Arbejdsafhængige er en dårlig forretning – inkl. interview

De arbejder ufortrødent hen over alle symptomer og problemer, tjekker arbejdsmailen midt om natten og har hele tiden mobilen åben i ferien. Men den person, der er afhængig af at arbejde har som alle andre typer misbrugere svært ved at erkende sit problem    skriver dr.dk.

I den anledning er jeg blevet interviewet til Radioavisen. Hør indslaget på: mms://WMS.dr.dk/storage/auto/Nyheder/Radioavisen/Uge/11102008_ravis_lørdag_09_00.wma (kun tilgængeligt i én uge)

Afhængighed af arbejdet (eller arbejdsnarkomani / workaholic) er som med anden afhængighed. Det er ikke noget, man bevidst har valgt. Det er heller ikke noget, man selv har en realistisk fornemmelse af. Og det er ofte noget, man ikke selv kan komme ud af. Det kan meget let udvikle sig til alvorlig stress.

En nødvendig forudsætning for at komme ud af afhængigheden er erkendelse. Uden erkendelse, kan en person ikke hjælpe. Her har både familien og arbejdspladsen en udfordring. Det er ikke nok at aftale regler, da det ofte blot vil give endnu mere stress. Personen skal inderst inde ønske at komme ud af sin afhængighed.

I nogle tilfælde er en erkendelse og en anden struktur på hverdagen nok, men i mange tilfælde har den arbejdafhængige brug for professionel hjælp i form af en stresscoach eller en psykolog.

Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård

——————–

Hvis du kender til afhængighed af arbejde, enten din engen, en pårørende eller en kollegas, så læg meget gerne en kommentar nedenfor.

2 comments on “Arbejdsafhængige er en dårlig forretning – inkl. interview

  1. gitte klausen

    Hvad stiller jeg op med en mand, der er helt og fuldt optaget af sit arbejde. Han er kort for hovedet, har ikke tid til at ses, arbejder dag og nat. Udfordrer sit kompetencerum hele tiden, men kun indenfor arbejdet. Jeg er vild med ham og vi har det fantastisk sammen i de få øjeblikke jeg kan få ham væk fra arbejdet. Jeg tror han flygter fra at tage stilling til sit liv, men jeg kan jo ikke tvinge ham. Men jeg er bange for hans helbred, kan se det på vægtforøgelse, poser under øjnene, han løber heller ikke mere……..skal jeg bare opgive ham ? Jeg gider ikke skælde ud eller presse ham. Jeg ved han elsker mig……Hvad gør en klog ? Jeg plejer at bruge humor, men det er jo ikke sjovt længere….. Hilsen Gitte

  2. Pingback: Svar til Gitte Klausen

You must be logged in to post a comment.