17 år, gymnasieelev, mor og stresssymptomer

Else skriver under Spørg om stress:

“Hej bjarne.
Jeg er en pige på 17år som er bange for at gå ned med stress, i jeres stresstekst fik jeg 186 point. Jeg er gymnatie elev og pga. min dygtige storebror gør jeg alt for at få høje karektere. Desuden fik jeg den 3 april i år en lille datter.
I løbet af en nat vågner jeg med mange maridt og er enormt svedig.
 
Jeg føler ikke jeg kan overskue noget og jeg kan ikke koncentrere mig om noget særlig længe.
Desuden har jeg ingen sexlyst hvilket er usædvanligt for mig, da mig og min kæreste havde sex da jeg var 8 måneder henne.
Jeg elsker nomalt at planlægge ting og har mange træk af asperger syndrom(hvilket min bror har) men fortiden kan jeg overhoved ikke overskue at planlægge noget og gør ting meget impulsivt hvilket ikke er specielt godt for vores ellers vaklende økonomi.
Desuden bliver jeg sur over ingenting bare som at folk siger ting på en anden måde.
Jeg ryger og drikker cola og inden for begge ting er mit forbrug steget meget.
Det hele har stået på i lidt over 3 måneder og der bliver være og være.
Når jeg fortæller min kæreste det siger han at det bare er pga. eksamener, men jeg er aldrig nervøs for eksamner.
Desuden har jeg mistet min appetit enormt, og det ender tit med at jeg får indtaget meget sukker i løbet af en dag fordi jeg intet har fået spist.
De håbefulde hilsner Else”

Hej Else

Det lyder, som du har rigtig mange stresssymptomer. Det er ikke altid, man kan pege på én eller nogle få årsager, da det nogle gange bare er blevet for meget. Alene det at være blevet mor er en stor omvæltning, hvor livet ændres fundamentalt. Men man skal også være åben overfor, at det kan være en depression under udvikling. Fødselsdepressioner er et kendt fænomen. Mange af symptomer er nemlig de samme. Under alle omstændigheder vil jeg anbefale, at du får en tid hos din læge og fortæller ham/hende, hvordan du har det. Gymnasierne har desuden ofte tilknyttet psykologhjælp, hvilket også ville kunne hjælpe dig.

Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård

You must be logged in to post a comment.