Hvis du føler dig alvorligt stresset, eller hvis du har lavet en stresstest, og den viser, at du er alvorligt stresset, så er du det sandsynligvis. Hvis andre siger, at du er meget stresset, så er du det nok, uanset hvad du selv føler.
Alvorlig stress er at sidestille med sygdom. Stress er ikke i sig selv en sygdom men giver i det lange løb en række følgevirkninger, både fysiske og psykiske. Nogle af disse kan være meget alvorlige. Du må aldrig vænne dig til stress. Du skal gøre noget!
Overvej muligheder
Du bør tage skridt til at stoppe det, der stresser dig. Det er som ved førstehjælp: “Stop ulykken”. Du kan ikke fortsætte, som du har gjort. Overvej alle dine muligheder og skriv dem ned på et stykke papir. Få gerne nogen til at hjælpe dig. Tag så fat i én mulighed ad gangen.
Vælg især midlertidige løsninger. I nogle tilfælde kan en varig ændring være nødvendig. Men så længe du er stresset, så skal du helst undgå at træffe store beslutninger, da du ikke tænker klart nok, og derfor let kommer til at træffe en forkert beslutning.
Lægen
Når du har alvorlige stresssymptomer, bør du søge læge. Det er kun en læge, der kan stille den rigtige diagnose. En stressdiagnose stilles bl.a. ved at udelukke andre årsager til symptomerne.
Lægen kan hjælpe dig med behandling af nogle af følgevirkningerne og, hvis det er nødvendigt, give dig en sygemelding. I nogle tilfælde kan lægen henvise til anden hjælp.
Arbejdspladen eller fagforeningen
Du bør også undersøge, hvilken hjælp din arbejdsplads eller din fagforening tilbyder. Hvis arbejdspladsen ikke har nogen fast ordning, så betaler de i mange tilfælde for f.eks. stresscoaching. Hvis du kan få hjælp, så bør du uden tøven tage imod den.
Anden hjælp – stresscoach eller psykolog
Hvis du ikke kan få hjælp på anden vis, så har du to muligheder. Du kan på eget initiativ at skaffe professionel hjælp, eller du kan satse på selvhjælp.
Professionel hjælp vil typisk være stresscoaching eller psykologhjælp. Hvad, der er bedst for dig, afhænger af, hvad der ville have været størst hjælp, før du blev alvorligt stresset. Hvis coaching havde været det rette, så bør du vælge stresscoaching. Vær sikker på at du vælger en certificeret stresscoach. Hvis psykologhjælp havde været det rette, så bør du vælge en psykolog.
Selvhjælp
Hvis du ikke har andre muligheder, så må du hjælpe dig selv. Selvhjælp kan f.eks. være at læse en selvhjælpsbog om stress, f.eks. “Stress eller ikke stress” af Bjarne Toftegård, der er skrevet til stressede mennesker. Du kan også finde mere information om selvhjælp på hjemmesiden https://www.forebygstress.dk/, f.eks. om hvordan du finder de egentlige stressårsager.
Hej Bjarne
Tak for en god hjemmeside og nogle gode råd.
Din egen historie giver stof til eftertanke – men hvad er forskellen på stress og udbrændthed ?.
Hvad er symptomerne ?
mvh
Jens
Hej Jens
Tak for dit spørgsmål. Udbrændthed kan være et resultat af langvarig stress. Det kan være svært at skelne mellem alvorlig stress, depression og udbrændthed, da der er stort sammenfald af symptomer. Det er normalt en læge eller en psykiater, der stiller den endelige diagnose. Det, der kendetegner udbrændthed, er tre ting:
• følelsesmæssig udmattelse
• ufølsomhed over for andre mennesker
• lav præstationsevne
Symptomer kan bl.a. være
• Humoren forsvinder
• Distance, isolation og afstandtagen
• Psykisk og fysisk træthed
• Sygedagene øges
• Pessimistisk og kynisk
• Manglende selvtillid
• Opgivelse og indifferens
• Depression
Tidligere forbandt man udbrændthed med arbejde med mennesker. Men i dag bruger man begrebet mere generelt. Ofte kaldes udbrændthed for udmattelsesdepression. Den bedste forståelse af udbrændthed, er måske netop at man føler sig brændt ud.
Desværre rammer udbrændthed ofte de meste engagerede mennesker.
Kære Bjarne Toftegaard.
Vil hermed gerne sig dig tak for de mange gode og lærerige mails, som du har sendt. De har givet mig en påmindelse om at stoppe op, trække vejret dybt i bund osv.
Jeg har læst din historie og fandt den utrolig interessant og havde egentlig ikke forestillet mig, at du selv har været nede pga. stress/udbrændthed – på en eller anden måde hjalp det mit selvværd. Mange tak – og jeg ser frem til flere mails fra dig fremover.
Mange tak… nu vil jeg se på, hvad de andre har skrevet.
Mange venlige hilsner fra Lene
Hej Bjarne. Jeg har lige taget stress-testen og er opppe i det røde felt. Jeg har stress og udbrændthed igennem tre år . Hvad kan jeg gøre, jeg har ikke råd til at gå i terapi…. JEG HAR FÅET AFSLAG PÅ PENSION, SOM JEG LIGE HAR SØGT. jEG ER UDBRÆNDT. jEG HAR NETOP VÆRET EN ILDSJÆL. dET ER MEGET SMERTEFULDT AT SE SIG SELV GÅ NED. dET GÅR MIG MEGET PÅ. VENLIGE HILSNER FRA vERA.
Kære Vera
Når du er udbrændt og har været en ildsjæl, kan det være svært at acceptere, at du pludseligt ikke kan så meget mere. Desværre er det nogen gange de bedste ildsjæle, der brænder ud. Som udbrændt er du både fysisk og psykisk ude af balance, og du skal igennem en rejse, hvor din krop og psyke stille og roligt kommer i balance igen.
Jeg ved, at det kan være svært, men det bedste, du kan gøre lige her og nu, er at acceptere, at du er udbrændt. Jo hurtigere du accepterer det, jo hurtigere kommer du ovenpå igen. Og så skal du have tålmodighed. Det tager tid, men udbrændthed er ikke en varig tilstand. Som du måske har læst, så har jeg selv været igennem den rejse.
Du skriver, at du ikke har råd til terapi. Se evt. mit indlæg Hjælp – Har ikke råd til psykolog
heej, jeg er en pige på 18år som har haft stress de sidste 8mdr, men ved ikke hvad jeg skal gøre for at stoppe det, jeg er konstant svimmel og har været både til læge og på sygehuset. op til flere gange.
Kære Sabrina
Du skriver, at du har været til læge og på sygehuset flere gange. Det er godt, at du tager dine symptomer alvorligt. Men før du gør noget, skal du tale med din læge om, det er stress, du oplever. Svimmelheden kan skyldes meget andet end stress.
Hvis din læge mener, at det er stress, så vil jeg foreslå, at du taler med ham/hende om mulighederne for at få psykologhjælp. Hvis du er under uddannelse, så har du sikkert også mulighed for at få psykologhjælp gennem dit uddannelsessted. Hvis du har mulighed for selv at betale, så er både psykologhjælp og stresscoaching en mulighed. Hvis du ikke har andre muligheder, så se mit indlæg http://www.forebygstress.dk/blog/hj%c3%a6lp-har-ikke-rad-til-psykolog
Hej,
jeg har gennem nogle uger følt mig stresset, og prøvede så i fredags at tage stresstesten. Det var en øjenåbner! Jeg kom ud med 174 “point”. Så har jeg prøvet at være mere “kritisk” (at sige, dette her kommer nok fra noget andet), og så kom jeg helt ned på 152 “point”.
Jeg er typen, der er opdraget til, at jeg kan alt, så det er svært, at acceptere, at det måske ikke er tilfældet. Jeg har også meget svært ved at se de tidligere faktorer… Jeg bemærker det mest, fordi jeg har svært ved at falde i søvn og er meget grådlabil (det ligner mig ikke).
Hvor hurtigt udvikler stress sig – eller rettere – videreudvikler, for jeg har først tid hos lægen om 14 dage… jeg ville jo ikke sige, at det var akut?
Hvad kan jeg gøre? Hvilken vej bør jeg gå? Og hvem skal jeg få til at hjælpe mig (og det er meget svært for mig at bede om hjælp!)?
Med venlig hilsen
Anja
Kære Anja
Det er godt, at du tager initiativ til at gøre noget ved dit helbred. Med mellem 152 og 174 i stresstesten er det vigtigt at du taler med din læge. Du har en tid til om 14 dage og vil vide, om du kan vente så lægen.
Stress udvikler sig langsomt. Det er som et bæger, hvor der drypper mere og mere stress i, uden at bægeret bliver tømt. Ofte lægger man ikke mærke til det, før bægeret er ret fyldt. Hvis man ikke får stoppet stressen, så er det på et eller andet tidspunkt en dråbe, der får bægeret til at flyde over. Hvornår den dråbe kommer, er svært at forudsige. Hvis man er alvorlig stresset, så kan den lige så godt komme i dag som om 14 dage eller om 2 måneder.
Jeg vil foreslå, at du ringer til din læge og fortæller det som det er, og om alle de ting, du har svaret JA til i stresstesten, og så overlader det til lægen at afgøre, om du skal have en tid før om 14 dage.
Hej
Jeg kommer netop fra lægen som siger jeg har stress.
Har været nede før og var sygemeldt i 14 dage,og tror jeg kom for hurtig igang igen, og nu havnet i det igen.
Men fik bare af vide jeg skulle stille nogle krav til mit arbejde og han sygemeldte mig ikke.
Har en frygtlig hovedpine og er svimmel og kvalme.
Han mente jeg skulle finde et andet job men jo ikke nemt.
Må de gerne fyre en pga stress….
Pingback: Bjarne Toftegård
Hej.
Jeg er 21 år gammel og lider af stress.
Jeg lider meget af angst andfald, og har været så uheldig at gå ned med stress.
jeg er under uddannelse og har kun to måneder tilbage. men er pt. sygemeldt indtil jeg er klar igen. Jeg er begyndt at gå til psykolog, men er først lige startet.
Så mit spørgsmål er om men kan få stress i alle aldre, fordi jeg syndes det er meget tidligt for mig at gå ned med stress, når jeg er så ung??
også ville jeg hører om der er andre der døjer med af vågne midt om natten, med hovedpine, kvalme og hjertebanken??
døjer også meget med svimmelhed, er det meget normalt??
Håber at høre fra nogen:)
Pingback: Bjarne Toftegård
Jeg ligger oppe i det røde felt på stresstesten og har gjort det i det sidste halve år. Jeg arbejder fuldtids i en meget tæt relation/hjælper og er kørt totalt træt. Har også taget en udbrændsheds test fra CBI, hvor jeg i alle tre dele ligger over grænsen. Jeg forsøger at klare mig uden sygemelding, vil gerne søge andet job, men har besvær med koncentration/motivation og energi til det, samt mangler pt. troen på mig selv.
Jeg har brug for gode råd, kan faktisk ikke overskue situationen.
På forhånd tak for hjælpen, mvh. ES
Pingback: Svar til E.S.
Jeg har været helt oppe på 196 i stresstesten, men har nu arbejdet mig ned på omkring 150. Direkte adspurgt sagde min læge, at jeg ikke er stresset, selv om han ikke kunne nogen fysisk årsag til min koloenorme træthed. Og eftersom jeg ikke mener, jeg er ked af, må jeg – ifølge ham – ubevidst være ked af noget, så han sendte mig til psykolog. Efter ca. et kvarters samtale fandt vi frem til, at det ER stress, og at årsagen er mit arbejde. I samråd med min arbejdsgiver er jeg i de sidste 1½ måned op til sommerferien gået ned på 31 timer om ugen. Desuden skifter jeg arbejdsområde efter sommerferien – til noget mindre stressende.
Jeg har læst din bog “Stress eller ikke stress” og prøver at følge rådene. For eksempel har jeg haft stor gavn af at have blok og kuglepen liggende ved siden af sengen, så jeg kan skrive mine mange tanker ned. Det er en helt rart fornemmelse af kunne “tømme” hovedet for tanker på den måde. Men stadigvæk kan selv det at tage ned i byen og handle virke uoverskueligt. Det bliver tit udsat flere dage, selv om det så kan betyde havregryn til aftensmad flere dage i streg.
Det er nu ca. 3 måneder siden, jeg var ved psykolog, og som det også kan ses af resultatet af stresstesten går det den rigtige vej nu. Men jeg synes, det går meget langsomt. Det kan da ikke passe at en pige midt i 30´erne skal gå i seng mellem 20 og 21 for at kunne stå op 6.30 for at tage på arbejde. Nogle morgener tør jeg næsten ikke blinke med øjnene, når jeg kører, for tænk hvis øjenlågene bliver nede…
Har du nogle gode forslag til, hvad jeg kan gøre? Og hvor lang tid skal jeg forvente der kan gå, før jeg kan få et “normalt” søvnmønster igen? Jeg vågner tit mellem 2 og 5 om natten – som regel falder jeg hurtigt i søvn igen; andre gange kan jeg ligge vågen i flere timer.
Med venlig hilsen
Dorthe
Jeg kan varmt anbefale dig MusiCure og MuViCure, der kan hjælpe dig med at få styr på tankerne og falde til ro, så du kan få den søvn, der er afgørende for din evne til at tackle de vågne timer,
Musikken er ikke kun velegnet til at falde ned og falde i søvn på; ikke kun god til at berolige ved sengetid – den er også fremragende som svagt lydtapet når du laver andet.
Musikken og filmen kan købes på apoteket.
Du kan læse mere her om MuViCure og MusiCure:
http://fpn.dk/liv/article1336909.ece
Pingback: Svar til Dorthe
Jeg har været sygemeldt og hjemme fra mit arbejde som pædagog siden 3.oktober pgr stress,og er sygemeldt indtil 1.januar. jeg har haft møde med min leder på arbejde, og vi har aftalt at jeg får 1½ uge til forholdsvis langsomt at starte op. det presser mig at tænke på, at jeg efter 1½ uge skal være i fulde omdrejninger igen, og jeg er bange for tilbagefald.
jeg kunne godt tænke mig, og du kan give en ide om hvor jeg er i mit stress-forløb. synes det er svært at vurdere når jeg går herhjemme. jeg kan mærke jeg er kommet langt, er feks ikke deprimeret længere. Det der er tilbage nu, er at jeg sover for lidt da jeg har noget uro dels når jeg skal falde i søvn, og jeg vågner 1 -2 gange om natten og vågner ca. 5.30 ikke veludhvilet. Det hjælper mig meget at meditere 2 gange dagligt – giver energi til at klare dagen. Så er jeg temmelig overfølsom overfor lyde, specielt når jeg er træt. hvilket betyder jeg er nødt til at isolere mig i perioder i løbet af dagen, for det er stort set alle lyde der ligesom gør ondt, eller/og får maven til at knuge sig sammen. jeg har også problemer med at være sammen med og skulle føre en samtale med flere mennesker. det føles som om hjernen roterer og jeg får en lidt lammende følelse i hovedbunden i den ene side af hovedet. Samtaler med et menneske og i telefon kan jeg godt men jeg begrænser det da det trætter, og da nogle stemmer, typisk kvinde og pigestemmer,simpelthen gør ondt inde i hjernen. Indkøb er nogle gange problematisk, igen specielt hvis jeg er træt, og jeg handler kun i små og kendte butikker. Bilka ville være utænkeligt.
Men min lyst til at komme igang, den har jeg, og idet hele taget er min livslyst vendt tilbage. jeg brænder bare hurtigt ud. Hvis jeg laver husarbejde og bare arbejder derudaf går der ca. 1 – 1½ time, og så rammer jeg muren, og er færdig for den dag. indlægger jeg pauser med meditation, læsning og løb så klarer jeg det meste af det daglige herhjemme.
Har du et bud på hvor jeg er i mit sygdomsforløb og på hvad mine symptomer nogenlunden siger ?
Med venlig hilsen Birgit
Kære Birgit
Det er svært at sige, alene ud en beskrivelse, hvor langt man er i et stress-forløb. Men, som du beskriver det, så er du ikke klar på nuværende tidspunkt. Du har lyst til at komme i gang igen, men din krop og hjerne er ikke klar. Der er dog næsten en hel måned, til at du starter igen, og der kan ske meget på én måned. Ofte går det langsomst i begyndelsen og så hurtigere senere i forløbet.
Ofte er det hjernen, der kommer sig langsomst. Dvs. du skal måske forvente at du også til januar vil have lidt begrænsede mentale ressourcer, selv om de vil være venteligt bedre, end de er i dag.
Godt at du mediterer. Hvis du også går nogle lange ture er det endnu bedre. Og hvis du glemmer alt om dit arbejde, er det også bedre, da tanken om at skulle starte i igen, kan virke stressende.
Mvh Bjarne Toftegård
Hej Bjarne
Jeg har været sygemeldt siden 3. okt. med arbejdsrelateret stress/udbrændt.
Jeg skulle være startet igen i starten af november, men var ikke klar. I samråd med min læge blev vi enige om en sygemelding indtil 1. jan. Hvilket jeg på det tidspunkt syntes var meget længe. Jeg har nu fået lavet en aftale med min arbejdsplads om at jeg starter med 8 timers undervisning om ugen. Så alt burde jó være i dën skønneste orden. Men alligevel er min uro og angst ved at vende tilbage, hvilket fustrerer mig meget. Bliver jeg nogensinde klar til at arbejde igen, når jeg har det sådan?
Med min forstand kan jeg godt se, at der er lang tid til januar og at det ikke er ret mange timer jeg skal starte op med. Men det er somom min krop ikke helt forstår at det ikke er på samme niveau, som da jeg blev sygemeldt, og derfor reagerer med uro og angst. Det jeg er mest bange for, er at få det så dårligt, som jeg havde det da jeg blev sygemeldt, så hvis jeg mærker uro, bliver det forstærket af min angst for tilbagefald.
Jeg har i en periode haft det rigtig godt, hvor jeg ligefrem indimellem har tænkt, at jeg burde begynde at arbejde igen, hvorfor får jeg det så på den måde, så snart arbejdet bliver for nærværende? Bør jeg prøve at finde et andet sted/ eller andet arbejde? Har altid været glad for det jeg laver.
Med venlig hilsen
Lene
Pingback: Svar til Lene
Jeg har det forfærdeligt med min læge, jeg er låst fast da der ikke er andre læger i sølrød kommune der tager nye pt. ind end ham jeg har. Jeg har været syg hele dette år, men har måttet klare mig selv. afvist i min klinik/ det nytter ikke at du bliver ved med og komme rendende her vi kan ikke hjælpe dig./ Var stærkt forgiftet af antibiotika. Blev overset af min læge og vagtlæge. Endte med at blive indlagt i en uge, sendt hjem uden contalgin, taget fra på et døgn, begyndende abstinenser, men nej plastret hjælper dig. fik en kold tyrker søndag8.6.09, da fik jeg hjælp af vagt læger. Jeg sover slet ikke. min krop kan ikke mere. bange, nervøs v.lægebesøg/ tankevirksomhed hele natten. går hos psykiater hver mdr. glad for det. får nu fast 3contalgin pr. døgn og klarer det nogenlunde, men min historie er meget meget lang. M.V.H Lone pedersen.
Hej Bjarne.
Jeg kan ikke forstå at jeg ikke får det bedre og dog. Der er mange års traumer der ikke er behandlet og jeg føler mig meget sårbar og skrøbelig. Mistet to børn, 2 ufrivillige aborter, mine søskende kender mig ikke, sort får i familien, sidst men ikke mindst, smidt væk af min mor, skulle køre for hende, MEN jeg blev syg og så..Jeg har stort set været syg det halve af mit liv, konstandte indlæggelser. Er nervøs for at udtrykke min egen mening altid, er blevet lidt bedre. 1 selvmordsforsøg. Har haft en mani med og tage ting / kleptomani. Ja jeg kunne blive ved, jeg har stor forventning til min psykriater. Jeg ved ikke hvordan jeg skal komme mig, for jeg har været ulykkelig så langt tilbage jeg kan huske og jeg ved godt at det er hårdt arbejde, men engang imellem kører jeg fast og så er det svært og regne ud hvad jeg så skal gøre. Jeg kan ikke ret meget og er meget trætbar. Min læge forstår ikke at man kan være så frustreret at man på forhånd kan sige, DET HAR JEG IKKE KRÆFTER TIL. Og afviser en henvisning til evt. speciallæge. Har du nogle helt ekseptionelle remedier som jeg kunne bruge? Mange venlige hilsner
Lone Pedersen.
Hej Bjarne
Svarer du ikke på mine indlæg?
Venlig hilsen
lone pedersen
Hej Lone
Bjarne har på forsiden skrevet, at han har ferie og at han først svarer efter ferien 🙂
Mvh Susanne
Hej Lone
Jeg kan forstå, at det er en meget ulykkelig situation, du er i. Jeg har desværre ikke nogle ekseptionelle remedier til dig. Det eneste, jeg kan opfordre dig til, er at tage imod al den hjælp, du får tilbudt, og at holde modet oppe. Prøv også nogle alternative veje. Det er et spørgsmål om, at du finder din vej til et bedre liv. Der er nok ikke nogen, der gør det på dine vegne. En del af vejen er ofte en accept af situationen, for på den måde at have flere ressourcer til at forbedre den.
Mvh Bjarne
Hej Bjarne.
Tak for dit svar det var rart at høre fra dig. Du har nok ret i det du skriver og jeg håber så at min psykriater kan hjælpe mig på sigt. Måske har jeg skrevet forkert til dig ang. alle de problemer jeg har haft med alt det på engelsk, men jeg ville meget gerne også modtage dine nyheds breve hvis det kan lade sig gøre. Du må undskylde at jeg roder sådan rundt i det hele, men jeg skal jo også lære og bruge sådan en computer. Jeg vil så prøve og finde ud af hvad jeg ellers kan gøre, men jeg har lavet en liste over de ting som jeg håber på at jeg kan nå hver dag,det første jeg har sat mig for er at JEG VIL TAGE MIG TID TIL OG GØRE MIG I STAND OG KLÆDE MIG PÆNT PÅ HVER DAG. Det har indtil videre lykkedes mig og det er jeg stolt over, det andet kommer mere og mere dag for dag og jeg laver lidt hver dag, ikke det der tager tid, for jeg er nød til at slappe af lidt indimellem, men jeg har da fået støvsuget og vasket gulve to gange i den mdr. hvor jeg har rettet mig efter min liste. Ellers rydder jeg op hver dag og andre små ting, kan jeg godt være stolt af det?
Mange venlige hilsner fra
Lone Pedersen.
Hej Lone
Du kan være rigtig stolt over, at du laver din liste og kan lave ting fra den. Det er vigtigt at glæde sig over det, man får lavet, frem for at ærgre sig over det, man ikke for lavet. Det er godt, at du holder fast i at gøre dig i stand og klæde dig pænt på hver dag. Du vil opleve, at du kan klarer mere og mere, men også, at det vil svinge lidt op og ned, med gode og dårlige perioder. Glæd dig over de gode perioder, og når du får en dårlig periode, så glæd dig til, at der igen kommer en god periode.
Vedr. min nyhedsmail, så er du på maillisten igen!
Mvh. Bjarne Toftegård
Hej Bjarne
Tak for de pæne ord, jeg vil så fortsætte på den måde som jeg er startet på. Jeg har i dag fået lavet lidt af det som tager meget lang tid, som er meget udmattende for mig, lige nu er jeg glad, men meget træt. Måske slået lidt ud af kurs, nye undersøgelser står for døren. Nå PYT det overlever jeg nok. Jeg syntes at jeg får lidt ro i sjælen, når jeg får svar fra en som ved hvad dette her drejer sig om, er det mon rigtigt? Den omtalte liste var noget jeg fandt på før jeg mødte dig, men jeg skriver dagbog hver dag ved siden af fordi jeg kan som regel ikke svarer på spørgsmålet “HVAD LAVEDE DU I GÅR” Det kan jeg ikke huske pga. en hjerne skade i 89. Men så kan jeg gå på computeren og slå det op. Det var min dejlige datter der i sin tid sagde, mor hvorfor skriver du ikke dagbog? Den gang var det i hånden, men nu er jeg godt igang med min computer. Nu skal jeg nok slutte med at forstyrre dig foreløbig, måske skriver jeg og fortæller om hvad min psykriater siger til stresstesten.
Med venlig hilsen
Lone Pedersen.
Hej Bjarne
Ja så er jeg her igen. Jeg har lige undersøgt hvad det koster at gå hos en stress coachs, Jeg tog mig til hovedet, det får jeg aldrig råd til, det er to mdrs. pension, Jeg får mellemste førtids pension med invaliditetsydelse incl. Jeg må finde andre veje. Men du kan jo så sige, sammenlagt med et helbred er det ikke dyrt, hvis man bliver rask. Hvis, ja jeg siger HVIS, er der nogen garanti for det? Jeg har lige et enkelt spørgsmål til dig. Hvordan kan det være at jeg bliver så dårlig når nogen presser mig pr. tlf. til at komme og besøge dem, selv om jeg har sagt at jeg intet overskud har og været syg længe og givet en forklaring.3dige gang de ringer så må min mand tage tlf. jeg kan ikke stå imod og begynder og ryste indvendig, hvorfor kan jeg ikke selv tage den 3dige gang? Det er lige som om de ikke forstår hvad det er jeg går igennem. Jeg har nok i at passe mit hjem og min lille familie lige nu. Jeg har selv nogle bud på hvorfor. Kan du fortælle mig hvad jeg evt. kan sige uden og støde folk?
Venlig hilsen
Lone Pedersen.
Hej Bjarne jeg tænkte på om du evt. kender symptomerne på en depression? Jeg har snakket en del med min kæreste om det og vi er blevet enige om at jeg højst sandsynligt har haft en før men jeg er bare nervøs for at jeg er tæt på at få en igen.. Jeg skal starte i 10. klasse imorgen og har oss besluttet mig for at finde ud af om der er noget skolepsykolog jeg kan komme til for nu har jeg taget stresstesten siden januar og den er stadigvæk oppe i det røde felt og for det meste omkring 192.. Vil gerne kunne gøre noget for jeg ved at min kæreste er ked af at se hvordan jeg har det.. Håber på at høre fra dig..
Hej Lone
Vedr. behandling, coaching m.v. så er der aldrig nogen garanti. Derimod er der en garanti på mit e-kursus, som du kan se mere om på: http://www.forebygstress.dk/stress-e-kursus.asp
Vedr. andre, der bliver ved med at ringe, så skal du forstå, at de gør det i en god mening, om end misforstået. Folk, der ikke selv har prøvet at være alvorligt stressede, udbrændte e.l. har ofte meget svært ved at forstå, hvordan man har det. Det er svært at forklare dem, hvordan man har det. Du kan sige til dem, at du gerne vil besøge dem, men du har det for dårligt for tiden. Måske kan du få dem til at kigge på denne blog?
Mvh Bjarne Toftegård
Hej Lise
Det er godt at du og din kæreste kan snakke åbent om muligheden for at du har en depression. Jeg kan godt forstå, at du er nervøs for at få det igen. Netop derfor er det vigtigt at få det afklaret og at gøre noget ved det så tidligt som muligt. Det lyder som en rigtig god ide, at tale med en skolepsykolog. Men når du har 192 i stresstesten, så vil jeg anbefale at du taler med din læge. Du kan evt. tage en udskrift af testen med
Mvh Bjarne Toftegård
Hej Bjarne.
Jeg takker for dine tanker og skrivelser, de er gode for mig, kan jeg mærke. Der går ikke en dag, når jeg skal lave noget, så figurer du i baghovedet på mig og det får mig til og stoppe op og tænke mig om. Så alt i alt så er der begyndt og ske noget for mig med hensyn til gøremål, jeg får fordelt det meget bedre og nogen gange så stopper jeg før jeg er færdig med hvad jeg har sat mig for, netop fordi hvis jeg fortsætter, så ender jeg på ryggen med store smerter og så kan jeg ikke noget som helst i flere dage. Jeg er meget spændt på næste øvelse, jeg har opfyldt den første opgave og har en bog som jeg skriver der ned i + jeg kopierer øvelsen, så kan jeg hele tiden læse hvad jeg skulle gøre og det er af hensyn til huskeren. Jeg kan begynde og mærke en bedring og kan bedre prioterer, det er jeg meget lykkelig for og jeg får lavet lidt fra min liste hver dag, det er en stor tilfredsstillelse for mig. Jeg er lige ved og tro, bare det at jeg kan læse nogle gode råd fra dig gør, at jeg tror at jeg kan få det bedre. Men men det bliver ikke helt godt før jeg kan få lov til og sove om natten, lige nu er det et STORT problem for mig, jeg er så træt så træt, men jeg ved ikke hvordan jeg slipper af med al den tankevirksomhed og tisse trang hele tiden.
Med venlig hilsen og et stort TAK.
Lone Pedersen.
Hej Bjarne
Man skulle tro at det er løgn, men det er lykkedes mig og lære en hel sangtekst uden ad, det har jeg ikke kunnet i mange år, så nu vil jeg prøve om jeg kan læse en lille bog, for at se om jeg kan huske hvad jeg har læst, når jeg vender første blad, eller endnu bedre dit hæfte som jeg har her sammen med mine øvelser. Alt det her er spændende og jeg prøver så godt jeg kan, jeg får lavet det jeg gerne vil, men stopper tit op og kontrolerer min energi og krop. Jeg har stadig ikke lært og sove, det er nok det sværeste for mig, jeg er meget træt. Min strestest ligger stadig i det røde felt, så jeg har lang vej endnu. Men min tålmodighed er meget lang og jeg er meget glad for tiden, det kan jeg takke dig for Bjarne. Du er i mine tanker hver dag i forbindelse med mine gøremål og i mit liv. Jeg fortsætter ufortrødent med dine opgaver til mig. TAK for hjælpen.
MVH
Lone Pedersen.
Hej Lone
Det der dejligt at høre, at det går fremad. Fortsæt endelig med dit gode arbejde!
Mvh.
Bjarne Toftegård
Hej
Jeg har de sidste 4 uger fået piller til at forbygge mavesår. Jeg er meget træt og irretabel. Så jeg har taget jeres stress test og den var på 150. Ikke at de overraskede. Mit problem er bare at jeg ikke kan fjerne min stress faktor. Vi har meget store problemer med min papsøn og især hans mor. De uger vi ikke har ham går det okay, og jeg er lige holdt med mine piller for få dage siden. Men så har der været problemer de sidste 3 dage, så nu er den igen gal med maven.
Hvad kan man gøre for at afhjælpe det når “problemet” ikke kan fjernes?
Pingback: Svar til Lone
Hej gennem de 4 år, har min arbejdsplads haft ikke mindre end 6 forskellige ledere, hver med deres mening osv, jeg er i flrxjob på 14t pr uge, har kroniske smerter i arme, hænder, nakke og skuldere, efter ca 20 år i hjemmeplejen som var mit drømmejob, fik flexjob på kontor , gik fra 37t og er nu nede på 14 t, min chef, mener jeg både kan udskrive ca 150 breve, tjekke om de skal sendes, klare alt post som skal åbens , derefter indskannes og vidresendes til sagsbehandlere og tage den internepost og passe telefon for grupperne, jeg er meget stresset når mine 3,5 t daglig er forbi, jeg er sur, jeg glemmer, jeg kan ikke sove, jeg farer op over intet herhjemme, jeg får flere smerter,jeg har ondt i maven, i hovedet og mange andre symtomer, er det sterss eller hvad?? prøvede at snakke med min læge som så siger, du bliver hjemme 1 dag og så er det nok i orden igen, aner ikke havd jeg skal, føler ikke jeg får hjælp far min læge mvh
Hej Bjarne.
Jeg vil gerne takke dig for alt hvad du har gjort for mig, jeg (tror) jeg er kommet meget langt nu og det er udelukkende din fortjeneste, ja jeg er glad hver dag nu,mine strestal er for nedafgående,jeg læser nøje dine henvisninger og bruger dem hver eneste dag. Min glædes bog ja men dog der ER mange glæder hver dag, små mange små,jeg kan skrive mere end tre ting hver dag,sådan har jeg ikke set det før, men DE ER der sgu og det er utroligt. Livshjulet er ikke til at cykle på, men jeg hååååber. Mit stres er på 104 og det er godt. Jeg får sovet meget mere end jeg nogensinde har gjort og min apetit jamen altså kan man virkelig spise så meget??? Ja det kan man når man får det godt og jeg har det godt nu. Jeg kan slappe af og sige PYT og det kan jeg uden dårlig samvittighed, er det ikke utroligt, jeg syntes det er utroligt og min familie har set alt det og de er glade på mine vegne, ja de har lagt mærke til den formidable forandring og de er glade på mine vegne, ja det siger de sgu og jeg bliver glad, de har set det og sagt det til mig Bjarne.Nu er næsten alt godt, ja nu skriver jeg NÆSTEN for der er stadigvæk mine smerter,men dem takler jeg på en helt anden måde som jeg troede ikke var muligt, men lyse sider mindre smerter, jeg kan forholde mig til dem nu fordi de forsvinder nemlig aldrig. Jeg kan slappe af nu og det mærkes,jeg kan se på snavs uden og fjerne det straks,jeg kan lære ting udenad, jeg kan surfe på nettet ja jeg kan så mange ting nu uden dårlig samvittighed jamen er der ikke pragtfuldt???? Jeg er så glad så glad og jeg fortsætter denne gode retning fordi DEN GØR MIG GODT og jeg er sikker på at jeg kan komme resten af vejen og det er TAKKET være dig Bjarne, jeg er dig en stor tak skyldig. Alt er meget lettere for mig nu.TUSINDE TAK BJARNE.
Mange venlige hilsner or tanker går til dig.
Lone Pedersen.
Hej Bjarne!
Jeg blev deltidssygemeldt først i september p.g.a. stresssymptomer, men måtte desværre fuldtids-sygemeldes midt i november, da jeg fik alvorlige symptomer på arbejdspladsen. Har heldigvis en fremragende læge, der tager situationen alvorligt og hjælper mig på vej. Er blevet tilknyttet Arbejdsmedicinsk klinik, hvor jeg følger nogle kurser omkring stresshåndtering. Det er rigtig godt.
Planen er, at jeg skal starte på mit arbejde igen efter nytår, men i samråd med psykologen på Arbejdsmedicinsk klinik skal det kun være nogle få timer få dage om ugen. Umiddelbart er jeg glad for beslutningen, for jeg vil gerne videre. Det der bekymrer mig er, at jeg ikke ved, om jeg er helt klar. Har lige læst dit fantastiske materiale omkring stress, og det fremkalder både trykken i brystet og gråd. Er det normalt? Har også prøvet testen og fik en scorer på 172.
Jeg har været ansat samme sted i 10 år og har stort set altid været glad for mine arbejdsopgaver. Der har været perioder med mange opgaver, der har medført en del overarbejde, men det der piner mig mest er den manglende arbejdsglæde på arbejdpladsen. Der er dagligt furstrationer blandt kollegerne p.g.a. manglende forståelse fra lederen. Vi er meget få medarbejdere, der alle er specialister indenfor egne arbejdsopgaver. Der er ikke tid til sidemandsoplæring, og derfor er vi meget sårbare, fordi vi ikke har mulighed for at hjælpe hinanden. Dette medfører selvfølgelig et vist pres, fordi en del af vores opgaver ikke laves, når vi er fraværende. Intet er ændret, mens jeg har været væk, og derfor bekymrer det mig lidt at komme tilbage, da jeg selvfølgelig er bange for, at jeg falder falder tilbage i den gamle rytme igen. Selvom jeg har fået nogle redskaber at arbejde med, så ændres tingene jo ikke fra dag til dag. Hvordan finder jeg ud af, om jeg er klar?
Håber du måske kan være behjælpelig med et råd.
På forhånd, TAK!
VH Pia
jeg har fået stress af alt for mange arbejdsopgaver, min leder har bemærket det ,og siger hun er bekymret, men det afholder hende ikke fra at give mig flere opgaver… hun er en ikke demokratisk leder og meget svært at arbejde under,
1) så det er ikke nok at i siger jeg skal sige fra overfor hende, for det er umuligt…
2) hvad kan jeg gøre, og kan jeg evt. klage et sted over dårligt arbejdsmiljø..
3) Er det altid mit eget ansvar
.
4) eller kan jeg få en erstatning hvis jeg bliver nødt til at stoppe på mit arbejde…?
Venligst
Lone.
Jeg glemte at skrive at jeg har målt min stresstest, til at være oppe på 142, altså er jeg oppe i det røde felt
Venligst
Lone
Hej Bjarne
I stresstesten her på siden, målte jeg 182. I stresstesten på lo.dk (http://lo.dk/upload/LO/Documents/S/StresTst_3833.pdf) målte jeg 74, hvilket tilhører det MEGET stresset interval (68-96).
Jeg har kontaktet min læge og har været deltidssygemeldt fra d. 1 november og frem til 31.12.09. Min arbejdsplads(elevplads) mener at det vil være passende og sygemelde mig på fuld tid i det næste 2 mdr (jan og feb), men min læge er ikke helt enig. Hun vil højest gå med til en deltids sygemelding. Min elevansvarlige og jeg har talt med skolen, og skolen bakker fuld op mit helbred.
Jeg er 27 og har været sygemeldt før pga stress. Jeg er startet hos en Stresscoach, som synes der er begyndt at komme fremskridt. Mit største problem er søvnløshed. På det grundlag er jeg bange for, om jeg overhoved kan “passe” mit arbejde? Jeg overvejer og søge anden læge for at få en “second opinon”, men føler samtidig at jeg “stikker” min nuværende læge i ryggen.
Jeg er forvirret… min nuværende læge mener, at jeg bør se en psykolog, da en coach ikke kommer lige så dybt, men kan ikke henvise til en.
Jeg fører stressdagbog, som også hjælper mig en del, men jeg føler stadig kaos og uro indvendigt. Jeg håber du kan komme med nogle gode råd, da jeg snart ikke kan finde op og ned på ting mere.
Mvh Mie
Hej jeg tog den her test fordi jeg har det virkelig dårligt, jeg er enlig mor til 2 børn og har ingen forældre eller noget til og aflaste mig og jeg er helt oppe i det røde felt på 162.
Jeg ved ikke hvordan jeg skal gøre det bedre, jeg har en datter på 10 måneder der skriger kontant og som ikk gider og sove og som kun vil efter hendes egen næse, jeg ved ikke hvad man gør i den her situation, jeg for stærkt angst og kan nogle gange ikke klare at børnene piller ved mig så blir jeg helt elektrisk hvis man kan kalde det for det, jeg husker heller ikke godt og jeg blir meget irriteret hvis jeg skal sige tingene flere gange.
Hej ayse
Du er ikke alene, jeg har det på samme måde.Min stresstest ligger på 206. Mine børn er virkelig også med til at stresse mig. Jeg tænker at vi nok forstærker børnenes pirrelighed og evnen til at alting bare skal ske med det samme. Der er jo ingen tvivl om at vores børn kan mærke at tingene ikke er som det skal være og det får dem oppe i det røde felt, inkl. Mor. Jeg syntes det er en ond spiral jeg er i, og er meget svær at komme ud af. Jeg har de bedste intentioner hverdag om, at nu skal tingene bare glide herhjemme og ingen råben, når vi skal ud af døren. Det er bare sjældent, min tålmodighed og stressniveau rækker så langt. Håber at høre fra dig, hvordan det går. Venlig hilsen Siv
Hej.
Jeg er en pige på 26 år. Jeg har 4 små børn, i alderen 2-7 år. Jeg har det sidste halve år, haft det rigtig dårligt. Det startede med at jeg fik en slags “anfald”, hvor jeg mistede synet på mit ene øje, og førligheden i armen på samme side. Jeg talte sort i 5 min…. Jeg kontaktede derefter min læge, og har været der mange gange nu. Har også været hos en neurolog. Hun siger jeg er overbelastet og har migræne og stress…. Jeg har en del symptomer, såsom svimmelhed, snurren i arme og ben, kan ikke fokusere, eller koncentrere mig, og har det dårligt og ubehageligt, men det er ret svært at forklare helt hvordan. Jeg orker ingenting i min hverdag. Jeg står op og aflevere mine børn, og derefter laver jeg ingenting. Jeg kan simpelthen ikke tage mig sammen. Jeg har ingen energi, er træt hele tiden. Bliver såret over ingenting, og tager alting meget personligt….. Jeg aner simpelthen ikke hvad jeg skal gøre… Jeg føler mig ikke i stand til at arbejde, idet at jeg har det varmt hele tiden, kan ikke fokusere, og kan ikke stå op ret lang tid ad gangen…. Jeg kan heller ikke se tv for længe, eller sidde foran skærmen. Så ser jeg streger for mine øjne…. Jeg forstår bare ikke hvorfor jeg har det sådan. Jeg elsker mit liv. Mine børn og min familie. Og jeg vil gerne have det bedre. Og jeg synes ikke at jeg kan finde en forklaring på hvorfor jeg har det sådan her…. Kunne forstå hvis det var fordi jeg var træt af det hele. Men det eneste jeg er træt af er at have det sådan her…. Og hvordan forklarer man det til andre? Nogle gange har jeg det okay, og andre gange er jeg bare helt færdig…. Nogle gange tror jeg sku selv at jeg opdigter det hele, eller måske selv fremkalder det… Svært at forklarer. Men hvad tænker andre så? Det ene øjeblik kan man det hele, det andet kan man intet….. Og jeg aner heller ikke hvordan jeg skal forsørge mine børn…. Jeg får boligsikring, og børnepenge, men min su er blevet stoppet fordi jeg ikke er aktiv mere…. Men jeg kan simpelthen ikke…. Ordene i mine bøger flyder sammen, og jeg fatter ingenting af det jeg læser….. Og stress er jo ikke en sygdom, så jeg kan ikke få økonomisk støtte… Aner simpelthen ikke hvad jeg skal gøre…. Jeg kan ikke engang finde rundt i det jeg har skrevet her….. 🙂 Det er vist lidt forvirrende… Men tror i bund og grund at mit spørgsmål er: Kan jeg få økonomisk støtte? Eller skal jeg bare tage mig sammen, og finde et arbejde? Mvh Heidi.
Jeg har taget testen og ligger på 192.
Ved ikke hvad jeg skal stille op.
Jeg er alene med tre drenge, har forholdsvis nyt job, en far med Alzheimers og en mor som døde for et par år siden. Mit parforhold gik i stykker for halvandet år siden.
Jeg har det meget skidt. Jeg “tør” ikke at få en sygemelding da jeg er flov og “alle”tror jeg er et menneske med ressourcer. På mit job er jeg kompetent og i balance.
Når jeg kommer hjem græder jeg, skælder ud, drikker og tager nervepiller.
Jeg lever et dobbelt liv.
Hvad med økonomien hvis jeg bliver sygemeldt? Hvad hvis min stress i virkeligheden fylder mest på hjemmefronten? Min ældste søn lider af OCD og er i behandling.
I dag var jeg til lægen med tarmproblemer. Jeg bløder, jeg spiser hovedpinepiller hver 4. time, jeg tager antidepressiv medicin og drikker et par glas vin hver aften. Mit humør svinger ekstremt herhjemme. På arbejdet er jeg kontrolleret og glad.
Jeg har gået til psykiater i flere år pga angst. Han tror, at jeg muligvis har ADHD. DET HAR JEG IKKE!!! Jeg er træt og har aldrig et rum for mig selv.
Jeg er super kontrolleret men bange for at miste kontrollen.
Jeg vil ikke lyde som en hypokonder, er utrolig bange for, hvad folk tænker. Selv tænker jeg, at det hele snart kan være lige meget…
Jeg er mest af alt BANGE…
Hvad er det rigtige at gøre?
Mit overskud er der ikke…
Savner mig selv
Forsvinder mere og mere
Maria
Hej Maria
Du har det helt klart ikke godt. Når man er så stresset, som du er, så er det svært selv at finde løsningen. Du har brug for hjælp. I dit tilfælde vil dygtig psykologhjælp nok være den rette løsning. Måske skal du lære at slippe kontrollen? Bar lidt?
Med venlig hilsen
Bjarne Toftegård
hej mit navn er morten.
jeg tog testen og landede på 179. jeg har været udsat for tog voldsomme overfald som har givet mig en masse gener som f.esk. hukommelse besvær, indlærings besvær, en lille smule tale besvær, blødninger på hjernestammen, meget lyd og lys overfølsom, mistede en del tænder, ødelagt nakke, ryg og skuldre, hovedepine fra morgen til aften ( på en skala fra 1-10 ) ligger min hovedpine dagligt på en otter men stiger ofte til en tier, kvalme til langt op på dagen har tabt mig omkring 20 kg mm. jeg ved ikke helt og det er en kombination af de mange gener der gør at jeg havner på 179 eller om jeg oven i alle generne er super stresset ??? jeg føler mig selv stresset men kan ikke selv afklare om jeg muligvis lider af pstd???
mvh
morten
Hej Morten
Når du har de skader, du har, kan du ikke bruge stresstesten, da det er svært at afgøre have, der er stress, og hvad, der er skader efter dit overfald. Du skal have en professionel, dvs. en læge eller en psykiater til at stille den rigtige diagnose, så du kan få den rigtige behandling.
Mvh. Bjarne Toftegård
Hej Bjarne.
Kan du sige mig noget om hvor længe man kan være i en strees situation. Når jeg tager testen ligger tallet på 150,det er jo ret højt. Det kom pga flere dødsfald i familien og et stort arbejdspres . jeg er blevet sygemeldt i 2006 pga strees og har ikke været fuldt arbejdsdygtig siden da. Cirka 3-4 tiner dgl. er det jeg kan præstere.
Med venlig hilsen
Grete
Hej Grete M.
Der kan være flere grunde til at man ligger højt i stresstesten. Det kan selvfølgelig være, fordi man er stresset. Det kan også være, at man har symptomerne af andre årsager. Hvis man ligger højt, bør man finde ud af, hvad det skyldes (årsagerne) og hvad man kan gøre ved det. Og det er noget, din læge kan gøre. Når du ikke har energi til mere end 3-4 timers dagligt arbejde, så kan det hænge sammen med en vis grad af udbrændthed, og det kan også give udslag i stresstesten. Måske er det noget, du skal have fokus på.
Mvh.
Bjarne Toftegård
Hej. Jeg har taget stresstesten og fik resultatet 214. Og ja jeg ved godt jeg har stress – jeg er sygemeldt med det, men der er INGEN hjælp at få. Jeg kan ikke få henvisning til psykolog og har ikke råd til selv at betale det det koster. Jeg kan ikke tåle psykofarmaka så det er heller ikke en mulighed. Min mand siger han forstår mig og accepterer at jeg har stress, men han er aldrig hjemme og har aldrig tid til at tale med mig. Hvad fa…. gør jeg? HJÆLP!
NU har jeg over flere mdr tage denne test et par gange og hver gang siger den enter 6 eller 7 alarmerende stress symptomer som jeg har svaret ja til… Jeg føler mig stresset træt og uoplagt… pt bor jeg i afrika men kommer hjem til sommer.. er der nogen hjælp at hente inden eller må jeg bare vente til sommer. er nervøs for at det giver míg et psykisk nedbrud… Det har jeg slet ikke lyst til…
Din stressfaktor er: 172 !
Du har svaret “ja” til 7 alvorlige stresssignaler. Symptomerne kan dog skyldes andet end stress!
ja ved fanme ikke hvad fanden jeg skal gøre ved det syntes bare jeg er fyldt op og har ikke overskud til noget selvom jeg ikke har lyst til at vise det udaf til hvordan fanden kommer jeg ovenpå igen ?
Jeg har en mor der er psykisk syg som har en voldelig kæreste. hver gang jeg forsøger at hjælpe hende ud af det tar hun imod hjælpen men hun ligger ikke sjælen i den og udskriver sig selv dagen efter
Min søster blev voldtaget i sommers og jeg har følelsen af at hun drikker alt for meget og er enormt nervøs for at hun ender med en sygdom ligesom min mors så prøver ikke at nævne det over for hende
min far er økonomisk på den så jeg må hjælpe til selvom det er næsten ingenting jeg tjener fordi jeg er i lære. han er oppe og låne et beløb af mig der nærmer sig 50.000 kroner og jeg føler ikke at han er økonomisk ansvarlig eftersom han går ud og bruger penge på lige gyldige ting alligevel og så kommer han nogle dage efter og spørg om han ikke kan låne penge fordi han ikke kan få tingene til at hænge sammen
jeg føler mig enormt presset og uoplagt når jeg tar på arbejde pga den høje mængde arbejde og kan jeg ikke nå det føler jeg at min mester taler ned til mig så jeg er noget et punkt hvor jeg bare arbejder over for egen regning hvis jeg ikke når det fordi jeg ikke har lyst til at tage diskusionen med ham samtidig er jeg enormt bange for at blive fyret pga at de lige har ansat Mestersvenden’s søn som lærling og mestersvenden og mester har en længere historie sammen og jeg føler jeg bliver nedprioteret i firmaet selvom jeg er den lærling der kan mest
Desuden bor jeg stadig hjemme og jeg er 18 år. betaler godt nok 2700 for det men syntes på en måde det er pinligt. har overvejet at sælge min bil og flytte for mig selv men er bange for at jeg så ikke længere har muligheden for at hjælpe min far økonomisk og vil ikke have ham og min søster ryger på gaden og jeg har ikke lyst til at snakke med folk der får penge for det fordi jeg føler de bare snakker mig efter munden som jeg bliver dødhamrende træt af.
så blev jeg uvenner med min bedste ven, og har ingen intension om at snakke med ham igen eftersom han bor ret langt væk fra mig og at han virkelig kan bringe mit pis i kog noglegange har prøvet at følge jeres guide omkring hvordan man kan nedsætte sin stress og det eneste jeg er kommet frem til er at jeg kan
1. Sige mit arbejde op
2. sælge min bil
3. Afskærer mig helt fra min mor
4. flytte hjemmefra
Problemet er så bare derfra at jeg føler at hvis jeg sælger min bil at jeg ikke kan komme på arbejde på anden vis. Og hvis jeg siger mit arbejde op / lære plads jamen så ender jeg bare som en bistandsbums
og jeg er bange for hvis jeg flytter hjemmefra samtidig med at jeg så bare ender med at blive totalt asocial Kan seriøst ikke se nogle hoved og røv i noget som helst og jeg kan ikke skrive længere beskeder som hænger sammen og er begyndt at blive enormt ukoncentreret . jeg har generalt altid sovet meget dårligt ( haft svært ved at falde i søvn . jeg får gennemsnitsligt 3-4 timers søvn hver nat fordi jeg ikke kan sove selvom jeg er dødhamrende træt hele tiden så står jeg op og smiler udaftil og prøver at virke så glad som muligt fordi jeg ikke vil dømmes tjah ved fanme ikke hvad jeg skal gøre!?
– Den søvnløse
hej, jeg er en pige på 14 år, og jeg har lige taget stress testen og den var på 174.
Føler tit en strikken i venstre side, og vågnertit om natten med kvalme og svimmelhed. Der skal næsten ingen ting til før jeg pludselig begynder og græde, uden rigtig at vide hvorfor. Jeg er os begyndt at glemme mange ting, og kan næsten ikke overskude om morgen at jeg skal afsted i skole, og senere på arbejde og til sidst hjem og lave lektier.
Men mit spørgsmål er: Er dette stess, og hvad kan jeg måske gøre for at blive mindre stresset???
Hjælp
Min søster på 31 har endelig erkendt at hun har alvorlige stress symptomer. Hun har en kæreste der arbejder i udlandet 6 uger ad gangen, nogle gange længere end det og er hjemme 1 uge ad gangen. De har tre børn sammen – en på 3 år og tvillinger på 1 år. Så det er ikke svært at regne ud hvem der har det fulde ansvar for børnene. Min søster har ikke arbejde, ingen uddannelse og ved ikke hvad hun vil. Har søgt ind til alt muligt til efteråret. De har for nylig købt et stort lækkert dyrt hus, som hun nærmest bor i som alenemor. Hun har også en ny flot stor bil. Men hun er ensom og træt – har ikke sovet ordentligt i 3 år og er ked af det. De har sat sig i dyb gæld så hendes kæreste har ikke råd til at få et arbejde i dk. Tjener meget i udlandet. Men det er ikke lykken for dem – i hvert fald ikke for hende. Tidligere boede vi ved siden af hinanden i kbh og sås dagligt og hjalp hinanden. De valgte så at flytte til Jylland da det skulle være meget billigere og alt var nemmere. Men hun er ikke lykkelig og jeg er bange for at hendes stresscoach både ruinerer hende for penge hun ikke har og ikke kan gøre noget ved de egentlige årsager bag stressen. Og hvad med børnene – det må gå ud over dem på en eller anden måde?? Det er hårdt at være så langt væk fra hende…
Hej hjk
Det er ikke let at være pårørende til en stressramt. Det kan både være, når man er langt væk, men også selv om man bor sammen med den stressede. Ofte er det bedste, man kan gøre, at udvise forståelse og give støtte. Man kan som regel ikke løse problemet. Jeg kan forstå, at hun får hjælp. Selv om der er årsager, man ikke kan gøre noget ved, så kan man alligevel få hjælp. En del af stressen hænger sammen med den måde man opfatter og håndtere årsagerne. Så jeg håber hun får kompetent hjælp.
Mvh.
Bjarne Toftegård
Er jeg ved at blive syg? Jeg har været stresset i årevis.
Indenfor det sidste 1½ år har jeg haft prioder,hvor jeg ikke har kunnet huske ord, har tabt en masse hår, haft smerter osv osv. Jeg kan ikke få hjernen til at holde op med at race.
I det sidste halve år har jeg haft perioder – tæt forekommende – med smerter, brænden, frysen, panik, rysteri og angst af ret ubetydelige årsager (kan ikke finde en eller anden dims, eller skal ud ad døren), hvor jeg må tage et tag i mig selv og højt sige: “Tænk – tænk” for ikke at handle helt planløst. Det har særlig slemt den sidste tid.
Kernen synes at være, at jeg ved/forventer at blive afbrudt + har katastrofeangst.
Jeg er nu begyndt at få panikanfald, når jeg hører døren gå i en anden lejlighed og har lige haft en kæmpe ryste-smerte-tudetur, fordi jeg hørte naboens dør og det røg igennem mig: “Nu gør nogen krav på mig.” Totalt smerte- og panikanfald.
Jeg kæmper en sejg kamp for at holde fast i mine planer, som går i retning af at gøre ting, jeg kan lide – for min egen skyld.
Jeg har dårlig samvittighed overfor alle, der behøver hjælp og dårlig samvittighed over at bruge et pludseligt beskedent økonomisk overskud på egne formål.
Det er som om en eller anden panik-akkumulerende motor er rendt grassat i mig.
Jeg er flekstilkendt efter at have siddet fast i kh systemet i mange år uden at få lov til at røre mig af flækken og har, i kampen for at få et arbejde, glemt (fortrængt) alt, hvad jeg selv ville – og desuden er jeg opdraget til, at skulle være der for andre først.
Jeg antager rationelt, at de to komponenter i det lange løb har været for stærk en cocktail.
Nu synes jeg bare, det begynder at antage lige lovlig bombastiske former og jeg tror ikke, mindfullness en gang om ugen batter.
What to do?
Hej Mette
Det lyder som din krop er mere eller mindre konstant i alarmberedskab. Du har nok talt med mange læger m det, men det er din læge, som skal hjælpe dig videre. Jeg kan ikke give dig et godt råd her, bortset fra at tale med din læge om det.
Hilsen
Bjarne Toftegård