Dette er den første artikel i en serie på to om at forebygge og håndtere stress. I næste uge kommer en tilsvarende artikel for arbejdsløse.
Der er lidt stress på stort set alle moderne arbejdspladser. Stress er en naturlig reaktion på et pres, en trussel eller egne tanker, og lidt stress en gang imellem kan ligefrem være med til at få os til at blive bedre til at klarer arbejdet. Men det må ikke blive for meget i for lang tid, for så påvirker det vores arbejdsevne og livskvalitet negativt.
Kend dine grænser
For at undgå alvorlig stress er det vigtigt at vide, hvor stresset man er. Er du i grøn, gul eller rød zone? Prøv stresstesten i linket nederst på siden. Du kan også printe planchen med trafiklyset med stresssignaler ud.
Gå efter stressårsagerne
Hvis du oplever stress, er det vigtigt at gå efter stressårsagerne. Det er aldrig nogen løsning at gå efter symptomerne. Stress sker ubevidst, og vi er ikke altid klar over, hvad der egentligt stresser os. Desuden er det ikke altid den “værste stress”, der er alvorligst, da mange små stressårsager kan være meget værre. Du kan finde dine egentlige stressårsager ved hjælp af en stressdagbog. Se linket nederst på siden om at lave en stressdagbog. Du kan bruge den på følgende måde:
- Skriv stressdagbog i nogle dage. Tag alt med, uanset om du opfatter det som stress, irritation, frustration e.l.
- Vælg en af de hyppigste, ikke nødvendigvis alvorlige, stressårsager.
- Tag initiativ til at gøre noget ved årsagen …
- … elle brug et af ordene: Nej, hjælp eller pyt.
- Når du har håndteret årsagen, kan du gentage dette.
Et redskab til at forebygge stress
Et af de redskaber, der hjælper rigtig mange mennesker til både at afhjælpe og at forebygge stress, er at skrive ned. Du kan f.eks. gøre det på følgende måde:
- Lav en liste over morgendagens opgaver, før du går hjem fra arbejde.
- Del opgaverne op i delopgaver på maks. 1 time, hvis muligt.
- Kig listen igennem.
- Vælg den opgave, du har allermindst lyst til at lave, og skriv et 1-tal ud for den (første prioritet).
- Vælg derefter anden og tredje prioritet (og ikke flere).
- Næste dag skal du så lave opgaverne i prioriteret rækkefølge.
- Du skal kun lave andet, hvis det er vigtigere end de tre prioriteter.
Vær forberedt på, at du ikke når mere end de tre vigtigste ting hver dag. Der kommer ofte nye ting, forstyrrelser og ændringer.
Listen gør også, at du kan være mere nærværende, når du kommer hjem. Hvis der kommer en tanke om arbejdet, kan du sige til dig selv, at det står på listen … og hvis ikke, så skriv den ned.
Forventningsafstemning og kompetenceudvikling
Hvis du har for meget at lave, så lav en liste over alt det, du skal og vil. Prioriter den gerne.
Gennemgå opgaverne en ad gangen, og marker hver af dem med en farve alt efter, om det er noget:
- Du uden videre vil kunne gøre (grøn).
- Noget du skal tage dig sammen til (gul).
- Noget du har svært ved (rød).
Tag derefter en snak med din chef, så I får afstemt forventningerne og evt. talt om kompetenceudvikling.
At afhjælpe stress
Hvis du er alvorligt stresset, skal du søge hjælp. Det kan være hos en kollega, tillidsrepræsentanten, lederen, personalekontoret, fagforeningen, lægen, psykolog eller stresscoach.
Hvis du har en stresset periode, vil det kunne hjælpe dig at:
- Motionere (moderat) dagligt.
- Koble af mentalt dagligt.
- Sove nok og godt.
- Spise sundt.
Daglig motion og mental afslapning må ikke blive en løsning på din stress, men kun være en nødløsning. Hvis du er afhængig af at gøre det igennem længere tid på grund af stress, så kan din krop ikke holde til det i længden.
Det kan godt lade sig gøre at komme igennem selv en hektisk hverdag uden at blive stresset, og de fleste hverdage bør være uden stress. Redskaberne ovenfor kan bringe dig langt. Se evt. planchen med “10 gode råd mod stress” for flere redskaber.
Se også:
Stresstest – Test hvor stresset du er
Værktøj – At lave en stressdagbog
Planche – Trafiklys med stresssignaler (pdf)
Planche – 10 gode råd mod stress (pdf)
Hej
Jeg ville hører om I evt kan henvise mig til noget skriftligt materiale om hvordan man bedst muligt kan hjælpe sin pårørende der har fået stress og angstanfald?
MVH Ninna
Pingback: Svar til Ninna
Jeg har det sidste års tid haft det rigtig skidt. Jeg får at vide fra alle sider at jeg er syg af stres – lægen, speciallægerne, psykolog, venner og familie mv. Det er sikkert meget rigtig, da jeg oplever, at efter jeg har fået det skidt, både har svært ved at klare stressede arbejdsopgaver og hård fysisk motion. Men jeg kan ikke umiddelbart nikke genkendene til stresssignalerne i trafiklyset og jeg syntes heller ikke jeg levede et stresset liv, da sygdommen indtraf. med andre ord har jeg meget svært ved at se hvad det er som stresser/har stresset mig, og har derfor svært ved at gøre noget ved problemet. Er det en typisk reaktion? og i så fald, hvordan identificerer man de ting som stresser en?