Artikel: Forstå arbejdsnarkomani

Arbejdsnarkomani (også kaldt workaholic, arbejdsafhængighed, eller blot “afhængig af arbejde”) er en afhængighed, hvor man får et kick ved at arbejde. Til at begynde med føles det rart. Det giver en noget. Man bliver høj af det. Det udløser faktisk nogle lykke-hormoner. Det udvikle sig langsomt således, at man får sværere og sværere ved ikke at arbejde. Man vil desuden ofte begynde at lave historier eller undskyldninger overfor både sig selv og andre over at skulle arbejde så meget. Man får sværere og sværere ved at slippe arbejdet, både fysisk og psykisk, både i hverdagen, weekender og når man har ferie. Man vil med andre ord have lige så svært ved ikke at arbejde, som andre afhængige har det ved at undvære det, de er afhængige af.  

Som arbejdsnarkoman vil arbejdet således fylde mere og mere, ikke blot tidsmæssigt, men også i tankerne. Dette får konsekvenser for hele ens liv, dels familiemæssigt, socialt og fritidsmæssigt, men også arbejdsmæssigt. Det familiemæssige, sociale og fritidsmæssige bliver mere og mere fortrængt eller presset. Selv partneren og børn bliver påvirket. Arbejdsmæssigt kan det til at begynde med være en fordel for arbejdsgiveren, at man yder noget ekstra. Men det holder ikke i længden. Det er en stakket frist, da det som regel går galt før eller siden.

Ofte er det de pårørende, der først opdager, om en person er arbejdsnarkoman. Man er ofte selv længe om at erkende det, hvis man overhoved erkender det af sig selv. Men selv om man efterhånden godt kan se, at hverdagen ikke hænger sammen, så er man ofte så afhængig af arbejdet, at man ikke bare kan lave om på det igen.

Det er egentligt ikke så svært at finde ud, af om man er arbejdsnarkoman eller ej. Man kan blot prøve at lade være med at arbejde, og så mærke efter, hvordan man har det med det. Man kan f.eks. holde helt fri fra arbejdet en hel weekend, uden at fylde en masse andre aktiviteter ind. Og det skal være 100% fri fra fredag aften til mandag morgen, hvor man altså overhovedet ikke tjekker arbejds-e-mails (må slet ikke åbnes), har mobilen slukket (den skal være HELT slukket, og ikke blot lydløs) og hvor man ikke laver andre arbejdsmæssige ting (f.eks. det man ellers ikke har tid til). Som arbejdsnarkoman vil man blive rastløs og prøve at fylde tiden ud med en masse andre aktiviteter, der fjerne trangen til at arbejde. Man vil ikke kunne slippe tankerne om arbejdet. Man vil ikke være i stand til at slappe af. Nogle af disse symptomer kan også skyldes stress, men det bør man absolut også gøres noget ved.

Hvis man ikke stopper en arbejdsnarkoman, går det glat på et eller andet tidspunkt. Det ender som regel med et sammenbrud, som ikke lige er til at komme over igen. Kroppen eller psyken siger “pludseligt” stop. Sammenbruddet kan komme som følge af en langsomt udviklende stress, at ens nærmeste forlader en, at man ikke bliver forfremmet, som forventer, eller af en helt anden grund.

En arbejdsnarkoman kan som oftest ikke hjælpe sig selv. Den første forudsætning for at komme ud af en arbejdsnarkomani er, at vedkommende erkender problemet, og selv gerne vil ud af afhængigheden. Indsigt er vigtigt, men der skal også afvænning til. Det er også nødvendigt at fylde ud med andre ting, både tidsmæssigt og tankemæssigt, da der eller blot kommer et tomrum. Dette kræver som regel professionel hjælp af for eksempel en psykolog eller en stresscoach. Klassisk coaching er ikke egnet til dette.

Selv med den bedste professionel hjælp, kan man ikke kommer over afhængigheden blot med nogle få samtaler. Man skal igennem en proces, hvor der skal afvikles nogle vaner, og der skal udvikles andre vaner, samtidig med at der skal skabes en langtidsholdbar balance i hverdagen.

Med venlig hilsen
Bjarne Toftgård

————————————-

Kender du til arbejdsnarkomani? Enten fra dig selv eller fra andre? Skriv gerne om det nedenfor for på den måde at hjælpe andre, der læser dette.