7: Se på det gode

Hvis du har 10 ting på din
to-do-liste, og du når de 5, hvad tænker du så på:

1) De 5 ting som du ikke nåede?
2) De 5 ting som du nåede?

Du skal lære at flytte fokus. Se på det, du har nået. Se på det, du har. Se på det, du kan. Se på de gode sider af dig selv, dine nærmeste og dine kollegaer. Se på det gode i livet.

Det er som med et glas med vand op til midten. Er glasset “halvtomt” eller “halvfyldt”. Lær at se det som halvfyldt!

Hvis du har en tendens til at være lidt negativ, hvad du muligvis har god grund til, så bør du effektivt lære at skifte fokus. Du kan f.eks. lave en “Glædesbog”. Køb en flot notesbog. Hver aften skal du skrive dags dato samt tre ting, som den dag har været positive. Det kan være noget du har set, hørt, gjort eller oplevet på anden vis. Læg især mærke til de små ting. Det skal være tre NYE ting hver dag.

Du kan vælge, hvordan du vil opfatte verden!

Ved at se det gode opnår du at:

  • Du bliver gladere
  • Andre bliver gladere for dig
  • Du undgår meget stress

——-

Ser du på det du mangler at gøre? Eller der du har gjort? Har du nogle ideer til at lære at se på det gode? Skriv gerne en kommentar nedenfor.

You must be logged in to post a comment.