8: Vær proaktiv

Er det de andres skyld? Det er det måske, men hjælper det dig?

Så længe du fokuserer på, hvad andre kan eller bør gøre, så sker der sjældent noget. I det øjeblik du fokuserer på, hvad DU kan gøre, så sker der hurtigt meget.

Når der er noget, som stresser dig, så skal du overveje:

1) Hvad er DINE handlemuligheder? Kan du gøre noget aktivt? Kan du sige til eller fra?

Brug dine handlemuligheder, hvis du har nogen. Hvis du ikke har nogen, så skal du overveje:

2) Hvad er DINE indflydelsesmuligheder? Kan du f.eks. få hjælp af nogen?

Hvis du ikke har nogle handlemuligheder og ingen indflydelsesmuligheder, så er der kun ÉN mulighed tilbage:

3) Accepter tingene. Lær at sige PYT!

Du behøver ikke at være enig eller at mene, at det er i orden. Men så snart du siger PYT, så mærker du, at stressen forsvinder. Og du vil ofte begynde at se andre muligheder!

Gør noget aktivt, eller sig:  NEJ,  HJÆLP  eller  PYT

Ved at være proaktiv opnår du at:

  • Du tager ansvar for dig selv
  • Du ser muligheder, som du ikke så før
  • Du brænder ikke inde med ting og undgår stress

—–

Er du god til at sige fra?
Er du god til at bede om hjælp?
Hvordan har du det med at sige PYT?
Skriv gerne en kommentar nedenfor

You must be logged in to post a comment.