Siv skriver under Spørg om stress:
“Hej..
Jeg skriver her på siden efter jeg tog stresstesten, som viste 206. Jeg har godt været klar over et stykke tid at jeg er presset, men det var ligesom om at testen var en forløsning.
Jeg var ude for et trafikuheld for 5 år siden, som gjorde at jeg fik et men på 20 procent på mit ben. Jeg har siden gået hjemme, men er blevet bevilget revalidering. Jeg har imellemtiden fået 2 børn, men på de 5 år, der er gået havde jeg også 4 spontane aborter . Jeg havde meget svært ved at være gravid og mine fødsler endte også i kejsersnit. Min ældste datter som er 4 år, blev alvorligt syg sidste år af hjernehindebetændelse, hvor vi var indlagt meget lang tid. Vi vidste ikke hvad vej det skulle gå. Hun er først nu et år efter rask og er startet i børnehave. Min mand og jeg har haft orlov i dette år. Min far døde i november af kræft efter et sygdomsforløb på 12 år. Ja, jeg føler jeg kan blive ved med at skrive elendigheder ned.
Jeg er netop startet på et studie, men føler det hele er ved at ramle for mig. Bare det at skal have mine to små børn afsted er voldsomt for mig. Jeg sidder aldrig ned, min hjerne arbejder derud af og jeg har nok dæmpet symptomerne med at stresse rundt. Jeg dyrker rigtig meget motion, er stoppet med at ryge i januar. Jeg har svært ved at overskue hvordan jeg skal komme videre. Lige nu lægger jeg ned og har voldsomt kvalme og har svært ved at overskue noget.”
Hej Siv
Med 206 i stresstesten, må du have svarer ja til langt de fleste spørgsmål. Og med det, du har været igennem, er det heller ikke så mærkeligt, du er kommet derud. Testen viser, at du er alvorligt ude af balance både fysisk og psykisk, så det er ikke så mærkeligt, at du ikke kan overskue dit studie, og heller ikke det at komme ud ad døren om morgenen. Jeg vil absolut anbefale, at du taler med din læge om dine symptomer.
Før du kan få tingene til at hænge sammen, skal du først selv hænge sammen. Du skal både fysisk og psykisk i balance igen. Når man er så stresset, som du er, er det næsten umuligt at hjælpe sig selv. Jeg vil anbefale, at du får hjælpe fra en psykolog, der har speciale i stress og traumer. Du skal således ikke tage en tilfældig psykolog, men vælge en, der er specielt god til dig og det, du har været igennem.
Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård
————————————————
Til andre læsere: Kender du til at være eller have været alvorligt stresset og ikke at kunne overskue noget? Skriv gerne om det nedenfor til hjælp for Siv og andre i lignende situationer.
Jeg sidder her med samme resultat og kan sagtens følge Siv i mange af de ting hun skriver..
Sender Siv et kram
Jeg scorer mellem 166 og 186 i testen, afhængigt af hvor stor betydning jeg tillægger nogle forskellige symptomer – er de fysisk betinget, eller er det “bare” stress?
Kan ligesom Siv også gå i gang med lange lister af ting, der bare går galt uanset hvor meget man planlægger sig ud af ting. Er normalt handlekraftig og gennemslags-agtig, og kan slet ikke kapere denne offer-rolle. Min familie kan heller ikke acceptere at jeg ikke siger mere fra (over for arbejdet, selvfølgelig, for de må jo gerne selv stille høje krav).
Og kan slet ikke overskue hvordan jeg skal komme i gang med mit liv igen. Hver gang jeg lægger en slagplan og lover mig selv “kun 1 aftale hver dag” f.eks., så kommer der en chef, en sygemeldt kollega eller en anden katastrofe og ødelægger planen.
Kram til Siv og Inge-Lise. Og held og lykke med det.
Hej…!
Jeg har over to uger været syg, hvor mit infektionstal har ligget mellem 110, 38 og nu er den nede på 13. ‘har været igennem to penicilin kure, de har dog hjulpet.
Jeg er en ung mor på 24 år der har tre børn i alderen 19 mdr. / 3år og 4 1/2år. alle drenge. Jeg er sammenboende med min kæreste på 32 år, vores forhold som vi har haft i snart 4 år har ikke været helt stabilt, der har været mange skænderier, diskutioner omkring børnenes opdragelser, og meget jalouxi fra begge sider. Den dag idag er jeg over jalouxien, den eneste der ikke er ovre det er min kæreste. Jeg har stået meget alene og haft meget ansvar overfor børnene og hjemmet. Det sidste 1 1/2år har min kæreste taget sit ansvar som far og hjælper mig meget nu med børnene, indkøb, afhentninger af børn i dagligdagen. Vi er en presset familie, min kæreste arbejder hver dag fra 6 morgen til 15 eftermiddag, og jeg selv har været arbejdsløs i 4 år, dog med lidt praktik i virksomheder under graviditeterne. Og de sidste 4 måneder har jeg arbejdet i en bistro afdeling hvor jeg har meget ansvar, serviserer, laver mad, og klare lidt opvask. Der er godt knald på hver dag, og skal nå at lave bestemte mad retter på en vis antal tid. Det syntes jeg er en del pressende, og især hvis man føler sig meget alene, hvad jeg gør. Jeg arbejder fra 8 morgen til 16 eftermiddag og jeg aflevere børnene forskellige steder fra kl. 6.30 til 7.40. jeg går sammenlagt 3 km hver morgen. så syntes der er knald på allerede fra morgenen af. Nu eftersom jeg har været syg og min læge ikke har kunnet finde virus årsagen i min krop, ved jeg ikke hvad jeg har fejlet. Men jeg har haft svært ved at blive rask hvad de mener kan skyldes stress. Jeg har alle symptomerne på stress. Jeg har taget stress testen her på siden, den siger 174! og er i rødt felt. Jeg føler mig meget presset, stresset, ked af det, irritabel, søvnbesvær om aftenen, spiser ikke så meget mere på en dag, føler ikke jeg kan overskue noget, og aner ikke hvorfor?, jeg har hovedpine, svimmelhed, min menstruaktion er udeblevet, mavesmerter indimellem, er meget træt hele tiden og kan ikke rigtig tage mig sammen til noget. Føler jeg vil være alene hele tiden og bare sove. Jeg kunne godt tænke mig at få styr på min stress og komme ud af den, og vil gerne have en vudering til hvordan du oplever den pige jeg er omkring min stress som jeg beskriver det. Er midlertidigt sygemeldt en uge. Skal lige siges at jeg de sidste 3 år har været på slanke kur og har tabt mig fra 120 kg ned til 57,5 kg. har følt mig en del presset for at få min vægt ned på målet som er 55 kg.
håber du kan hjælpe mig.
Hilsen en stresset pige, maria.
Hej Maria
Når man er stresset, er det ofte svært at overskue noget. Hjernen virker simpelthen ikke så godt, som den plejer.
Det er rigtigt flot, at du har tabt dig så meget, men du skal også være opmærksom på at det presser din krop, og at nogle af symptomerne kan kommer derfra.
Du kan læse mere om, hvad man kan gøre, hvis man er meget stresset på linket: http://www.forebygstress.dk/individ_stress_roed.htm
Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård