem samtalerne som hjælper mig meget. Fx. gør ting du har lyst til. Det kunne fx, være male, være i haven, gå til frisør, være sammen med venner osv. Det hjælper på, at mit glæde kommer tilbage.
Jeg gik på en uddannelse, men måtte droppe ud. Kunne ikke overskue det. Var derefter til lægen, hvor jeg udfyldte et skema, hvor man bagefter kunne se det var en depression. Jeg meldte mig derefter til kontanthjælp, hvor jeg blev sygemeldt på jobcenter. Så får kontanthjælp uden at behøve at komme i aktivering for en tid. Ville også hellere være uden indtægt end at skulle arbejde, for kunne tydelig mærke at jeg slet ikke kunne rumme det. Og det ville nok gøre det hele værre. Det går bedre nu, da både psykolog og gåture har hjulpet. Jeg har også bedt kristne venner bede for mig, det er rart at vide, nogen står sammen med en i bøn 🙂
Så vær ved godt mod, der er flere der oplever det samme eller noget lign. og forstår dig…
God bedring
Hej Bjarne
Jeg har lige læst din artikel om at komme tilbage igen, efter stress. Jeg er 49 år, og er igang med en uddannelse som social og sundhedsassistent. Jeg blev sygemeldt i slutningen af november, efter at have lidt af søvnbesvær i over et år. Jeg er ikke i tvivl om at min stresstilstand skyldes en lang tids overbelastning, pga nogle traumatiske oplevelser, eftrfulgt af et krævende uddannelsesforløb. Nu har jeg så gået herhjemme i nogle måneder og har fået god hjælp af psykolog og uddannelseskonsulent, og kan igen sove godt om natten. Min stresstilstand har heldigvis ikke udviklet sig til en depression, og jeg har et godt helbred ellers, så jeg begynder så småt at få lyst til at gøre min uddalse færdig (jeg mangler kun 6 mdr.) Du anbefaler at man starter på halv tid og at der bliver taget hensyn til én på arbejdspladsen, men mit “problem” er, at når jeg skal starte igen, så er det med en skoleperiode, hvor der skal skrives projekt og jeg skal op til eksamen, og det er ikke muligt at være på halv tid. Hvis jeg ikke gennemfører skolen, kan jeg ikke komme i praktik, og jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg vil reagere på det pres. Det går jo fint når jeg er herhjemme og bare kan gøre tingene i mit eget tempo, men det er noget helt andet “derude” i det virkelige liv! Samtidig vil jeg jo også gerne have det overstået, og blive færdig med uddannelsen. Jeg har kun mødt forståelse fra sagsbehandlere osv. men kan jo også godt mærke at de gerne vil have mig igang igen. Håber ud kan give mig et par gode råd
Venlig hilsen Helen
hej jeg har snakke med min læge om kring 3 gange bliver sygmeldt 14 dage på job en uge på job osv men som om min læge ikke lytter jeg er gravid har først barsel i juli men har volsom smerter og behov for at sidde tit og kan ikkæthold til at løfte på grund af smerter kan ikke hold lange arbejdes dage ud af træthed og smerter noget jeg kan gør han har love at sende en seld til sygehuset så jeg får tid men har ikke fådet den og på job har de sagt 2 gange du skal tag hensyn til dig selv men det ikke nemt når man arb i rema1000 og alt er tungt og man stadig får balade ved at stå stille syntes ikke mit arbr eller læge tager hensyn hvad skal jeg gør for holder ikke ud at gå hjem fra job med volsom smerter ud over dem jeg har….
Hej!
Har virkelig brug for et godt råd i forhold til min kæreste. Har nu været sygemeldt med stress i 4 måneder. Forsøgte at starte op efter en måneds tid, men fandt allerede efter et par dage ud af, at det var alt for tidligt. Er nu så småt startet op uden for normeringen (arbejder i vuggestue) med 3 timer 2 dage om ugen, hvilket så langsomt skal øges, indtil jeg når op på 37 timer.
Den stress jeg er sygemeldt med hænger sammen med nogle ret belastende private omstændigheder. Vi har i godt 2 år prøvet at få et barn, og har også været i fertilitetsbehandling de sidste halvandet år. Det er en hård omgang med meget håb og mange skuffelser, som til sidst blev lidt for meget for mig. Det skal også lige nævnes, at min leder og mine kolleger er meget forstående overfor hele min situation.
Problemet er, at min kæreste overhovedet ingen forståelse har for, hvad det vil sige, at være sygemeldt med stress. Jeg har hele tiden fornemmet, at han ikke rigtig kunne sætte sig ind i det. I dag kom det så frem, at han synes, jeg er pylret, og at jeg bare skal tage mig sammen. Han synes osse, at jeg har været doven og magelig, mens jeg har gået sygemeldt…at jeg har lavet for lidt. Her vil jeg lige indskyde, at jeg hele tiden har lavet alt det huslige…ryddet op, gjort rent, købt ind, lavet mad 3-4 gange om ugen, været lidt i haven engang imellem og andre småting. Nogle dage har jeg bare set lidt tv, læst en bog eller været en tur på biblioteket, hvilket så har været rigeligt for mig, og jeg har ikke haft energi og overskud til at lave mere denne dag. Men det kan min kæreste slet ikke forstå. Jeg har prøvet at forklare ham, hvordan man har det, når man har stress, at det kan være svært at overskue selv småting i hverdagen, men det er ikke lykkedes. I dag fandt jeg så nogle artikler flere steder på nettet, men han læste kun et par stykker af dem, så orkede han ikke at læse flere, da han sagde, at det drænede ham for energi.
Nu ved jeg simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre, for det er nærmest som om, han slet ikke vil prøve at forstå det. Jeg ved udemærket godt, at det kan være meget svært for den/de pårørende til den stressede, men synes godt nok heller ikke, at hans indstilling gør det nemmere for mig…tværtimod. Kan faktisk godt være lidt bange for, at hans manglende opbakning og forståelse, kan være med til at forhale min helingsproces. Føler mig så svigtet og alene, da han jo er den, hvis støtte og accept jeg har allermest brug for i den her svære situation. Hjælp!!!
Kristina
Hej Nathja
Det er forfærdeligt at have mange smerter. Det lyder dog som både din læge og dit arbejde gør noget, men at du ikke synes, at det er nok. Jeg kan kun støtte dit arbejde i, at du skal tage hensyn til dig selv. Hvis du mener, at du bliver urimeligt behandlet på arbejdet, så bør du tage en snak med din fagforening om dette.
Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård
Hej Kristina
Det er desværre ikke altid nemt at få andre til at forstå, hvordan man har det, når man er stresset. Det gør det ikke nemmere, når ens kæreste ikke vil sætte sig ind i det, fordi det ”dræner ham for energi”. Men du må holde fast. Næste gang han snakker om at ”dræne for energi”, så fortæl ham blot, at du har det 100 gange værre hele tiden, og at det ville hjælpe dig meget, hvis han ville prøve at forstå dig.
Der findes faktisk en rigtig god bog om det at være pårørende. Måske kunne du få ham til at læse den. Den hedder ”Tag dig nu samme, skat” af Lisbeth Fruensgaard. Det er lige præcis det, din kæreste tænker. Men når han læser boge, finder han hurtigt ud af, at det ikke er vejen frem. Se mere om bogen her: “Tag dig nu sammen, skat” – af Lisbeth Fruensgaard
Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård
Jeg har stress. Jeg har fået det fortalt af min læge; du har akut stress.
Det hele startede i december2010 hvor mit ældste barn blev syg, en ganske almindelig halsbetændelse. Hun blev derefetr konstant syg – 3 måneder varede det hele hvor vi ved utallige hospitalsbesøg tænkte; hvad sker der her???
Så sagde lægen en dag; jeg tror jeg vil tage flere blodprøver på hende. da blodprøverne er taget skal vi hen til lægen dagen efter for at høre resultaterne men min syge datter vågner ved ordene; mor jeg kan ikke gå !!?
Min datter humper rundt i stuen, på numsen – som en handicappet. Lægen siger pr. telefon at han har testet for kræft !? og at han har lavet en henvisning til et hospital pga. at hun ikke kan gå….
Vi får senere a fvide at hun ikke har kræft… det er en stor lettelse men det tage tid for hende at blive rask. Hun er i to uger på gigtmedicin og smertestillende. Hun går i børnehaven som hun plejer…
Der går to uger og en fredag aften midt i Disney sjov får hun noget galt i halsen. Hun kan ikke trække vejret, hun hoster og vi ringer 112. Det føles som evigheder men ambulancen kommer frem. Vi kommer på Riget og ved midnatstid skal hun have i fuld narkose.
…den venten….det er forfærdeligt….
Men hun vågner, vi tager hjem dagen efter og så bør alt vel være ok?
to dage senere begynder mine lægge at ryste ukontrollerbart! Jeg forstår ikke hvorfor jeg ryster på det tidspunkt. Jeg tænker det er overbelastning af den træning jeg gør hver dag, så jeg tager en pause på en uge. Jeg blir ved med at have rysten i benene. Min hænder ryster også, især den højre. Jeg græder så snart jeg kan få sendt den ældste af sted, og der sidder jeg så tilbage og ‘tager mig sammen’ på barsel med den yngste.
Jeg fik en lang snak med min leder (der også har haft stress, – arbejdsrelateret) og hun gav mig flere gode råd. dem fulgte jeg i 14 dage førend vi talte sammen igen. Der synes jeg at jeg havde fået det bedre.
Nu har jeg så været 2½ uge tilbage på arbejde og jeg føler at min hjerne er ved at smelte…?! Da jeg gik hjem fra arbejde i i går kunne jeg have sat mig ned og grædt lige der i bussen.
Min ryster aldrig gået væk men den er blevet forstærket og jeg græder hver gang jeg mundtligt og skrifteligt som nu, skal ‘snakke om’ hele forløbet.
Jeg har gået il psykolog og der sad jeg fra da jeg kom til jeg gik og græd uafbrudt.
Nu skal jeg så have taget en test pga. mistanke om forhøjet kolesteroltal… jeg har 8 uda f 10 tegn. Det hele er skræmmende og jeg kan slet ikke slappe af selvom det sikkert er en typisk normal undersøgelse.
Jeg tænker tit; hvornår får jeg fred? hvornår blir’ jeg normalt igen???
Jeg føler mig som en svækling der bare er SYG… magter ikke at gå på arbejde og troede lige det hele var ‘væk’…. forstår ikke hvorfor jeg hele tiden skal græde….?
Bare det at gå hjemme og være sammen med mine børn giver mere ro. At lave det jeg elsker. Min rysten om aftenen er næsten væk men har konstant uro i kroppen – det er mere eller mindre i løbet f dagen.
…jeg ved ikke om jeg fik spurgt om noget, det var bare rart at komme ud med det.
Magter ikke så meget mere lige nu….
mvh Sue
UNDSKYLD… det er ikke forhøjet kolesteroltal men, forhøjet stofskifte jeg skal testes for…
sue
stressfaktor 190… tog testen… kommer ikke bag på mig
Hvad nu hvis det er ens liv, som gør en stresset og man evt. er på vej ud i en depression….. Igennem en lang årrække har jeg være træt, ingen energi, overskud, tid, lyst, sexlyst…. og jeg har kun overskud til mig selv, min hund og min eneste fritidsbeskæftigelse – min hest…. men jeg har ikke overskud til at være mor…. dog bekymre jeg mig vildt over om mine piger har det godt nok hos deres far… og om hvor lang tid jeg skal leve sådanne… jeg kan pga. epilepsi ikke tage nogen opkvikkende piller… og min gamle psykiater (i 2003) sagde, at tog han min epilepsi medecin fra mig (som også er angstdæmpende) ville jeg helt sikkert blive meget syg… jeg var hos ham i forbindelse med at jeg mistede en baby….. og nu står jeg i en krise med min eksmand om vores to piger… han frasagde sig dem sidste år og nu har jeg taget kontakt til ham, da jeg ikke magter mere… men nu vil han have pigerne fra den ene dag til den anden…. og de har på 1 ½ år kun set ham i 5 weekender og det er over et år siden…. min yngste er lige blevet 5 år og har talevanskeligheder… min ældste bliver 12 år om 1½ uge… Hvad gør jeg….??
Jeg er dybt ulykkelig… og ved slet ikke hvad jeg skal gøre………..
Min stress faktor sagde 175……
Tænkte lige på… er svimmelhed uden grund også et symptom….?
Hej Sue
Det er godt at høre, at lægerne gør, hvad de kan, for at finde årsagen. Hvis det ikke er stofskiftet kan det være, at du skal tale med din læge om, hvorvidt det kan være en eller anden form for angs-reaktion.
Mvh Bjarne
Hej Bolette
Livet kan godt stresse. Stress hænger langt fra altid sammen med arbejde eller at have travlt. Du skriver også, at du er på vej ud i en depression. Jeg håber, at du har talt med din læge om det, så du kan få en behandling / henvisning. Med det, du skriver, så er det ikke noget, jeg kan hjælpe dig med i en blot, men noget, hvor du har brug for professionel hjælp. Med det du beskriver ville jeg mene, at det er en psykolog, der bedst kan hjælpe dig.
Mvh. Bjarne Toftegård
Hej 🙂
Nu sidder jeg og er igang med mit afgangs eksamens projekt, som omhandler stress.. Så jeg tog stress testen, fordi min veninde sagde at de symptomer hun lige havde læst om passede på mig.. Den var på 150 – men, jeg føler mig ikke stresset??? Synes jeg kan overskue det hele, altså jo.. Selvfølgelig er der dage hvor man kaster med tingene, fordi de ikke virker og hvor man hæver stemmen lidt højere og lidt hurtigere end normalt, men… Er det stres???
Hilsen Fie 🙂
Hej Fie
Hvis stresstesten siger 150, så er du enten stresset eller fysisk og psykisk ude af balance på anden vis. Man kan godt være stresset uden at ”føle sig stresset” … hvis man ikke helt ved, hvordan det føles. Jeg møder mennesker, der er gået ned med stress, uden at vide, at de var stressede.
Men uanset hvad, så bør du gøre noget, for at få det bedre igen. Hvis du er i tvivl om det er stress eller noget andet, så vil jeg foreslå, at du taler med din læge om det.
Og så håber jeg, at det går godt med dit afgangsprojekt, så måske har ændret karakter efter dine egne erfaringer med stress.
Mvh. Bjarne
Jeg har været sygemeldt i 4 uger pga en overbelastningsreaktion og sygemeldingen fortsættes (efter råd fra læge og psykolog) i hvert tilfælde i 3 måneder mere. Nu oplever jeg, at min chef presser mig til at afholde 4 ugers ferie (som vi normalt har krav om på min arb. plads) i juli måned, midt i min sygemelding. Dette har jeg det dårligt med og det føles helt forkert! Jeg er på ingen måde nogen der springer over hvor gærdet er lavest og, hvis jeg har ferie til gode, når jeg kommer tilbage, skal jeg nok sørge for at afholde den, når det generer mindst muligt på arbejde. Men jeg ved ikke om jeg har ret til at sige nej til at holde ferie under min sygemelding? Og det er i øvrigt svært at stå imod det pres fra en chef man normalt holder meget af og, når man i forvejen er “sårbar” og desuden en person, der går langt for at tilfredsstille andre (hvilket er en af de udfordringer jeg skal arbejde med i denne periode). Jeg har det nu rigtig dårligt og er sur og irritabel og spekulerer vildt over dette… Hvad gør man og hvilke regler er der? Hjælp!
Mange hilsner, Sofia
Hej Sofie
Jeg kender ikke nok til reglerne omkring sygemelding og ferie, men jeg tror ikke at din chef kan tvinge dig til at holde ferie, medens du er syg. Jeg vil foreslå at du kontakter din fagforening, da dette er en af de type sager, de er specialister i.
Mvh. Bjarne
….jeg skrev tideligere om min stress… det viser dig at jeg har for højt stofskifte….
bare lige værd at notere for mig at stress kan forvekles/ har mange af de samme symptomer som for højt stofskifte.
jeg kæmper stadig dagligt med min sygdom. Jeg har desværre været ude i fejlmedicinering, ikke udd. speciallæger m.m.
jeg er nu på rette vej men drt psykiske efterdpil kan vare i lang tid, desværre.
Bare lige lidt info….
Hej.
Mig og min familie vi vil gerne have at vores far skal få hjælp. Han gider ikke selv og få hjælp da han , mener han ikke er syg. Hvordan kan vi tvinge ham , til at få hjælp.
Hej Lone
Det lyder ikke så godt med din far. Man kan ikke tvinge nogen til at få hjælp. Hvis de ikke er indstillet på at få hjælp, så er det omsonst. Så før din far kan hjælpes, så skal han selv se i øjnene, at han er syg, eller i det mindste ikke har det godt nok til at være den, han gerne vil være. Nogle gange hjælper det at allierer sig med nogen, der kender ham og ikke er helt så tæt på. Dem lytter vi nemlig mere til, end dem, der er tæt på.
Mvh. Bjarne
Hej
Jeg er sygemeldt fra mit job på 3 uge imorgen.
Jeg er sygemeldt pga for lavt stofskifte, men jeg mener også jeg har stress.
Min leder kontakter mig engang om ugen for at høre hvordan det går. Det har jeg det dårligt med.
Hvordan siger jeg nemmest til min leder at jeg har det rigtig skidt,og at min krop bare trænger til ro.
Jeg er slet ikke klar til at komme tilbage. Skaljeg fortælle min leder at jeg mener det er stress, eller bare holde mig til det med stofskiftet, som også kan være langvarrigt.
Skal jeg tage en snak med min læge om det igen? ogsige at jeg også mener at det er stress jeg har.
Har i nogle foreslag? På forhånd tak
vh Gitte
Hej Gitte
Jeg vil anbefale, at du taler med din læge om, hvorvidt du kan være stresset. Det kan nemlig være svært at skelne mellem stresssymptomer og symptomer i forbindelse med stofskiftesygdomme.
Hvis din læge mener, at du også er stresset, så skal du finde en vej ud af stressen. Her kan det være at din arbejdsplads kan være behjælpelig, da man mange steder har sundhedsordninger til dette. Ellers skan du se mere om mulighederne her: Stresset, hvad gør du så?
Vedr. at fortælle din leder om det, så er min erfaring, at man komme længst ved at være åben omkring stressen, specielt hvis den er arbejdsrelateret. Så med mindre der er gode grunde til andet, så vil jeg foreslå, at du fortæller din leder om det. Det, at vedkommende ringer hver uge, kan være en del af den sygepolitik, der er på din arbejdsplads.
Mvh. Bjarne
Hej
Jeg skri´ver da jeg går hjemme med stress og depresion. Har nu gået hjemme siden 22/9-11. Er af den type der ikke kan gå fra arbejede før skrivebordet er tomt, og tænker desværre mere på andre end mig selv. Nu er det sådan at min noget yngre kollega er blevet delvis sygemeldt, pga stress da jeg ikke er der. Min chef rykker efter hvornår jeg kmmer, men der er åbenbart ingen forståelse….. Hvad skal jeg gøre.
Mvh Elisabeth
Hej Elisabeth
I den situation, du er i, så skal du virkelig passe på dig selv. Jo mere din chef presser dig, jo længere tid tager det at blive klar, men det lyder ikke til at din chef er klar over det. Skub det fra dig, så godt som du kan.
Du bør også finde ud af om du kan få nogen form for hjælp, f.eks. gennem dit arbejde eller din eventuelle fagforening.
Når du på et tidspunkt starter igen, så bør du have en snak med din chef om, hvordan I undgår, at du bliver stresset. Måske skal du have en tillidsmand el. med til den snak. Det vil være på reduceret tid til at begynde med. Og hvis du starter, før du er klar, så er det som regel bedst med to timer om dagen fire dage om ugen (mandag, tirsdag, torsdag og fredag). Efterhånden som man er klar til det, kan man sætte det én time op ad gangen.
Mvh Bjarne
Hej
Jeg skriver, da jeg oplever at være ramt af stress, men har idag været hos min læge, der ikke mener at kunne give mig en sygemelding. Jeg er i øjeblikket studerende og magter ikke at få kravene fra studiet og i mit private liv til at hænge sammen. Mit ønske er derfor at få en deltidssygemelding, hvor jeg forlænger studietiden med et år til at nå de samme eksaminer. En deltidssygemelding vil kunne give mit ret til ekstra SU i en periode.
Jeg skriver fordi jeg er i tvivl om hvilke muligheder jeg har. Jeg er ikke selv i tvivl om at jeg er dybt presset og på sammenbruddets rand. Jeg har forklaret min læge at det bl.a. skyldes et underskud der er blevet oparbejdet over tid, fra et liv med tre små børn, en tredje graviditet med konstant kvalme, et spædbarn med kolik og senest min fars pludselige dødsfald. Jeg har nu i flere år ikke kunne magte mine egne børn, ikke kunne tage vare på mig selv og været afhængig af hjælp til alt fra indkøb, madlavning mm. fra min mand. Oven i travlheden er så chokbearbejdningen efter at have mistet min far. Jeg mærker tydeligt, at nu er grænsen overskredet for hvad der er til at bære. Men min læge mener, at sålænge jeg ikke har en depression eller lignende, kan hun ikke hjælpe. Er det sådan det er? Eller har jeg andre muligheder? Venlig hilsen. Magali Carlsen
Udbrændthed eller stress
Hej Bjarne.
Jeg har været sygemeldt pga. stress siden 30.8.11 og har mange gange mistet tålmodigheden med mig selv, for hvor lang tid kan det dog tage, at komme på højkant igen?
Jeg oplever stadig den samme mathed i kroppen og manglende mentalt overskud, og den eneste fremgang jeg mærker er, at jeg nu er bedre til at lytte til min krop og acceptere at den ikke kan mere end den kan.
Så var det jeg stødte på begrebet udbrændthed, og syntes det klingede lidt a la mig, men har svært ved at finde den nøjagtige forskel, kan du hjælpe mig her?
Mange hilsner og tak for en meget hjælpsom hjemmeside, Anja
jeg er sygemælt for strres må jeg gå ud og synge lørdag aften jeg synger i et band
Kære Bjarne
Jeg har det rigtig rigtig dårligt med stress, som har udviklet sig til depression og angst. I store træk så er forløbet følgende: 1987 søgte jeg første gang læge p.g.a. stærke mavesmerter og hovedpine (stress). 1989 havde jeg fortsat samme problemer men herudover var jeg deprimeret og havde i perioder søvnproblemer. Min læge foreslog, at jeg skulle tage orlov (da jeg ikke ville sygemeldes), hvilket jeg ikke gjorde. 1991 var jeg om muligt endnu mere stresset, men blev “reddet” ved, at jeg fik mulighed for 1 års pause (selvbetalt) fra mit job. 1997 gik jeg helt ned med flaget. Magtede intet havde det meget meget dårligt. Kunne intet klare og følte ikke jeg kunne “være i min egen krop”. Kunne heller ikke forstå, hvad der skete med mig, da jeg jo altid havde haft styr på alting. Var sygemeldt af 2 omgange men mindre end 14 dage i alt, da det var alt afgørende (flov, nederlag m.m., hvis det blev offentligt) for mig at køre videre som intet var hændt. Jeg fik det dog værre og værre og gik i lang tid til psykolog, men det hjalp ikke. Til sidst måtte jeg på medicin (Cipramil). 2003 havde jeg det så dårligt, at jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle kunne klare at fortsætte med at arbejde. Igen blev jeg “reddet” ved, at min mand fik mulighed for arbejde i udlandet, hvilket vi sagde ja til, da jeg så igen kunne få en pause fra arbejdsmarkedet uden, at jeg ville komme til at ligge systemet til last. Efter 3 år i udlandet /2006) ønskede jeg at vende tilbage til Danmark, da jeg ikke kunne se mig selv uden arbejde i resten af mit liv. Jeg fortsatte med medicin i hele udlandsperioden. 2009: fik jeg det igen så skidt, at jeg måtte sygemelde mig 14 dage på fuldtid og 12 uger med 2 timer mindre arbejdstid dagligt (men samme mængde arbejde). Det var første gang, at mine problemer blev offentlig kensdte. Nov. 2011: Den er nu helt gal igen og har netop måtte sygemelde mig. Jeg har det rigtig skidt og kan ikke se, at jeg på nogen måde kan “komme op på hesten igen”. Jeg har siden 1987 levet med stort set daglig hovedpine og indimellem også ondt i maven. Fra 1997 herudover angstanfald og nervøsitet, jævnlig kvalme og svimmelhed. Fra 2009 har jeg det lige så dårligt MED medicin, som da jeg ikke tog medicin. Jeg er – desværre – perfektionist, meget pligtopfyldende, sætter mig selv sidst. Folk omkring mig opfatter mig som meget dygtig og at jeg altid har styr på alt og ikke spor svag og ser ikke hvordan jeg rent faktisk har det. Faktum er, at jeg i dag er meget langsommere til mit arbejde, har meget svært ved at koncentrere mig, spiser smertestillende hver dag for at komme afstedpå arbejde, Tager længere tid om ny læring og ikke mindst, at min hukommelse er så dårlig, at jeg må skrive alt ned, hvad jeg snakker med mine kunder om, da jeg ikke kan huske noget om det vi har aftalt næste gang jeg snakker med dem. Der var en meget lang redegørelse, men for at du kan forstå bekymringen bag mine spørgsmål, som er: Hvor meget skade tror du min hjerne har taget (er bange for at jeg er begyndende dement)?? Kan min krop holde til mere eller SKAL jeg sige stop nu?? Jeg er ubeskrivelig ked af, hvis jeg skulle være nødt til at sige fra på jobmarkedet, da jeg er glad for mit arbejde selvom jeg kan mærke, at det gør mere skidt en godt for min psyke og krop?? Har du nogle erfaringer med tildeling af førtidspension med et så langvarigt stress/depressionsforløb som mit? Kan på den side heller ikke overskue at skulle gennem møllen omkring arbejdspørvning m.m. På den anden side, så kan jeg ikke – hvorend jeg gerne ville – klare det mere.
Mvh. Grethe
til grethe
jeg er nu ude af min strees men jeg må tit og ofte søge til de ting jeg lærte under mit forløb, hvis du bor i kbh området kan jeg varmt andbefale en strees gruppe hos frihedens lægecenter den er under psykiaterne den går på at klare livet med job og medicin, jeg fik også altanativ behandling i form af rebirthing ved pia riddertoft og de teknikker bruger jeg den dag i dag jeg har nu været medicinfri i over et år.
den psykolog du har været til har ikke formået at give dig forståelse og redskaber tila t lægge dit liv om og så længe det ikke sker vil det være møllen om igen og igen. under hele mit sygdomsforløb var jeg ærlig omkring alt og jeg har fået så meget tilbage på den konto det er jo helt utroligt hvor mange mennesker der bliver ramt
held og lykke
lone
Hej Grete
Når man er så stresset, som du er ligenu, kan man ikke forestille sig, at man nogeninde bliver klar til at arbejde igen. Men netop derfor, skal du lytte til hvad din krop siger, og den skriger på en pause. Du skal øve dig i at være ligeglad med, hvad andre tænker, dit helbred er vigtigst. Jeg tror ikke det er begyndende demens du lider af, men når man er stresset husker man ikke så godt. Jeg har på et tidspunkt været sygemeldt i 5. mdr med stress, og lang tid inden min sygemelding, kunne jeg være ved at sige noget, men pludselig slet ikke huske, hvordan jeg skulle afslutte sætningen. Koder og navne, kunne jeg heller ikke huske.
Pas godt på dig selv og sørg for at lave ting der gør dig glad, og masser af ro. God bedring.
Mvh Lene
Hej
Jeg har i en periode på 3-4 måneder – siden min sommerferie, følt mig utrolig træt (sover ca. 3-4 timer om natten og så kan jeg ikke mere), udmattet, sløv, syg, glemmer ting, ukoncentreret, mit eksem er blevet meget slemt, jeg har ondt i kroppen, tænker på alt muligt uden at holde styr på tankerne – jeg har bare ikke været mig selv i rigtig lang tid. Så jeg tog ned til min læge og fik snakket lidt om det,,, han tog en blodprøve og sendte mig hjem 4-5 minutter efter med en masse nye tanker. Jeg fik ikke svar på ret meget, at sagde dog at jeg lider a stress men at jeg kan ringe om 2 dage og få svar på min blodprøve ,, og derefter finde ud af hvad der skal ske?! Føler ikke at han tog mig alvorlig. Jeg har ligget i sengen siden, er meget træt men kan ikke sove. Hvordan får jeg det bedre når jeg ikke synes at min læge fortæller mig hvordan jeg bliver rask? Er jeg slet ikke syg? Han sagde at der ikke er noget at gøre ved søvnmanglen… Sygemelde mig vil han ikke fordi jeg er elev. Det var det han sagde,,,. Grunden til at jeg føler alle de her ting er udelukket arbejdsrelaterede. Mon han vil jeg bare skal blive rask af mig selv,, med tiden? Jeg skal på arbejde i morgen… I 13+ timer… Vi har status… Jeg orker det virkelig ikke.. Vil bare sove.
Hilsen Maria
Hej Bjarne
Skrev til dig i november 2010,. vi gerne fortælle, hvordan det er gået siden. Havde i en lang periode tårn højt blodtryk 236/130 det bliver behandlet og er rimeligt stabilt nu. Jeg kom tilbage på arbejdspladsen og fik sagt farvel det var godt nok hårdt, men jeg gjorde det. Jeg startede 1. maj på kommune, hvor de hjælpe mig med, at finde et job, i starten var jeg rigtig sårbar og de skulle ikke presse mig så fik jeg det rigtig dårligt igen kunne jeg mærke. Jeg startede på en af deres kurser, hvor det var en sygeplejeske som også er coast. Det var utrolig godt det varede 5 dage med 1 uges mellemrum. Et utrolig lærrigt kursus alle burde tage. Lærte bl.a om at mennesket er lige som et hus ,hvis fundamentet på huset ikke er bæredygtigt og sundt er resten af huset ikke bæredygtigt. Hvis vi mennesker ikke har en godt fundament, det kan være familie, venner arbejde o.s.v så fungerer vi heller ikke ordenligt. lærte også om KRAMSs = kost , rygning, alkohol, motion, søvn og sex.
Lærte også om livshjulet og om ,at vi ikke skal hæve overlæggeren højre end at vi kan komme over den. Nogle gange har jeg gravet min overlægger ned.
Et helt fantastisk kursus som har hjulpet mig meget. Jeg mangler dog stadig et job, som kan være svært at få når man er flekser, har dog været i praktik i 4 uger som målmandstræner i den største fodboldklub i Danmark, det var en once in a leif time oplevelse. Har dog stadig et problem som du måske kan hjælpe mig med, jeg har stadig utrolig svært ved og komme i seng om aften, 2-3 gange om ugen kommer jeg slet ikke i seng, selvom jeg ikke sover om dagen, ved det ikke er sundt ej heller for mit BT, kan det have noget med ,at jeg muligvis er ved og gå i overgangsaldren ? og kan stress fremskynde overgangsaldren?
Sidst men ikke mindst tusind TAK for en rigtig god hjemmeside.
God bedring til alle jer der har det skidt.
Kære Grete, du har fortjent bedre!
Er selv i langvarig stressperiode og kæmper med at få mere styr på mig selv.
Prøv at se dig selv lidt udefra og find den største omsorg og empati frem og sørg så for at beskytte dig med den største kærlighed. Jeg forestiller mig at du føler dig magtesløs og har mistet kontrollen, så du bare rider ud ad tangenten med de ubevidste negative reaktioner. Det er meget fortvivlende og du har brug for at vende situationen og jeg er ikke i tvivl om at du har energien og evnerne.
Forkæl dig selv mest muligt med nogle af de ting som betyder meget for dig; musik ?(god livemusik er fantastisk) fx. bare et fortryllende nummer, Mozarts ‘Exsultate Jubilate’ (hør det nu på bibzoom.dk), et godt glas rødvin hvor du aktiverer alle sanser? En gåtur i naturen!
Skriv mindst tre ting ned som du jo godt kan se er nogle af dine meget fine kvalifikationer og gentag dem stille og roligt fx når du skal i seng og gerne med minder om de gode oplevelser og prøv at føle glæden ved det – du, om nogen har fortjent den!
Måske er der slet ikke så stor grund til din bekymring – prøv at check emnet ‘særlig sensitive mennesker’ ud… det kan være at det er en øjenåbner for noget af din situation og dét kan faktisk være lidt af en gave at tilhøre den gruppe hvis man spiller kortene lidt rigtigt. Jeg tror at du er i stand til at føle meget stærkt – det handler bare om at blive mere bevidst og få en kontrol over alle de reaktioner og følelser du har og i en fin balance acceptere visse af dine vilkår og glem nu ikke at græsset langtfra er grønnere hos andre. Måske roder du op i gamle ting som du mener kan forklare noget af din situation – dét kan du jo egentlig ikke bruge til noget, det handler om nu, så parkér hændelser og uretfærdigheder. Vi har jo alle kors at bære og vi skal alle lære at blive bedre til at nyde nuet – de små ting som betyder så uendelig meget. Nå nu blev jeg sgu næsten helt religiøs – jeg håber det bedste for dig, Grete!
Kram Ulf
Hej
Jeg er nu deltids sygemeldt på 4 måned. Det startede med at jeg var nået så langt ud at jeg ikke kunne falde i søvn om aftenen, vågnede tit i løbet af natten, var træt og uoplagt hele tiden, havde dårlig samvittighed over alle de ting jeg ikke nåede i min hverdag at jeg ikke havde ordentlig overskud til mine dejlige børn og min dejlige kæreste, havde meget hjerte banken, angst anfald, tankerne i mit hoved kørte rundt og jeg kunne ikke samle mig om noget. Jeg fungerede ikke seksuelt og efter samtaler med min kæreste om at mit initiativ til hverdagen var væk tog eg til lægen og fik konstateret en let til middel depression udløst af stress. – Jeg havde i en periode på et år haft en nabo der spillede MEGET højt musik i døgndrift to små børn (tvillinger) og et arbejde med mange timer. Og lige pludselig ramte virkeligheden mig. Jeg kunne ikke noget som helst. Jeg fik en deltids sygemelding på 2 dage om ugen, begyndte ved psykolog, men måtte hurtigt sande at jeg måtte op på 3 dage om ugen som endte i en fuldtids sygemelding. Nu er jeg tilbage på 4 timer om dagen, 4 timer om ugen, jeg føler mig stadig ikke klar til flere timer og er træt når jeg kører hjem, men det hjælper mig at jeg har kollegaerne og en chef der virkelig bakker mig op. Mit budskab er til alle jer med tvivl. Gå til lægen, det bedste man kan få at vide er at der ikke er noget om snakken. Til gengæld hvis der er kan I komme igang med behandling med det samme! Det hjælper. Jeg går stadig til psykolog og det har virkelig rykket mig!
Jeg har lang vej endnu og tænker tit hvornår kan jeg ikke tillade mig at være syg mere, samtidig ved jeg godt at skal jeg være rask skal jeg passe meget på!
God bedring!
Jesper
Hej!
Jeg er sygemeldt på 8. uge med stress og som følge deraf mild-moderat depression. Jeg har igennem mit sygdomsforløb haft mange spekulationer om både det ene og det andet og specielt fremtiden, hvilket har gjort at jeg har haft enorm svært ved at have fokus på mig sellv og kun migselv. Og hvordan får man overhovedet energi og overskud til at klare de alm hverdags ting når man har en kæreste som ikke er meget hjemme pga hans arbejde og lang transporttid osv. ??Syntes alt sammen virker så uoverskueligt på trods af at jeg jo faktisk har været sygemeldt i 2 mdr. nu. Oveni fik jeg lige pludselig et nyt problem jeg skulle forholde mig til, der blev tilsendt en ny rulleplan fra mit arbejde hvor de ændrede i mine arbejdsvilkår så jeg skulle til at arbejde i blandede vagter dag/aften og aftenvagter passer bare MEGET dårligt ind i vores hverdag da jeg ikke har nogen til at være hos mine børn om aftenen pga min kærestes arbejde…..Efter lang tids overvejelser, spekulationer, frustrationer og samtaler herhjemme valgte jeg så at sige nej til denne vagtplan, hvilket vil sige at jeg bliver opsagt min stilling. (den nye plan skulle træde i kraft 1. april). Må jeg godt på baggrund af det søge nyt job selvom jeg er sygemeldt?? Tænker lidt at det er i alles interresse at jeg finder noget andet inden min opsigelses periode udløber, og jeg søger jo ikke job i samme slags virksomheder jeg kommer fra (altså plejehjem som SSA) da det er det stressende arbejdsmiljø derfra der har bragt mig her idag…..Jeg har planer om at søge steder hvor jeg ved at det er mindre stressende og aldrig mere skal jeg tilbage til plejehjemsmiljøet, har holdt til det i 11 år og kan ikke holde til den udvikling der sker i øjeblikket med nedskæring på nedskæring og sygmeldinger der ikke bliver dækket……
Hej!
Jeg har været sygemeldt med stress siden slutningen af november 2011. Jeg er ung folkelærer og efter halvandet år i jobbet hvor jeg kørte med 200 km i timen blev det for meget. Der var alt for lidt opbakning og meget tunge elevsager. udover det brugte jeg 15 timer i ugen på transport.
Jeg havde af flere omgange vild hjertebanken og voldsom hovedpine i weekenden. Alle omkring mig kunne se den var gal og prøvede at stoppe mig, men jeg havde mistet virkelighedsfornemmelsen, og min indre chef kørte derudaf. Det endte med, at jeg var syg en længere periode pga. svimmelhed, men jeg forbandt det ikke med stress. Efterfølgende blev min hukommelse dårligere og jeg arbejdede langsommere og langsommere, så forberedelsestiden og opgaveretningen blev lang. Min kæreste og jeg skændtes oftere og oftere, og jeg blev hurtigt opfarende.
En nat i weekenden op til december brød jeg sammen, hele verden brast og min kæreste fik mig med til lægen mandagen efter, hvor jeg var ved at besvime, nok fordi virkeligheden ramte mig. Jeg blev akut sygemeldt, og det blev det ikke bedre af. Jeg græd hele tiden og havde voldsomt dårlig samvittighed. Når min kæreste ikke så det, arbejdede jeg videre på mit arbejde og gjorde klar til at starte igen. Jeg havde konstant en irriterende hovedpine. Min fantastiske læge stillede mig spørgsmålet: Er det sådan du vil leve dit liv? Og det var det naturligvis ikke. Jeg er ikke uundværlig på min arbejdsplads, men det tog mig lang tid at indse.
Jeg er langt fra ovenpå endnu og rører jeg ved noget der minder om pres, græder jeg og får hovedpine. Jeg har f.eks. fået hovedpine af at skrive dette. Men håber nogen kan bruge det til noget.
Jeg kom ud af mit arbejdsmiljø, og jeg er stolt af min beslutning nu. Der er ingenting, der er det værd!
Til alle: husk jer selv frem for arbejdet. Det er ikke det værd!
Helt enig!
Men heldigvis kan det også lade sig gøre at komme tilbage igen. Jeg har selv været sygemeldt tidligere i 5 måneder, hvor jeg havde det som dig, også samme erhverv. Det går langsomt fremad i starten, og der er store tilbagefald, specielt når der stilles krav til en. men langsomt bliver det bedre, og så går det heldigvis hurtigere fremad.
Hej.
åh ja, tænk at turen er kommet til mig – og jeg har benægtet det så længe.
Fik i denne uge konstateret virus på balancen. Jeg kunne slet ikke komme ud af min seng i 3 dage. Alt drejede rundt og svimlede for mig – det er blevet meget bedre, men det er ikke helt i orden endnu efter 7 dage….. Jeg ved ikke hvordan det startede? Jeg har over en persiode på ca. 2 år, i perioder, følt mit træt, ugidelig, dvask, ukoncentreret, jeg taber af og til totter af mit hår osv….. jeg har for det meste utrolig ondt i min nakke og det piner mig at jeg ikke ved hvad der er galt med nakken trods lægebesøg osv…. Jeg oplevede så for ca. 1 måned siden at skulle handle, og pludselig svimlede alt for mig og jeg måtte tage hjem igen – det har jeg oplkevet et par gange inden for den sidste måned, mit syn er også blevet værre……. Jeg er bare forvirret – jeg har taget en stress test og har for mange røde signaler.
Hvordan tager en læge stilling til om man har stress?
Og hvad er behandling for stress?
Jeg tror i virkeligheden at jeg er stresset, og at det ikke er en virus på balancen – men jeg bliver ved at benægte at det er det der er i vejen, og vil ovenpå hurtigst muligt.
Hvor lang tid kan man gå og være stresset før man er arbejdsdygtig igen?
Mange tak
Hilsen Sus
Hej Sus!
Tror (hvis du ikke allerede har gjort det) at det ville v.ære en rigtig god ide hvis du opsøgte din læge, for umiddelbart kunne det rigtig godt tyde på at du har stress:( Lægen spørger om forskellige ting og tager en test og sygemelder dig højst sandsynlig. Nogle læger sygemelder kun i 14 dage af gangen (det gjorde min) men det betyder ikke at man nødvendigvis er klar til at komme tilbage efter de 14 dage, men blot at lægen måske gerne vil se dig igen. Mange gange følger der en depression med når man får stress så kan der blive tale om antidepressiv beh. men ellers kræver stress bare rigtig rigtig meget ro og hvile til at komme ovenpå igen. Du skal med andre ord have fokus på dig selv og kun dig selv på trods af dårlig samvittighed og hvad der ellers hører med…..Det er meget forskelligt hvor længe man er sygemeldt efter en stressperiode, det mest normale er 2-4 mdr. men nogen er sygemeldt meget længere, men det kommer an på mange ting.Bla hvor længe man har været stresset, hvor markante symptomerne er osv. Jeg har nu været sygemeldt i snart 3 mdr. og er ikke klar til at starte op endnu, det er noget der kræver rigtig meget tålmodighed og det vil kører lidt op og ned i perioder…..Håber at du har fået opsøgt din læge og at du har fået noget hjælp siden du skrev dit indlæg, ellerrs så skynd dig at komme afsted, det kan næsten kun gå for langsomt 😉
håber at du har kunnet bruge noget af det jeg har skrevet:)
Med Venlig Hilsen
Monika
Når jeg sidder og læser om i andres sygemelding, blir jeg på en måde lettet. Har gennem godt 2 mdr været sygemeldt pga arbejdsbetinget stress, efter vold og mange tilbagevendende trusler på jobbet.
Jeg bliver ved at ryge tilbage i det sorte hul. Synes at hver gang jeg er på vej op, så sker der noget ( ofte bagateller i andres øjn )
Men troede det var mig, som den var helt galt med, at jeg stadig blir ved at have det så dårligt…
I sidste uge nævnte lægen muligheden for at jeg skulle til at starte op på job på del tid.. puha, det har så lige givet mig en uges total nedtur.
Jeg ser ofte venner, og min kæreste støtter mig, men jeg har intet overskud, er frygtelig træt, blir indimellem så trist og ked. Men meget af tiden er der også den her vilje, som lige præcis gør at jeg ser venner næsten hver dag, da jeg ved, at deres kontakt hiver mig ud af sengen. Forsøger at træne jævnligt, men her er også perioder, hvor jeg bare ikke kan overskue at komme afsted.
Men hvor længe skal jeg forvente det her kan fortsætte. Farer stadig sammen ved lyde, specielt når jeg har trætte perioder. Hvilket jo er nemt at have, når man i perioder vågner pga mareridt osv.
At kollegaer m.fl. spørger ind til hvornår jeg kommer tilbage er svært, jeg føler mig ik klar til at skulle forholde mig til konflikter og trusler igen.. Hvilket ikke kan undgås på mit arbejde.
Går fortsat ved psykolog, han vil at jeg overvejer min fremtid mht job..
Hilsen Rikke
Jeg har snart været sygmeldt i 3 år og det er meget længe på og angst. Jeg er en af dem som ikke kan finde ud af mine grænser hvornår det er nok før jeg er gået ned. Nu har ingen energi mere og det er min største frustration. At aldrig mere blive den samme ernergiske person som lavede sjov ting – elsker at arbejde og møde nye mennesker. Jeg har fået at vide at jeg aldrig bliver helt rask. OG Hvad skal jeg så. Ja jeg ved det virkelig ikke endnu. Lige en komentar til Rikke. Det er ” normalt ” lige som man tror man er ok til at arbejde ryger man ned fordi ktoppen ikke er parat til det. Det mentale er anderledes end det fysikske og det skal man lige finde ud af og skille det ad. Jeg kan kun give dig ret, man bliver skuffet når det alligevel ikke lykkedes. Du skal lære at det er dig det drejer sig om ikke hvad andre tænker. De ved ikke hvad det måske handler om. du skal lære dig selv at du er ok uanset hvad andre mere for alle har en mening. Håber du kommer vidre. Skriv til mig hvis du vil snakke eller spørge om noget du gruer over.
Hej Bjarne.
Min branche er generelt hårdt mht. overarbejde, men jeg har i perioden hvor jeg har oplevet symptomer ikke haft nær så meget overarbejde som de senere par år eller mine kollegaer. Jeg har dog enkelte gange arbejdet igennem en hel nat for at tage på arbejde næste morgen, hvilket selvsagt ikke er sundt. Derudover har min mor fået brystkræft og min familie fået konstateret en sjælden arvelig øjensygdom, hvor anlægget ligger i os alle, men sygdommen er brudt ud ved min bror.
Jeg har siden november haft nogle problemer/symptomer, der kan skyldes stress, herunder søvnproblemer trods træthed, På et tidspunkt besvimede jeg kortvarigt på arbejdet. Efterfølgende undersøgelser viste ingen tegn på sygdom. Min arbejdsgiver var god til at aflaste mig i perioden efter.
I de efterfølgende måneder indtil nu har jeg haft både gode og dårlige perioder. Der kunne gå et par uger, hvor jeg syntes, at det var ved at blive godt, for at jeg så syntes, at det hele var træls ugen efter igen. Jeg har på nær den første dag efter jeg besvimede været normal aktiv på arbejdet, dog hvor min chef har været god til at aflaste mig. Jeg har altid været god til at holde en facade. Spørger min chef eller mine kollegaer, hvordan jeg har det, siger jeg altid “fint” uanset virkeligheden og er generelt aldrig syg.
For 1½ uge siden gik det galt igen. I stedet for at møde hos kunde ringede jeg til min chef, der kom forbi og fortalte ham som den første om mine fortsatte problemer. Det var efter en nat uden søvn og hvor jeg begyndte at ryste og tude inden jeg skulle på arbejde.
Jeg kan umotiveret tude, fx når jeg er alene i bilen, jeg ryster tit på hænderne, har hjertebanken, søvnproblemer trods træthed, udpræget nervøsitet, kan ikke altid huske selv det jeg jeg er blevet spurgt om. Det værste er, at når jeg føler problemer og ikke kan sove, så har jeg til tider endt med at ligge i sengen og tænke tanker om at skade mig selv. Der er kæmpe forskel på tanke og handling
Jeg ser det som en problemløser. Men tanken om at såre folk omkring mig gør, at det aldrig vil blive aktuelt, men tanken bekymrer mig alligevel.
Da min chef fandt ud af dette valgte han at sende mig til psykolog. Jeg har været der 2 gange indtil nu. Jeg ved ikke, om det hjælper. Jeg kan sagtens høre, hvad han siger, og min sunde fornuft kan sagtens forstå det, men det svære er at acceptere/integrere det han siger.
Jeg har kort mailet til lægen om at få noget at sove på, men han haf afvist, da sovemedicin er noget skrammel og beder mig tale med psykologen om det.
Jeg føler, at jeg har stress symptomer, og havde 154 points i testen her på siden. Jeg har dog aldrig brudt sammen eller lignende hos psykologen. Derfor tænker jeg, hvor “alvorligt” det egentlig alligevel er, om det er noget pjat.
Jeg har tudet hjemme og været tæt på det på jobbet, men det er som om, at jeg ved psykologen er “overfladisk”. (jeg ved ikke, om det giver mening).
Mine tanker går meget på, om min læge vil betegne det som pjat i forhold til andre. (Jeg synes selv at stress (og depression for den sags skyld) er blevet en mode. Ikke dermed sagt, at folk ikke har det, men det er også blevet en nem forklaring).
Jeg kan bare mærke nu efter 3 dage uden reel søvn bortset fra måske 2-3 timer dagligt og mine øvrige symptomer, at jeg er ved at være frustreret – på trods af, at jeg har været forbi psykolog 2 gange og ikke har brudt sammen foran ham som man måske kunne forvente.
jeg gik ned med stress d. 5 marts og begyntde efter tre uger at komme på besøg en times tid hver dag og så har jeg i samrabejde med min chef arbjedet mig op og blev delvis raskmeldt d. 30 april på 2,5 timer… nu er jeg så kommet i klemme hos jobcenteret (jeg har fast arbejde som jeg er ved at arbejde mog op i timer ved…) men kontakten fra jobcenteret har lige haft ringet at fordi jeg KUN er stegt til 2, 5 timer om dagen så må jeg ikke holde ferie i år. jeg skal også fremligge en plan til hvornår jeg er tilbage på fuld tid inde for to uger… kan de forlange det? jeg har et godt samarbejde med min chef og vi tager det to uger af gangen… og nu er jeg kommet under §56. hvad må og må de sige jeg skal fra jobcenteret og er jeg i klemme eller????
vh Lotte
Kære Bjarne,
Jeg har været hårdt ramt af stress i 5 mdr med fuldtidssygemelding og er nu på deltid med 15 timer om ugen. Jeg har nu super gode dage med mere energi end jeg har haft i mange år, men jeg får stadig timer og dage, hvor en masse stress symptomer pludselig vender tilbage og hvor jeg har det dårligt, hvis jeg bliver lidt presset på hjemmefronten eller arbejde. Jeg er meget i tvivl om dette er efterveer efter flere års stress eller om jeg stadig ikke er rask og skal sygemelde mig på fuld tid igen. Hvad gør man når det både går meget fremad men stressen stadig melder sig.
Vh Anette
Hejsa, jeg blev sygemeldt med stress for 4 mdr siden, og er nu klar til at tænke på arb igen. Starter om en måned, og ser frem til det. Jeg har siddet i en mellemleder stilling (team lead for 4 personer), og fik idag at vide at de ikke vil indsætte mig i denne igen, men et niveau ned – eller nærmere skal jeg agere som specialist fremfor team leder. De ansætter en ny til team leder rollen. Dette slog mig ret meget ud, idet roden til stress ikke lå direkte i jobbet men i udfordringer med en chef (kommunikation og uklare roller). Chefen er blever fyret og udskiftet og beslutningen om min rolle er fra HR samt ny chef.
Er det forventeligt efter en stresssygemelding at man “degraderes” eller “fritages” for ledelsesmæssige opgaver? Jeg er en kompetent medarb og har kun opfattelsen af at de er mere end tilfreds med mit hidtidige arb, så derfor er det et stort slag at sygemeldingen nu ender ud i jeg mister min rolle som team leder. Som de siger, de gør det KUN for a passe på mig….. Men jeg er meget uenig. Dette føles som en bjørnetjenste.
Håber meget på svar og gode råd.
Christina
Hej Christina
Det er virkelig synd for dig og du burde i den grad have været taget med på råd inden, at ledelsen blot besluttede at du skulle nedgraderes. Uanset hvad udfaldet havde været, så er det vigtigt, at man føler at man har haft indflydelse/ejerskab på beslutningen – MEN MEN sådan er det desværre ikke så ofte i DK. Der skrives mange flotte ord omkring medarbejdernes indflydelse på egen arbejdssituation, men når det kommer til stykket, så er det ofte tomme floskler. Jeg er selv sygemeldt med alvorlig stress/depression efter at have været alt for engageret i mit arbejde. På trods af, at ledelsen – som i dit tilfælde – intet havde at udsætte på mit arbejde, tværtimod, så blev jeg efter 4 måneders sygemelding fyret. I mit tilfælde havde det også at gøre med en (som en af mine kolleger skrev til mig) total uduelig ledelse. Jeg er ikke bitter, da det kun vil ramme mig selv, men jeg sidder tilbage med en læring/erfaring om, at så længe man ikke viser nogle svagheder, så er alt fint. Hvis man derimod, som i mit tilfælde viser sig svag ved at blive syg af stress, så tæller det lige pludselig ikke, at årsagen hertil er, at arbejdet altid er udført til fuld tilfredsstillese, at man har været meget engageret (for meget) , arbejdsom og pligtopfyldende. Jeg kan i dag se, at det er mere end vigtigt, at man aldrig lægger mere i sit arbejde end hvad der forventes og at det er godt, hvis man kan se sig selv i spejlet efter hver arbejdsdag.
Jeg håber du vil komme over skuffelsen og håber du på sigt vil indse, at det var godt, at der var nogen som tog beslutningen for dig – livet ER andet end arbejde og husk så, at hvis du én gang har været stresset, så er du mere sårbar fremover. Alt i alt er det så trods alt den bedste beslutning??
Mvh.
Grethe
Hej hej.
Jeg har et spørgsmål som er: Jeg kan ikke finde ud af om jeg lider af stress, men tror det egentlig. Mit arbejde kræver meget (som mange andre), jeg sidder alene, min chef og kollegaer er placeret et andet sted i landet. Der er kommet nogle lovmæssige krav som siger at der er nogle ting der skal beståes inden 1.11.2012. Jeg har siden den 1.2.2012 bedt om at komme på kursus i de ting, men der siger chefen ”det skal nu nok gå” og der sker ikke mere. Jeg har været til én prøve som jeg desværre ikke bestod. Der var nogle ting i prøven som jeg aldrig havde beskæftiget mig med, og netop derfor har jeg fra starten bedt om at komme på kursus, men igen uden held.
Jeg er træt, kan ikke rigtig huske, er nød til at skrive alting ned, har humørsvingninger.
Jeg går tidlig i seng, men vågner igen omkring kl. 02.00 og ligger så til vækkeuret ringer kl, 06.30, og føler mig stadig meget træt.
Jeg har siddet i mit job i over 30 år og ”elsker” det stadig, men jeg orker efterhånden ikke mere. min arbejdstid er fra 07.30 til kl. 17.00 hver dag, 5 dage om ugen.
Kom med de gyldne ord til mig.
På forhånd tak.
mvh
Per
Jeg er danskstatsborger og bistandshjælpmodtager.
Jeg leder af psykisk og fysisksygedomme.
Jeg er 58 år gammel.
Kan jeg søge sygemeld og hvordan? Jeg har alle nødvendige dokumenter.
MVH
Jeg er en kvinde på 39 som arbejder som pædagog. Jeg er gift og mor til tvillinger på 9 år. Jeg har i en længere periode lidt af hovedpine og ondt i maven. For en uge siden havde jeg en sag på arbejdet hvor jeg kunne mærke at tårerne trængte på( har let til tåre) en kollega spurgte om der var noget galt også kom de ellers. Jeg talte med min leder og det endte med at jeg gik hjem og har været hjemme lige siden og det var sidste mandag. Jeg ringede til min læge og fik allerede en tid i onsdags og ud fra min symtomer blev vi enige om at der var stress. Skal hos ham igen på onsdag. Jeg ved godt ar jeg skal tage den tid det tager, men tænker hele tiden på om jeg bliver fyret da jeg har en høj sygefraværet procent og når man tænker hele tiden bliver man ihvertfald ikke mindre stresset. Kan du fortælle mig hvad jeg skal gøre det ender ho med at jeg skal til samtale og man kan jo få en lægeerklæring af din læge for nu hedder det jo en mulighederklæring. Med venlig hilsen Heidi Nielsen
Kære Heidi.
ja de kan fyrre dig hvis du har for mange sygedage men du skal have enormt mange.. og vi taler over 120 dage på et år… men det at gå ned med stress er en vigigtig ting og du skal tage det meget alvorligt….jeg er slev gået ned med stress i marts i år og jeg arbejder også som pædagog… men det der er vigtigt er ikke dine syge dage det er det at du får lavet en aftale med din chef (når du igen kan tage ind og snakke med dem uden at bryde sammen eller få trykken for brystet).. jeg var helt syge meldt i 3 uger – andre er det i 3 månder… efter de 3 uger så begyndte jeg kan komme på besøg 1 time om dagen… og nu her i september er jeg på 5½ time om dagen.. det tager tid og man skal lytte til sin krops signaler.. jeg har selv gået i en arbejdsrelateret stress gruppe og det har været godt for mig (www.arbejdsstress.dk – man skal læge henvises og det e ri Århus)
men andre går til psykolog… snak med din læge om hvad der kan passe dig bedst…
din symptomer bliver kun værre hvis du går tilbage og gør som du altid har gjort.. der skal ændringer til.. både i din måde og håndtere verden på og evt også i institutionen…
men giv ikke op… gå i symbiose med din sofa og så hold god kontakt til din læger (og også gerne din arbejds plads når du kan….)
du skal nok komme gennem det her – men man siger at det tager dobbelt så lang tid at kommer sig efter kronisk tress som det lyder til er det du har… – det er det jeg har…
god bedring og husk at trække veret helt ned i maven (og nej jeg siger det ikke for at være sjov… det er sååå vigtigt..)
kh charlotte
kære Per..
du skal straks tage til din læge og så fundet frem til om du har stress… det skal tages alvorligt og som jeg har skrevet i mit svar til heidi overfor så er det vigtigt at du tager det alvorligt…
snak med lægen inden du – lige som jeg – får et totalt sammenbrud med brystsmerter, åndenød, og jeg en hukommelse som en si selv her 7 måder efter….
det tager tid men man kan komme gennem det – hvis man får hjælp…
kh
charlotte
Hej..
Jeg har en veninde, som har droppet uddannelsen, da hende praktiksted ment, at hun skulle tage en pause fra det hele, da de kunne mærke på hende, at hun var lidt stresset og glemt ting, selvom de lige havde fortalt hende hvad hun skulle gøre.
så kontaktede vi lægen, og fik en henvisning til en psykolog. Psykologen siger at hun straks skal sygemeldes, da hun både har stress og angst depression. Lægen mener ikke, at der er nogle grund til at hun bliver sygemeldt.
Hvad skal vi gøre? For min veninde kan ikke overskue hverdagen og knækker sammen hver dag, fordi hun ikke føler at nogle vil hjælpe hende. Jeg er ved hende hverdag, da hun ikke kan klare dagen selv.
kh Christina.
Hej. Jeg er en kvinde på 25 år, som er i tvivl om jeg lider at stress. (Har rigtig mange symptomer) For omkring en lille måneders tid siden startede det hele. Det trykker meget under mit bryst – forkølelses sår og konstant forkølet. (Skal siges at jeg førhen aldrig var syg) – tabt mig – spiser ikke ret meget – svimmel – min menses udebliver – mit psorarisis er på det højeste – er meget træt. Jeg har det generelt i tiden bare ikke særlig godt. Er ikke i tvivl om at det her kommer af at jeg bruger alt for mange kræfter på mit arbejde, og frygter at tage til læge da jeg ser det som et nederlag at erkende at jeg faktisk nok trænger til rigtig meget ro, Står i butik til daglig og som vi alle ved har butikker meget travlt i julen. Skulle jeg så sygemeldt mig i julen og bare lade de andre i stikken ? Det spørgsmål flyver rundt i hovedet og nok også grunden til at jeg ikke har været ved læge.. Er dette unormalt ? Mvh Maiken
Kære maiken.
Hvis du har stress er det meget vigtigt at du finder ud af det. Det er ikke noget man kan ignorere. De symptomer du har nu kan blive meget værre ig du kan få hukommelses tab, og meget andet der er værre. Jeg vil ikke skræmme dig men jeg ignoreede det meget læge og fik et psykisk sammen brud (læs mit tidligere indlæg under Charlotte) snak med din læge hurtigst muligt… Du lader ikke de andre på dit job i stikken men du giver dem ekstre arbejde hvis du bliver der med stress for så skal de tage hånd om dig samtidig med de skal gøre deres job og tildels dit også…
God bedring og jeg håber du får snakket med lægen snart.
Vh Charlotte
Hej Bjarne.
Først, skøn hjemmeside du har her. Tak for den.
Jeg har nu været sygemeldt med stress ( og en akut kropslig belastningsreaktion) i 2,5 uger og er begyndt hos psykolog under visitation af psykologisk rådgivning i min fagforening. Jeg skriver fordi jeg sidst, jeg var ved psykologen, følte at jeg blev ekstra presset, da psykologen sagde, at hun er tilhænger af, at jeg skal hurtigt tilbage til job i en mulighedserklæring. Jeg fik helt ondt i mave, da jeg slet ikke synes, jeg er nået til stadiet i min sygemelding, hvor jeg restituerer, slapper af, gør lige hvad jeg har lyst til mv….. Jeg har indtil nu følt, at der er utroligt meget praktisk jeg har skulle få på plads i forhold til det at erkende, at jeg er sygemeldt……er det en ok følelse at mærke, at jeg har brug for mere tid?….jeg spurgte psykologen om hvad hurtigst muligt er, og hun svarede at det da nok ville være en gang i december. Efter at have læst mange af jeres blogs, føler jeg, at jeg har fået nogle redskaber til at blive i stand til, når jeg er rask, at gå i dialog med min leder. Men nu er det jeg føler mig lidt presset…..skal jeg sige det til psykologen? Jeg har indtil i dag tænkt FLUGT væk fra mit job i form af et andet job, men efter at have set mange af dine film, føler jeg at det nok skal vende og jeg tænker det måske kan blive ok at vende tilbage til mit job. Min stresstest i dag siger 142, og var første gang jeg tog den på 162.
Min læge følger mig på sidelinien, og er meget støttende i forhold til, at jeg ikke må nå det hul jeg landende i for et par uger siden, hvor jeg endte med en indlæggelse på medicinsk afdeling. Jeg er begyndt at træne lidt igen i denne uge, jeg danser, hvilket giver mig super meget glæde, og ellers går jeg dagligt ture med hunden i den friske luft. Jeg er også begyndt i denne uge at tale åbent om min sygemelding, når jeg møder venner og bekendte på gaden. Faktisk siger jeg til mig selv hele tiden, “at det er ok” at være hjemme…..min leder har aftalt med mig, at jeg er sygemeldt på ubestemt tid, og hun vil ringe til mig i næste uge, for en lille status. Synes det går den rigtige vej lige pludseligt, men er lidt skræmt og angst i “maven”, hvis jeg pludseligt skal til at vende tilbage NU….som min psykolog siger……
Kære alle
Jeg blev syg i dec 2008 og havede ikke en ide om hvad der havede ramt mig. bunden nåede jeg i maj 2009 da jeg flygtede væk fra min børn.
Det at være ked var blevet erstattet af angst og deperassion i voldsom karakter, jeg var handlingslammet.
Jeg måtte have “lykkepiller” for at kunne eksisterer.
MOTION; SEX; GRINEFLIP danner stoffer i hjernen og kan de ikke dannes i rigelige mængder har et menneske ikke en chance.
Jeg traf nogle rigtige gode valg under min sygdom
Jeg var åben og ærlig hele vejen igennem.
Hvilke betød at min bankrådgiver hjalp mig med den økonomiske del så jeg fik et overblik over hvordan verden ville se ud hvis jeg ikke havede mit job.
mine venner forstod ikke min frygt men tog hensyn til den.
jeg midstede mit job
jeg kom i praktik og praktik stedet ville gerne beholde mig og vi opsatte mål for hvornår jeg kunne starte på fuld til.
Jeg var glad for det “pres” der var det var ikke for meget eller for lidt.
Og til alle jer som sidder i det til halsen og langt over :
Nu er vi på vej til dec 12 det er 4 år siden jeg blev syg…
Jeg er ikke på piller mere og jeg er ikke stresset mere.
Jeg kan godt få symptomer men jeg tager dem MEGET alvorligt.
Og jeg er meget ærlig omkring dem for det skal respekteres for jeg vil ikke blive syg igen.
Tro på at jeres medmennesker er gode og vær åben overfor livet.
mister i jobbet kommer der nok et nyt
held og lykke
Hej,
Jeg har idag sygemeldt mig på min arbejdsplads fordi at min chef chikanerer mig. Lægger for meget ansvar på mine skuldre, nedgør mig, taler nedladende til mig osv.
Det har så resulteret i at jeg har fået det rigtig skidt både fysisk og psykisk.
Mit spørgsmål er hvordan jeg skal forholde mig nu?
Hun er selvfølgelig meget utilfreds med min sygemelding, og beder om en lægeerklæring allerede fra dag 1 af.
Vil gerne stoppe på arbejdspladsen. Hvordan gør jeg det? også mht. min løn osv?
Håber i kan hjælpe mig.
Mvh. Miriam
Hej alle sammen.
Jeg arbejder på en privatskole og er nu sygemeldt med stress på 10. uge. Min læge og fagforening er begge enige om at det er arbejdsbetinget og jeg har derfor meldt det som en arbejdsbetinget lidelse. Jeg er stadig utrolig træt, ukoncentreret, til tider depressiv, svimmel og den dårlige samvittighed er først nu så småt begyndt at aftage lidt. Ja jeg er i hvert fald ikke klar til at arbejde endnu.
Jeg har nogle spørgsmål til alle I kloge mennesker:
1. Min leder har endnu ikke indkaldt til en sygefraværs samtale, er han ikke forpligtet på det?
2. Jeg har endnu intet hørt fra kommunen, de siger jeg ikke er oprettet hos dem, hvilket undrer mig lidt, da de da skal betale refusion til skolen?
3. Kan man blive fyret, når man har meldt det som en arbejdsskade?
4. Må man tage på ferie, når man er sygemeldt? Jeg har læst meget om det og der står nogle steder, at hvis lægen mener at det kan gavne min helbredelse, så må man godt?? Det skal siges at jeg jo stadig får løn og altså ikke er fyret.
På forhånd tak for hjælpen.
Mvh Rie
Hej Miriam
Det lyder ikke så godt med din leder. Hvis du er medlem af en fagforening, så vil jeg foreslå, at du kontakter dem, så du gør det hele rigtigt.
Mvh. Bjarne
Hej Rie
Det er godt, du får opbakning fra din læge og fagforening. De spørgsmål, du stiller, vil jeg foreslå, at du går til din fagforening med. Der er mange regler på området, og det er vigtigt at gå til specialisterne med spørgsmålene, så du ikke kommer til at gøre noget forkert.
Hvis der er nogen, der kender godt til reglerne, der læser Ries spørgsmål, så kom endelig med et svar.
Mvh. Bjarne Toftegård
Hej Bjarne
Tak for svaret:-)
Samtidig vil jeg høre om du/I kan anbefale en god psykolog, da min læge har henvist mig og jeg gerne vil have en der er god til det med stress og evt en der arbejder med mindfulness. Det skal være en i Kbh 🙂
Mvh Rie
Hej Rie
Jeg har ikke nogle specielle psykologer, jeg henvise til, så du må søge på nettet. Det kan være en god ide, at det er en, der giver kognitiv terapi, når der er tale om stress. Se evt. http://www.sakt.dk
Mvh. Bjarne Toftegård
Hej Bjarne
Jeg går sygemeldt med stress på snart 4 måned. Har brugt psykolog i forløbet og går til læge hver måned.
Psyken har fået det meget bedre, men mit store problem er let hovedpine og konstant hylen for ørene, som jeg ikke havde i forløbet inden jeg gik ned med stress, men det kom først en uge før jeg var nødt til at holde med arbejdet.
Jeg skal starte på arbejde med få time om en uge og er meget i tvivl om hvordan jeg skal tolke denne hylen for ørene, er det en alarm der siger det er for tidlig, eller er det noget der aftager med stressen.
Jeg har haft stor gavn af din bog stress, ikke strees
Håber du kan hjælpe med et godt råd på mit problem
Mvh
Henrik
Hej Bjarne.
Jeg er hjemme på 2. omgang med stress pga min leder.
Dette har stået på siden sep. 2012 hvor jeg til min sygesamtale fik at vide, af min leder at hun ikke kunne rumme mig mere, uden nærmere forklaring.
Jeg har gået og grublet over dette, og har ikke været god til at sige fra. Jeg fik dog til sygesamtalen fortalt hende, på en ordenlig måde, hvad der gjorde mig stresset, men det havde hun ingen forståelse for.
Da jeg så fik alle tænkelige symptomer på stress, sygemeldte jeg mig, og var hjemme i 6 uger, med dårlig samvittighed og dårligt selvværd. Jeg prøvede så at være på deltid i 4 uger og startede derefter på fuldtid, fordi jeg følte mig rask. Men alle symptomerne kom tilbage, og nu sidder jeg her igen. Har haft møder undervejs med min leder, hvor jeg HVER gang har haft min fagforening med, da jeg ikke stoler på min leder. Jeg går nu til en stresscoach, det hjælper mig meget. Og går lange ture hver dag, har ikke mere end 1 aftale pr dag. Og laver det jeg har LYST til. Jeg har også god opbakning fra mand og børn, hvilket har stor betydning. Jeg får også talt med mange i min omgangskreds, og har endnu ikke mødt nogen der har været uforstående, det har kun været positivt. OG JEG ER GOD NOK 🙂
Vh
Heidi
Hej Henrik
Den konstante hylen for ørene, du oplevet, kaldes tinnitus. Det er desværre en kendt mulig følgevirkning af stress. Den kan nu også komme af andre årsager, typisk høj lyd.
Hvis den generer dig, så bør du kontakte en ørelæge.
Hvis din tinnitus er der hele tiden, så kan du ikke bruge den som indikator på, om du er klar eller ej.
Hvis din tinnitus varierer, så kan du bruge den som målestok for din stress. Den siger noget om stress i situationen, og du kan på den måde finde ud af, hvad det er, der stresser dig. Dvs. du kan bruge den til at finde årsager til stress. Den siger ikke noget om, hvor alvorligt stresset du er.
For nogle forsvinder den med tiden, men dukker så op igen i stressende situationer. Andre vedbliver den med at være der. Så det er svært at sige noget specifikt.
Se evt. mere på tråden: Kan stress give tinitus?
Mvh Bjarne.
Hej Heidi
Tak for din historie. Det lyder, som din leder trænger til lidt kompetenceudvikling. Rigtig godt, at du får hjælp. Du er god nok, du har bare været uheldig med din leder.
Med venlig hilsen
Bjarne
Jeg scorede 206 i stresstesten…
Jeg blev sygemeldt i fjorten dage, men får det bare værre og værre bare ved tanken om at jeg skal møde op på det arbejde igen.. det er det eneste jeg kan tænke på… tør ikke engang at skrive eller fortælle nogen hvordan jeg har det 100%, af frygt for hvad der så vil ske..
Jeg kan ikke holde det ud.
Hej Fie
Du har brug for hjælp. Ofte kan arbejdspladsen, en sundhedsforsikring eller fagforeningen hjælpe. Du skal måske også tage en snak med din læge igen for at se, om ikke sygemeldingen skal forlænges. Se mere her: http://www.forebygstress.dk/individ_stress_roed.htm
Mvh Bjarne Toftegård
Hej.
Jeg vil meget gerne høre af havd handlingsproceduren er for en medarbejder der har fået stres? Altså mener hvad gør man som leder ? Ønsker gerne et svar meget hurtigt 🙂
På forhånd tak
Mvh ewelina 🙂
Hej Ewelina
Når en medarbejder først har fået stress, så er dine bedste handlemuligheder som leder som regel at skaffe hjælp til medarbejderen. Det kan være i form at psykologhjælp eller stresscoaching. Løsningerne er ofte ude af dine hænder.
Som leder kan du primært være med til at forebygge stress og til at håndtere en stress i opløbet.
Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård
Jeg har i næste uge årsdag for et meget ubehageligt fysisks stressnedbrud, der har kostet…Jeg sygemeldte mig fra et arbejde, hvor opgaverne var mange og tiden til dem kort/uafklaret. Min chef bakkede mig 100% op og jeg fik efter en måned sygdom tildelt et forløb hos Bjarne Toftegård over tre måneder, hvor jeg var sygemeldt. – Ja, det tog mig 3 måneder med Bjarnes hjælp at få klarhed over tilværelsen igen…Efter aftale med min chef kom jeg tilbage med få timers arbejde hver dag og jeg kom tilbage til andre opgaver, heldigvis. Det tog 3 måneder at komme op på fuld tid igen og jeg er meget taknemlig for opbakningen på arbejdet. Sjovt nok kun af chefen og ikke af kollegerne. Jeg hørte ikke noget fra nogen af dem under sygemeldingen, ikke en gang en hilsen på Facebook… Nå, men der er gået et år og forleden viste stressen sit grimme ansigt igen efter knap 4 ugers ferie (der ikke var stressende). Jeg forstår det ikke, for jeg kom tilbage til et kontor, hvor mange stadig var på ferie og jeg var meget bevidst om at starte stille op. Ukrudten stod selvfølgelig højt i haven, da vi kom hjem, men det kan vel ikke udløse stressen, der består i urolig søvn med mareridt, dårlig mave, træthed, tinitus, ubeslutsomhed, m.m.
Men i denne uge går det bedre og jeg mediterer bl.a. på livet løs.
Det er træls, når man ikke direke kan spotte, hvad stressen kommer af.
Hej Bjarne
Jeg er blevet sygemeldt med stress, jeg har sovet dårligt i 10år og har tidligere gået i et langt psykologforløb, men jeg tror ikke han så det som stress dengang det tror jeg selv det har været ,men kan først se det nu.Jeg har arbejdet på samme klinik i 11år og mine symptomer med dårlig søvn og træthed efterfulgt af mange andre symptomer gennem årene ,startede ca. Et år efter jeg var startet mit arbejde på klinikken. Det jeg kan blive bekymret for er hvorvidt det er dårlig ledelse på klinikken eller det er mit ægteskab vi har fået to børn i den samme periode og jeg mødte min mand kort tid efter jeg var startet på klinikken. Jeg ønsker ikke en skilsmisse men sagen er den t vi har trukket os længere og længere væk fra hinanden , føler mig som ene mor til to da min mand arbejder altid . Jeg sagde mit job op i juni måned og startede et nyt set der var jeg kun en uge. Nu er jeg så blevet sygemeldt og tuder hele tiden . Jeg har altid været meget pligtopfyldende og stærk udadtil, men lige nu føler jeg mig helt tom og bange. Jeg har meldt mig til et højskole ophold af en uges varighed på væksthøjskolen et kursus der omhandler stress håndtering og positiv tænkning tror du det kan hjælpe eller skal man i et længere forløb hos dig?
Kh Lisbeth
Hej Lisbeth
Stress kommer ofte som følge af en kombination af flere ting. Ofte er der ikke nogle alvorlige stressårsager, men til sammen bliver det for meget.
Jeg kender ikke til det højskoleophold, du skriver om, men det kan sikker hjælpe dig på vej. Man bliver på ingen måde afstresset på en uge, men man kan få en række gode redskaber, som man så efterfølgende skal bruge. Så kan du efterfølgende mærke efter, om du er blevet klæde nok på, eller om der skal mere til.
Mvh Bjarne Toftegård
Hej.
Min kone er sygemeldt med stress.
Lægen siger hun skal gå ture og gøre ting for sig selv.
Ture og læsning foregik de første uger, men nu er det igen og har været det i længere tid konstant praktisk arbejde i hjemmet hun foretager sig. Jeg vil gerne have hun gør noget andet, overlader ting til mig/slipper kontrollen, slapper af osv. Men det hjælper ikke jeg siger det. Og hvad gør man så? Jeg synes ikke hun har brugt sygdomsperioden til at forkæle sig selv. Vi har to glade børn. Vi har lige set et program om stress og derefter snakket om muligheder. Men råd ønskes.
Mvh
Lars
Hej Lars
Det kan være meget svært selv at ændre sine vaner, og det er endnu sværere, når man er stresset. Din kone ved sikkert godt, hvad der er bedst, men hun formår bare ikke at gøre det – hvilket jo i sig selv kan være stressende. Som pårørende kan det være meget svært at gøre andet, end at være støttende og forstående. Når man ikke selv formår at ændre på tingen, så har man brug for hjælp til det. Det kan være i form af psykologhjælp eller stresscoaching.
Mvh Bjarne Toftegård
hvad gør min datter som efter at hun er blevet truet af arbejdsgiver samt kørt ned psysisk(stress) nu stille og roligt forsøger at nærme sig arbejdsmarket igen,
hun går på et kursus hvor hun skulle ha hjælp med at finde vejen og troen på sig selv. nu vil de pludselig efter 3md. ha at hun skal tage stormskridt ,hvilket bevirker at hun er røget tilbage i stressen.hvad kan vi gøre? er bekymret for at hun skal ryge helt ned
venlig hilsen
anna-maria
Hej Anna-Maria.
Det lyder ikke, som din datter får den hjælp, hun behøver – men er havnet i et system, der presser hende for meget. Det er svært for både hende og dig som pårørende. Det vigtigste, du kan gøre, er at være der for hende og støtte hende. Hvis hun har mulighed for at få hjælp fra anden side, ville det måske være godt. Jeg kan ikke afgøre, hvilken hjælp, der vil være bedst for hende, men måske psykologhjælp.
Mvh Bjarne Toftegård
Hej
Har fået konstateret kronisk stress af min læge, og så jeg meget introvert.
Det startede nok for 4-5 år siden hvor jeg fik 2 efternølere (pseudo tvillinger) jeg havde kun kendt deres far 4 mdr, så jeg valgte at springe ud i parforholdet.
Jeg har altid boet alene, og jeg trivedes fint med det. Jeg er lige flyttet for mig selv igen med ungerne, så jeg kunne få fred engang imellem når de er hos deres far.. For det er mine børn der stresser mig, og min kæreste.. Men hvor er det bare træls.. Min læge sagde : hvis din familie var et arbejde , havde jeg sygemeldt dig på ubestemt tid.. Men det kan man jo ikke, så jeg valgte en anden løsning.. Problemet er bare at jeg stadig har børnene rigtig meget, for deres far er eksport chauffør, og er ikke meget hjemme.. Desuden var det planen at vi stadig skulle være kærester.. Men det er bare svært.. Jeg kan slet ikke forklare hvad og hvorfor jeg har det som jeg har det.. Men jeg har været kørt galt gentagne gange nu, og min hukommelse er lig 0, og min cyklus er helt ude af trit.. Også har jeg måttet på sygehuset pga tegn på blodprop i hjertet.. Jeg har ikke overskud til andre mennesker og trives bedst når jeg er alene. Men det skal dog siges at jeg efter at være flyttet for 3 uger siden, har fået det bedre, stresstesten er gået fra 200 til 170 idag.
Men er jeg en dårlig mor fordi jeg får stress af mine børn.. Hører man da sjældent om !!! Nogle har påpeget at jeg kunne have stille ADHD , men det afviste min læge med det samme, og sagde at det bare var stressen der gav mig de symptomer.. Jeg er bare et stort spørgsmålstegn.. Vil lige til sidst sige at jeg er mor til 4 (22, 15, 5, & 4 år) samt mormor til en lille dreng på 2 år..
Jeg overvejer at købe din 11 lektioners guide.. Tror du det kunne hjælpe mig ?
Håber det giver mening, syntes det hele er super svært..
Men oplever faktisk at min lille søn på 5 år vil i børnehave nu , har han aldrig villet før, har været en kæmpe kamp med ham hver dag ar få ham afsted, kan det have noget med stressen at gøre..
Hej Tanja.
Det er godt, du er blevet undersøgt af en læge, for at udelukke andre grunde end stress. e-kurset vil kunne hjælpe dig noget af vejen (og så er der jo 100% tilfredshedsgaranti, så du får pengene igen, hvis det ikke gør), men det ville nok være bedre med noget psykologhjælp eller stresscoaching – men det er også et spørgsmål om økonomi.
Mvh
Bjarne Toftegård
Hej Bjarne,
Jeg har nu gået sygemeldt i halvandet års tid. Efter længere tids hårdt arbejdspres med en masse forskellige problemer, gik jeg en tidlig mandag morgen, ned med flaget. Trykken for brystet, hjertebanken, åndenød, kunne ikke huske hvor jeg var eller hvorfor jeg var der. Jeg havde sovet dårligt gennem længere tid og havde humørsvingninger og let til irritation. Min læge gav mig diagnosen “akut belastningsreaktion”, en psykoterapeut jeg begyndte at komme hos, kaldte det “udbrændthed” og senere kaldte en psykiater det for “tilpasningsreaktion”.
Hvis jeg har forstået det rigtigt, så skal det tages alvorligt og behandles med hjælp af professionelle folk. Og det har jeg forsøgt at komme i gang med. En af mine “bivirkninger” ved stressen er at jeg har taget voldsomt på i vægt. Så meget at det nu er svært for mig at passe et arbejde på normale vilkår,,, det skal jeg også have gjort noget ved.
En anden “bivirkning” er at jeg har fået problemer med at se hvordan opgaver skal gribes an, vælge det rigtige værktøj og jeg har svært ved at overskue og prioritere lettere komplekse ting. Og jeg har svært ved at huske.
Desværre synes mit jobcenter ikke at der er behov for behandling, og mener at jeg, trods lægernes ord om det modsatte, sagten kan varetage et arbejde, så de har blokeret mit forløb med alle mulige mærkelige tiltag. Bl.a. blev jeg sat i aktivering i det travle firma hvor jeg blev syg, en anden aktivering på et lastbilværksted (jeg er elektriker) og så har de hele 3 gange stoppet sygedagpengene og dermed forhindret mig i at komme videre med de forløb jeg var i gang med.
Nu har jeg gået uden mulighed for indkomst siden august og kontoen er ved at løbe tom. Min sag ligger i ankestyrelsen men er endnu ikke registreret. Jeg er nødt til at finde en løsning inden jeg mister mit hjem og inden jeg ryger endnu længere ned. Min fagforening (en af de røde) vil ikke hjælpe, systemet vil ikke hjælpe, og min læge mener ikke han kan gøre mere.
Jeg har, ind til for nylig, haft lysten og troen på at jeg nok skal finde vejen tilbage til arbejdsmarkedet,,, men nu synes jeg hverken troen eller lysten er til det.
Har du et forslag?
På forhånd tak
Hej Thomas
Det er en ulykkelig situation, du er havnet i. Du er blevet alvorligt stresset, og har fået forskellige diagnoser, som alle kan være mulige, og vel dybest set dækker over det samme. Under alle omstændigheder tager det tid at komme ovenpå igen. Det lyder ikke til at dit Jobcenter har forståelse for din situation og støtter dig i at komme ovenpå igen, for med tiden at kunne klare et arbejde igen. Det vigtigste er, at du får professionel hjælp. Det kan være gennem din læge, den psykiater, du har talt med, den psykoterapeut, du har talt med elle en helt anden. Ofte tilbyder fagforeninger også hjælp mod stress.
Mvh Bjarne Toftegård
Hej Bjarne,
Jeg er TR hos mit arbejdsplads. Min chef mobber mig. (Hun mobber også andre) Hun er en brit ligesom mig men hun synes at dansk systemet er dum.
Hun lyver og er meget passiv aggressiv. Hun truede mig under mit MUS samtale sidste år fordi jeg stiller spørgsmål om vores arbejdsvilkår. Det er frygtelig.
Da jeg fortalte min læge om min søvnforstyrrelse (blandet andet andre alvorlige symptomer) og han sygemeldte mig. Vi møder igen om to uger.
Min chef vil holde mulighedserklæring næste uge. Jeg er bang og jeg synes at jeg er ikke klar. Må jeg flytte mødet indtil efter jeg har snakket med min læge?
Jeg er bekymret at hun vil bruge den sygdom imod mig.
Og simpelthen, jeg ved ikke hvad jeg må sige under samtale.
Jeg bliver syg fordi:
Vores psykiskmiljø er forfærdelig.
Vi har ingen trivselspolitik.
Der er store usikkerhed om vores rolle og fremtid.
Der er meget store krav men næsten ingen ressourcer.
Det kan jeg bestemt ikke sige under samtalen. Og det ændrer ingen ting, selv om jeg er modig og “tell it like it is”, hun er ligeglad om vores trivsel.
Mulighedserklæring processen afhænger af “good faith” og det mangler hun.
Hvad gøre man så, hvis lederen vil ikke forbedre arbejdsforholdene? Hvordan kan jeg undergå at blive mere mobbet når jeg kommer tilbage?
(Min fagforening støtter mig/os men det er vanskeligt fordi problemer er så store.)
Mvh
Liz
Hej LIz
Det er en ulykkelige situation, du er havnet i. Det er godt, du har kontakt med din læge, og at fagforeningen er indover. Hvis du er rask nok til at komme til samtale med din chef, så kan det i dit tilfælde være en rigtig god ide, at få en fra fagforeningen med til samtalen, for så vil din leder måske opføre sig anderledes, og ellers er der jo en basis for at fagforeningen går videre med sagen.
Mvh Bjarne Toftegård
Hej
Jeg sidder i en situtation, hvor jeg har undervist på en videregående professionsuddannelse de sidste 10 år. Gennem de 10 år, har vi oplevet en konstant forandring i krav om udarbejdelse og implementering og af flere nye studieordninger, flere store ændringer i organisationen, fysiske flytninger til steder hvor man på forhånd ikke vidste der var plads nok, lokaler der ikke fungerer, redskaber der forsvinder og værst af alt, ledere der ikke leder.. Jeg er ekstremt fagligt stolt og ønsker at uddanne de bedste inden for professionen – i hvert tilfælde at give de studerende de bedste muligheder. Dette er dog ikke muligt mere pga massive besparelser. Forberedelses faktoren er afskaffet og man ved som underviser ikke hvor meget der forventes at ligge til grund for undervisningen. For 7 år siden underviste jeg 12-14 timer ugentligt, nu sniger det sig jævnt hen op på 20 timer ugentligt – uden at jeg får mere i løn, eller mere forberedelse.. Jeg skal nå det samme – men bliver mere og mere presset… Jeg har oplevet stress symptomer on and off de sidste 7 år, og væltede fuldstændigt 4 uger siden, hvor jeg nærmest fik et angst anfald. Jeg har meddelt min ledelse at jeg går ned på 25 timer pr. 1.2, da jeg ønsker at starte mit eget firma, jeg kan simpelthen ikke stå på mål mere for ledelsens konstante – og uforståelige – ændringer. Her kommer mit spørgsmål – er det muligt for mig at sygemelde mig på uddannelsen, men samtidig starte mit eget firma? Hver gang jeg nærmer mig uddannelsesinstitutionen, får jeg hjertebanken og vred… Men når jeg er igang i mit eget firma er jeg glad og har overskud.. Jeg ønsker ikke bare at sige op, da jeg som udgangspunkt er glad for at undervise og nyder at være sammen med de studerende, men de arbejdsvilkår vi tvinges ind i er nu så absurde, at det er helt i skoven… Mange hilsner Pernille
Hej Pernille.
Der lyder ikke så godt med din arbejdsplads. Der er jo nok de to muligheder, at lære at leve med det (og blive rigtig god til at sige PYT), eller at finde noget andet. Det, du oplever, ændrer sig nok ikke lige med det samme.
Jeg kender ikke reglerne i forbindelse med sygemelding og samtidig starte eget firma. Jeg vil foreslå, at du tager fat i din fagforening, og spørger dem.
Mvh Bjarne Toftegård
Hej Bjarne Har læst en del af dine svar-råd.
Jeg kunne godt bruge et god råd. Har været sygemeldt fra et leder job fra 1-11-13.
Gik ned med stress efter en periode med meget belastning på job og et familemedlem som døde.
Forsøgte at starte op igen efter 1 mdr. gik fint i på få timer i 14 dage, men fik så stress symtomer igen, Blev igen fuldtids sygemeldt til efter nytår, men nej et par dag før kan jeg igen mærke de symtomer i min krop som jeg gerne vil have væk. Læge igen og aftale på yderliger 8 uger, efter godt 3 uger fik jeg totalt ro på tankemylder. Hos lægen aftale om at jeg kunne starte langsomt op midt feb. mdr.
Stress symtomer igen. Skal jeg være meget opmærksom på den reaktion eller bruge mine værktøjer, over høre dem, kan det skade mig.
Er helt opmærksom på at jeg skal tænke på mig selv.
MVH Helle
Hej Helle
Jeg kender dig ikke godt nok til at kunne give et konkret råd. Du skal altid bruge dine værktøjer men spørgsmålet er, om det er nok. Du skriver ikke noget om hjælpe, du har fået, udover fra din læge. Ofte vil der være en psykolog eller en stresscoach, der lærer dig at kende og kan guide dig. Problemet er at skelne mellem ny stress og en naturlig angst/spændthed for at starte igen. Ny stress skal tages alvorligt. En angst vil so regel hurtigt gå over igen, når man først er kommet i gang, og er derfor ikke alvorlig.
Mvh Bjarne Toftegård
Hej Bjarne,
tak for din fine hjemmeside, hvor du helt gratis tilbyder råd og vejledning … det synes jeg faktisk er fint, og stort.
Jeg er sygemeldt med stress fra et lederjob for ca. en måned siden, og din stresstest hjalp mig med at erkende, at jeg var på vej ud i alvorlig stress. Forsøgte allerede i sensommeren sidste år at råbe min chef op, men uden held. Han sagde “Husk nu, det er bare et arbejde”. Det var velment, men helt ærligt – det kan man jo ikke bruge til noget, når tankerne myldrer og søvnen udebliver.
Jeg er heldig – for jeg er i et fhv. stort og vældig menneskeligt firma, hvor man er indstillet på at give mig den tid det tager at komme ovenpå igen, og mulighed for at komme tilbage et andet sted i organisationen, og trappe langsomt op.
Jeg tager stadig din stresstest jævnligt, men giver den mening, nu hvor jeg er sygemeldt? Jeg synes det er svært at mærke, hvornår jeg er klar til at komme tilbage.
vh/Liselotte
Hej Liselotte
Tak for dit indlæg. Du skal være glad for at du har forståelse fra din firma. Stresstesten giver stadigvæk mening, selv om du er sygemeldt, da du genre skal helt ned i det grønne område.
Vedr. at være klar, så er du ikke klar, så længe det er svært at mærke. Når du er klar, så er du ikke i tvivl mere.
Mvh Bjarne Toftegård
Hej
Jeg er sygemeldt med stress og depression. Og får fuld løn fra mit arbejde imens. Altså sygedagpenge.
Jeg har før jeg blev syg bestilt og betalt en weekendtur til Berlin (fre-søn) sammen med nogle rigtige gode veninder. Tror faktisk jeg ville have rigtig godt af at komme afsted, blive muntret lidt op, væk fra hus, mand og børn.
Må jeg tage afsted fre til søndag? Når jeg er sygemeldt? Og hvis nej kan mit arbejde så opdage det? Altså det er jo weekenden, den bestemmer de vel ikke over!
Hej, har selv været igennem en lang periode, der desværre begyndte med stress, senere angst og depression, jeg gik med stress i for lang tid, det samme med angst og depression, før jeg fik behandling for det. Det er så vigtigt, at melde ud hvis ens mentale tilstand ændres, for derved at undgå andre lidelser….
Hej Helle
Jeg er ikke inde i reglerne for sygemelding og rejser. Det er noget en fagforening vil kunne hjælpe dig med.
Mvh. Bjarne Toftegård
Hej Jeg er sygemeldt pga. af stress i 4 uger.
Jeg har mistet min far for tre måneder siden og har siden haft en ufattelig stor mængde arbejde. Pludselig kunne jeg bare ikke mere. Havde en uge med hvad jeg vil kalde Alzheimeragtige tilstande. Jeg kunne ikke huske fra næse til mund. Jeg skruede lidt ned for arbejdet i to uger, men nåede så en eller anden kant, hvor jeg bare ikke kunne overskue noget som helst.
Nu har jeg været sygemeldt i tre en halv uge. Jeg føler at jeg i den sidste uge er begyndt at slappe af, derfor har jeg lavet en lille smugle computerarbejde i to dage. Det resulterer i at alle mine stresssymptomer er bang! tilbage .
Jeg har halsbrand, trykken for brystet, vågner chokkeret og ved ikke hvor jeg er og hvad jeg skal nå, jeg flyver op og føler jeg har fejlet. Jeg har roterende tanker om natten.
Ja og jeg tror det til dels skyldes at jeg har arbejdet lidt, men også at jeg ikke føler jeg er klar til at komme tilbage på arbejde, derfor ville jeg gerne ringe og bede om mere tid, men jeg kan ikke.
Hvordan vurderer man hvor lang tid man skal have fri?
Jeg har det somom jeg har snydt og måske kun er småstresset og derfor ikke har ret til at få mere fri, samtidig har jeg det så dårligt at jeg tror jeg er nød til at have et længere pusterum.
Jeg vil svare migselv, da ingen anden har gidet svare. Der er nu gået et år og 4 måneder. Jeg endte med at være sygemeldt indtil 15. januar året efter. Min bedste kur har været at jeg har gået til 1½ times afspænding, enekonsultation hos en fantastisk kvinde. Jeg gik der 20 gange, efter først at have været gennem psykologtimer. Dette var det mest hjælpsomme for mig -og så tid. Jeg er kommet hel ud på den anden side. Men det tog meget ro. Oveni har jeg fået ændret min arbejdssituation. Det er fantastisk, arbejder nu med det jeg altid har drømt om.
Fat mod, efter en god pause er der håb!
Super dejligt at læse din historie,som kan indgyde håb for andre.
Holder I foredrag om stress,som man har kan melde sig til? Mvh lone overby
Hej Lone
Jeg holder mange foredrage om stress, men det er ude i virksomheder og foreninger. Altså ikke nogen man kan melde sig til, hvis man ikke er ansat eller med i foreningen / organisationen.
Mvh Bjarne Toftegård
Hej jeg er en dame på 55 år. Jeg fik i okt 2013 et tilfælde hvor man mente jeg havde haft en mindre blodprop i hjernen, blev sat i blodfortyndende medicin. Fik en mrscanning af hjernen som ikke nogen blodprop men massive forandringer i den hvide substans og et menigiom, som der umiddelbart ikke skulle gøres noget ved. Efterfølgende har jeg fået pres i hovedet, jag og svimmelhed. Sover dårligt om natten. Jeg har flere gange henvendt mig til egen læge og bedt om fornyet scanning men hun afviser og siger at jeg har udviklet stress og sygdomsangst. Huijn har henvist mig til psykolog som jeg i øjeblikket går hos. Synes ikke det umiddelbart har den store effekt. Nu vil jeg gerne vide om man i en stresset situation som min kan udvikle de symptomer jeg har ?
Min situation er lidt anderledes end de andre jeg har læst.
Jeg har ikke særlig meget på arbejdet og kan have svært ved at få min arbejdsdag til at gå..dette er kommet inden for det sidste årstid. Ellers har jeg haft meget travle og haft mange overtimer.
Vi er lige blevet opkøbt af et andet firma og jeg kan godt være bange for at min stilling bliver sparret væk.
Jeg er presset på hjemmefronten. Blev mor til den dejligste dreng for 2½ år siden. Min mand fik 6 måneder efter konstateret 2 diskuspolaps i ryggen. Han er indtil vidre sluppet for operationer, men kan til tider ikke hjælpe så meget til.
Min søn har lige fået konstateret allergi over for hund og kat. Han regaerer så voldsomt på dagplejens hund og kat at han ikke længere kan komme der. Vi står nu uden pasning (det var privat dagpleje) indtil 01.Juni. Desuden står vi også i den situation at vi skal skille os af med vores egen hund og kat (han reagerer endnu ikke så voldsomt på dem). Vi har haft dem i henholdsvis snart 9 og 10 år. De er mine første børn (vi prøvede i 8 år at få børn).
Jeg har i det sidste stykke tid været drænet for energi, haft hovedpine og trykken/knugen for brystet. Min hukommelse er heller ikke hvad den har været og jeg har mange humørsvingninger (mest hjemme).
Jeg skal til lægen i morgen og snakke om en sygemelding. -Hun syntes jeg skal sygemeldes og det er jeg nu også klar på, så jeg kan komme til at finde hoved og hale i tingene.
Mit problem er også at jeg har haft rigtig meget sygefravær forinden og mange barnsyg, da jeg til tider har været den eneste der har kunne træde til.
Puha den blev lidt lan.
Tak hvis du nåede så langt 🙂
Hej,
Jeg har lige taget stress testen med en stressfaktor på 176. Jeg har i dag fået en tid hos lægen, da jeg ikke kan klare det mere. Jeg har altid selv ville håndtere tingene, men efter jeg endnu engang har snakket med min chef, denne gang til en MUS samtale. Her blev jeg klar over at nu kan jeg ikke mere. Han gav mig svaret “Det bliver ikke bedre her, så du må gøre op med dig selv om du vil sige op eller hvad du vil”.
Da jeg fik det svar vidste jeg ikke hvordan jeg skulle reagere. Så jeg tog igen fat i min fagforening og spurgte dem om jeg bare skulle sige op. De sagde at det ikke er mig der er problem med arbejdsgiveren og arbejdet. Derefter anbefalede de mig at tage fat i min læge og få snakke om tingene.
Det er tydeligt at det ikke hjælper at snakke med min chef om hvordan jeg har det. Så nu har jeg kastet håndklædet i ringen og giver op.
Hej med jer
Jeg er sygemeldt fra mit job som telefonsælger på 2. måned pga stress, som går ind og påvirker mit nedsatte stofskifte og mit immunforsvar.
Har sagt til arbejdsgiver, at der er problemer med mit stofskifte og mit immunforsvar.
I efteråret blev min far alvorligt syg, og jeg er den eneste af mine søskende, som kunne tage sig af ham. Har 2 brødre, hvor den ene har en hjerneskade og den anden snakker ikke meget med min far, da min bror mistede en søn for nogle år siden.
Vi bor ikke i samme by, min far og jeg.
Presset på jobbet vedr det samlede salg pr dag. Jo mere jeg presser mig selv, jo mindre salg får jeg.
Har hjertebanken og svedige hænder bare ved tanken omkring jobbet.
Er ansat under funktionærloven.
Skal til en sygedagpengesamtale snarest, og hvad skal jeg gøre??
Hej imb
Det lyder som, du er presset på mange fronter. Først vil jeg lige sige, at det er vigtigt, at du på en eller anden måde finder tid til at være god ved dig selv. Du skal gerne også lade op på en eller anden måde.
Vedrørende dit spørgsmål om en sygedagpengesamtale, så kan det være en ide at snakke med din fagforening/tillidsrepræsentant, hvis du har en.
Mvh. Bjarne Toftegård
Hey. Hvad kan man gøre hvis ens læge ikke vil hjælpe en med stress? Mvh meldina.
Hej Meldina
Lange de fleste læger er meget gode, når det drejser sig om stress. Nu ved jeg ikke, hvofor din læge ikke vil hjælpe dig, men det er vigtigt med et godt forhold til sin læge. Nogle gange kan det være en god ide at tale med en anden læge.
Mvh Bjarne Toftegård
Jeg lider af stress som 15 årig og går stadig i folkeskole betyder det så at jeg skal tage fri fra skole i noget tid og slappe lidt af i en uges tid ???
Hej Anton
Det er vigtigt at finde ud af, hvad der stresser dig, og gøre noget ved det. Det kan være fint nok, at holde fri, men det løser sjældent problemet. Jeg håber, du snakker med dine forældre om det, og det kan også være en rigtig god ide at snakke med skolepsykologen om det, da det er ham/hende der er uddannet til at hjælpe dig.
Mvh Bjarne Toftegård
Hej Bjarne.
Jeg sygemeldte mig i sidste uge pga stress. Min læge mener at det er en god ide at vende tilbage til arbejder hurtigst muligt, da som regel blot bliver sværer og sværer jo længere tid man er væk.. Men skal jeg tvinge mig selv på arbejde.? Eller hvad gør jeg. Jeg får det både fysisk og phykisk dårligt når jeg bare tænker på at skulle af sted.. Jeg føler mig virkelig syg i knolden, og aner ikke hvad skal gøre for at komme videre her fra.
Hej Otto
Det vigtigste er at komme ovenpå igen. Nogle gør det hurtigst ved at være sygemeldt, og andre ved at have kontakt til arbejdet. Det er nemlig forskelligt, hvad der er bedst. Det lyder ikke helt som du er klar endnu og man kan ikke presses sig selv i gang. Det er desuden vigtigt at man vender tilbage til en ikke stressede job, indtil man er helt ovenpå igen. Det skal være en slags “skåbejob”. Ofte starter man med blot to timer tre dag om ugen – mandag, onsdag og fredag. Så kører man op i tid, hvis man har det fint om aftenen de dage, man er på arbejde.
Mvh
Bjarne Toftegård
Hej.
Har prøvet at google det, men kan ikke rigtig komme frem til hvad kan man tillade sig, når man er sygemeldt. Vi har fx. En familieudflugt med vores børn og mine forældre, men må jeg ikke godt deltage uden at arbejdet får ” ondt i r…” Over det?
Hej Charlotte
Hvis du er i tvivl om, hvad du kan tillade sig, så er det noget din fagforening kan besvare. De er opdateret med reglerne.
Når man er sygemeldt med stress, er der ingen grund til at sidde hjemme hele tiden. Man må gerne komme ud, specielt hvis det er noget, der hjælper en med at blive afstresset og komme ovenpå igen.
Både du, din arbejdsgiver og det offentlige er interesseret i, at du kommer ovepå igen så hurtigt som muligt.
Hilsen Bjarne Toftegård
Til tider har jeg haft søvnbesvær og rastløshed, men det er sådan noget alle oplever af og til, men med tiden kom der flere og flere humørsvingninger ind, men man kan jo heller ikke være glad hele tiden. I dag har jeg ingen motivation for selv min fritidsaktiviteter som jeg før holdte så meget af, men melder i stedet afbud, hvis overhovedet jeg siger noget. På arbejdet ser jeg mig sur på alt og alle, og er generelt blevet meget negativ på og uden for jobbet, og mangler i den grad overskud til selv de mindste husgerninger eller en gåtur med hunden virker alt for meget.
Jeg har ikke søgt læge, da jeg må bide i citronen og holde sommeren over, indtil sommerferie om 2 måneder, hvor jeg så kan slappe lidt af. Det er fordi jeg føler et ansvar over for de andre som skal på ferie før mig, hvor jeg skal tage over for deres arbejde i perioden. Presset, ansvaret og forventningerne føles stort, også fra min egen side da jeg gerne vil gøre det godt, men det tager på kræfterne, som bl.a. familien mærker til.
Hej Jesper
Jeg håber for dig, at du kommer igennem perioden og at du kommer overpå igen i løbet af din sommerferie. Men i længden er det ikke nok, at bruge ferier m.v. på at kompensere for et arbejdsliv, som ikke hænger sammen. Den langsigtede løsning er at se på hverdagen, og hvordan den kommer til at hænge bedre samme. Det er nødvendigt at være realistisk.
Mvh Bjarne Toftegård
Hej
Jeg er en fyr på 27 jeg har et job som sælger og jeg ligger lige nu syg med forkøles og slem hoste det har jeg gjordt 4 gange inden for 3 mrd. Jeg bliver pressede hårdt på jobbet til at nå mine salgs tal som de seneste måneder er faldet meget jeg kan ikk huske mine kunder fra hinanne og jeg er bange for at ringe til dem for tænk hvis de skælder mig ud eller siger jeg ikk er god nok. Jeg har svært ved at sove og når jeg så endelig sover kan jeg sove i mange timer…jeg har været super glad for mit job og elskede det før i tiden men nu kan jeg næsten ikk få mig selv ud at døren om morgen når jeg er på job så kommer jeg 1 min. Før vi åbner og går lige når vi lukker jeg skal bare hjem og tænke på noget andet jeg har en mobil som jeg har fået af mit job og der ringer kunder på jeg er holdt op med at tage den når den ringer, jeg har ringet til lægen fordi min mor har sagt jeg nok har stress jeg skal der ned imorgen…
Hej Daniel
Det er godt, at din mor er opmærksom på, hvordan du har det, og at du fik en tid hos lægen. Jeg håber, du fik en god snak med lægen. Når man ikke har det godt, så er det vigtigt at gøre noget ved det. I hvert fald, hvis det står på i længere tid. Jeg håber, du finder en god måde at håndtere det press, du oplever, så det ikke påvirker dig så meget.
Hilsen Bjarne Toftegård.
Jeg har været deltidssygemeldt april-Juni med optrapning i timer på job. Havde det godt og blev raskmeldt inden min ferie. Da jeg kom tilbage fra ferie blev jeg efter et par dage sparket tilbage til start af stressen og brød sammen på job da de påvirkninger som jeg gik ned på, stadigvæk var der og jeg kunne ikke overskue dem selvom jeg havde arbejdet professionelt med de vilkår man arbejder under og prøve ikke at lade det gå på.
Nu er jeg sygemeldt og været det en uge.
Hvad var det som skete og er det et udtryk for jeg ikke var klar eller hvordan kan jeg komme tilbage og ikke lade mig slå ud?
Hej Annika
Det lyder som du sådan set var klar før ferien Men for at det skal fungere bagefter, så skal mindst én ud af to ting være på plads. Enten skal arbejdssituationen være ændret, så du ikke oplever de situationer, der stressede dig. Eller også skal du være blevet klædt på til at håndtere situationerne, så de ikke stresser dig. Det lyder, som det er det samme arbejdsopgaver, du vendt tilbage til. Det lyder også, som du havde lært at tackle det før din ferie, men at du fik et tilbagefald efter ferien. Når vi taler om at ændre egne vaner og indstillinger, så er det ikke altid så ment. Og vi glemmer dem nogle gange, når vi har været væk, f.eks. på ferie. Det er vigtigt, at du denne gang arbejder hårdt på at få de nye vaner og indstillinger til at sidde fast. Jeg håber du får noget professionel hjælp, enten i form at en psykolog eller en stresscoach.
Hilse Bjarne Toftegård
Hej.
Jeg er pt. Inde i et ret stresset periode, grundet jeg skal flytte og opstarte i et nyt praktik sted. Er det normalt når man føler sig stresset at man ikke har nogen appetit og at man virkelig er træt, men ikke kan falde helt rigtig til ro pga. Tankemylder. Jeg har været ved lægen idag, som har udskrevet nogle sovepiller til mig. Så jeg ikke bliver stresset yderligere over ikke at kunne sove om natten. Jeg er i behandling for OCD og spiser medicin dagligt. (Har dog glemt den i en periode, og det er så her hele kroppen sætter i alarmberedskab.) jeg har ikke direkte angst, men mere tankemylder og uro i kroppen. Gør stress også det ved en? Jeg er dårlig til at slappe af, fordi så begynder jeg hurtigt at tænke. Lyder jeg bare som om jeg er stresset?
Hej Mette
Tankemylder, manglende appetit, træthed, ikke at kunne falde til ro er helt almindelige stresssymptomer. Det er fint, at du har talt med din læge, så vedkommende kan hjælpe dig så meget som muligt. Når der er OCD oveni, så er jeg ikke den rette til at give dig gode råd. Men generelt set er det et spørgsmål om at tankerne ikke har så meget magt over en. Måske kan en teknik, der hedder ACT hjælpe. SE-terapi kan også nogle gange hjælpe for at få ro på kroppen.
Hilsen
Bjarne Toftegård
Hvis men er blivet sygemeldt pga. Stress. Kan men så godt tag på ferie for at kommet lidt væk fra det hele og hverdagen…
Hej Talli
Du skal tage fat i fagpersoner vedr. sygemeldinger, så du er sikker på at overholde reglerne. Det er typisk fagforeningen, jobcentret eller hr. De ændrer sig, og jeg er ikke ekspert på det juridiske vedr. dette.
Mvh. Bjarne Toftegård
For tre måneder siden sad jeg i en arbejdssituation der gav mig enhver følelse af stress og jeg endte med at sygemelde mig. Efter få dage raskmeldte jeg mig igen, da jeg på den tid var kommet ud af ansættelsesforholdet og derfor var væk fra den situation, der forårsagede min stress.
Jeg følte mig egentlig ikke rask, men alle omkring mig forventede at jeg var klar igen idet jeg var ude af ansættelsesforholdet, og derfor raskmeldte jeg mig.
I de mellemliggende måneder har jeg været arbejdssøgende med alt hvad det indebærer af ansøgninger, jobcenter mv.
Jeg oplever stadig manglende overskud, træthed og især ekstrem glemsomhed. Jeg skal stadig nærmest notere alting ned for ikke at glemme det, hvilket er meget uvant for mig.
Mit spørgsmål er i bund og grund om det er normalt så længe efter? Jeg føler jo, jeg burde være tilbage til normal når min stresssituation ligger 3 måneder tilbage.
Hej Benedikte
Det tager tid, at blive så stresset, at en sygemelding er nødvendigt. Det tager normalt fra måneder og nogle gang år. Men det tager også tid at blive afstresset igen. Så bare fordi stressårsagen er væk, så er man ikke afstresset. Det kan også tage måneder, alt afhængigt at, hvor meget stress man oplever i den periode. Jo mindre stress, man oplever, jo hurtigere går det. Efter tre måneder vil man normalt være nogenlunde ovenpå igen, men netop hjernen kommer sig nogle gang lidt langsommere. Noget, som man altid skal have med i overvejelserne, er om der kan være en eller anden grad af depression indover, eller om der kan være noget rent fysisk. For så skal den behandles. Ellers skal du arbejde målrettet på at øge dit overskud. Det gør du ved så vidt muligt ikke at køre dig selv helt i bund ressourcemæssigt. Moderat fysiske aktivitet er også godt. Mental afslapning er også godt. Og noget af det vigtigste er at sove godt og nok. Det er rigtig godt at skrive ned, som du gør, så du aflaster din hjerne.
Hilsen
Bjarne Toftegård
Hej Bjarne.
Jeg har i halvandet år arbejdet på et kontor, hvor omgangstonen kun er blevet grimmere. Folk taler ikke pænt til hinanden, mine kollegaer taler nedladende til mig, chefen er ligeglad og har faktisk været i nærheden af at mobbe mig. Han krammer og hilser pænt på de andre ansatte og samtidig er han blot afvisende overfor mig.
Min psykolog har nu diagnosticeret mig med alvorlig stress og jeg ee blevet sygemeldt.
Min chef spørger til, hvad han kan gøre for at hjælpe og hvad der har forårsaget min stress.
Hvordan foreslår du at jeg spiller mine kort? Jeg ved der intet godt kommer ud af at jeg fortæller han selv er en del af grunden til min stress. Og det stresser mig yderligere at jeg ikke kan vurdere hvordan jeg bedst griber situationen an.
På forhånd tak.
Hej
Det lyder ikke til at være en særlig god ledelse, du har været udsat for. Din relation til din chef en en komponent, men det lyder også som det er et større problem, der skal håndteres. Hele arbejdsmiljøet bør ses efter i sømmen. En mulighed er at inddrage en tillidsrepræsentant, en arbejdsmiljørepræsentant, eller HR. Jeg tror det også er vigtigt at have fokus på omgangstonen. En vinkel ind på det er at arbejde med den Sociale Kapital på kontoret. Det er en positiv vinkel, hvor relationer er i fokus.
Mvh
Bjarne Toftegård
Hvis man er sygemeldt pga stress, på 60%. Må min arbejdsgiver så bede mig om at tage vikartimer, som er de selvsamme timer jeg er sygemeldt fra?
Hej Nanna
Der er to ting i det.
For det førset det juridiske, om du overhovedet må arbejde (inkl. vikartimer), medens du er sygemeldt. Det skal du snakke med din fagforening om.
Det andet er, at det kan trække din sygemelding du. Du er jo netop sygemeldt for at komme ovenpå igen, og hvis du arbejder ekstra, så vil det tage længere tid.
Hvis det drejder som om, at du hurtigst muligt skal blive rask igen, så er det formodentligt en dårlig ide. Men din arbejdsgiver kan have andre interesser.
Mvh
Bjarne Toftegård
Jeg har den sidste tid været lidt svimmel, især når jeg er i presset situtationer og når jeg står ret op og ned. Jeg tænker selv stress og det gør min læge osse. Jeg har været sygemeldt i 10 dage, hvornår forsvinder det svimmelhed. Der er ikke noget med balance nerve og øre sten
Det skal lige siges , at min mand er blevet handicappet indenfor 3 mdr, pga af operation i ryggen. Det har været en meget hård tid og er det stadig. Jeg har fuldtids arbejde
Else
Jeg er sygemeldt på 2. mdr. med stress, men jeg føler ingen direkte bedring. Min hukommelse er stadig ekstrem dårlig og er der dage, hvor jeg skal flere ting, får jeg indre uro, følelsen af ikke at kunne få luft og jeg drejer bare rundt om mig selv. Jeg er bange for at glemme de ting, jeg skal huske, da det sker gang på gang. Jeg har lavet en handleplan med min arbejdsplads og jeg skal på påbegynde arbejdet efternytår. Jeg føler ikke, jeg er klar eller har opnået en form for bedring. Er det realistisk at påbegynde arbejdet til jan. 2017?
Hej Tina
Det er meget individuelt, hvor hurtigt man kan starte på arbejde igen. Ingen har glæde at at man starter før man er klar til det. Og så er det ofte en meget langsom opstart.
Hilsen
Bjarne Toftgård
hejsa ..
hvordan ser det ud i forhold til arbejdsgiver hvis man blover sygemeldt med stress?? .. må de ringe til en osv?? ..
Hej
Ja, arbejdsgiveren skal faktisk kontakte dig. Men kontakt din fagforening, for at høre mere om hvad arbejdsgiveren må og skal. De er opdateret på reglerne.
Hilsen
Bjarne Toftegård
Hvad gør man hvis man raskmelder sig efter 14 dage; går på arbejde, men bliver syg af stress igen kort efter. Jeg er meget belastet fra alle kanter. Har været sygemeldt 6 dage, men har forfærdelig dårlig samvittighed fordi jeg ikke er fysisk syg, men stresset til vanvid. Vil raskmelde mig, men ved ikke hvor længe jeg holder. Kan ikke psykisk klare en sygesamtale. Har aldrig prøvet det før. Er ellers glad for mit arbejde og kollegaer. Men bare tanken om en sygesamtale får mig til at raskmelde mig. Hvad gør jeg. Er langt ude for tiden.
Hej
Det lyder ikke som du er klar til at starte på arbejde igen så hurtigt, men at du gøre det for at undgå en sygesamtale. Om det er en god ide, kommer an på, hvor alvorligt stresset man er. Hvis du er meget stresset, så er det ikke en god ide, og det lyder til at det er tilfældet for dig. Det er vigtigt at du kommer ovenpå igen. Du kan evt. undersøge om din arbejdsplads har et tilbud for stressede, som du kan tage imod.
Hilsen
Bjarne Toftegård
I dag brød jeg fuldstændig sammen på arbejde og måtte tage hjem. Jeg har for flere måneder siden henvendt mig til min leder, fordi jeg føler at de presser mig. Der er ikke sket nogen forandring. Hvad gør jeg nu hvor jeg er sygemeldt?
Hej Pia
Det kan være en god ide at du taler med din læge. Dernæst kan du finde ud af om du har mulighed for at få nogen form for hjælp, enten igennem dit arbejde eller selv at opsøge noget. Mange arbejdspladser tilbyder stresscoaching eller psykologhjælp, nogle gange igennem en sundhedsforsikring.
Hilsen
Bjarne Toftegård
Hej Bjarne,
Jeg har gennem 3-4 år døjet med angst, som kommer i korte og lange periode. Nu har jeg fået job tilbage i september 2016 og har øget døjet mere og mere med min angst, især i aftenstimerne, hvor jeg får tankemylder, urotilstande og frygt. Jeg er i sidste uge gået ned med en depression, hvor jeg ikke kunne arbejde, selvom jeg prøvede at komme på arbejde to af dagene, dog brød jeg sammen i gråd begge gange. Jeg har i denne uge været på arbejde 4 ud af 5 dage som er gået fint, dog oplever jeg stadig min angst i et hyppigt omfang. Jeg har fået udskrevet en recept for medicinen Oxapax for 2 år siden, som jeg tager, når min angst er slem. Jeg har fået tid ved lægen for at få en henvisning til en psykiater og er begyndt at træne næsten dagligt.
Min arbejdsplads er ekstremt forstående og elsker at arbejde der. Har du nogle gode råd hvad angår sygemelding. Skal jeg fortsat sygemelde mig de dage jeg ikke føler at kunne overskue det og møde op de dage jeg føler jeg har overskud, eller vil det være en ond cirkel, hvor jeg aldrig når ud af min depression og angst?
Hej Sandor
Det er svært at give et generelt råd om, hvad der er bedst, da det afhænger af mange ting. Det er godt, du gør noget ved din depression og angst. Du kan ikke komme ud af dem, ved at arbejde. Der skal behandling til, så som medicinsk eller terapeutisk. Det bedste, du kan gøre, er at spørge den eller de personer, der behandler dig, hvad de tror er bedst.
Hilsen
Bjarne Toftegård
Hej min datter er gået ned med stress. Har svært ved at vurdere om hun skal blive hjemme fra skole, eller om hun skal afsted.
Hendes læge sagde det var vigtigt at hun mærkede efter, men skolen er ikke enig og mener det er beds hun tager afsted og kan ringe hjem hvis hun får det dårligt.
Ved at voksne som regel bliver sygemeldt 14 dage for igen at få ro på. Er det også det bedste for unge hun er 15 år
Mvh Betina
Hej Betina
Det er ofte godt at lytte til lægen. På den korte bane er det ofte godt med en pause. Men der skal samtidig ske noget på den lange bane. Måske er der noget på skolen, der skal ændres. Måske vil din datter have glæder af nogle samtaler med en skolepsykolog.
Mvh.
Bjarne Toftegård
Jeg har været sygemeldt med stress og er nu der hvor jeg skal finde et andet arbejde. Den proces jeg har været igennem gør at jeg ser anderledes på mig selv, derfor syntes jeg det er svært at vurdere, om jeg er helt ovre min stress og hvor bekymret jeg skal være forat få alvorlig stress igen.
Hej Peter
Det er altid godt at være opmærksom på sig selv. Når man har været sygemeldt med stress, er man også ofte bliver klogere på sig selv, som du også indikerer. Du skal ikke være bange for stress fremover. Du skal være god til at mærke efter, om det bliver for meget, og så handle på det.
Mvh.
Bjarne Toftegård
Skal man tale med arbejdspladsen/chefen med det samme, eller lige vente til man har det lidt bedre?
Kære Charlotte
Normalt vil man vente til man får det bedre. Som regel er det arbejdspladsen, der kontakter en efter et stykke tid. Det skal de gøre.
Mvh
Bjarne Toftegård
Hej
Jeg er arbejdsløs og er ved at udvikle en depression. Jeg har været hos min læge som har givet mig en henvisning til en psykolog. Jeg skal så selv finde en og ringe. Jeg har sygemeldt mig og har i de sidste par dage følt mig meget stresset og har derfor ikke ringet til nogen. Min søster synes jeg skal ringe til psykisk ambulatoriet på Hvidovre, men jeg tør ikke. Har et økonomisk pres da jeg ikke ved om jeg har ret til flere sygedage. Jeg har opbrugt de 22 ugers sygedagpenge. Jeg har læst at man godt kam få forlænget sygeperioden under særlige omstændigheder. Kan man godt få stress og depression af at være arbejdsløs og er der overhoved hjælp et hente et sted. Føler mig fortabt og aner ikke hvad jeg skal gøre. Vh Susanne
Der er så meget man kan gøre.
Men start med og vær ærlig over for dig selv og når du er det er du heller ik i tvivl om hvad du så skal gøre.
Det er alt du skal vær ærlig om ens hjerne kan mange ting og det vil den altid blive ved med så når du når det punkt af tomhed.
Så har du ro og tænker ik så meget over tingene.
Er du i tvivl så tá et valg eller snak med nogen med det samme ellers bliver det bare ved.
Kære Bjarne. I juli blev jeg ramt af en voldsom belastningsreaktion med alvorlige depressive symptomer, startede gradvist på arbejde efter 4 uger med støtte fra min psykolog. Det gik nogenlunde indtil midten af november, hvor jeg fik at blackout, med milde depressive symptomer. Jeg kontaktede her en stresscoach fra Forebyg stresskonceptet og har fulgt anvisnigerne/opgaverne. (Desuden lever jeg sundt og regelmæssigt). Herefter heltidssygemelding i 7 uger og meget langsom opstart. Jeg havde 2 eller 3 dage inden opstart, hvor der kun var grønne symptomer. Så begyndte primært søvnproblemer med tidlig opvågnen. Jeg går ud fra at en forværring af stresssymptomer er normalt, når arbejdet genoptages? Jeg forsøger at reducere stress og har stort fokus på restitution, men hvor går grænsen hvilken grad af forværring man skal tolerere? Stresstest i dag er 108. Der er vel ikke andet at gøre end en heltidssygemelding igen. Håber du har gode råd til min situation, jeg vil nemlig rigtig gerne beholde mit job.
På forhånd tak
Venlig hilsen Elisabeth
Kære Elisabeth
Det er rigtig godt, at du får hjælp. Det er helt normalt at være lidt nervøs eller stresset, før og når man starter på arbejdet igen.
Det er svært at give et råd, når jeg ikke kender mere til din situation. Men min første tanke ville ikke være en heltidssygemelding igen, men at finde ud af, hvordan du vil kunne klare nogle ganske få timer på arbejdet (måske bare én time om dagen to eller tre dage om ugen), og så starte der. Det er så vigtigt i den proces at finde ud af, hvad der stresser (dråberne i bægeret), og så arbejde meget målrettet med det.
Mvh Bjarne Toftegård
Jeg har selv sygemeldt mig ved min arbejdsgiver i mandags.
I dag har jeg været ved lægen, og fået at vide at de IKKE kan sygemelde mig, men at jeg skal aftale dette SELV med min arbejdsgiver. Kan det virkeligt være rigtigt, at et menneske der er SÅ presset, selv skal tage denne op med en arbejdsgiver og nærmest ‘forhandle sig’ til en sygemelding ?!
Jeg har 2 gange tidligere været nede med stress, så kender ALLE faresignalerne, og ved hvor jeg er på vej hen – en vej jeg absolut ikke har lyst til at gå ned af igen😞
Hej Marianne.
Ja, man skal selv sygemelde sig. Sådan er lovgivningen. Det er dog altid godt at have lægen på sidelinien. Du kan tage fat i din fagforening, så du kan få støtte til dette. Jeg håber også, at du har mulighed for at få noget hjælp, enten igennem din fagforening eller en sundhedsforsikring, eller selv opsøge noget.
Med venlig hilsen Bjarne Toftegård
Jeg er sygemeldt pga stress og har fået tilbudt 5 x hos en psykolog gennem min arbejdsplads. De er tilknyttet en kriseramte gennem kommunen hvor jeg arbejder.
Efter en kort telefonsamtale med psykologen er det ikke min fornemmelse at der er “kemi” mellem hende og mig og jeg ville egentlig helst selv kunne vælge min behandler.
Hvad gør jeg ?
Mvh Jakob
Hej Jakob
Det er vigtigt at have god kemi med den, der skal hjælpe en. Jeg kender ikke dine muligheder, men normalt vil kan kunne tale med dem, der har valgt behandleren. Alternativ kan man spørge selve behandleren, hvor man gør opmærksom på, at kan ikke føler, at der er kemi, og spørge om, hvordan man kan få en anden behandler.
Mvh Bjarne Toftegård
Hej
Jeg var hos lægen med stærke stress symptomer, men jeg fik kun 1 uges sygemelding, jeg har fået det værre nu, ved tanken om, at jeg allerede skal på arbejde igen om en uge. Jeg har via min sundhedsforsikring fået tildelt psykologhjælp, dog ikke fået en tid endnu. Min læge har bedt mig om at ringe i næste uge til en snak. Kan mærke at jeg ikke magter at jeg kun kan få en uge af gangen, men har behov for en længere periode, så jeg ikke hver uge skal være nervøs for at skulle på arbejde. Kan jeg bede om en længere sygemelding, eller er det min psykolog, der skal anbefale dette til lægen?
Mvh
Lise
Hej Lise
Egentligt er det dig selv, der sygemelder dig. Men det er altid en god ide, at få opbakning af sin læge, da denne kan blive involveret på et senere tidspunkt. Psykologen har derfor heller ikke noget med sygemeldingen at gøre, man kan selvfølgelig vejlede i dette. Start med at snakke med din læge om dette. Det er usædvanlige kun at få en uge til at begynde med. Hvis du er medlem af en fagforening, så vil de kunne hjælpe dig med de aktuelle regler på området.
Mvh Bjarne Toftegård