Lægen siger, jeg skal ignorere det?

Annette Halcrow skriver i indlægget Klar til at starte på arbejde igen?:

“hej bjarne

jeg har taget stress-testen og fik 196.

jeg har haft 2 anfald på mit arbejde, første gang troede jeg at jeg fik et blodprop, jeg har svært ved at trække vejret og hiver efter den hele tiden, jeg har nu sygemeldt mig efter råd fra vagtlægen, jeg har derefter været ved egen læge, han trak lidt på skulderne og sagde at jeg skulle forsøge at ignorere det, han mener at det er angst-anfald, jeg kunne godt tænke mig at hører hvad du mener

hilsen annette”

Kære Annette

Det er godt, at du kontaktede lægevagten efter dine anfald. Vi bør ikke have det dårligt på nogen måde uden at reagerer på det.

Når man har 196 i stresstesten og oven i købet har haft 2 anfald, så skal man gøre noget, uanset om det skyldes stress, angst eller noget andet. Når din læge trækker på skuldrene og beder dig ignorere det, så kan jeg kun anbefale, at du hurtigst muligt finder en anden læge. Der findes stadigvæk læger, som ikke tager stress, angst m.v. seriøst, men der bliver heldigvis færre og færre af dem.

Du har brug for noget hjælp. En dygtig læge vil kunne hjælpe dig med at afgøre, om det er medicinsk hjælp, psykologhjælp eller om det er stresscoaching, der hjælper dig bedst.

Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård

3 comments on “Lægen siger, jeg skal ignorere det?

  1. Hej Annette
    Det du fejler hedder panikangst. Som stress udløser.
    Jeg har selv prøvet det 2 gange iår. (2008)
    Det er ganske frygteligt at opleve. Man tror at man skal dø.
    Jeg havde som dig en rigtig dårlig læge, som gav mig
    angstdæmpende piller. Som er vanedannede, det glemte han bare at fortælle mig.
    Jeg tog på et tidspunkt skeen i egen hånd, og skiftede læge, det er det bedste, der er sket iår for mig. Han er uddannet i stress osv. og jeg kontakte en psykolog, som jeg gik til 10 gange. Mit problem er at vi i 4 år
    har mistet venner og familie (2 svigerinder iår) pga. cancer. Det kunne min lille hjerne, ikke klare så kom stressen og panikangst. Jeg har været syg siden Juni i år.
    Men nu går det rimeligt, men det er hårdt at komme tilbage igen.
    SÅ på med vanten, og find en ny læge og evt. en psykolog.
    Godt nytår.
    Kærlig hilsen
    Leo

  2. Hej Anette

    Det er godt du er blevet sygemeldt. Find en anden læge, det du har oplevet skal ikke bare ignoreres. Det er vigtigt at du giver dig selv rigtig god tid, til at finde ro. Det tager lang tid, men det skal nok komme. Find evt. en psykolog, se om du ikke kan få dit arbejde, eller evt fagforening til at betale, det er ikke sikkert, men et forsøg værd.
    Har selv været sygemeldt i 3 mdr, der startede med angstanfald og utrolig uro, der gjorde, at jeg helst skulle gå rundt hele tiden, for at kunne holde ud at være til. Det er heldigvis ovre nu, og jeg er klar til at starte på en delvis raskmelding. Jeg har heldigvis en god læge, der hele tiden, har været en fantastisk støtte, og ikke mindst forstået at stress ikke er noget der skal arbejdes væk.
    Jeg håber, du allerede er i bedring.

    Med venlig hilsen
    Lene

You must be logged in to post a comment.