Svar – Bøger om stress – Tilbage til hverdagen

Peter Mathiasen skriver i indlægget http://www.forebygstress.dk/blog/sp%c3%b8rg-om-stress#comment-191:

“Der findes efterhånden mange bøger omkring det at fange stressen i sit opløb, -at undgår stress, at følge diverse bud.

Jeg har været igennem hele møllen… og mødte en alvorlig udmattelses reaktion..    efter samtale med div. terapeuter, er det min opfattelse at bøger vedr. det at komme tilbage til hvardagen.. ikke er så udprægede.. eller tager jeg fejl ??

Hører meget gerne, da vejen tilbage til tider er snørklet og uovervindeig..

Mvh – Peter”

Kære Peter

Ja, vejen tilbage er til tider snørklet og uovervindelig. Som du måske har læst, så har jeg selv været på den vej. Det er vigtigt at tro på, at der er en vej, for det er der, også selv om det til tider kan se sort ud.

Du har ret i, at de fleste bøger om stress ikke viser vejen. De handler om stress, stresssymptomer, forebyggelse osv. Jeg har nu i min bog “Stress eller ikke stress”, forsøgt også at vise vejen. Udfordringen er, at hver person har sin vej at følge. Vi har forskellige ting, vi skal arbejde med. Og det omfatter ofte både ydre ting og vores egne tanker. Du skal ikke tilbage til hverdag, som den var før. Dels kan det være, at hverdagen skal ændres, dels kan det være, at du skal lære at tackle den anderledes. Meget af dette er svært at læse sig til. Det er derfor stresscoaching, hvor du får en målrettet hjælp til at finde veje, kan hjælp.

Der findes mange gode bøger, der kan hjælpe en. De hedder bare ikke noget med stress. En rigtig god bog er “7 gode vaner” af Stephen R Covey. Den kan være lidt tung at læse. Spring hele indledningen over og gå direkte til det, der hedder “Vane 1”. En lidt letter bog er “Slug Frøen” af Brian Tracy. En mere alternativ bog er “Visualisering” af Shakti Gawain.

Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård

—–

Hvis du har gode ideer til bøger, man kan læse for at komme tilbage til hverdagen, så skriv gerne titel og forfatter i feltet nedenfor – evt. også en kommentar om bogen.

You must be logged in to post a comment.