Annie har i indlægget http://www.forebygstress.dk/blog/sp%c3%b8rg-om-stress spurgt om følgende:
“Jeg har kigget på dit trafiklys. Min mand er helt klart i RØDzone. Kan det passe at han ligefrem taler “sort” når han er helt nede … I aftes var han næsten umulig at forstå når han svarede mig – når jeg da endelig kunne trænge igennem.
NB: Han lider også af mavesår og noget med hjertet. Men… jeg kan ikke få ham til læge”
Kære Annie
Du skriver, at din mand taler “sort”, når han er helt nede. Det kan godt ske. Hjernen fungerer ikke, som den plejer, når man er alvorligt stresset. Din mand har også andre lidelser, så som mavesår og noget med hjertet. Det er vigtigt, at han får kontakt med en læge.
Når man er alvorligt stresset, kan man ikke altid selv erkende stressen eller overskue at gøre noget ved den. Man er afhængig af, at andre gør noget. Det kan være svært som den allernærmeste. Men der er forskellige ting, du kan gøre. Du kan alliere dig med nogen, som din mand måske lytter til, f.eks. en af hans venner eller nogen fra familien. Du kan kontakte hans arbejdsplads, for at få ham “sygemeldt”. Eller allerbedst, du kan selv kontakte hans læge og tale med vedkommende og aftale en tid, hvor du kører din mand derhen, eller at lægen kommer hjem til jer. Du skal helst gøre det, så snart du kan.
——-
Spørgsmål, kommentarer eller dine egen erfaringer vedr. dette indlæg er meget velkomne og kan skrives i kommentarfedtet nedenfor.
Andre spørgsmål og andre emner kan du skrive som kommentar til indlægget “Spørgsmål om stress” på linket: http://www.forebygstress.dk/blog/sp%c3%b8rg-om-stress
Min mand virker total stresset over arbejde og privatliv. Er træt, opgivende, og har til stadighed for meget at se til. Men uanset hvad jeg siger, virker det som om han er så ydrestyret af alt hvad der kommer udefra – at han løber efter det. Og der er jo ALTID mere end man kan nå. Det resulterer i et menneske der ikke er nærværnde, hvor familien bliver prioriteret nederst i bunken hele tiden. Tusind undskyldninger om – at det bare er lige nu der er særlig travlt. Holder ikke aftaler privat længere… melder ikke tilbage og virker ret fraværende… Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg snart mere kan støtte og hjælpe, synes jeg har prøvet opbakning, at sige fra og sige stop, tale om det ( i årevis). Men jeg synes han fortsætter.og det bliver kun værre.. og måske lige ud over kanten. Er der overhovedet noget jeg kan gøre. Jeg har sendt ham til en coach, hvor han deltog en gang… det er som om, når man ikke ønsker ændringer og er motiveret for dem, så bliver det jo ikke til så meget. Lige nu overvejer jeg bare at lade ham løbe linen ud, det er jo hans liv. Vi har dog 2 børn som jeg selvfølgelig synes det går ud over også. hvis du havde en kommentar ville jeg blive glad.
kh Ina
Pingback: Svar til Ina