Mikkel skriver under Spørg om stress
“Hej Bjarne,
Jeg har lidt af stress hele mit liv(Jeg er 33), siden min barndom. Jeg har aldrig eller kun en sjælden gang kunne forklare mig fordi ordene ikke er der, jeg kan ikke finde en formulering frem der feks kan forklare noget. Oftest forsvinder ALLE ord hvis jeg bliver en smule presset, hvilket gør at jeg klapper i. De få ord der er tilbage er de mest primitive såsom “hold kæft” og lign hvilket der aldrig kommer noget godt ud af…
Det er som om eet eller andet lægger låg på mine mentale evner. Jeg kommer hurtigt til at virke meget uintelligent og dum i andres nærvær. Det er ret frustrerende.
Det sker en sjælden gang at jeg kan formulere mig med de ønskede ord, ellers står jeg oftest altid og leder efter ordene, og sådan har det altid været.
Er det normalt at længere varende stress kan hæmme ordforådet så voldsomt?
Mvh. Mikkel”
Hej Mikkel
Din oplevelse af stress er ikke så mærkelig. Stress påvirker altid ens mentale evner, så vi bliver mere “primitive”. Det er så lidt forskelligt, hvordan og hvor meget det påvirker vores evner. At stress påvirker ordforrådet er helt normalt.
Hvis man har en tendens til en reaktion, er det altid sådan, at hvis man er længerevarende stresset, bliver det mere udpræget. Jo mere stressede vi er, jo dårligere fungerer vores intellekt. Og jo mere stressede vi er, jo mindre selvkontrol har vi.
I situationen kan du ikke gøre noget, men løsningen på længere sigt er at blive bedre til at tackle stressen / presset / angsten, så den ikke når at udvikle sig. Det er i de fleste tilfælde et spørgsmål om at gå ind og arbejde med sine tanker … det vil sige det. du tænker, når du føler dig stresset.
Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård
————————————-
Kender du til at stress påvirker dit sprog? Du kan hjælpe andre ved at skrive om det nedenfor.
Ja – det kender jeg alt for godt. Jeg har til gengæld altid været god til at argumentere, men har – især i det sidste års tid – været ekstremt dårlig til det. Jeg har haft meget svært ved at formulere mine tanker, og når folk (især de der står mig tæt) har haft svært ved at forstå mig, er de blot blevet mødt med ordene “Hold din kæft” eller “Så må du fandeme også være fatsvag”. Hvilket for dem er ganske ufortjent – men jeg har følt mig.
Jeg kan også mærke det på arbejde. Jeg fumler mere over ordene, end jeg har gjort før. I nogle tilfælde har jeg overvejet om jeg har fået en lille hjerneblødning, for det ligner da ikke mig. Men det er så gået op for mig, at det er på grund af stress. Og at læse dit indlæg, gør at jeg føler mig knap så dum. For selv om det er en pestilens at have det sådan, så er jeg glad for at der ikke er noget i vejen med mig.
Lige som dig, får det mig til at føle mig uintelligent og dum (især fordi jeg ser mig selv med andres øjne).
Jeg vil gerne have lov til at sige til Bjarne Toftegård, at da det en dag gik op for mig, at det var helt galt, begyndte jeg at google stress på computeren og kom frem til din hjemmeside. Jeg fik en score på over 160 point, og nu ca. 5-6 uger senere er den nede på lidt over 130. Det tager tid, men jeg kan dag for dag mærke en forskel. Din hjemmeside har hjulpet mig meget, og hjulpet mig skridtet videre – og jeg kontaktede lægen, som sendte mig til en psykolog. Så jeg vil gerne sige mange tak. Selv om jeg ikke er helt ovenpå endnu, så kan jeg stille og roligt mærke lidt mere overskud – dag for dag. Enkelte dage er jeg tilbage i den trælse tilstand, men nu har jeg også dage, hvor jeg møder “det gamle jeg”. Og det er fantastisk. Tak!
Hov – fik skrevet “at der ikke er noget i vejen med mig”. Men det er der jo – ellers cirkulerede jeg ikke rundt på denne hjemmeside :o) Ville blot sige at jeg er glad for, at jeg ikke er unormal! Men ovenstående var jo endnu et eksempel på, at jeg ikke er helt på dupperne med hensyn til formulering!
Hej AH
Tak for de pæne ord om hjemmesiden. Det glæder mig, at jeg på denne måde har kunnet være med til at hjælpe dig.
Det er dejligt at høre, at du får det bedre. Det tager altid tid, så det kræver ofte tålmodighed. Din fulde formuleringsevne skal nok kommer tilbage igen.
Mvh Bjarne Toftegård.
Hej
Dette er en længere historie, men kort fortalt har jeg af lovlige årsager været i orlov fra mit arbejde i 3 år, men vendte tilbage for et års tid siden. Oprindelig havde jeg en ledende stilling, og har altid været positiv og har påtaget mig de opgaver, som man har forventet af mig og mere til.
Min chef og jeg har sidenhen i forbindelse med vores politiske arbejde uden for vores jobs, været meget uenige i en konkret sag og nu hvor jeg vender tilbage til min gamle arbejdsplads, “straffer” han mig ved at sætte mig i en meget udmygende stilling, hvor jeg praktisk talt er lavest i hierkiet, mens andre, som har mindre erfaring og kompetance end mig har, er overflyttet til jobs, som jeg har udført tidligere med tilfredshed.
Jeg valgte dog at komme tilbage til min gamle arbejdsplads (dog på lidt nedsat tid) – tiderne taget i betragning – i håb om, at det efterhånden skulle blive bedre. Men der er ikke sket nogen forbedringer. Jeg er derfor stadig meget utilfreds og mere og mere ked af det pga mit arbejde og det præger min hverdag på alle mulige måder. Jeg tog jeres stresstest og jeg lå på 174!
Kan det være rigtigt, at jeg er så stresset på grund af mit arbejde, for jeg har et meget betydningsløst og intentsigende arbejde og jeg har ikke for travlt. Men jeg keder mig gevaldigt. Jeg er en 47 årig kvinde og jeg oplever det, som om min tid på arbejdsmarkedet er forbi og det er jeg meget ked af.
Jeg er kørt fast, hvad skal jeg gøre??
Nogen gange straks efter at have fået navnet, så kan de nogen gange pludselig dukke op igen.
Det svinger og oftest føler jeg en knude i maven (stress og tankemylder).
Jeg har i mere end 25 år arbejdet på forskellige asylcentre. Det er vel ca. 8 år siden jeg droppede det (er 67 år nu). Jeg har lagt ører til de frygteligste historier for både børn og voksne -og stressede også ofte på de Centre.
Der er ligesom om det igen er blevet knude i maven og stress for det mindste. Tankemylderen er også hård då jeg nogen gange ikke kan gølge med i snskke.
Har du forslag hvad jeg kan gøre.
Det er jo også pinligt når jeg ser en film glemmer skuespillerens navn som måske sikker og igen osv.
Mine venners navne husker jeg.
Hjøææælp
Mvh. Lars Andersen
Hej Lars,
Når man har det, som du har det, så er det altid en god ide at få en snak med din læge. Man skal ikke have det på den måde. Hvis lægen mener, at det er stressrelateret, så er det altid en god ide, at få nogle redskaber til at håndtere stressen. Stress kan godt føre til det, du nævner. Du antyder selv, at dit tidligere arbejde på asylcentre, kan være en mulig årsag, selv om det er mange år side. Hvis dette er tilfælde, så kan det være en ide at få psykologhjælp til at få tankerne på plads – en form for forsinket debriefing.
Mvh Bjarne Toftegård